Ægtepagt eJura.dk

Ægtepagt – hvad skal vi være opmærksomme på? Læs guiden

Ægtepagt. Hvad er det? Hvordan sørger man for at oprette særeje efter man er gift? Og hvordan er det med tinglysning? Kan jeg lave særeje på hus? Og hvad er den typiske pris for at få lavet en ægtepagt? Og hvordan er reglerne for ophævelse for eksempel ved skilsmisse?

Det og meget mere kan du læse i om i denne artikel.

Vil du have et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at få oprettet ægtepagt? Indhent tilbud på pris for udarbejdelse af ægtepagt her.

Læs hele artiklen herunder.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem dig og din ægtefælle, som bestemmer, hvordan formuen eller dele af formuen skal deles, hvis I går fra hinanden, eller hvis en af jer afgår ved døden. 

En ægtepagt kan både begunstige – altså stille din ægtefælles bedre – eller begrænse formuedelingen.

Normalt bliver en ægtepagt oprettet som en fravigelse af princippet om ligedeling i ægtefælleloven. Ved skilsmisse eller separation skal I dele alt hvad I ejer ligeligt. Reglerne om dette er til for at beskytte den økonomisk svage ægtefælle, hvis uheldet skulle være ude, og I alligevel går fra hinanden. Dette er særligt tilfældet, hvis den ene for eksempel ejer mere, fordi vedkommende har en karriere osv., mens den anden passer børnene osv.

Dog er der mange ægtepar, der alligevel godt kan se fornuften i at fravige disse regler ved at oprette ægtepagt med særeje. Den dag i dag er der nemlig kommet mere ligestilling. Flere kvinder har en karriere, og flere mænd tager ligeledes del i arbejdet i hjemmet – eller løser det på anden vis.

Ægtepagter kan dog også komme på tale, hvis I ønsker at begunstige hinanden. For eksempel hvis I ønsker at dele pensioner ved skilsmisse eller separation. Eller hvis den ene af jer har gæld – hvis I går fra hinanden, kan I risikere at den af jer, der ikke har gæld skal dele halvdelen af sin formue, som så vil gå til betaling af den anden ægtefælles gæld. Dette vil også være tilfældet, hvis vedkommende med gæld afgår ved døden.

Ægtepagt kan være en god idé af flere årsager
Det kan være fornuftigt at få lavet ægtepagt af flere årsager. Det kan både være, hvis I ønsker særeje efter, at I er blevet gift. Måske synes I at reglerne om ligedeling er gammeldags og unødvendige. Derfor vælger I at gøre noget af jeres formue til særeje. Det kan dog også være ved at begunstige hinanden mere med pensioner. Eller det kan være en god idé, hvis den ene af jer har gæld.

 

Hvorfor lave ægtepagt?

Der er mange gode grunde til, at flere og flere ægtefæller laver ægtepagter. Det kan for eksempel være relevant for jer, hvis:

  • I ønsker at fravige reglen om, at I skal dele alt ligeligt med hinanden ved skilsmisse/separation eller død
  • En af jer har gæld, og I ønsker at stille jeres ægtefælle bedre, så han/hun ikke skal betale til gælden, hvis en af jer går bort
  • Hvis I ønsker at stille jeres ægtefælle bedre ved også at dele pensionsordninger, hvis I går fra hinanden, eller en af jer går bort

Dette er blot nogle af de gode grunde, der kan være ved at få lavet ægtepagten. Men hvad er det, og hvad skal man være opmærksom på ved den? Læs med herunder.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Ægtepagt gæld.
Drukner den ene af jer i gæld? Så kan det være en god idé at få lavet en ægtepagt. Skulle I gå fra hinanden, skal ægtefællen uden gæld aflevere halvdelen til den anden, som så går til betaling af gæld.

Ægtepagt særeje – deling af hver jeres formue

Særeje betyder, at “hvad der er dit er dit, og hvad der er mit er mit”. Dermed vil du med særeje beholde din formue. Det er relevant ved delingen af hver jeres formue, da du har mulighed for at begrænse delingen.

Særeje kan være relevant at aftale, hvis:

  • En af jer har gæld
  • Den ene har en større formue end den anden

Særejet kan udformes på flere forskellige måder. Dette kan du læse mere om længere nede. En advokat eller jurist med speciale inden for udarbejdelse af ægtepagter vil ofte kunne hjælpe jer med, hvad der vil være det bedste i jeres situation.

Særejet kan også ske i form af:

  • Brøkdelssæreje (kun en brøkdel af formuen er særeje)
  • Aftrapningssæreje (særejet bortfalder trinvis for hvert år eller lignende, I er sammen)
  • Genstandsbestemt særeje: Særeje på bestemte aktiver eller lignende (for eksempel særeje på hus, særeje på virksomhed eller lignende)

Dette er muligt at aftale nærmere i ægtepagten.

Eksempel på særeje uden ægtepagt

Har I ikke fået tinglyst noget særeje endnu?

Så lad mig give et eksempel på, hvordan regnestykket vil se ud.

Eksempel: Jan og Gitte er gift. De har ikke lavet nogen ægtepagt om særeje og har derfor formuefællesskab. De bliver skilt. Jan har en formue på 2 mio. kr., mens Gitte har en formue på 1 mio. kr. Jan afleverer 50% (1 mio. kr.) til Gitte, mens Gitte afleverer også afleverer 50% (0,5 mio. kr.) til Jan.
Jan ender efter skilsmissen med at have en formue på 1,5 mio. kr. (tabt 0,5 mio. kr.), mens Gitte ender med en formue på 1,5 mio. kr. (‘gevinst’ på 0,5 mio. kr.).

Dette er de almindelige regler om bodeling ved skilsmisse.

Hvorfor er reglerne så sådan, tænker du måske? Det skyldes, at man ønsker at beskytte ‘den svage’, som ikke har så mange penge. Førhen var det særligt for at tilgodese den hjemmegående husmor, der ikke ejede noget. Hvis manden gik fra hende, havde hun stadig mulighed for at kunne leve videre, selvom hun ikke havde nogen mand længere.

Den dag i dag er der større og større ligestilling. Kvinder har bedre muligheder for at arbejde og få en stor formue som mænd. Derfor kan formuefællesskabet oftest siges at være lidt gammeldags. Dermed er det ret relevant at få lavet ægtepagt med aftale om særeje, fordi kvinder har lige så gode muligheder som mænd.

Særejeformer i ægtepagten

Men hvordan gør man så det her med særeje, tænker du måske.

Der findes 3 særejeformer, men det er kun de to som i praksis anvendes den dag i dag:

  1. Fuldstændig særeje
  2. Kombinationssæreje

De to er ens, bortset fra hvis en af jer afgår ved døden.

Hvis I har aftalt fuldstændig særeje, vil dette særeje ikke blive delt, uanset om I bliver skilt eller en af jer afgår ved døden. Med kombinationssæreje vil længstlevende dog blive begunstiget, så særejet bliver til fælleseje og indgår i formuedelingen.

Dermed bliver længstlevende ægtefælle bedre stillet ved kombinationssæreje ved dødsfald end ved fuldstændig særeje.

Ægtepagt pension

Mange tror da fejlagtigt, at pension indgår i formuefællesskabet. Altså, at hvis der ikke er lavet nogle ægtepagter med særeje for pensionen, så vil det indgå i delingen, hvis I går fra hinanden, eller når en af jer afgår ved døden.

Dette er dog som udgangspunkt ikke tilfældet, hvis der er tale om ‘rimelige pensioner’.

Pension er faktisk er nemlig en undtagelse til reglen om ligedeling. Der står nemlig i ægtefællelovens § 26 stk. 1, nr. 3:

§ 26. Følgende aktiver og krav indgår ikke i ligedelingen af ægtefællernes delingsformue ved separation eller skilsmisse efter § 5, stk. 1, 1. pkt.: (…)

3) Pensionsrettigheder omfattet af §§ 34 og 35.”

Det betyder, at jeres pensioner ikke deles. I kan dog aftale i ægtepagten, at alle pensionsrettigheder – uanset om de er ‘rimelige’ eller ej – skal deles ved skilsmisse eller separation. Dette vil dermed stille din ægtefælle bedre.

Dette kan ske ved at lave en juridisk gyldig ægtepagt, som tinglyses. Det står i ægtefællelovens § 15:

§ 15. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en alders-, kapital- eller ratepension skal indgå i formuedelingen ved separation eller skilsmisse.” 

Pensioner deles ikke ved skilsmisse/separation, hvis de er rimelige – medmindre I aftaler det
Skulle I gå fra hinanden deles ‘rimelige’ udgifter ikke med den anden ægtefælle. Nogle ægtefæller vælger at aftale, at alt skal deles ligeligt – også pensionerne. For eksempel fordi den ene ægtefælle har en særlig stor pension, mens den anden ikke har været så meget på arbejdsmarkedet. Dette skal dog aftales juridisk gyldigt ved at oprette en ægtepagt, som skal tinglyses.

 

Tinglysning af ægtepagten

Det er et krav, at ægtepagten tinglyses. Hvis I blot laver en aftale om særeje uden at tinglyse aftalen, vil den ikke være gyldig. Hvis I går fra hinanden, vil I alligevel skulle dele jeres formue ligeligt.

Ægtepagten skal derfor tinglyses, så det registreres i personbogen, som er et offentligt register. Tinglysningen foregår på tinglysningsrettens digitale tinglysningssystem. Tinglysningen kan den dag i dag gøres elektronisk og kræver derfor ikke, at hverken du eller en advokat skal møde op noget fysisk sted. Dog kræver det som udgangspunkt, at du har nem-id.

Der skal betales en tinglysningsafgift til staten – altså et gebyr på tinglysning.

Det koster i øjeblikket 1.660 kr. at få tinglyst en ægtepagt. Man kan enten få en advokat til at hjælpe sig med at få tinglyst ægtepagten eller forsøge at klare det selv. Vær dog opmærksom på, at hvis det ikke gøres ordentligt kan tinglysningsgebyret gå tabt – og ægtepagten vil fortsat ikke være juridisk gyldig. Den er først gyldig, når den er tinglyst juridisk korrekt.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Tinglysning af ægtepagt
Det er et krav, at ægtepagten tinglyses. Ellers er den ikke juridisk gyldig. Ved tinglysningen skal begge ægtefæller underskrive ægtepagten. En advokat kan hjælpe jer med tinglysningen af ægtepagten.

Ophævelse af ægtepagt

Nogle gange ændrer situationen sig, eller man ændrer holdning, og så vil man gerne aflyse ægtepagten. Men hvordan annullerer man den? Hvordan er reglerne for ophævelse af ægtepagt for eksempel ved skilsmisse eller separation?

Ophævelse af ægtepagt sker ved, at I laver en ny ægtepagt, hvor der står, hvad der skal være gældende fremover. 

Eksempel: I år 2007 er der tinglyst ægtepagt, hvor der er aftalt særeje. I år 2017 fortryder I og bliver enige om at ændre det, så den gamle ægtepagt bliver aflyst. I laver derfor en ny ægtepagt, hvor I aftaler fælleseje i stedet, som I underskriver og får tinglyst. Nu er den gamle ægtepagt ophævet og dermed annulleret.

Husk dog på, at hver gang I vil ændre en ægtepagt koster det som minimum et tinglysningsgebyr. Få derfor talt tingene ordentligt igennem og få lavet ægtepagten korrekt fra starten, så I undgår at skulle ændre ægtepagten senere.

Derfor kan det være en rigtig god idé at få juridisk rådgivning fra en advokat fra starten til at få lavet en ægtepagt. Få et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste her.

Fortryde en ægtepagt
Hvis I fortryder, at der er lavet en ægtepagt, kan I ophæve den ved at tinglyse ny ægtepagt. Det kræver dog, at I begge er enige og underskriver den nye ægtepagt.

 

Ægtepagt gyldighed

En ægtepagt er gyldig, når den er underskrevet og tinglyst.

Den kan kun tilbagetrækkes, altså annulleres eller aflyses, ved at lave en  ny ægtepagt, hvori I ændrer den gamle ægtepagt.

Ægtepagt pris – hvad koster en ægtepagt?

Pris på ægtepagt afhænger af, hvilken service du benytter.

Du kan vælge i mellem to former for service:

  1. Uden personlig rådgivning – kun online
  2. Med personlige rådgivning – online eller face-2-face

Prisen er:

  • 500-1.000 kr. uden personlig rådgivning
  • 3.000-6.000 kr. med personlig rådgivning (anbefales)

Du kan vælge at få lavet en ægtepagt uden personlig rådgivning og dermed uden hjælp fra en advokat. Det er billigt og kan gøres nemt ved at gå en på en hjemmeside og besvare nogle spørgsmål. Ulempen er dog, at det kun er en ‘computer’, der laver ægtepagten, og komplicerede situationer kan være svære at få korrekt skrevet ind i ægtepagten.

Derudover har I uden personlig rådgivning ikke mulighed for at tale det hele sammen med en fagkyndig. En ægtepagt kan være et følsomt emne, og det kan altid være en god idé at få talt det igennem med en advokat, som har styr på reglerne om ægtepagt og forstår jeres begges ønsker ud fra en juridisk synsvinkel.

Husk på, at hvis først I laver en ægtepagt forkert og får den tinglyst, skal I ændre den, hvilket koster mere tid og flere penge. Ved at få en advokat til at hjælpe dig, er du mere sikker på, at ægtepagten ikke er forkert.

Med personlig rådgivning har du mulighed for at få hjælp ansigt til ansigt og få talt netop DIN situation igennem. Det er at anbefale at vælge at få lavet en ægtepagt med hjælp fra en advokat.

Få uforpligtende tilbud på udarbejdelse af ægtepagt

Vil du have hjælp fra en advokat til oprette og tinglyse ægtepagt med særeje? Eller for at aftale, at pensionen også skal deles ved skilsmisse eller separation?

Det er en god idé at få hjælp fra en advokat til at lave ægtepagten. Med en advokat kan I få svar på jeres eventuelle spørgsmål, og der bliver taget højde for jeres konkrete situation. Advokaten hjælper med tinglysningen, så det sker juridisk korrekt.

Har du brug for en advokat til at hjælpe, så kan vi på eJura.dk hjælpe dig med at finde den rette advokat med speciale i ægtepagter, som derefter kan give dig et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at hjælpe dig.

Udfyld formularen herunder. Derefter kontakter vi dig for at snakke om dine behov. Når det er gjort, kontakter vi vores netværk af advokater og finder den bedste advokat til dine behov. Advokaten kontakter dig derefter direkte og oplyser om pris og indhold af tilbuddet.

Det er naturligvis 100% uforpligtende, og du vælger selv, om du vil benytte dig af tilbuddet eller ej fra advokaten.

Udfyld herunder:

Få et uforpligtende tilbud på hjælp fra en jurist/advokat - lad eJura.dk hjælpe med at finde den rette. Det er 100% uforpligtende.
1 Beskriv din sag
2 Kontaktoplysninger
  • Du behøver ikke bruge lang tid på at beskrive sagen. Du vil blive kontaktet af eJura.dk for at validere din sag og som finder en advokat med speciale i dine behov.

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂