Guide til ægtepagt

Ægtepagt

Går du og overvejer, om I skal få lavet en ægtepagt? Det er altid en god idé at tage stilling til, hvordan I er økonomisk stillet, hvis i enten skulle gå fra hinanden og blive skilt, eller når en af jer går bort. 

Mange er godt klar over, at det kan være en god idé at aftale, hvad der skal ske med jeres formue, hvis I går fra hinanden, eller hvis en af jer går bort. Det er oftest dog ikke så rart at snakke om. Men vigtigt – ja!

Se det ikke som egoisme, men et tegn på styrke i jeres forhold, at I er så åbne, at I kan snakke om det. Se det som en forsikring. Du tegner heller ikke en ulykkesforsikring, fordi du regner med at komme til skade og aldrig komme til at arbejde mere i morgen, vel?

En ægtepagt er en forsikring, der kan stille dig og din ægtefælle bedre ved skilsmisse, eller når en af jer går bort.

Hvorfor lave ægtepagter?

Der er mange gode grunde til at lave ægtepagter. Det kan for eksempel være relevant for jer, hvis:

  • du har en stor formue, og din ægtefælle har en mindre formue
  • en af jer har gæld, og I ønsker at stille jeres ægtefælle bedre, så han/hun ikke skal betale til gælden, hvis en af jer går bort
  • hvis I ønsker at stille jeres ægtefælle bedre ved også at dele pensionsordninger, hvis I går fra hinanden, eller en af jer går bort

Dette er blot nogle af de gode grunde, der kan være ved at få lavet ægtepagten. Men hvad er det, og hvad skal man være opmærksom på ved den? Læs med her.

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL AT LAVE ÆGTEPAGT HER

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem dig og din ægtefælle, som bestemmer, hvordan formuen eller dele af formuen skal deles, hvis I går fra hinanden, eller hvis en af jer afgår ved døden. 

En ægtepagt kan både begunstige – altså stille din ægtefælles bedre – eller begrænse formuedelingen.

Hvis en af jer har gæld og afgår ved døden, kan det være vigtigt at overveje, om I ønsker, at længstlevende skal betale til gælden. Nej, man ‘arver’ ikke gæld fra sin ægtefælle. Men som ægtefælle i ægteskab uden indgåelse af ægtepagter, vil længstlevende skulle afgive halvdelen af formuen til den anden ægtefælle.

Det betyder, at halvdelen af længstlevende ægtefælles formue skal gå til afdøde ægtefælle, som så er dødsboet. Dødsboet skal herefter betale til gælden.

Ægtepagten vil også være relevant for at sikre dig økonomisk. I sidste ende kan det have fatale økonomiske konsekvenser for dig, hvis I ikke har aftalt noget om særeje (hvad der er dit er dit, og hvad der er mit er mit).

Det er naturligvis ikke noget, man tænker så meget på, når man skal til eller lige har indgået ægteskab. Da er I selvfølgelig nyforelskede og glade for hinanden og regner med at blive sammen for evigt. Men statistikken viser (desværre), at op til 50% af alle nye ægteskaber ender med skilsmisse. Og faktisk ender op til 25% af alle nye ægteskaber med skilsmisse inden for de første 10 år!

Ja, statistikken taler for sig selv. Uanset hvordan du ser jeres ægteskab, så bør I i hvert fald være åbne omkring det og få snakket ud om det og overvej derefter, om I bør aftale jeres økonomiske stilling nærmere, hvis nu der skulle ske noget som for eksempel skilsmisse eller en af jer går bort.

Ægtepagt særeje – deling af hver jeres formue

Særeje betyder, at “hvad der er dit er dit, og hvad der er mit er mit”. Dermed vil du med særeje beholde din formue. Det er relevant ved delingen af hver jeres formue, da du har mulighed for at begrænse delingen.

Særeje kan være væsentligt at aftale, hvis:

  • En af jer har gæld
  • Den ene har en større formue end den anden

At aftale særeje anses tit for egoistisk og kun at tænke på sig selv, fordi man ‘begrænser sit tab’, hvis man skulle gå fra hinanden eller afgå ved døden.

Hvis I ikke har aftalt noget om særeje gælder der nemlig automatisk formuefællesskab i ægteskabet. Det betyder, at der er fælleseje. Alt er fælles, hvis ægteskabet ophører. Som reglerne er nu om formuefællesskab, vil du skulle aflevere 50% til din ægtefælle, ligesom din ægtefælle skal aflevere 50% til dig.

Eksempel på særeje uden ægtepagt

Eksempel: Jan og Gitte er gift. De har ikke lavet nogen ægtepagt om særeje og har derfor formuefællesskab. De bliver skilt. Jan har en formue på 2 mio. kr., mens Gitte har en formue på 1 mio. kr. Jan afleverer 50% (1 mio. kr.) til Gitte, mens Gitte afleverer også afleverer 50% (0,5 mio. kr.) til Jan.
Jan ender efter skilsmissen med at have en formue på 1,5 mio. kr. (tabt 0,5 mio. kr.), mens Gitte ender med en formue på 1,5 mio. kr. (‘gevinst’ på 0,5 mio. kr.).

Hvorfor er reglerne så sådan, tænker du måske? Det skyldes, at man ønsker at beskytte ‘den svage’, som ikke har så mange penge. Førhen var det særligt for at tilgodese den hjemmegående husmor, der ikke ejede noget. Hvis manden gik fra hende, havde hun stadig mulighed for at kunne leve videre, selvom hun ikke havde nogen mand længere.

Den dag i dag er der større og større ligestilling. Kvinder har lige så gode muligheder for at arbejde og få en stor formue som mænd. Derfor kan formuefællesskabet oftest siges at være lidt gammeldags. Dermed er det ret relevant at få lavet ægtepagt med aftale om særeje, fordi kvinder har lige så gode muligheder som mænd.

Særejeformer i ægtepagten

Men hvordan gør man så det her med særeje, tænker du måske.

Der findes 3 særejeformer, men det er kun de to som i praksis anvendes den dag i dag:

  1. Fuldstændig særeje
  2. Kombinationssæreje

De to er ens, bortset fra hvis en af jer afgår ved døden.

Hvis I har aftalt fuldstændig særeje, vil dette særeje ikke blive delt, uanset om I bliver skilt eller en af jer afgår ved døden. Med kombinationssæreje vil længstlevende dog blive begunstiget, så særejet bliver til fælleseje og indgår i formuedelingen.

Dermed bliver længstlevende ægtefælle bedre stillet ved kombinationssæreje ved dødsfald end ved fuldstændig særeje.

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL AT LAVE ÆGTEPAGT HER

Ægtepagt pension

Mange tror da fejlagtigt, at pension indgår i formuefællesskabet. Altså, at hvis der ikke er lavet nogle ægtepagter med særeje for pensionen, så vil det indgå i delingen, hvis I går fra hinanden, eller når en af jer afgår ved døden.

Dette er dog ikke tilfældet.

Pension er faktisk en særlig form for særeje. Det betyder, at den ikke indgår i delingen, hvis ægteskabet ophører. Hvis du ønsker at stille din ægtefælle bedre, kan I aftale, at pensionen skal være fælleseje og dermed skal deles, når ægteskabet ophører.

Ægtepagt tinglysning – skal tinglyses i Personbogen

Før en ægtepagt er gyldig, skal den tinglyses. Det betyder, at den skal registreres i Personbogen, som er et offentligt register.

Der skal betales en tinglysningsafgift til staten – altså det man kalder tinglysning af ægtepagt gebyr.

Det koster i øjeblikket 1.660 kr. at få tinglyst en ægtepagt. Man kan enten få en advokat til at hjælpe sig med at få tinglyst ægtepagten eller ved at henvende sig til tinglysningsretten.

Aflysning af ægtepagt

Nogle gange ændrer situationen sig, eller man ændrer holdning, og så vil man gerne aflyse ægtepagten. Men hvordan annullerer man den?

Annullering af ægtepagt sker ved, at I laver en ny ægtepagt, hvor der står, hvad der skal være gældende fremover. 

Eksempel: I år 2007 er der tinglyst ægtepagt, hvor der er aftalt særeje. I år 2017 fortryder I og bliver enige om at ændre det, så den gamle ægtepagt bliver aflyst. I laver derfor en ny ægtepagt, hvor I aftaler fælleseje i stedet, som I underskriver og får tinglyst. Nu er den gamle ægtepagt annulleret.

Husk dog på, at hver gang I vil ændre en ægtepagt koster det som minimum et tinglysningsgebyr. Få derfor talt tingene ordentligt igennem og få lavet ægtepagten korrekt fra starten, så I undgår at skulle ændre ægtepagten senere.

Derfor kan det være en rigtig god idé at få juridisk rådgivning fra en advokat fra starten til at få lavet en ægtepagt.

Ægtepagt gyldighed

En ægtepagt er gyldig, når den er underskrevet og tinglyst.

Den kan kun tilbagetrækkes, altså annulleres eller aflyses, ved at lave en  ny ægtepagt, hvori I ændrer den gamle ægtepagt.

Ægtepagt pris – hvad koster en ægtepagt?

Prisen på ægtepagt afhænger af, hvilken service du benytter.

Du kan vælge i mellem to former for service:

  1. Uden personlig rådgivning – kun online
  2. Med personlige rådgivning – online eller face-2-face

Prisen er:

  • 500-800 kr. uden personlig rådgivning
  • 3.000-6.000 kr. med personlig rådgivning (anbefales)

Du kan vælge at få lavet en ægtepagt uden personlig rådgivning og dermed uden hjælp fra en advokat. Det er billigt og kan gøres nemt ved at gå en på en hjemmeside og besvare nogle spørgsmål. Ulempen er dog, at det kun er en ‘computer’, der laver ægtepagten, og komplicerede situationer kan være svære at få korrekt skrevet ind i ægtepagten.

Derudover har I uden personlig rådgivning ikke mulighed for at tale det hele sammen med en fagkyndig. En ægtepagt kan være et følsomt emne, og det kan altid være en god idé at få talt det igennem med en advokat, som har styr på reglerne om ægtepagt og forstår jeres begges ønsker ud fra en juridisk synsvinkel.

Husk på, at hvis først I laver en ægtepagt forkert og får den tinglyst, skal I ændre den, hvilket koster mere tid og flere penge. Ved at få en advokat til at hjælpe dig, er du mere sikker på, at ægtepagten ikke er forkert.

Med personlig rådgivning har du mulighed for at få hjælp ansigt til ansigt og få talt netop DIN situation igennem. Det er at anbefale at vælge at få lavet en ægtepagt med hjælp fra en advokat.

 

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL AT LAVE ÆGTEPAGT HER

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂