Ændring af barnets bopælsadresse

Ændring af barnets bopælsadresse

Vil du vide mere om ændring af barnets bopæl? I denne artikel kan du få svar på spørgsmål om, hvordan flytter jeg mit barns adresse og generelt få svar på spørgsmål om flytning af barns adresse. 

Derudover kan du læse om, hvordan folkeregisteret gør, og hvad forældrene skal gøre, hvis de ikke er enige om, hvem der skal have barnets bopæl og dermed være bopælsforælder.

Du kan læse om alle reglerne herunder.

Hvis du har brug for mere hjælp, kan du downloade vores e-bog “Samvær, forælder rettigheder og bidrag” eller få personlig juridisk rådgivning fra en jurist til en god pris, som du kender på forhånd.

 

LÆS MERE OM VORES JURIDISKE RÅDGIVNING HER

 

Ændring af barnets bopælsadresse

Ændring af barnets bopælsadresse sker via folkeregistret og kommunen. Men måske tænker du så: “Hvordan flytter jeg mit barns adresse?”. 

Svaret på flytning af barns adresse findes i CPR-loven og hos folkeregisteret.

CPR-loven og barnets bopæl

Ifølge CPR-loven skal barnet have registreret bopæl der, hvor barnet opholder sig mest. Den forælder, hvor barnet har folkeregisteradresse, er også det, man kalder for bopælsforælder.

Bopælsforælderen får også de rettigheder og ydelser, som følger med fx ret til at bestemme de mest almindelige dagligsdags emner samt få udbetalt børneydelse (børnechecken). Der kan ligeledes være en økonomisk fordel ved at have barnet boende, da boligstøtten/boligtilskuddet kan blive højere.

Det er folkeregisteret, der skal vurdere, hvor barnet opholder sig mest.

Hvordan vurderer folkeregisteret barnets bopæl?

Hvordan finder folkeregisteret så ud af, hvor barnet opholder sig mest?

Normalt kigger folkeregisteret på, hvad I har af aftaler. Hvis I har lavet en skriftlig samværsaftale, som I begge har underskrevet, hvor barnet fx opholder sig 6 dage hos far og 8 dage hos mor, så vil folkeregisteret normalt vurdere, at barnet skal have bopæl hos moderen.

Hvis der ikke er nogen samværsaftale, vil folkeregisteret forsøge at vurdere det ud fra de seneste 2 måneder fra anmodningen om ændring af barnets adresse. Folkeregistret vurderer det ud fra, hvor barnet bevisligt har opholdt sig mest (sovet og har sine ejendele), eller i forhold til, hvor det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at barnet i fremtiden vil opholde sig. 

Hvis barnet opholder sig lige lang tid hos hver forælder (kaldes også deleordning eller 7/7-ordning), skal forældrene selv blive enige om, hvor barnet skal have bopæl og dermed også hvem, der skal være bopælsforælderen.

Det kan dog selvfølgelig være lettere sagt end gjort.

Husk, at du kan få flere gode råd om samvær og lignende i vores e-bog “Samvær, forælder rettigheder og bidrag“.

LÆS MERE OM E-BOGEN “SAMVÆR, FORÆLDER RETTIGHEDER OG BIDRAG” HER

 

Ændring af barnets bopælsadresse ved uenighed

Hvis I ikke kan blive enige om barnets bopæl, så skal I først i Statsforvaltningen. Du kan søge om møde i Statsforvaltningen på Statsforvaltningens hjemmeside.

Statsforvaltningen vil forsøge at forklare om reglerne, konfliktmægle og vejlede jer.

Kan I ikke blive enige i Statsforvaltningen, kan sagen tages i retten. Statsforvaltningen kan nemlig ikke træffe afgørelse om, hvem der skal være bopælsforælderen og have barnets bopæl. De kan træffe afgørelse om sådan noget som samvær og lignende, men ikke om barnets bopæl.

Hvis I er uenige om barnets bopæl, skal sagen derfor sendes videre til retten. Det skal gøres senest 4 uger efter, at Statsforvaltningen har afsluttet sagen. Herefter vil Statsforvaltningen sende sagen videre. 

Hvis sagen kommer i retten, har du brug for en advokat. Her på eJura.dk har vi et samarbejde med nogle gode advokater. Du er derfor velkommen til at kontakte os for at formidle kontakten videre til en af vores samarbejdspartnere.

Ændring af bopælsforældre

Hivs I ændrer barnets folkeregisteradresse, vil I også automatisk ændre ‘bopælsforælderen‘.

Bopælsforælderen har en række særlige rettigheder, og modtager også nogle ekstra ydelser. For eksempel vil det være bopælsforælderen, der modtager børneydelsen (børnepenge/børnechecken) – der er dog nogle ændringer på vej, så dette bliver ændret.

Bopælsforælderen kan for eksempel bestemme følgende helt uden indblanding fra den anden forælder:

  • Den generelle omsorg af barnet
  • Valg af daginstitution
  • Almindelige fritidsaktiviteter som ikke er risikobetonede
  • Hvor barnet skal have bopæl, så længe det er i Danmark
  • Om barnet skal gå til skolepsykolog eller have anden børnesagkyndig rådgivning

Du kan læse mere om bopælsforælder rettighederne i vores artikel om bopælsforælder rettigheder.

Hvis I har fælles forældremyndighedskal bopælsforælderen dog altid være enig i forældermyndighedsbeslutningerne. Dette er de mere ‘overordnede’ beslutninger såsom:

  • Skolevalg
  • Barnets navn
  • Væsentlige medicinske indgreb
  • Om barnet må flytte til udlandet
  • Og lignende – se mere i artikel

Du kan læse mere i vores artikel om delt forældermyndighed

Det er også noget, som vi beskriver nærmere i vores e-bog “Samvær, forælder rettigheder og bidrag“.

 

LÆS MERE OM E-BOGEN “SAMVÆR, FORÆLDER RETTIGHEDER OG BIDRAG” HER

 

Brug for mere hjælp til ændring af barns bopælsadresse eller lignende?

Har du brug for juridisk hjælp omkring reglerne for ændring af barns bopælsadresse eller lignende?

Så er du altid velkommen til at kontakte os. Her på eJura.dk kan du få juridisk rådgivning til en god pris pr. telefon eller e-mail. Vores priser er faste, så du altid kan vide dig sikker på, hvad det koster – og det bliver aldrig dyrere end den pris.

Du kan læse mere om vores personlige juridiske rådgivning her.

Du kan også downloade vores e-bog ved navn “Samvær, forælder rettigheder og bidrag“. E-bogen beskriver bl.a. om reglerne for bopælsforælder, samværsforælder, hvad der sker i Statsforvaltningen osv. Derudover får du en række nyttige skabeloner og lignende, hvis du køber PRO-udgaven.

Køb e-bogen “Samvær, forælder rettigheder og bidrag” her.

 

LÆS MERE OM E-BOGEN “SAMVÆR, FORÆLDER RETTIGHEDER OG BIDRAG” HER

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *