Bodeling skilsmisse eksempel guide

Bodeling skilsmisse eksempel – massere eksempler her

Bodeling skilsmisse eksempel – hvordan foregår bodelingen? Hvornår skal vi i skifteretten? Hvornår kan vi klare bodelingen selv? Hvad er en bodelingsoverenskomst? Og er det også det, man kalder for en bodelingsaftale? 

Det og meget mere kan du læse mere om i denne artikel. Artiklen er krydret med konkrete eksempler, så du bedre kan forstå reglerne for bodeling.

Her på eJura.dk kan du desuden købe en skabelon til bodelingsoverenskomst. Med skabelonen kan I i princippet selv klare bodelingen i forbindelse med skilsmissen, så længe I kan blive enige og begge underskrive den.

Du kan købe bodelingsoverenskomsten til 395 kr. her.

Du kan læse hele artiklen om bodeling skilsmisse eksempel herunder.

Bodeling skilsmisse eksempel 1 (enighed)

Ønsker du eksempler på bodeling ved skilsmisse?

I forbindelse med skilsmissen skal der foretages det, man kalder for en ‘bodeling’. Det vil sige, I finder ud af, hvad der er af formue og gæld. Og så finder I ud af, hvem der skal have hvad og hvor meget.

Bodelingen skal følge ægtefællelovens regler, medmindre I indbyrdes aftaler andet i bodelingsaftalen.

Lad os tage et eksempel på en bodeling, hvor I begge er enige om at følge ægtefællelovens regler:

Bodeling skilsmisse eksempel 1: Jan og Gitte skal skilles. De har ikke noget særeje. Jan og Gitte ejer tilsammen 2 mio. kr. inkl. bolig og bil. De har dog et lån på 500.000 kr. i boligen.

Det er kun Jan, der ejer boligen. Jan og Gitte ejer bilen sammen.

De aftaler at følge ægtefællelovens regler:
Jan og Gitte har tilsammen 1,5 mio kr. værdier (2 mio kr. minus lån på 500.000 kr., som giver 1,5 mio kr., der er deres reelle formues værdi). Deres samlede bo er derfor 1,5 mio. kr. Da de følger ægtefællelovens regler, har de et såkaldt boslod på 750.000 kr. hver.

De bliver enige om, at Jan køber boligen og bilen samt overtager lånet. Jan udtager derfor i alt 1,5 mio kr. og skal betale Gitte 750.000 kr. for dette.

Forvirret?

Lad os lige stoppe op og forklare reglerne lidt nærmere.

Skilsmisse bodeling regler

Lad os dele eksemplet op. Bodelingen kan deles op i 4 ‘led’:

  1. Værdiansættelsen af aktiver og passiver (formue og gæld)
  2. Opgørelse af det samlede bo
  3. Udtagelsen af aktiver og passiver
  4. Betaling som modsvar for udtagelsen

Vi tager lige disse fire ‘led’ én for én:

1. Værdiansættelsen af aktiver og passiver (formue og gæld)

Det er oplyst, at Jan og Gitte ejer:

  1. Bolig
  2. Bil
  3. = 2 mio. kr.

Til sammen har det en værdi på 2 mio. kr. I et ægteskab er det sådan set lige meget, hvem der ejer det. Så længe det ikke er gjort til særeje, eller der er aftalt andet, skal det normalt deles lige, jf. princippet om formuedeling i ægtefællelovens § 5.

Derudover er det oplyst, at der er noget gæld:

  1. Lån
  2. = 500.000 kr.

Lånet er på 500.000 kr.

2. Opgørelse af det samlede bo

Jeg oplever tit klienter, der ikke kan forstå, hvorfor gæld skal modregnes. Grunden til, at gælden skal modregnes, er, at deres formue reelt ikke er 2 mio kr. værd. Jan og Gitte kunne jo godt sælge alt, hvad de ejede, men så ville de stadig have et lån på 500.000 kr. Det går jo ikke at have et lån sammen, når de er skilt, og de skal jo stadig dele alt.

Derfor ville de jo med pengene fra salgene betale lånet tilbage – og så ville de stå med 1,5 mio kr.

Deres formues reelle værdi er derfor 1,5 mio kr.

3. Udtagelse af aktiver og passiver

Herefter skal de finde ud af, hvem skal have hvad. Dette kalder man også for ‘udtagelsen’.

På grund af princippet om ligedeling i ægtefællelovens § 5, skal Jan have den ene halvdel og Gitte den anden halvdel. Det vil sige 750.000 kr. til hver.

Derfor må:

  • Jan tage værdier for 750.000 kr. og
  • Gitte tage værdier for 750.000 kr.

Men i virkelighedens verden vil ægtefællerne ofte ikke tage for halvdelen hver. Måske tager den ene, fx manden, det hele. Måske tager den ene 80% af værdierne, og den anden tager de sidste 20%. Og det kan I sådan set sagtens gøre.

Hvis den ene, fx manden, tager det hele, er han dog forpligtet til at betale for det. Hvis reglerne i ægtefælleloven vel og mærket følges.

Og her begår nogle ægtefæller en fejl. De tænker: “Jan han tager det hele – dvs. værdier for 1,5 mio. kr. – derfor skal han betale 1,5 mio. kr. til Gitte

Men nej! Jan har jo også ret til at tage værdier for 750.000 kr. Jan skal derfor ikke betale 1,5 mio. kr. til Gitte. Jan skal modregne sine egne rettigheder (udtagelse af 750.000 kr.). Det vil sige 1,5 mio kr. minus 750.000 kr.

Og det leder os til fjerde og sidste skridt i bodelingen: Betaling som modsvar for udtagelsen.

4. Betaling som modsvar for udtagelsen

Når ægtefællerne har fundet ud af, hvad ejer de hver især, og hvad skal de hver især have, skal den ene typisk betale en sum penge til den anden.

I vores eksempel 1 ovenover tog Jan det hele – det vil sige reelle værdier for 1,5 mio kr. Jan havde dog ‘kun’ et boslod på 750.000 kr. grundet princippet om ligedeling af delingsformuen.

Jan tager altså for 750.000 kr. ‘for meget’ i forhold til, hvad han har ret til.

Hvis ægtefællerne ikke bliver enige om andet, skal Jan derfor betale for den del, som han har udtaget ‘for meget af’ til Gitte. I dette tilfælde skal Jan altså betale 750.000 kr. til Gitte. Det er en god idé at aftale, hvornår betalingen skal ske osv. Dette gøres i bodelingsoverenskomsten.

Læs også vores artikel om skilsmisse bodeling regler.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Skilsmisse bodeling ligedeling
Reglerne om bodeling findes i ægtefælleloven. Hvis I ikke kan blive enige om andet, skal I følge reglerne i denne lov og bl.a. princippet om ligedeling.

Aftaler om skævdeling i bodelingsoverenskomst

Ægtefællerne kan godt aftale at fravige ægtefællelovens princip om ligedeling af delingsformuen. Først og fremmest står der i ægtefælleloven, at ægtefællerne kan indgå aftale om delingen af deres formue.

Dette står bl.a. i ægtefællelovens § 32, hvor der står:

§ 32. Ægtefæller kan i forbindelse med separation eller skilsmisse indgå aftale om delingen af deres formue.”

Derudover står der i loven, at ægtefællerne godt kan afvige princippet om ligedelingen i en sådan aftale.

Der står i ægtefællelovens § 26, stk. 4:

Stk. 4. Ligedeling efter stk. 1-3 fraviges, i det omfang det følger af en aftale efter § 32 eller en bestemmelse efter § 33.”

Jan og Gitte fra vores eksempel på en bodeling kunne derfor godt have aftalt, at Jan måtte tage det hele, men ikke skulle betale noget til Gitte.

Dette ville have været en fravigelse af ligedeling (kaldes også skævdeling), da Jan udtager flere værdier end hans boslod efter ægtefællelovens regler.

Men ægtefæller skal i sådan en situation aftale det – og ægtefællerne skal sørge for, at det ikke bliver ugyldigt! Hvis en fravigelse af ligedeling bliver erklæret ugyldig, vil det kunne ende i retssager om ugyldig bodeling mv.

Læs mere om ugyldig bodeling og ugyldige bodelingsoverenskomster herunder.

Undgå ugyldig bodeling med en juridisk gyldig bodelingsoverenskomst

Du kan undgå en ugyldig bodeling ved at sørge for at lave en juridisk gyldig bodelingsoverenskomst.

En bodelingsoverenskomst kaldes også for en bodelingsaftale.

Det er et dokument, hvor I beskriver, hvordan I foretager bodelingen. Altså, hvem der skal have hvad, til hvilke værdier, og hvor meget der skal betales for dette.

Der er i princippet ikke nogle formkrav til en bodelingsoverenskomst. I kan i princippet sætte jer ned og skrive det ned i et word-dokument. Men det er dog ikke sikkert, at det vil holde i retten og være gyldigt. Hvis den bliver erklæret ugyldig, kan det ende i retssager og lignende.

En god bodelingsoverenskomst tager ikke bare stilling til selve regnestykket, men tager også stilling til yderligere forhold, såsom hvornår beløbet for delingen skal betales, hvad der skal ske med eventuel bolig osv.

Derudover vil en god bodelingsaftale også sikre, at bodelingen ikke bliver erklæret ugyldig bl.a. efter aftalelovens regler.

Her på eJura.dk har vi en juridisk gyldig skabelon til bodelingsoverenskomst. Prisen er 395 kr. og er klar til udfyldelse. Med skabelonen kan I i princippet selv klare bodelingen ved separation eller skilsmisse (så længe I selv kan udfylde skabelonen og blive enige om regnestykket).

Du kan downloade skabelonen til bodelingsaftalen her:

 

1498884166_Arrow_Download

KØB BODELINGSOVERENSKOMST HER

 

Hvis vi ikke er enige om bodelingen

Jeg har som jurist her på eJura.dk også engang i mellem klienter, som ikke kan blive enige om bodelingen.

Det kan der være forskellige årsager til. Tvisterne kan gå på:

  • Værdiansættelsen af aktiverne
  • Hvem der skal have ret til at udtage aktiverne
  • Hvad der skal ske med boligen
  • Den ene er nervøs for, at den anden lyver eller holder noget hemmeligt

Ægtefælleloven og praksis fra domstolene bestemmer i høj grad værdiansættelsen, og hvem der skal have ret til at udtage hvilke aktiver.

Hvis ægtefællerne for eksempel ikke selv kan blive enige om værdien af boligen, kan de hver især udpege en ejendomsmægler, som vurderer boligens værdi ud fra viden om, at værdien skal bruges til bodeling ved skilsmisse og tage gennemsnittet af den værdi.

Noget andet er så, hvad der skal ske med boligen. Hvis boligen ikke kan sælges til den pris, kan der være et ønske om at vente med at sælge. I så fald må der enten laves aftale om fx:

  • udleje boligen
  • den ene bliver boende imod at betale 50% af en fiktiv husleje til den fraflyttende ægtefælle, indtil boligen deles officielt
  • den ene overtager boligen og betaler for udtagelsen af boligen

Hvis den ene er nervøs for, at den anden skjuler noget, eller lyver om noget, vil det kunne være i strid med aftalelovens regler. Hvis det er tilfældet, kan den ægtefæller, der mistænker den anden for at lyve, altid starte en retssag. er

Derudover vil det ved mistanke om, at den anden lyver eller holder noget hemmeligt også muligt med offentligt skifte. Altså, at gå skifterettens vej. At lyve i retten vil selvfølgelig være strafbart. Læs med om det offentlige skifte herunder.

Offentligt skifte via bl.a. skifteretten

Hvis I ikke kan blive enige om bodelingen kan I få hjælp fra skifteretten. Dette kaldes også et offentligt skifte.

Et offentligt skifte kan have 4 dele:

  1. Skifteretsmøde
  2. Henvisning af sag til bobehandler
  3. Bobehandler kan lave udkast til boopgørelse
  4. Sag ved domstolene om bodelingen

Som regel kan mange konflikter løses ved et møde i skifteretten, hvor I har udfyldt de nødvendige papirer forinden. Her vil en skifteretsdommer eller lignende kunne fortælle jer om reglerne i forbindelse med bodelingen, så I begge får reglerne forklaret.

Hvis det dog ikke kan lade sig gøre, kan skifteretten ikke træffe afgørelse. De vil derfor i stedet henvise sagen til en bobehandler. Dette vil dog kunne være dyrt for jer, men kan jo i sidste ende være eneste løsning.

Beobehandleren vil først vejlede jer ligesom i skifteretten. Hvis det ikke hjælper, vil bobehandleren lave et udkast til en boopgørelse. Hvis I ikke er enige i den, skal der anlægges sag ved domstolene.

Alt i alt er offentligt skifte ikke at foretrække, da det kan blive en dyr affære. Derfor er der også mange, der enten bliver enige, inden det resulterer i en retssag, eller også bliver enige i skifteretten ved det første skifteretsmøde.

Lad os kigge lidt nærmere på nogle flere eksempler på bodeling.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

offentligt skifte i skifteretten
Hvis I ikke kan blive enige om bodelingen, skal I foretage et offentligt skifte. I skal derefter skifteretten, hvor de fleste bodelingssager vil blive løst.

Bodeling skilsmisse eksempel 2 (fravigelse af ligedeling)

I det første eksempel på en bodeling fulgte ægtefællerne (Jan og Gitte) ægtefællelovens princip om ligedeling. Dette vil være udgangspunktet, hvis I som ægtefæller ikke aftaler andet. Hvis I derfor ikke kan blive enige om andet, skal I følge lovens regler.

Det er dog muligt at fravige disse regler ved aftale. Dette skal dog ske via en aftale – en bodelingsoverenskomst. Hvordan kunne en fravigelse så se ud? Lad os tage samme eksempel med Jan og Gitte og formuen på 2 mio kr., men denne gang med fravigelse af ægtefællelovens regler.

Bodeling skilsmisse eksempel 2: Jan og Gitte ejer værdier for 2 mio kr. Der er lån for 500.000 kr. Deres reelle formue er derfor 1,5 mio kr.

Efter ægtefællelovens regler har de hver især ret til at udtage værdier for 750.000 kr. Jan udtager alle værdierne og lånet (det vil sige for værdier á 1,5 mio kr.)

Jan har dog ikke så mange kontanter og vil derfor ikke have mulighed for at betale Gitte 750.000 kr. for dette. For at komme let igennem skilsmissen aftaler de fravigelse af ægtefællelovens regler. De aftaler, at Jan ‘kun’ skal betale Gitte 50.000 kr. for at overtage boligen og bilen.

Dette kan Jan og Gitte godt. De skal dog sørge for at lave en juridisk gyldig bodelingsoverenskomst og ikke handle i strid med aftalelovens regler om urimelige aftaler.

Ved fravigelse af ægtefællelovens regler om ligedeling, skal der laves en bodelingsoverenskomst. Ellers kan I risikere i retssager og lignende. Hvis banken eller realkreditinstituttet kræver bodelingsoverenskomst, skal den desuden være juridisk gyldig og korrekt.

Det er desuden en god idé at sørge for, at begge ægtefæller er klar over deres rettigheder i forbindelse med bodelingsaftalen. Oplys også om de forskellige konsekvenser ved at lave en aftale om fravigelse af ægtefællelovens regler. Dette kan bl.a. skrives ind i bodelingsoverenskomsten.

Få mere hjælp til bodelingen her

Nu har du læst et bodeling skilsmisse eksempel. Har du brug for mere hjælp?

Så kan vi på eJura.dk hjælpe dig.

Først og fremmest sælger vi vores bodelingsoverenskomst skabelon. Skabelonen er lavet til, at I kan udfylde den uden brug af jurist eller advokat. I kan derfor spare mange penge og gøre hele skilsmissen lettere ved at bruge skabelonen. Bodelingsoverenskomsten koster 395 kr.

Køb bodelingsoverenskomst skabelonen her.

Hvis I har brug for hjælp til at få kigget bodelingsaftalen igennem, hjælper vi også med dette. Vi hjælper jer med at foretage regnestykket og sikre, at bodelingen vil blive juridisk gyldig. Dette kalder vi et ‘bodelingstjek’. Vi hjælper til en fast pris, som også inkluderer tid til, at I hver især kan stille spørgsmål.

Læs mere om bodelingstjekket her.

Har I bare nogle få spørgsmål til reglerne for bodeling? Så kan I også overveje, om I kan nøjes med lidt juridisk rådgivning. For eksempel om I kan nøjes med at stille jeres spørgsmål over et par mails eller en kort telefonsamtale.

Her på eJura.dk kan du få juridisk rådgivning til faste og gode priser. Det inkluderer telefonrådgivning og e-mailrådgivning, så du kan få hjælp, uanset hvor i landet I befinder jer.

Du kan læse mere om vores juridiske rådgivning her:

 

1498884166_Arrow_Download

FÅ JURIDISK RÅDGIVNING HER

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂