Bodeling ved skilsmisse eJura.dk

Bodeling ved skilsmisse – regler for bodelingen år 2019

Bodeling ved skilsmisse. Hvordan er reglerne for bodelingen? Hvad betyder bodeling overhoved? Hvordan er reglerne i ægtefælleloven? Hvad er en bodelingsoverenskomst, og hvordan udfylder vi den? Hvem skal have hvad i forbindelse med skilsmissen/separationen? Hvad hvis vi er uenige om bodelingen?

Det og meget mere kan du læse om i denne artikel.

Husk, at hvis du har brug for hjælp til bodeling ved skilsmisse, kan vi hjælpe dig. Til en fast, god pris får du en juridisk gyldig bodelingsoverenskomst samt ubegrænset rådgivning om bodelingen (hvordan foretages regnestykket, hvad skal vi være opmærksomme på osv.). Uanset hvor lang tid vi bruger på sagen, er prisen den samme.

Læs mere om vores bodelingstjek her.

Læs hele artiklen herunder.

Bodeling ved skilsmisse

Hvis I skal skilles eller separeres, skal I foretage det, man kalder for en ‘bodeling’.

Bodeling betyder, I skal finde ud af, hvad der skal ske med jeres formue og gæld. Formuen og gælden kaldes og juridisk for ‘aktiver og passiver’.

I skal med andre ord finde ud af:

  • Hvad skal der ske med boligen, bilen osv.?
  • Hvad med eventuel gæld?
  • Og hvad skal der betales for, at den ene fx overtager visse aktiver (bolig, bil eller lignende)?

Du kan starte med at se vores video om skilsmisse og bodeling kort fortalt (2:17):

(Artiklen fortsætter under videoen…)

 

I skal følge Lov om ægtefællers økonomiske forhold (ægtefællelovens) regler. Det er i denne lovgivning, der står, hvordan reglerne er for bodelingen ved skilsmisse eller separation.

Tip: I skal have lavet en såkaldt ‘bodelingsoverenskomst’. I denne finder I ud af, hvem der skal have hvad, og hvad der skal betales for dette, jf. ægtefællelovens regler.

Hvis I skal skilles eller separeres, skal I have styr på delingen, hvilket ofte kræver, at I laver en såkaldt bodelingsaftale. Dette kaldes også for en bodelingsoverenskomst.

Lad os se nærmere på, hvad det er herunder.

Bodelingsoverenskomst ved skilsmisse eller separation

Jeg anbefaler altid mine klienter at starte med at få styr på bodelingsoverenskomsten i forbindelse med bodeling ved skilsmisse eller separation.

Det er i bodelingsoverenskomsten, der står, hvem der skal have boligen, bilen osv., og hvad der skal betales for dette.

Ofte siger de: “Jamen, vi skal bare finde ud af, hvad der skal ske med boligen, gælden og evt. bil, vi behøves ikke så meget papirarbejde“. Men jo, du skal sørge for at have papirarbejdet i orden! Ellers risikerer du, at bodelingen bliver erklæret ugyldig (i værste fald ved retssag).

Derudover kræver en del realkreditinstitutter eller banker også at se en juridisk gyldig bodelingsoverenskomst – især ved overdragelse af boligen. Dette er bl.a. for at se, hvordan hver jeres økonomi kommer til at se ud efter skilsmissen eller separationen.

Tip: I skal lave en bodelingsoverenskomst for at undgå ugyldige bodelinger og i værste fald retssager senere hen. Mange realkreditinstitutter/banker kræver også en juridisk gyldig bodelingsoverenskomst.

Og det er netop i bodelingsoverenskomsten, at I bl.a. skal finde ud af, hvad der skal ske med boligen, gælden og evt. bil. I skal også finde ud af, hvad der skal betales for dette. Hvis I ejer andet af værdi, men som I fx aftaler ikke skal deles, skal dette alligevel fremgå af bodelingsoverenskomsten.

Men hvad skal I helt præcist have styr på i bodelingsoverenskomsten?

Der er 3 punkter, som I skal igennem i forbindelse med bodeling ved skilsmisse (bodelingsaftalen):

  1. Opgørelse over aktiver og passiver (hvad I har af formue og gæld)
  2. Udtagelse – hvem skal have hvad efter skilsmissen/separationen?
  3. Betaling for udtagelse

Lad os se nærmere på de 3 punkter kort herunder.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Bodeling ved skilsmisse opgørelse
Hvis I skal skilles eller separeres, skal I bodelingsoverenskomsten have styr på 1. opgørelse, 2. udtagelse og 3. betaling for denne udtagelse.

1. Opgørelse over aktiver og passiver (hvad I har af formue og gæld)

Det første, I skal gøre, er at lave en liste over, hvad I har af aktiver og passiver. Det vil sige, hvad I hver især ejer, og hvad I hver især har af gæld.

Selvom det kun er den ene, der ejer et aktiv (for eksempel boligen), skal dette stadig deles efter ægtefællelovens regler.

Selv hvis I aftaler, at for eksempel boligen ikke skal deles, skal den alligevel fremgå af opgørelsen. Men i så fald, kan I skrive ind i bodelingsaftalen, at den ikke deles og laver en erklæring over gyldigheden af dette (så det ikke bliver erklæret ugyldigt – dette kan vi fx hjælpe jer med).

Hvordan værdiansætter I så formuen og gælden?

Det skal i forbindelse med bodeling ved skilsmisse i selve bodelingsaftalen også fremgå, hvad de forskellige aktiver og passiver er værdisat til.

Hvor meget er boligen værd? Hvor meget er bilen værd osv. Dette skal også gøres, selvom I ikke sælger aktiverne, da den ene af jer kommer til at overtage disse aktiver efter skilsmissen/separationen.

Hvis I kan blive enige om værdiansættelsen, er det ofte ikke et problem. Vær dog opmærksom på ikke at sætte  værdien for lavt, da det kan blive anset som en afgiftspligtig gave af skat.

Hvis I ikke kan blive enige om værdiansættelsen af et eller flere aktiver, skal I have en vurderingsekspert til at hjælpe jer.

Hvis det for eksempel er boligens værdi, som I ikke kan blive enige om, kan I hver især udpege en ejendomsmægler, som vurderer boligens markedsværdi til brug for skilsmissen/separationen. I kan herefter tage gennemsnittet af de to ejendomsmægleres vurderinger.

Tip: Husk at oplyse ejendomsmægleren om, at værdiansættelsen skal bruges til skilsmisse/separation, da de ellers kan sætte den for højt for at ‘vinde’ sagen, fordi de tror, at boligen skal sælges på det ‘frie marked’.

Værdien af aktiverne og passiverne skal ske efter opgørelsesdagen. Det vil sige dagen for afslutningen af boet, eller fra dagen, hvor aktivet/passivet, er blevet overdraget/fordelt.

Når I har lavet opgørelsen med værdiansættelsen, skal I lægge alt det, som skal deles, sammen i én stor pulje. I skal modregne gælden i jeres formue, så det er den reelle værdi i boet.

At I skal modregne gælden står også i ægtefællelovens § 29:
§ 29. Ved opgørelsen af delingsformuen fradrages gæld, der har sikkerhed i aktiver, der er delingsformue.”

Når I har fundet ud af værdien i hele boet, har I praktisk talt fundet ud af, hvad I hver især har ret til efter skilsmissen/separationen.

I har på grund af reglerne om ligedeling i ægtefælleloven ret til 50% af den samlede værdi i boet.

I må med andre ord udtage værdier for 50% af det samlede bo. Alt, der udtages udover dette beløb, skal betales til den anden, medmindre I aftaler skævdeling.

Det leder os hen til næste punkt – punkt 2 om udtagelsen.

2. Udtagelse – hvem skal have hvad efter skilsmissen/separationen?

Indtil nu har I lavet en opgørelse i en bodelingsaftale.

Det vil sige, indtil videre har I får styr på:

  • hvad I hver især ejer og har af gæld
  • hvad det har af værdi
  • lagt jeres begges formue sammen og modregnet gælden, så I har boets samlede værdi

Det er 50% af boets samlede værdi, som I hver især har ret til, efter ligedelingsprincippet i ægtefælleloven.

Men i praksis sælger I ikke det hele i forbindelse med bodeling ved skilsmisse eller separation. Derfor skal for eksempel I ikke aftale, at der overføres 50% fra den ene til den anden.

For eksempel vil den ene af jer overtage boligen eller lignende. Dette kaldes også for udtagelse. Den, der overtager et aktiv/passiv (fx boligen), udtager dette aktiv/passiv og overtager dermed ejerskabet til aktivet/passivet efter skilsmissen/separationen.

Så i forbindelse med bodeling ved skilsmisse, skal I i bodelingsoverenskomsten finde ud af, hvem skal udtage hvad. Hvem skal ende med at overtage boligen, bilen osv. efter skilsmissen/separationen – altså udtagelsen.

Hvis den ene, fx manden, overtager boligen, vil denne normalt også overtage gælden i boligen. Derfor udtager manden i denne situation både boligen, men også gælden i boligen. Tilbage vil står friværdien, som er den reelle værdi, som manden udtager.

Alt, hvad I hver især udtager, lægges sammen. I skal også skrive ind, hvis den ene udtager kontantbeholdning på bankkonti eller lignende. Den ene vil ofte udtage værdier for mere end 50%. Derfor vil den ene skulle betale et kontantbeløb til den anden svarende til differencen.

Tip: Hvis I ikke aftaler andet, har I begge ret til værdier af 50% af værdien af det samlede bo. Hvor meget der skal betales til den anden afhænger af, hvor meget I hver især ‘udtager’.

Mange bliver forvirrede over, hvem der ejer de forskellige aktiver og passiver. Men husk på, at på grund af reglerne i ægtefælleloven, er der ikke længere en bestemt person, der ejer boligen, kontanter på bankkonti osv. Det hele er lagt sammen i én stor formue – dette kaldes også delingsformuen.

Det er kun, hvis I aftaler skævdeling, eller noget af formuen er gjort til særeje ved ægtepagt, at det ikke skal deles.

Men hvordan finder vi så ud af, hvad der skal betales for denne udtagelse?“, tænker du måske. Det leder os hen til tredje og sidste punkt – betaling for udtagelsen.

3. Betaling for udtagelse

Nu har I lavet en opgørelse med korrekt værdiansættelse samt lagt det sammen til én pulje. Dette er ‘boets’ samlede værdi.

Som nævnt tidligere har I hver især ret til 50% til værdien i boet efter ligedelingsprincippet i ægtefælleloven.

Derefter har I fundet ud af, hvem der skal ende med at have hvad. Altså, det man også kalder for udtagelsen. Hvem skal fx have boligen, hvad med bilen osv.

Nu skal I så finde ud af, hvad der eventuelt skal betales fra den ene til den anden for udtagelsen. I vil som nævnt tidligere ikke sælge det hele, og I vil heller ikke hver især præcist kunne udtage 50% af den samlede værdi i boet.

Derfor skal I finde ud af, hvad det er værd, det I hver især udtager. Det I overtager af gæld skal modregnes. Husk på, at der ikke længere er noget, der hedder “dit og mit”. Det hele er én samlet pulje nu, og den har I hver især ret til 50% af.

Hvis den ene overtager en bolig, som I ejer 50/50, skal denne ikke nødvendigvis betale 50% for at overtage boligen. Det afhænger af, hvad der også overtages udover boligen. Og derudover om den, der overtager boligen, også overtager gælden i boligen.

Alt, hvad der udtages, som svarer til mere end 50% af det samlede bo, skal betales til den anden. Dette gælder, medmindre I gyldigt aftaler andet. Hvis den ene overtager gæld, skal dette modregnes, da det bliver en forpligtelse for denne.

Regnestykket vil derfor være (for den, der udtager værdier for mest):

udtaget formue minus udtaget gæld
minus
50% af værdien af det samlede bo
= betaling for udtagelse til den anden

Dette beløb skal betales til den anden, medmindre I gyldigt aftaler skævdeling. Hvis I ikke gyldigt aftaler skævdeling, kan I risikere, at det bliver erklæret ugyldig ved retssager på et senere tidspunkt.

Vi på eJura.dk hjælper gerne med at sørge for, at skævdelingen bliver gyldigt aftalt. Dette kan vi hjælpe med i vores såkaldte ‘bodelingstjek‘.

Eksempel på bodeling ved skilsmisse

Okay, det var mange informationer og regnestykker på én gang.

Lad os derfor tage et eksempel på bodeling ved skilsmisse, som kan være med til at gøre det hele lidt mere håndgribeligt.

Eksempel: Manden ejer bolig på 1 mio. kr. og en bil til 100.000 kr. Værdiansættelsen er sket korrekt. Kvinden har kontanter på kontoen for 200.000 kr. Delingen foregår efter ligedeling, da de ikke aftaler skævdeling. Der er ikke noget særeje.

Den samlede værdi i boet er derfor 1 mio. kr. (bolig) + 100.000 kr. (bil) + 200.000 kr. (kontanter) = 1.300.000 kr.

På grund af reglerne om ligedeling, har de hver især ret til 50% af værdien i boet, det vil sige 650.000 kr. (1,3 mio./2).

Manden vil gerne overtage boligen og bilen, mens kvinden får lov til at beholde de 200.000 kr. Manden udtager derfor værdier for 1,1 mio. (boligens og bilens værdi). Manden har dog efter ægtefællelovens regler om ligedeling ret til de 650.000 kr.

Manden skal derfor betale differencen: 1,1 mio. kr. (boligen og bilens værdi) – 650.000 kr. (det, manden havde ret til, som er 50% af værdien i boet) = 450.000 kr. til kvinden.

Kvinden ender med 200.000 kr. (egen kontantbeholdning) + 450.000 kr. fra manden = 650.000 kr.

På den måde ender begge parter med værdier for 650.000 kr. (50% af den samlede værdi i boet).

I ovenstående situation skal manden derfor i forbindelse med skilsmisse eller separation betale 450.000 kr. til kvinden. Det skyldes, at der er ligedeling (de har ikke aftalt skævdeling).

I eksemplet udtages ikke noget gæld. Havde der fx været gæld i boligen, som manden overtog, skulle gælden modregnes, da han også ville få denne gældsforpligtelse.

På eJura.dk kan vi med vores bodelingstjek hjælpe jer med at foretage regnestykket, lave en juridisk gyldig bodelingsoverenskomst osv., så I ikke selv behøves at skulle stå for dette.

Læs mere om vores bodelingstjek her.

Offentligt skifte eller privat skifte (skifteretten eller ej)?

Er dialogen mellem jer ikke den bedste?

Så er det ikke sikkert, at I kan blive enige om bodelingsoverenskomsten.

I så fald skal I finde ud af, hvad det er, I ikke kan blive enige om.

Lovgivningen er jo rimelig klar. I har hver især ret til 50% af den samlede værdi i boet. Det, der udtages over de 50%, skal betales til den anden. Det er kun, hvis I kan blive enige om andet, at I kan forsøge at aftale det (skævdeling).

Derfor vælger de fleste ægtefæller det, man kalder for privat skifte. Det betyder, at I ikke behøves i skifteretten eller lignende. I foretager selv bodelingen, hvilket også er det billigste og nemmeste.

Tip: Det er billigst at klare bodelingen selv. Dette kaldes også privat skifte. Ægtefælleloven bestemmer, hvordan bodelingen skal ske. Kan I dog alligevel ikke blive enige el. lign. kan I få hjælp fra retten – dette kaldes også offentligt skifte.

Det er dog ikke altid, at jeres uenighed omhandler, hvor meget I hver især har ret til, men måske nærmere, hvad I hver især har ret til. Hvis I fx begge ønsker at overtage boligen. Hvad så?

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Offentligt skifte og privat skifte
Hvis I er uenige om bodelingen, kan I få rettens hjælp. Dette vil dog blive dyrt, og derfor kan det ofte være en god idé at få hjælp fra en advokat/jurist i stedet. Lovgivningen er ret klar og kan løse de fleste af jeres konflikter uden involvering af retten – men blot får hjælp fra en jurist eller advokat.

Hvis I begge ønsker ét eller flere aktiver

Hvis det er fordi, at I begge ønsker at udtage samme aktiv, er der også lovgivning om dette.

Ægtefælleloven siger, at det som udgangspunkt er den, der ejer aktivet, der har ‘førsteret’.

Dog gælder der en regel om, at selvom en ægtefælle ikke ejer aktivet, men aktivet har den “væsentligste betydning for opretholdelsen af hjemmet eller fortsætte af erhverv eller i øvrigt“, kan denne ægtefælle have førsteret til aktivet. Dette står i ægtefællelovens § 48, stk. 3.

Hvis I er uenige om, hvorvidt et aktiv har den ‘væsentligste betydning for opretholdelsen af hjemmet mv.‘ eller ej, kan I få rettens hjælp til dette.

Hvis der er tale om 1 aktiv, som I er uenige om, er det normalt de civile domstole, der hjælper med det.

Hvis der er flere aktiver og passiver, som I er uenige om, er det normalt skifteretten, der hjælper med det.

Det er dog ikke helt omkostningsfrit med retssager. Derfor kan det i stedet forsøges løses ved at få en jurist eller advokat til at hjælpe jer. Her på eJura.dk kan vi fx give vores vurdering af sagen, og I kan aftale, at vores vurdering vil være det, som I anvender i bodelingsoverenskomsten. Kontakt os her for at høre mere.

Hvis det er fordi, I er uenige om, hvorvidt regnestykket er foretaget korrekt, kan vi ligeledes hjælpe os. Dette kan du læse mere om i vores bodelingstjek, hvor vi hjælpe med at foretage regnestykket korrekt samt lave jeres bodelingsoverenskomst.

Jeg oplever tit klienter, der spørger ind til, hvad man kan gøre, hvis den anden ægtefælle lyver om sine aktiver og passiver. Det kan du læse mere om herunder.

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS OM VORES BODELINGSTJEK HER

 

Hvad hvis den anden lyver?

Det er selvfølgelig ikke lovligt at lyve i forbindelse med en bodeling ved skilsmisse.

Jeg oplever engang i mellem klienter, der er i tvivl om, hvorvidt den anden ægtefælle lyver eller måske holder noget hemmeligt. For ægtefællen kan nemt skrive noget mere gæld på, eller måske ikke oplyse det korrekte beløb, som står på kontoen.

I så fald kan det være en god idé at bede om dokumentation for det hele.

Dokumentation for:

  • kontooversigt
  • gældspapirer
  • osv.

Det kan desuden også være en god idé at få en jurist ind over til at hjælpe jer med bodeling ved skilsmisse. Vi kan fx hjælpe med vores bodelingstjek til en fast, god pris.

Men en ægtefælle kan fx også holde aktiver/formue hemmelige, som den anden ægtefælle måske ikke har kendskab til i virkeligheden burde indgå i delingen ved skilsmisse.

I så fald kan bodelingen erklæres ugyldig senere hen – enten helt eller delvist. Men det afhænger bl.a. af, hvad der er indgået af aftaler, og hvor længe den ‘snydte’ ægtefælle har forholdt sig passiv. Boslodskrav (krav som følge af bodelingen ved skilsmisse) kan godt forælde, men det afhænger af den konkrete situation.

I værste fald kan du kontakte skifteretten, hvis du mistænker, at den anden ægtefælle lyver eller holder noget hemmeligt. I skifteretten vil begge ægtefæller tale under strafansvar, og derfor vil begge ægtefæller normalt hverken lyve eller holde noget hemmeligt.

Det kan dog blive unødigt dyrt med en sag i skifteretten – især hvis det kræves, at I får en bobehandler til at hjælpe jer.

Hvad skal der styr på udover bodelingen ved skilsmisse?

Udover bodeling ved skilsmisse, er der ofte også andre forhold, som I skal tage højde for. I skal som ofte ikke kun lave en bodelingsoverenskomst, men skal også lave andre juridiske papirer og overveje hver jeres situation.

Uden af gå i dybden, vil det typisk være forhold såsom:

  • Fælles barn/børn – hvor meget samvær, hvem skal være bopælsforælder, hvordan kommer børnene lettest igennem det her osv.
  • Privatøkonomien – tag en snak med din bankrådgiver, som ofte kan hjælpe dig fx i forhold til at vurdere, hvad du kan gøre efter skilsmissen/separationen
  • Skilsmisseskøde – hvis den ene overtager boligen, som I førhen ejede sammen, skal der tinglyses nyt skøde på boligen
  • SKAT – en skilsmisse eller separation indebærer ofte ændret økonomi og fradragsmuligheder, få derfor styr på skat, så du ikke får et skattesmæk eller lignende

Vi hjælper gerne med at rådgive jer om, hvad I bør få plads i forbindelse med skilsmisse/separation. Dette gør vi i forbindelse med vores bodelingstjek.

Brug for hjælp til bodeling ved skilsmisse?

Her på eJura.dk hjælper vi med bodeling ved skilsmisse.

Vi er specialister inden for familieret og skilsmisse. Derfor kan vi hjælpe med at lave alt, der vedrører bodelingen.

Til en fast, god pris får du/I bl.a.:

  • Juridisk gyldig bodelingsoverenskomst
  • Hjælp til foretagelse af regnestykket
  • Ubegrænset rådgivning om bodelingen

Det er dette, vi kalder for vores ‘bodelingstjek‘.

I skal selv sørge for skilsmisseskødet, hvis den ene af jer overtager boligen, og I skal selv sørge for at foretage selve bodelingen, det vil sige overføre beløbet osv.

Som du kan se, er det inklusiv ubegrænset rådgivning om bodelingen. Det betyder, at I begge kan ringe/skrive lige så meget, som I vil uden, at prisen bliver højere.

Læs mere om bodelingstjekket her:

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS OM VORES BODELINGSTJEK HER

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂