Børnefaglig undersøgelse

Børnefaglig undersøgelse – sådan foregår undersøgelsen

Børnefaglig undersøgelse. Den kaldes også for en § 50-undersøgelse. Den udarbejdes af kommunen som følge af deres tilsynspligt eller efter at have modtaget en eller flere underretninger. Kommunen har pligt til at reagere på underretningen fx ved at igangsætte den børnefaglige undersøgelse.

Det kan du læse meget mere om i denne artikel.

Har du brug for hjælp til reglerne for børnefaglig undersøgelse? Få hjælp fra en jurist. Kontakt os her for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, til hvilken pris osv.

Du kan læse hele artiklen herunder.

Børnefaglig undersøgelse kort fortalt

Kommunen kan igangsætte det, der kaldes for en “børnefaglig undersøgelse”. Undersøgelsen kaldes også for en “§ 50 undersøgelse”, fordi undersøgelsen sker efter servicelovens § 50.

Se vores video herunder om børnefaglig undersøgelse (varer 2:30).

(Artiklen fortsætter under videoen…)

 

En børnefaglig undersøgelse er en undersøgelse, som kommunen foretager. Kommunen skal vurdere, om barnet har brug for særlig støtte.

Kommunen kan igangsætte undersøgelsen på baggrund af en underretning fra fx en offentligt ansat (pædagog, lærer, sagsbehandler i kommunen osv.), men kan også være på baggrund af en underretning fra en privatperson eller en anonym. Du kan læse mere om underretningerne længere nede i artiklen.

Undersøgelsen igangsættes, så kommunen kan beslutte:

  • Skal der ydes støtte til barnet?
  • Hvis ja, hvilken form for støtte, skal der være tale om?

Herunder kan du læse om, hvem der igangsætter den børnefaglige undersøgelse, og hvornår undersøgelsen startes.

Hvem igangsætter en børnefaglig undersøgelse?

Det er kommunen, der igangsætter undersøgelsen.

Hvis man har foretaget en underretning til kommunen, men man ikke har indtryk af, at kommunen reagerer relevant med hjælp, kan man også underrette Ankestyrelsen, som kan træffe afgørelse om børnefaglig undersøgelse.

Når kommunen starter en børnefaglig undersøgelse, er kommunen ansvarlig for at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Det betyder, at kommunen har pligt til at undersøge alt det, der er relevant i sagen.

Kommunen igangsætter undersøgelsen
Det er kommunen, der igangsætter undersøgelsen. Kommunen har pligt til at vurdere, om barnet har behov for særlig støtte eller ej – for eksempel efter at have modtaget en underretning.

Hvornår starter kommunen undersøgelsen?

Kommunen igangsætter en § 50-undersøgelse, hvis de får kendskab til eller grund til at antage, at et barn kan have behov for særlige støtte.

Kommunen kan starte undersøgelsen, hvis:

  • kommunen som følge af den almindelige kommunale tilsynspligt finder det relevant, eller
  • kommunen har modtaget en underretning (uanset om det er en offentligt ansat, privatperson eller anonym)

Læs mere herunder.

Kommunens almindelige tilsynspligt

Kommunen har det, man kalder for en “tilsynspligt”. Det betyder, at kommunen skal “vise interesse for børn og unges forhold”. Dette skal føre tilsyn med alle børn og unge under 18 år samt ufødte børn.

Tilsynspligten betyder, at kommunen både skal reagere på problemer som fx omsorgssvigt fra forældrenes side samt opspore og forebygge behov eller problemer.

Som følge af kommunens tilsynspligt kan kommunen starte en børnefaglig undersøgelse.

Underretning

Kommunen kan også starte en undersøgelse på baggrund af en underretning.

Underreetninger er noget, som alle kan indgive til kommunen. Der findes overordnet set 3 former for underretninger:

  1. Underretninger fra privatpersoner
  2. Underretninger fra anonyme
  3. Underretninger fra personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv

Alle har en underretningspligt. Det betyder, at alle, der har kendskab til, at en person under 18 år har brug for støtte fx fordi barnet udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, skal underrette kommunen. Underretningen kan ske via Borger.dk.

Offentligt ansatte har det, man kalder for en “skærpet underretningspligt“. Det betyder, at de er personligt forpligtede til at underrette kommunalbestyrelsen.

Personer med skærpet underretningspligt kunne for eksempel være:

  • Skolelærer
  • Pædagog
  • Sundhedsplejerske
  • Læge
  • Ansatte i ministerier og domstolene
  • Politi
  • Medarbejdere hos Familieretshuset

Hvornår skal der underrettes?

Lovgivningen beskriver ikke specifikt, hvornår der skal underrettes.

Det vil dog være, når en person under 18 år har behov for særlig støtte. Det kan for eksempel være på grund af barnets ulovlige skolefravær, eller hvis barnet har været udsat for overgreb.

Der skal underrettes, hvis der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung kan have behov for særlig støtte fx på grund af kendskab til, at barnet udsættes for vanrøgt, nedværdigende forhold eller lign. der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare.

Allerede hvis man har en saglig begrundet bekymring, der betyder, at barnet kan have behov for særlig støtte, er der en underretningspligt.

Eksempler kunne være:

  • Ulovligt skolefravær
  • Overgreb
  • Vold
  • Mishandling
  • Utilstrækkelig omsorg
  • Barnet har været udsat for misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller svære sociale vanskeligheder

Hvis der er taler om en person, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, kan personen blive dømt efter straffelovens § 156, hvis personen undlader at underrette. Som eksempel kan nævnes en dom fra 2005, hvor en skolelærer blev idømt bøde, fordi skolelæreren havde undladt at underrette kommunen, selvom skolelæreren havde kendskab til, at barnet var blevet udsat for seksualforbrydelser, og at barnet var i en belastet situation.

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS OM VORES JURIDISKE RÅDGIVNING HER

 

Vil en underretning altid resultere i en børnefaglig undersøgelse?

Det er dog ikke altid, at en underretning resulterer i, at kommunen igangsætter en børnefaglig undersøgelse.

Det er kommunen, der skal vurdere, om det må antages, at der er et behov for særlig støtte. Kommunen kan for eksempel være i tvivl om, hvorvidt der er tale om underretning som følge af ren chikane. Derudover kan underretningen også ske på grund misforståelser eller gætterier.

Alle underretninger skal dog altid vurderes inden for en frist på 24 timer fra modtagelsen.

Dette følger af servicelovens § 155, stk. 2. Kommunen skal inden for 24 timer vurdere, om der er behov for akut indsats – for eksempel hvis der er viden om overgreb.

Sådan forløber undersøgelsen

Hvis det på baggrund af kommunens tilsynspligt eller en underretning vurderes, at det antages, at barnet har behov for særlig støtte, vil kommunen som udgangspunkt igangsætte en § 50-undersøgelse. Undersøgelsen kaldes også for en børnefaglig undersøgelse.

Kommunen skal oplyse sagen tilstrækkeligt. Der vil kommunen kunne gøre ved at:

  • Indhente diverse oplysninger
  • Indhente udtalelser (fra fx institution, skole el. lign.)
  • Afholde samtaler med barnet og forældrene

Kommunen vil normalt forsøge at indgå i samarbejde med forældremyndighedsindehaverne (uanset om der er fælles forældremyndighed eller fuld forældremyndighed) og evt. barnet, hvis det er gammel nok (hvis barnet er over 15 år).

Undersøgelsen skal dog altid gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader og må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger.

Det betyder, at hvis det for eksempel ikke er nødvendigt med en børnesamtale, skal det så vidt muligt undgås. Normalt vil det foregå ved samtaler med forældrene og evt. barnet samt indhentelse af diverse oplysninger eller udtalelser.

Kommmunen skal normalt undersøge 6 forskellige forhold ved § 50-undersøgelsen:

  1. Barnets udvikling og adfærd
  2. Familieforhold
  3. Skoleforhold
  4. Sundhedsforhold
  5. Fritidsforhold
  6. Andre relevante forhold

Undersøgelsens indhold kan have forskellige konsekvenser – også i forbindelse med forældremyndighed og samvær.

Hvad hvis forældrene protesterer imod undersøgelsen?

Hvis en eller begge forældre ikke ønsker at medvirke i undersøgelsen kan kommunen alligevel skaffe sig adgang til hjemmet, indhente oplysninger og foretage tvangsmæssig undersøgelse.

Efter retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 1 kan kommunen uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren indhente oplysninger til brug for sagen.

Det kan både være akter/dokumenter og udtalelser. Kommunen kan ligeledes anmode private om at give oplysninger til sagen – for eksempel naboer og familiemedlemmer (men private er dog ikke forpligtede til at svare på henvendelsen – det er kun institutioner mv.).

Kommunens pligt til at oplyse sagen
Kommunen skal så vidt muligt indgå i et samarbejde. Kan det dog ikke lade sig gøre, kan kommunen have ret til at oplyse sagen på forskellige måder alligevel – fx ved at indhente dokumenter og udtalelser uden samtykke.a

Tidsfrister

Der gælder følgende tidsfrister:

  • Kommunen skal indenfor 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere om der skal foretages en akut indsats
  • Kommunen skal afslutte undersøgelsen 4 måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på, at barnet kan have behov for særlig støtte

Kommunen vil ved afslutning af undersøgelsen udarbejde en “handleplan”. Handleplanen vil bl.a. beskrive:

  1. om kommunen skal bestemme, at der skal foretages en “foranstaltning”
  2. og hvis ja, hvilken art der er tale om

Handleplanen varierer alt efter, hvad der er kommet frem i den børnefaglige undersøgelse.

Få hjælp til regler for børnefaglig undersøgelse her

Har du brug for hjælp til reglerne for børnefaglig undersøgelse?

Så kan vi på eJura.dk hjælpe dig. Vi er specialiserede i børnesager herunder også sag om skilsmisseforældre og § 50-undersøgelser.

Beskriv din sag herunder, og så vender vi tilbage med et forslag til, hvordan vi kan hjælpe dig:

1 Beskriv din sag
2 Dine oplysninger
  • Du behøver ikke bruge lang tid på at beskrive sagen. Du vil blive kontaktet af os, hvor du kan uddybe dine behov.

 

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂