Børnesamtale artikel fra eJura.dk

Børnesamtale – hvornår, og hvilken betydning har det?

Børnesamtale. Hvad er det, og hvornår bliver den afholdt? Hvad bliver der spurgt om til samtalen? Og hvilken betydning har børnesamtalen for selve sagen? Hvad hvis det er i forbindelse med en § 50 undersørgelse – også kaldet børnefaglig undersøgelse?

Det og meget mere kan du læse om i denne artikel.

Har du brug for juridisk rådgivning til din sag, kan du læse mere om vores priser m.v. her.

Læs hele artiklen herunder.

Hvad er en børnesamtale?

En børnesamtale er en samtale mellem barnet og typisk en børnesagkyndig.

Der kan være flere årsager til, at der skal afholdes en børnesamtale. Det kan for eksempel være i forbindelse med:

  • forældreansvarssager (sager om samvær, bopæl eller forældremyndighed hos Familieretshuset eller familieretten)
  • en børnefaglig undersøgelse efter kommunen har modtaget en underretning eller som følge af deres tilsynspligt

I sager om samvær, bopæl og forældremyndighed vil barnet kunne blive indkaldt til en samtale hos Familieretshuset eller familieretten. Det sker, da barnets perspektiv skal dækkes tilstrækkeligt efter forældreansvarslovens § 34, hvor der står følgende:

“§ 34. Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.”

På samme vis fremgår det af servicelovens § 50, stk. 3, at der som led i den børnefaglige undersøgelse skal foretages en samtale med barnet, medmindre det ikke vil være til barnets bedste.

Efter en eventuel børnesamtale, kan det også medføre en ændring af samvær.

Barnet bliver dog ikke altid indkaldt til en børnesamtale. Det kan du læse mere om herunder.

Hvornår bliver barnet indkaldt til en børnesamtale?

Det er ikke altid, at barnet bliver indkaldt til børnesamtalen. Barnet skal for eksempel som minimum være 6-7 år gammel, før det bliver indkaldt. Hvis barnet er under 6-7 år kan det forsøges at afdække barnets perspektiv på anden vis – for eksempel ud fra forældrenes tilkendegivelser og evt. udtalelse institution, sundhedsplejerske m.v.

Hvis det antages at være til skade for barnet, kan barnet ligeledes blive ‘fritaget’ fra børnesamtalen.

I forældreansvarslovens § 34, stk. 2 står der nemlig følgende:

Stk. 2. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.”

I de mere socialretlige sager hos kommunen, hvor der foretages en børnefaglig undersøgelse, gælder der også en regel om, at samtalen kan undlades, hvis det taler imod. Der står nemlig bl.a. i servicelovens § 50, stk. 3:

“(…) Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. (…) “

Mange forældre kan have et ønske om at holde barnet uden for forældrenes eventuelle konflikter. Undersøgelser viser dog, at det også kan have en aflastende effekt for barnet at komme ind hos en uvildig part som fx kommune eller Familieretshuset/familieretten og få lov til at tale om barnets følelser og tanker.

Det vil altid være en konkret vurdering, men hvis barnet er over 6-7 år gammel, og der ikke er øvrige omstændigheder der taler imod, så vil barnet normalt blive indkaldt til børnesamtalen.

Barnet skal være minimum 6-7 år
Barnet skal normalt være minimum 6-7 år gammel, før det bliver indkaldt til en eventuel børnesamtale. Hvis barnet har bestemte psykiske lidelser eller sygdomme, eller der er øvrige argumenter, kan en børnesamtale dog undgås efter en konkret vurdering, da det ikke må være til skade for barnet eller iøvrigt i afgørende grad tale imod.

Skal forældrene “give lov” til børnesamtalen?

Nej. I forbindelse med en børnefaglig undersøgelse (§ 50-undersøgelse) står der specifikt i § 50, stk. 3, at en samtale kan gennemføres uden at forældremyndighedsindehaveren nødvendigvis har givet samtykke til dette.

Forældrene har heller ikke ret til at være tilstede under børnesamtalen. Barnet er indkaldt til børnesamtale for at barnets perspektiv kan belyses, og vil i mange sager være en barriere for barnet, hvis en eller begge forældre er tilstede under børnesamtalen.

Hvis en eller begge forældre er tilstede kan det sætte barnet i en loyalitetskonflikt, hvor barnet af hensyn til forælderen ikke ønsker at tale åbent og ærligt med den børnesagkyndige. Begge forældre bør dog forberede barnet bedst muligt på børnesamtalen.

Alt afhængig af barnets alder bør forældrene forklare, at barnet skal til samtale, fordi barnets forældre er uenige om nogle ting, og at barnet blot skal fortælle det, som barnet har lyst til. Hvis barnet er gammel nok, er det også vigtigt at forberede barnet på, at der er forskel på at blive hørt og beslutte noget. Barnet vil blive hørt, men får ikke ansvaret for at beslutte noget.

Barnet vil dog have ret til en bisidder – som ikke skal være en af forældrene eller forældrenes samlever. Det kan for eksempel være en bisidder fra Børns Vilkår, som er gratis at benytte.

Hvad sker der til børnesamtalen?

Børnesamtaler vil normalt blive afholdt i et særskilt og specielt indrettet lokale til formålet. I Familieretshuset i København har de for eksempel lokaler, hvor der er tegnet og malet på væggene, papir og tuscher samt børneborde og -stole.

Til selve børnesamtalen vil der normalt være en børnesagkyndig tilstede. Den børnesagkyndige er normalt en uddannet psykolog (eller lignende uddannelse) med speciale inden for børn. Hvis der er tale om en børnesamtale i retten i forbindelse med en retssag vil dommeren også kunne være tilstede.

Skal barnet vælge mellem forældrene?

Den børnesagkyndige vil aldrig stille barnet i en situation, hvor det føler, at det skal vælge mellem forældrene. Barnet vil blive hørt, men skal ikke have ansvaret for at beslutte noget. Det er forældrene eller fx Familieretshuset/familieretten eller kommunen, der beslutter det i sidste ende.

Man skal huske på, at de børnesagkyndige (hos Familieretshuset/familieretten osv.) er yderst professionelle. De er uddannede inden for dette område og afholder næsten dagligt samtaler med børn om hårde emner.

Til børnesamtalen vil forsøge at danne sig et indtryk af, om barnet trives eller ej. Den børnesagkyndige kunne finde på at stille spørgsmål såsom:

  • Hvad laver du, når du er hos mor?
  • Hvad laver du, når du er hos far?
  • Hvad er du glad for at lave?
  • Hvad synes du ikke er særlig sjovt i din hverdag?
  • Hvad laver du i din fritid?
  • Hvordan har du det, når du er hos hver især af dine forældre?

På den måde vil den børnesagkyndige forsøge at få et indblik i barnets tanker og følelser, men uden at barnet føler, at det skal vælge den ene forælder fra.

Hvis barnet ikke er særlig gammel får barnet normalt noget at tegne med, og nogle steder får barnet også en juice, sodavand eller lignende.

Hvor lang tid varer børnesamtalen?

Hvor lang tid varer en børnesamtale så?

Det varierer selvfølgelig meget. Barnet har ikke pligt til at udtale sig – det er en ret, som barnet har. Hvis barnet ikke vil sige noget, og den børnesagkyndige derfor ikke kan få et ord ud af barnet vil børnesamtalen derfor hurtigt være overstået.

Men det vil selvfølgelig ikke efterlade noget særlig godt indtryk hos en børnesagkyndig, at barnet slet ikke ønsker at udtale sig om noget, og det kan efterlade et indtryk af, at barnet har fået fortalt fra en af forældrene, at barnet ikke skal sige noget til samtalen.

I mange tilfælde vil samtalen dog normalt vare mellem en halv time og en time alt afhængig af, hvor meget barnet har lyst til at fortælle osv.

Barnet kan ikke tvinges til at sige noget
Når et barn bliver indkaldt til børnesamtalen, er det op til barnet, hvor meget barnet ønsker at udtale sig. Hvis barnet slet ikke ønsker at sige noget vil den børnesagkyndige forsøge at spørge ind til hvorfor osv., og det kan tegne et bestemt billede af barnet. Normalt varer en børnesamtale dog 30-60 minutter alt afhængig af barnet.

Hvilken betydning har børnesamtalen for sagen?

Begge forældre vil få kendskab til, hvad den børnesagkyndige konkluderer ud fra børnesamtalen, således at begge forældre kan partshøres og komme med deres bemærkninger på baggrund af samtalen.

Det er op til den børnesagkyndige at bestemme, hvad der skal inkluderes i et eventuelt referat. Den børnesagkyndige har ikke pligt til at nedskrive alt, hvad der er blevet talt om. Barnet og den børnesagkyndige kan for eksempel aftale at visse forhold ikke til omtalt yderligere.

Dog vil den børnesagkyndige under alle omstændigheder danne en konklusion på baggrund af børnesamtalen. Konklusionen har betydning, men er ikke nødvendigvis altafgørende.

Generelt vil det være sådan:

  • Jo ældre barnet er, jo mere vil børnesamtalen kunne have betydning for sagen
  • Hvis barnet for eksempel er 16 år, vil der blive lagt meget vægt på, hvad den børnesagkyndige konkluderer ud fra børnesamtalen, end hvis barnet kun var 7 år

I sager hos kommunen eller Familieretshuset/familieretten kan det være vigtigt, hvad du som forælder bruger af argumenter. Det kan være afgørende for sagens udfald. Det kan derfor være en god idé at få en jurist, advokat eller lignende til at hjælpe dig med sagen.

Brug for mere hjælp til din sag?

Har du brug for mere hjælp?

Uanset om du står med en sag om samvær, bopæl, forældremyndighed – eller om du står med en sag, hvor der bliver lavet en § 50-undersøgelse – kan vi hjælpe dig.

Vi kan både hjælpe dig som partsrepræsentant eller bisidder, men kan også hjælpe dig med juridisk rådgivning og besvarelse af de spørgsmål, du måtte have. Vi kan ligeledes være fast rådgiver og hjælpe med argumenter og strategi i din sag.

Du kan læse mere om vores rådgivning, priser osv. her:

 

LÆS MERE OM VORES RÅDGIVNING HER

 

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂