Deleordning guide

Deleordning ved skilsmisse – sådan deles skilsmissebørn bedst

Deleordning ved skilsmisse – hvordan deler man skilsmissebørn eller et skilsmisse barn bedst? I denne artikel kan du læse om de forskellige deleordninger for skilsmissebørn, hvad det vil sige at være bopælsforælder og samværsforælder, samt hvilken deleordning er bedst.

Du får desuden forklaret 7 7 deleordning samt, hvad du skal være opmærksom på ved deleordning barn 2 år og deleordning barn 3 år.

Hvis du vil læse mere om samvær og samværsordninger, kan det anbefales, at du læser vores e-bog “Samvær, forælder rettigheder og bidrag“. Det er en komplet guide til dig som forælder til et skilsmissebarn.

LÆS MERE OM E-BOG HER.

Læs hele artiklen herunder.

Skilsmisse og børn deleordning

Lad os se lidt nærmere på skilsmisse og børn deleordning.

I skal skilles eller er blevet skilt, og nu vil du selvfølgelig gerne have mulighed for at se dine børn/dit barn.

Reglerne omkring deleordning er sådan, at der er aftalefrihed i mellem jer. Det betyder, at I helt selv kan aftale, hvor meget I hver især skal se jeres børn. Det er også det, man kalder for samvær. I kan aftale samværet uden indblanding fra Familieretshuset (det nye Statsforvaltningen), retten eller lignende.

Det er først, hvis I ikke kan blive enige om, hvor meget I hver især skal se barnet, at I kan vælge at få hjælp fra Familieretshuset.

Familieretshuset (det nye Statsforvaltningen) kan i sidste ende træffe afgørelse om, hvor meget I hver især skal se barnet. Familieretshuset kan derfor bestemme samværet for jer, hvis I ikke selv kan blive enige.

Det kan være en god idé at få juridisk rådgivning, hvis sagen ender i Familieretshuset, da dine argumenter vil blive afgørende for sagens udfald.

Men hvilken samværsordning er så den bedste? Er det en deleordning fx en 7/7 ordning? Læs med her.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Skilsmissebørn deleordning
I kan selv aftale, hvor tit I hver især skal se barnet, hvis I bliver skilt. Hvis I dog ikke kan blive enige, skal I i Familieretshuset (der førhen hed Statsforvaltningen, men pr. 1. april 2019 har skiftet navn). Familieretshuset kan i sidste ende træffe afgørelse om, hvilken samværsordning, der er den bedste for barnet.

Deleordninger for skilsmissebørn

Det er muligt at aftale mange forskellige former for deleordninger. Men når I aftaler samværet og hvilken ordning, I skal have, er det vigtigt, at I tænker over, hvad der er bedst for barnet.

De to mest almindelige deleordninger er:

  1. 7 7 deleordningen (ligeordning)
  2. 11/3 eller 12/2 deleordningen (weekendordning)

I kan for eksempel aftale, at I hver især skal se barnet lige meget. Det vil sige, at faderen har barnet 7 dage og derefter har moderen barnet 7 dage.

Dette kalder man også for en 7 7 deleordning eller en 7/7 deleordning, fordi barnet er 7 dage hos hver forælder. Du kan læse mere om 7 7 deleordningen længere nede.

I kan også vælge, at den ene forælder skal have barnet hver anden weekend. Dette kalder man også for en 11/3 eller en 12/2 deleordning (alt afhængigt af, om fredag eller mandag skal tælle med i samværet eller ej).

Bopælsforælder og samværsforælder

Den forælder, hvor barnet er mest, er også den, der kaldes for ‘bopælsforælderen‘. 

Det er vigtigt, at I finder ud af, hvem der skal være bopælsforælder.

Hvis en forælder har barnet 11 dage, og den anden forælder har barnet 3 dage, så vil det være den forælder, hvor barnet er 11 dage, som er bopælsforælderen. Den forælder, hvor barnet er 3 dage, vil så være det, man kalder for ‘samværsforælderen’.

En bopælsforælder er den forælder, hvor barnet har bopæl. Barnet kan nemlig kun have folkeregisteradresse ét sted. Den anden forælder kaldes for ‘samværsforælderen‘.

Hvis barnet er ligeligt hvert sted – altså det man kalder for en “7 7 deleordning” – skal I vælge, hvem der skal være bopælsforælder, og hvem der skal være samværsforælder.

Bopælsforælder rettigheder

Det er ikke helt lige meget hvem, der er bopælsforælder, og hvem der er samværsforælder. Heller ikke selvom I ser barnet ligeligt. Bopælsforælderen har nemlig nogle særlige ‘bopælsforælder rettigheder’.

Bopælsforælderen må for eksempel frit vælge at flytte fra Sjælland til Jylland med barnet. Det er også bopælsforælderen, der alene bestemmer, hvilken dagsinstitution barnet skal gå i.

Eksempel:

Jan og Gitte skal skilles. De har barnet Ida sammen. De aftaler en 7 7 deleordning. De aftaler, at Gitte skal være bopælsforælder.

Gitte beslutter at flytte 300 km væk fra Jan samt at flytte Idas daginstitution.

Det må Gitte juridisk set gerne, da hun følger reglerne for, hvad en bopælsforælder må bestemme.

Bopælsforælderen behøves derfor ikke være enig med samværsforælderen om beslutninger såsom:

  • Overordnet: den generelle omsorg
  • Daginstitution
  • Fritidsaktiviteter, der ikke er af risikabel karakter
  • Flytte barnet inden for landets grænser (kun i Danmark)

Samværsforælder rettigheder

Samværsforælderen bestemmer alene emner, som er relateret til samværet. Det vil sige for eksempel, hvad barnet skal lave under samværet, så længe det ikke er fritidsaktiviteter af risikabel karakter såsom fx motorcross.

Hvis forældrene har delt forældremyndighed, skal begge forældre desuden være enige om helt overordnede emner. Det er fx barnets navn, hvor barnet skal gå i skole henne, hvilken religion barnet skal opvokses med og lignende. Du kan læse mere beslutningerne, hvis I har fælles forældremyndighed i vores artikel om delt forældremyndighed.

Hvis du vil læse mere om, hvem der kan bestemme hvad, kan du læse mere i vores artikel om bopælsforælder rettigheder.

 

1498884166_Arrow_Download

FÅ SVAR PÅ DIT SPØRGSMÅL OM DELEORDNING HER

 

Hvilken deleordning er bedst?

Hvilken deleordning, der er bedst, afhænger af mange forskellige faktorer.

Familieretshuset anbefaler, at I blandt andet lægger vægt på:

  • Hvor gammel og moden er barnet?
  • Hvad er barnets egen holdning til samværet (hvis barnet er moden nok til at blive inddraget)?
  • Hvordan er barnets dagligdag, såsom fritidsaktiviteter?
  • Hvordan har samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt været?
  • Hvordan fungerer forældrenes samarbejdsevne?
  • Hvordan er forældrenes arbejdsmæssige og personlige forhold?
  • Hvor stor er afstanden mellem forældrenes bopæle?
  • Er der søskende og halvsøskende, og hvordan er barnets kontakt til dem?
  • Er der andre praktiske forhold, der bør lægges vægt på?

Der er ikke nogen samværsordning, som passer til alle. Det er en konkret vurdering, hvad der er bedst for barnet.

I samråd med en række børneeksperter og -psykologer, har Familieretshuset dog bl.a. lavet en vejledning, som I kan følge.

I denne vejledning anbefaler de, at hvis der er tale om et spædbarn under 1 år, at samværsforælderen (normalt faderen) kun ser barnet nogle få timer af gangen et par gange om ugen. Gerne på bopælsforælderens adresse (normalt moderens adresse).

Når barnet bliver ældre, og forholdet mellem samværsforælderen og barnet bliver stærkere, kan samværet forlænges, og når barnet bliver 2 år eller 3 år, kan der være samvær med overnatning, hvis ellers samværet fungerer godt.

Når barnet bliver over 3-4 år, kan I som forældre begynde at vurdere, hvad der er bedst for barnet i forhold til de ovenstående punkter og for eksempel påbegynde en 7 7 ordning eller fx en 11/3 ordning.

Deleordning barn 2 år

“Hvad gør man med deleordning barn 2 år?”

Det kan være svært at vide, hvilken samværsordning, der er den bedste, hvis barnet kun er 2 år.

Det er et stadie i barnets liv, hvor der sker meget med barnet. Barnet begynder at få en større forståelse og begynder at knytte stærkere bånd.

Det afhænger meget af, i hvor høj grad barnet har nået at danne en tilknytning til begge forældre.

Hvis samværsforælderen slet ikke har nået at danne en tilknytning med barnet, vil det normalt være for tidligt med overnatning, hvis barnet kun er ca. 2 år. Hvis barnet dog er lige så knyttet til samværsforælderen som til bopælsforælderen, er der dog set eksempler på samværsordninger tæt på deleordning eller tilsvarende.

Men selve samværsordningen går måske fra, at samværsforælderen kun har set barnet nogle få timer af gangen et par gange om ugen til at I skal lave en ny samværsaftale, hvor barnet overnatter hos samværsforælderen.

Hvis samværet hidtil er gået godt, og barnet er modent nok, anbefaler Familieretshuset i samråd med forskellige børneeksperter og lignende, at I påbegynder samvær med overnatning.

I starten kan det være overnatning en enkelt eller to gange i løbet af 14 dage, og så kan det langsomt optrappes. Det afhænger som nævnt meget at barnet selv og dets modenhed.

Husk altid, at samværet skal være det bedste for barnet. Ikke hvad du nødvendigvis tænker, er det bedste for dig.

Deleordning barn 3 år

“Hvad så med deleordning barn 3 år?”

Når barnet bliver omkring 3 år, sker der mere med barnet. Barnet begynder at kunne knytte sig til mere end 1 person.

Hvis samværsforælderen i denne periode ikke ser barnet nok, kan barnet have svært ved at knytte sig til denne forælder.

Dog er det stadig en konkret vurdering. Det afhænger meget af, hvordan forløbet har været for barnet op til. Hvis samværsforælderen ikke har set barnet i lang tid, når det er 3 år, skal tilknytning først stille og roligt opbygges.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Deleordning barn 3 år
Når barnet bliver over 2 år, er det vigtigt, at barnet begynder at knytte sig til begge forældre og derfor har samvær med begge forældre.
Hvis samværet går godt og barnet er moden nok, kan I begynde at prøve på samvær med overnatning.

7 7 deleordning

Når barnet bliver lidt ældre og er moden nok, kan I aftale en 7 7 deleordning.

Med denne samværsordning ser barnet forældrene ligeligt. Barnet er 7 dage hos moderen og 7 dage hos faderen.

Dette kan både være den praktisk nemmeste ordning, men også den bedste for barnet, fordi barnet ser sine forældre lige meget.

Det vigtigste er dog altid at overveje, om en 7/7-ordning er det bedste for barnet.

Vil barnet have bedst af at se sine forældre lige meget? Eller vil barnet have det bedre af at være hver anden weekend hos den ene forælder? Måske som forlænget weekend?

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS MERE OM HVORDAN DU KAN FÅ JURIDISK RÅDGIVNING

 

Børnebidrag deleordning

Et børnebidrag er et bidrag, som den ene forælder skal betale til den anden forælder. Bidraget skal gå til forsørgelse af barnet og dermed til barnets udgifter.

I kan selv aftale, at den ene forælder skal betale børnebidrag. I kan også selv aftale størrelsen på børnebidraget. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få hjælp fra Familieretshuset (det, der førhen hed Statsforvaltningen). De kan i sidste ende træffe afgørelse om børnebidrag.

Familieretshuset kan fastsætte børnebidrag, uanset om I har fælles forældremyndighed, eller den ene forælder har fuld forældremyndighed.

Hvis I dog ser barnet nogenlunde lige meget, og I deles nogenlunde om udgifterne til barnet, vil Familieretshuset normalt ikke fastsætte noget børnebidrag.

Derfor: hvis I aftaler en 7/7 ordning – hvor barnet ser forældrene ligeligt – og I i øvrigt forsørger barnet ligeligt ved at dele de fleste udgifter og lignende, vil der normalt ikke blive fastsat børnebidrag.

Der kan søges om børnebidrag online på Familieretshusets hjemmeside. Det er Familieretshuset, der fastsætter størrelsen. Størrelsen på børnebidraget kan blandt andet afhænge af bidragsbetalerens indkomst.

Det koster normalt ikke noget gebyr at søge om fastsættelse børnebidrag hos Familieretshuset. Hvis børnebidraget dog senere skal ændres fx sættes op eller ned eller helt ophøre, koster det dog normalt et gebyr på 2.700 kr.

Søg om børnebidrag her.

Hvis I skal i Familieretshuset vedrørende børnebidrag, kan det være en god idé at få juridisk rådgivning forinden.

Tag testen – er deleordning det rette for jer?

Vil du finde ud af, om deleordning er det rette i jeres tilfælde?

Så kan du tage en test, som ikke tager mere end nogle få minutter.

Du kan læse mere om, hvordan du kan tage testen inde på Familieregler.dks artikel om 7/7 ordning.

Læs mere om testen i denne artikel.

Få e-bog om samvær, forælder rettigheder og bidrag

Du kan få en ‘smagsprøve’  på vores e-bog om samvær, forælder rettigheder og bidrag herunder uden, at det skal koste dig en krone. 

I e-bogen får du styr på:

  • Hvor meget du har ret til at se dit barn og reglerne for dette
  • Om du kan bestemme over dit barn ift. skolevalg, daginstitution, navn, bopæl osv.
  • Hvad du skal sige i Familieretshuset i forbindelse med fx en samværssag for (inkl. liste over gode argumenter)
  • Hvad du kan gøre, hvis den anden forælder ikke overholder samværet
  • Hvad der sker i fogedretten
  • Finde ud af reglerne for økonomiske bidrag som fx børnebidrag, konfirmationsbidrag og uddannelsesbidrag

Skriv dit navn og din e-mail (skal være din korrekte e-mailadresse, da vi sender smagsprøven på e-bogen til din mail) herunder og få smagsprøve-versionen i din indbakke:

 

Få svar på dine spørgsmål om deleordning

Har du stadig nogle spørgsmål?

Juridiske spørgsmål om deleordning, børnebidrag eller noget helt tredje?

Her på eJura.dk kan vi hjælpe dig. Vi hjælper med online juridisk rådgivning til en fast, lav pris. Du ved derfor altid, hvad det koster at få svar på dine spørgsmål, og du får svar online inden for 24 timer på hverdage.

Hvis du ikke er tilfreds med svaret på dit spørgsmål, har vi 100% tilfredsgaranti. Det betyder, at du får pengene retur, hvis du ikke er tilfreds.

Vores juridiske rådgivere sidder klar online til at hjælpe dig med dine juridiske problemer.

Du kan læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig her:

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS MERE OM VORES JURIDISKE RÅDGIVNING HER

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂

1 kommentar

  • Alexander Bojsen, uddannet jurist og cand.jur.

    Hvis du har brug for juridisk rådgivning, kan du booke rådgivning her: https://ejura.dk/raadgivning/

  • Comments for this post are closed.