Fælleseje guide eJura

Fælleseje – sådan er reglerne for deling

Fælleseje. Selvom formueordningen kaldes fælleseje, betyder det ikke at dig og din ægtefælle automatisk kommer til at eje noget i fællesskab. Ordet snyder ofte mange mennesker og pludselig bliver man i tvivl om hvad fælleseje egentlig betyder. Bliv klogere på reglerne om fælleseje ved hjælp af denne artikel.

Du kan læse om hvad fælleseje er og hvad fælleseje har af betydning herunder.

Hvis du har brug for mere juridisk rådgivning omkring reglerne for fælleseje, kan vi her på eJura.dk hjælpe dig med juridisk rådgivning til en god og fast pris.

Læs mere om vores rådgivning her eller overvej om vores bodelingstjek er noget for dig.

Du kan læse hele artiklen herunder.

 

Hvad er fælleseje?

Når man indgår et ægteskab, har det visse konsekvenser. Det vil sige, at der findes nogle regler efter loven, som gælder når man er i et ægteskab.

Reglerne om fælleseje er reglerne for ægtefællernes formue i ægteskabet og hvad der sker med den formue hvis ægteskabet opløses.

Fælleseje, som også kaldes formuefællesskab, er noget der opstår automatisk ved indgåelse af ægteskab efter Ægtefællelovens § 1, stk. 1.

I ægtefællelovens § 1, stk. 1, står der nemlig:

§ 1. Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin formue, uanset om formuen er erhvervet før eller efter indgåelsen af ægteskabet, dog med de begrænsninger, som følger af stk. 2, § 2 og kapitel 2 og 3.”

Mange tror at fælleseje betyder, at man ejer formuen i fællesskab. Dette er dog IKKE tilfældet.

Fælleseje betyder, at hver ægtefælle ejer hver sin formue under ægteskabet. Det gælder den formue som man ejede før ægteskabet og den man erhverver sig efter indgåelsen i ægteskabet.

Det samme gælder gæld. Hver ægtefælle hæfter for hver sin gæld efter Ægtefællelovens § 3, hvor der står:

§ 3. Under ægteskabet hæfter hver ægtefælle med sin formue for sine forpligtelser, uanset om forpligtelserne er opstået før eller under ægteskabet.”

Læs også om, hvorvidt en ægtefælle hæfter for gæld i vores artikel: “Kan jeg hæfte for min mands gæld?”.

Hver af den formue som ægtefællerne indbragte i ægteskabet og senere har erhvervet, kaldes bodel. Fælleseje/formuefællesskabet kommer først til sin ret og bliver relevant i forbindelse med bodeling ved skilsmisse eller separation.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Fælleseje, opstår ved indgåelse af ægteskab efter Ægtefællelovens § 1, stk. 1.

Hvilke konsekvenser har fælleseje?

Hvad er så “retsvirkningen” af fælleseje?

Fælleseje er karakteriseret ved 2 juridiske principper:

  1. særråden og
  2. særhæftelse

Læs mere om de to begreber, og hvad de betyder herunder.

1. Særråden

Som sagt så har hver ægtefælle rådighed over alt hvad ægtefællen indfører i ægteskabet.

Man har derfor ret til at udøve en ejers rådighed over sin egen formue, og man har altså ikke beføjelse til at råde over sin ægtefælles formue.

Dog følger der visse undtagelser til udgangspunktet om egen råderet.

Efter Ægtefællelovens § 1, stk. 2 har hver ægtefælle en pligt til at råde forsvarligt over hver deres formue. Ligeledes skal der rådes over formuen på en sådan måde, at det ikke forringes til skade for den anden ægtefælle.

Eksempler på uforsvarlig råden eller misbrug af forpligtelsen kan være:

  • betydelige gaver til tredjemand
  • påtagelse af store gældsforpligtelser og
  • overdrevet personligt forbrug

I nogle tilfælde skal der også hentes samtykke fra den anden ægtefælle, før der kan disponeres over bestemte aktiver. Dette samtykke gælder de af familiens aktiver, der har stor betydning for familiens velfærd.

Eksempler på det kan være:

  • faste ejendomme og lejede lejligheder, der tjener til familiens bolig og
  • erhvervsejendomme der tjener til ægtefællens erhvervsvirksomhed.

Samtykke gælder også løsøregenstande, der har betydning for familiens eksistens.

Særhæftelse

Ligesom ægtefællerne hver især råder over sin formue, vil man også hæfte for hver sin gæld.

Det er et krav at man har stiftet gælden selv. På den måde vil en ægtefælles kreditorer ikke kunne forlange betaling af den anden ægtefælle. Der følger også nogle undtagelser til udgangspunktet om særhæftelse.

Begge ægtefæller hæfter, hvis man fælles ejer en fast ejendom ved sameje, hvis man har stiftet gæld sammen gennem et realkreditlån til den fælles bolig eller ved kaution.

 

Hvornår ophører fælleseje?

Fælleseje ophører ved separation, skilsmisse, eller hvis den ene ægtefælle dør.

Fælleseje kan også ophæves ved en ægtepagt.

Ægtepagt kræver I er enige og skal indgås inden ophørsdagen. Det vil sige, at hvis I ikke ønsker fælleseje, hvis I skulle gå fra hinanden, skal ægtepagten være underskrevet, inden I går fra hinanden.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Fælleseje bliver først relevant ved seperation, skilsmisse eller den ene ægtefælles død. Her skal der laves det, der kaldes en bodeling.

Hvad sker der med fælleseje ved skilsmisse/separation eller død?

Når fælleseje ophører ved separation, skilsmisse eller død, skal der laves det, der kaldes en bodeling.

Ved bodeling gælder der et ligedelingsprincip. Hver af ægtefællernes formue opgøres og fordeles ligeligt bagefter efter Ægtefællelovens § 5, hvor der bl.a. står:

“Ved separation eller skilsmisse deler ægtefællerne deres formuer lige, medmindre de har indgået en aftale om delingen efter § 32 eller andet følger af § 26.”

Formuen kaldes bruttoformue før gælden er fratrukket, og formuen kaldes nettoformuen efter gælden er fratrukket. Nettoformuen får man altså når gælden er fratrukket bruttoformuen.

Eks: Har ægtefælle1 en nettoformue på 100.000 kr. efter gælden er fratrukket og har ægtefælle2 en nettoformue på 200.000 kr. har de en samlet formue på 300.000. Denne samlede formue skal fordeles lige mellem ægtefællerne. Halvdelen af 300.000 kr. er 150.000 kr. De skal altså have 150.000 kr. hver. I dette eksempel skulle ægtefælle2 betale ægtefælle1 50.000 kr., da ægtefælle2 nettoformue er større end ægtefælle1. Den halvdel som hver ægtefælle ender med, i dette tilfælde 150.000 kr., kaldes en boslod.

 

Hvad skal deles ved skilsmisse, separation eller død?

Det er udgangspunktet, at alt indgår i formuefællesskabet. Der er dog nogle aktiver og rettigheder der er undtaget og ikke skal indgå i formuedelingen.

Ægtefællelovens § 26 opremser de aktiver der ikke indgår i ligedelingen:

  • Personlige genstande efter Ægtefællelovens § 31.
  • pensioner efter Ægtefællelovens §§ 34 og 35.
  • Personlige erstatninger efter Ægtefællelovens § 36
  • Uoverdragelige og personlige rettigheder efter Ægtefællelovens § 37
  • Reguleringskrav efter Ægtefællelovens §§ 38 og 39
  • Misbrugskrav efter Ægtefællelovens § 40
  • kompensationskrav
  • særeje

Lad os se lidt nærmere på dem.

Personlige genstande

En ægtefælle kan udtage genstande der tjener til denne ægtefælles personlige brug. Men kun så længe aktivernes værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes økonomiske forhold. Eksempel på det kan være: smykker.

Pensioner

Rimelige pensionsrettigheder og udbetalte pensionsrettigheder som kapitalpension og supplerende engangsydelser der ikke er brugt indgår ikke i ligedelingen efter Ægtefællelovens § 34, hvor der står:

§ 34. En ægtefælles rimelige pensionsrettigheder indgår ikke i formuedelingen.”

Vær opmærksom på at øvrig pension/ekstra pension SKAL indgå efter Ægtefællelovens § 34, stk. 4.

Men hvis ægteskabet har været kortvarigt, er der INGEN pensionsrettigheder der indgår i delingen efter Ægteskabslovens § 35.

Personlige erstatninger

De personlige erstatninger der skyldes erhvervsevnetab, varigt mén, svie og smerte, kritisk sygdom og tort som følge af personskade indgår ikke i delingen.

Uoverdragelige rettigheder

Rettigheder der ikke kan overdrages og som har personlig karakter indgår ikke i delingen. Eksempler på en uoverdragelig rettighed kan være: Personlig goodwill, visse ophavsrettigheder og feriegodtgørelse.

Reguleringskrav

Den ene ægtefælle har et reguleringskrav, hvis den anden ægtefælle har brugt sin formue på at til at betale egen gæld, selvom formuen indgår i delingen eller hvis der er overført aktiver eller formue, der indgår i delingen, over til de aktiver der ikke indgår i formuedelingen. Dette reguleringskrav ægtefællen ender med at få skal ikke indgå i formuedelingen.

Misbrugskrav

Har en ægtefælle misbrugt rådigheden over sin formue ved at have væsentligt reduceret formuedelingen har den anden ægtefælle et misbrugskrav. Dette går ud på at den anden ægtefælle har ret til at blive stillet, som hvis formindskelsen ikke havde fundet sted. Misbrugskravet skal ikke indgå i formuedelingen.

Kompensationskrav

En ægtefælle der har fået kompensation i forbindelse med Ægtefællelovens §§ 41 og 42 skal ikke medtage dette i formuedelingen.

Særeje

Har en ægtefælle visse aktiver som er særeje, indgår det ikke i formuedelingen.

Hvad hvis man ikke vil have fælleseje?

Fælleseje opstår som sagt automatisk ved ægteskabets indgåelse. Men hvis man ikke ønsker fælleseje, skal man lave en ægtepagt om særeje.

Ægtepagter kan laves af ægtefæller, men den kan også laves inden man bliver gift efter Ægtefællelovens § 19.

Ved særeje forstås, at hver ægtefælle ejer hver sin formue. Ved separation eller skilsmisse vil hver ægtefælle fortsat eje hver sin formue. Der vil altså ikke ske nogen formuedeling, ligesom det er tilfældet ved fælleseje.

 

Brug for mere hjælp til regler om fælleseje og bodeling?

Har du brug for mere hjælp til reglerne?

Så kan du her på eJura.dk får juridisk rådgivning – vi er specialister inden for privates juridiske udfordringer. Vi kan for eksempel hjælpe dig med at få bedre kendskab til dine rettigheder og pligter, så du ved, hvordan reglerne er i din konkrete situation.

Vi har faste og gennemsigtige priser. Hvis du skal skilles eller separeres og skal have bodelingen på plads, kan du få hjælp via vores bodelingstjek, hvor vi hjælper med ubegrænset rådgivning om bodelingen samt hjælper med at lave en eventuel bodelingsoverenskomst.

Vil du snakke med en jurist om reglerne uden at skulle betale en halv bondegård? Så kan du læse mere om vores rådgivning herunder:

1498884166_Arrow_Download

FÅ JURIDISK RÅDGIVNING OM FÆLLESEJE HER

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂