Fastsættelse af samvær eJura.dk

Fastsættelse af samvær – sådan fastsættes samværet

Fastsættelse af samvær – hvordan sker det? Hvilken rolle har Familieretshuset? Hvad sker der til møderne? Kan man søge om midlertidig afgørelse i akutte tilfælde, så der træffes afgørelse hurtigere? Og bliver barnet altid indkaldt til børnesamtale i forbindelse med fastsættelsen af samværet? Og hvordan klager man over en fastsættelse, som Familieretshuset har bestemt?

Det og meget mere kan du læse om i denne artikel.

Har du brug for hjælp fra en jurist/advokat til at få fastsat samvær? Få en uforpligtende snak med en jurist/advokat fra vores netværk her.

Fastsættelse af samvær generelt

Skal I have fastsat samvær?

Samvær vil sige barnets ret til at være sammen med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Det fremgår af forældreansvarslovens § 19, stk. 1, hvor der står følgende:

§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.”

Barnet kan nemlig kun have bopæl hos én forælder efter CPR-loven. Dog har man som forældre mulighed for delt bopæl, men dette vil kræve enighed efter refleksionsperiodens udløb, og barnet vil stadig kun have én folkeregisteradresse.

Den ene af forældrene vil derfor være bopælsforælder, og den anden vil være samværsforælder. Når barnets bopæl er fastlagt, skal I som forældre finde ud af, hvor meget samvær der skal være. Altså, hvor meget barnet skal opholde sig hos den forælder, hvor barnet ikke har bopæl.

I kan fastsætte samværet på 2 måder:

  1. Uden indblanding fra Familieretshuset, hvis I selv kan blive enige
  2. Igennem en sag i Familieretshuset, hvis I ikke selv kan blive enige

Familieretshuset er også det, der førhen hed Statsforvaltningen. De kan i sidste ende i visse sager bestemme, hvor meget barnet skal være hvor.

Men først bør I finde ud af, om I selv kan blive enige om samværets omfang. Det kan du læse mere om herunder.

Familieretshuset – det nye Statsforvaltningen
D. 1 april 2019 skiftede Statsforvaltningen navn til Familieretshuset. Det er derfor den dag i dag Familieretshuset, der i sidste ende kan bestemme, hvor meget barnet skal være hvor. I visse sager bliver sagen dog sendt videre til domstolene.

Kan I selv blive enige om samværet?

Hvis I selv kan blive enige om samværet, kan I selv lave en samværsaftalen uden indblanding fra øvrige myndigheder.

I skal dog begge være opmærksom på, at når først en aftale er indgået, kan det være svært at få den ændret igen. Du skal derfor være 100% sikker på, at det er det rigtige samvær, I aftaler. Er du ikke sikker, bør du overveje at kontakte en jurist/advokat for at høre, hvordan Familieretshuset normalt træffer afgørelse, og om det eventuelt vil være bedst at køre sagen gennem Familieretshuset.

Hvis I begge er 100% sikre på, hvad der er det bedste samvær for barnet, kan I selv lave samværsaftalen. I kan benytte Familieretshusets blanket/skabelon. Vær dog opmærksom på, at det vil være en god idé at sikre, at I får det hele med, og at aftalen tager høje for eventuelle konflikter i fremtiden.

Familieretshuset – hvis I ikke kan blive enige

Hvis I ikke kan blive enige eller er i tvivl om, hvad der er det rette samvær for barnet, kan Familieretshuset hjælpe jer.

Familieretshuset er det, der tidligere hed Statsforvaltningen. I sidste ende vil de i en række sager kunne bestemme, hvor meget barnet skal være hvor. Dog vil nogle sager (de såkaldte § 7-sager og nogle § 6-sager) blive sendt videre til domstolene under det, der kaldes for Familieretten.

Hvis sagen behandles i Familieretshuset, vil der ikke være tale om en retssag. Familieretshuset er en forvaltningsmyndighed på lighed med kommunen. Der er derfor ikke noget krav om jurist/advokat (men det kan være værd at overveje), og der skal heller ikke føres beviser mod hinanden.

Ønsker du Familieretshusets hjælp til fastsættelse af samvær, skal du bruge Familieretshuset online blanket på deres hjemmeside. Husk, at den anden forælder vil have mulighed for at se, hvad der bliver skrevet til Familieretshuset, og Familieretshuset danner sig også et indtryk af, hvem I er som forældre ud fra, hvad I skriver til dem. Hold derfor altid en god og saglig tone i henvendelserne til Familieretshuset.

Hvad sker der til første møde i Familieretshuset?

Efter en af jer har anmodet om Familieretshusets hjælp, vil I blive indkaldt til det første møde.

Hvis der for eksempel har været fysisk eller psykisk vold indblandet, kan enhver af jer anmode om, at mødet bliver afholdt opdelt i hvert sit lokale, så I ikke skal sidde ansigt til ansigt med hinanden. I mange tilfælde kan man også forsøge at starte med at være i samme lokale og se hvordan det går og derefter eventuelt holde en pause og overveje om mødet skal fortsætte opdelt.

Det første møde vil som regel indeholde det, man kalder for “børnesagkyndig rådgivning”. Det betyder, at der vil være en psykolog eller lignende med speciale i børn. Denne børnesagkyndige vil kunne rådgive om, hvad I kan gøre som forældre for, at barnet trives bedre – herunder også, hvordan Familieretshuset i sager som jeres vil kunne træffe afgørelse.

Der bliver dog ikke truffet afgørelse om noget til det første møde. Er du utryg ved at skulle til møde i Familieretshuset kan du tage en bisidder med, eller du kan overveje en jurist/advokat.

Du kan læse mere om, hvad der sker, hvis I ikke bliver enige om noget på det første møde i Familieretshuset herunder.

Hvad er en børnesagkyndig rådgiver?
Til de fleste første møder i Familieretshuset, vil I møde en børnesagkyndig rådgiver. Det er en psykolog eller lignende med speciale i børn. Den børnesagkyndige har som udgangspunkt ikke mulighed for at træffe afgørelse eller bestemme noget til det første møde, men kan rådgive jer om, hvordan de normalt vil træffe afgørelse.

Hvis I ikke kan blive enige til første møde

Hvis I ikke kan nå til enighed om fastsættelsen af samværet, vil Familieretshuset kunne sende sagen videre til juridisk sagsbehandling.

Det betyder, at Familieretshuset vil sende sagen videre for i sidste ende at træffe afgørelse. Familieretshuset kan beslutte, at der vil være tale om en væsentlig ændring for barnet, eller at der er tale om utilstrækkelig omsorg, og så vil det i stedet i sidste ende være domstolene (Familieretten), der træffer afgørelsen om samværet som en retssag.

Uanset hvordan samværssagen vil blive behandlet, vil begge forældre blive partshørt, og barnets perspektiv vil skulle belyses tilstrækkelig. Dette kan fx være ved børnesamtale, som du også vil kunne læse mere om længere nede i artiklen.

Det kan være relevant at søge Familieretshuset om at træffe midlertidig afgørelse – for eksempel i form af det, man kalder for kontaktbevarende samvær.

Kontaktbevarende samvær og midlertidige afgørelser ved akut fastsættelse

Hvis din sag haster og er akut, kan du anmode Familieretshuset om, at de træffer afgørelse hurtigst muligt i form af en midlertidig afgørelse.

Den midlertidige afgørelse kan ske på 2 måder:

  1. Midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær
  2. Midlertidig afgørelse om løbende samvær m.v.

Hvis kontakten mellem barnet og samværsforælderen er afbrudt, kan samværsforælderen søge om det kontaktbevarende samvær. Det er et standardiseret minimumssag, som fastsættes efter fastsætte ordninger, der afhænger af, hvor gammel barnet er.

Har I en juridisk gyldig samværaftale eller afgørelse, skal samværsforælderen i stedet tvangsfuldbyrde denne, da det i stedet vil være en manglende overholdelse af samvær.

Hvis der ikke er tale om afbrudt kontakt, kan der i stedet anmodes om, at Familieretshuset træffer midlertidig afgørelse, indtil den endelige afgørelse foreligger. Det kan skyldes, at Familieretshusets sagsbehandlingstider kan være lange, da der skal indhentes udtalelser, barnet skal måske indkaldes til børnesamtale, forældrene skal partshøres igen osv.

Der gælder særlige partshøringsregler ved midlertidige afgørelser, hvorfor Familieretshuset af erfaring kan være tilbageholden med at træffe midlertidig afgørelse. Det kan være en god idé at få hjælp fra en jurist/advokat, hvis din sag er kræver akut handling.

Barnets perspektiv og eventuel børnesamtale

I forbindelse med sagen om fastsættelse af samvær vil barnets perspektiv skulle belyses tilstrækkeligt.

Et barns perspektiv kan belyses på flere forskellige måder. Det kan for eksempel være ved:

  • Udsagn/udtalelser fra forældrene
  • Barnet bliver indkaldt til børnesamtale
  • Børnesagkyndige undersøgelser
  • Udtalelser fra institution, skole, kommune, læge eller lignende

Det står i forældreansvarslovens § 34, at barnets perspektiv skal belyses:

§ 34. Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.”

Det er dog ikke i alle sager, at barnet af den grund bliver indkaldt til børnesamtale. Det vil for eksempel være i tilfælde, hvor det må antages at være til skade for barnet eller unødvendigt. Eksempler hvor barnet, efter konkret vurdering, ikke vil blive indkaldt til samtale vil være:

  • Barnet er under 6-7 år
  • Barnet har været til en børnesamtale for nylig

Det følger nemlig af forældreansvarslovens § 34, stk. 2, hvor der står følgende:

Stk. 2. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.”

Uanset hvordan barnets perspektiv bliver belyst, skal man forælder være opmærksom på, at barnet vil blive hørt, men ikke får mulighed for at beslutte noget. Det betyder, at selvom barnet for eksempel udtaler noget til en børnesamtale, er det ikke altid ens betydende med, at udfaldet i sagen bliver som barnet ønsker det. Et barn kan først 100% selv bestemme samværet, når barnet er myndig, det vil sige når det er 18 år.

Du kan læse mere om dette i vores artikel om hvornår må børn selv bestemme samvær.

Visse sager ender som retssager i Familieretten

I forbindelse med den nye skilsmisselov i år 2019 blev det besluttet, at flere sager om samvær skulle behandles af en dommer hos domstolene.

Derfor er der flere samværssager, der ender som retssag i det, der kaldes for “Familieretten”, der hører under byretten, hvor det som udgangspunkt vil være nødvendigt med en advokat. Dog vil der også være mulighed for fri proces, hvis de økonomiske betingelser er opfyldt, så staten betaler et beløb for størstedelen af omkostningerne til advokaten.

Har du brug for en jurist/advokat til din sag, så få en uforpligtende samtale med en i vores netværk her.

Mulighed for at klage over afgørelsen?

Der er som udgangspunkt mulighed for at klage over en afgørelse. En afgørelse af Familieretshuset kan ikke “ankes”, men istedet påklages.

Klage over afgørelse fra Familieretshuset skal ske direkte til Familieretshuset, som herefter skal vurdere, om de vil genoptage sagen. Medmindre der er lavet en åbenlys fejl som fx fejl i datoer, ugedage, navne eller lignende, så vil Familieretshuset normalt ikke genoptage sagen.

I stedet sender Familieretshuset sagen videre til domstolene, der vil behandle klagen. Som udgangspunkt vil en klagesag blive behandlet på skriftligt grundlag fra begge forældre. Det gælder derfor om at være god til at skrive og komme med argumenter i klagesagen.

I klager over samværssager vil begge forældre få mulighed for at komme med nye oplysninger i sagen og argumenter.

Ønsker du hjælp fra en jurist eller advokat til klage over en afgørelse om samvær, kan du få en uforpligtende samtale med en jurist/advokat fra vores netværk herunder.

Få hjælp fra jurist eller advokat til fastsættelse af samvær

Har du brug for hjælp fra en jurist/advokat til fastsættelse af samvær?

Her på eJura.dk kan vi tilbyde dig en uforpligtende samtale med en jurist/advokat. Du vil for eksempel kunne spørge ind til, hvad det vil koste at få hjælp fra en jurist eller advokat til din sag, og du vil kunne få en umiddelbar vurdering af sagen.

1 Beskriv din sag
2 Kontaktoplysninger

 

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂