Flytning af børn med fælles forældremyndighed

Flytning af børn med fælles forældremyndighed

Flytning af børn med fælles forældremyndighed. Hvordan flytter man barnet? Hvilke regler er der for, hvornår man som forælder må flytte, hvis forældremyndigheden er fælles? Skal man efter loven varsle, at man vil flytte adresse? Og hvad hvis en forælder vil flytte langt væk ved fælles forældremyndighed?

Det og meget mere kan du læse om i denne artikel.

Har du brug for juridisk rådgivning? Kontakt os her for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, og hvad det vil koste.

Du kan læse hele artiklen herunder.

Flytning af børn med fælles forældremyndighed

Der gælder særlige regler for flytning af børn, uanset om forældrene har fælles forældremyndighed, eller den ene forælder har fuld forældremyndighed. Har man fælles forældremyndighed kan man dog ikke

Reglerne finde bl.a. i forældreansvarsloven. Det er almindeligt kendt, at man ikke kan stavnbinde hinanden. Det betyder, at man ikke kan bestemme, hvor den anden forælder skal bo i landet – heller ikke selvom forælderen er bopælsforælderen og tager barnet med sig.

Dog gælder der særlige regler for, at enhver af forældrene skal varsle flytningen inden for senest 6 uger efter forældreansvarslovens § 18. Hvis der er tale om, at det er en bopælsforælder, der flytter med barnet, så har samværsforælderen mulighed for at starte retssag om at blive bopælsforælder for at barnet kan blive i nærmiljøet.

Du kan læse mere om varslingspligten i forældreansvarsloven herunder.

Varslingspligten i forældreansvarsloven

I forældreansvarsloven er der en såkaldt “varslingspligt”.

Det betyder, at hvis en skilsmisseforælder flytter, skal flytningen varsles. Varslingen skal ske senest 6 uger inden flytningen.

Her på eJura.dk har vi nogle gange klienter, der spørger os: “Hvornår skal man melde flytning, hvis man har et delebarn/skilsmissebarn?”

Svaret er, at flytningen skal meldes senest 6 uger inden flytningen finder sted. Der står nemlig følgende i forældreansvarslovens § 18:

§ 18. En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytningen.”

Hvem gælder varslingspligten for?

Pligten gælder uanset om man har fuld forældremyndighed eller delt forældremyndighed.

Dette står også nævnt i Børne- og Socialministeriets forældreansvarsvejledning, hvor der står i punkt 4.4.:

“Pligten til at varsle den anden forælder gælder både forældre, der har fælles forældremyndighed, en forælder, der har forældremyndigheden alene, og en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over barnet.”

Der er ikke noget krav om, at flytningen skal varsles på skrift, men af bevismæssige grunde kan det være en god idé. Der er heller ikke noget krav om, at en forælder skal angive den præcise adresse.

Hvis en fraflyttende forælder ikke ønsker at angive den præcise adresse for eksempel på grund af adressebeskyttelse, skal forælderen i stedet oplyse kommune eller lignende.

Flytning af adressen til udlandet

Vær dog opmærksom på, at ved fælles forældremyndighed skal begge forældre være enige om flytning af barnets adresse til udlandet. Hvis der verserer en retssag om forældremyndighed må en forælder desuden kun rejse til udlandet med barnet, hvis der er truffet afgørelse om, at dette er tilladt.

Dette står også beskrevet i forældreansvarsvejledningens punkt 4.4., hvor der står:

“Det bemærkes, at så længe der er fælles forældremyndighed, kan den ene forælder ikke lovligt rejse til udlandet, Grønland eller Færøerne med barnet, hvis der er tvist om forældremyndigheden, medmindre der er truffet en afgørelse efter § 17, stk. 1, 2. pkt., i forældreansvarsloven om bopæl i udlandet eller en afgørelse om udlandsrejse efter § 25, jf. § 3, stk. 2, i forældreansvarsloven. “

Du kan læse mere om ændring af barnets bopæl til udlandet længere nede i artiklen.

Men hvad så hvis varslingspligten på de 6 uger ikke overholdes? Det kan du læse om herunder.

Manglende overholdelse af varslingspligten

Som nævnt skal begge forældre varsle flytningen inden for de 6 uger. Dette gælder uanset, om der er fælles forældremyndighed eller ej – og reglen gælder begge forældre (både samværsforælderen og bopælsforælderen).

Ofte spørger klienter: “Hvad er konsekvensen ved ikke at overholde denne regel?”

Svaret er, at en manglende overholdelse af varslingspligten ikke kan sanktioneres ved for eksempel at give bøde eller lignende. Dog vil en manglende overholdelse kunne indgå i en helhedsvurdering i sagen i fx Familieretshuset eller familieretten.

Dette fremgår også af forældreansvarsvejledningens punkt 4.4., hvor der bl.a. står:

“En manglende opfyldelse af varslingspligten kan ikke sanktioneres, men vil kunne indgå som et moment blandt flere, hvis familieretten skal vurdere, om barnets bopæl skal forblive hos den nuværende bopælsforælder, om den skal flyttes til den anden forælder, eller om der skal ske ændring af forældremyndigheden over barnet. Det påhviler den forælder, der flytter, at godtgøre, at varslingsfristen er overholdt.”

Hvis en bopælsforælder derfor flytter bopæl, men ikke overholder varslingspligten, vil det i værste fald kunne resultere i, at bopælsforælderen kan miste barnets bopæl og eventuelt også forældremyndigheden.

Dog vil det være en helhedsvurdering fra rettens side.

Hvad kigger man bl.a. på i en retssag i helhedsvurderingen?

I en retssag om barnets bopæl vil man for eksempel også kigge på følgende:

  • Hvor gammel er barnet, og hvor knyttet er barnet dermed til nærmiljøet?
  • Hvem er egnet som primær omsorgsperson?
  • Hvor langt væk flytter bopælsforælderen?
  • Hvad er barnets egen holdning til, hvor det skal bo?
  • Hvad er der af øvrige faktorer som fx vold, generel ubehagelig adfærd, chikane, misbrugsproblemer, fysiske eller psykiske lidelser osv.?
  • Hvem har hidtil udvist med samarbejdsvillighed?
  • Hvad er der af eventuelle undersøgelser og udtalelser? For eksempel § 50-undersøgelser, børnesagkyndige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, udtalelser fra institution/skole/kommune osv.

Hvis bopælsforælderen flytter, bør samværsforælderen derfor søge juridisk rådgivning hurtigst muligt for at undersøge, om det vil være relevant at prøve at starte en retssag for at holde barnets bopæl i nærområdet.

Fælles forældremyndighed flytte langt væk – hvor langt væk må man flytte?

Hvis en forælder flytter langt væk, bør forældrene overveje hvilke konsekvenser det kan have for barnet.

Det kunne for eksempel være følgende:

  • Samværsforælderen vælger at flytte langt væk: samværet kan påvirkes, så det “kun” bliver 12/2-ordning (fredag-søndag hveranden uge) eller lignende
  • Bopælsforælderen vælger at flytte langt væk: bopælsforælderen kan i værste fald miste bopælsretten og i meget sjældne tilfælde forældremyndigheden

Det vil dog altid være en helhedsvurdering.

Hvis en forælder vælger at flytte langt væk, bør du derfor overveje at få juridisk rådgivning til, hvad der er dine rettigheder og pligter og lignende.

Fælles forældremyndighed flytte til udlandet

Uanset om der er fælles forældremyndighed eller ej skal varslingspligten på de 6 uger i forældreansvarslovens § 18 overholdes. Dette gælder også ved flytning til udlandet.

Hvis en bopælsforælder ønsker at flytte til udlandet vil udgangspunktet ved fælles forældremyndighed være, at det kræver afgørelse fra retten, før dette kan lade sig gøre.

Udgangspunktet er, at det kræver enighed ved fælles forældremyndighed

Efter forældreansvarsvejledningens punkt 3.1.1. er flytning til udlandet (også Færøerne og Grønland) noget som forældrene skal være enige om ved fælles forældremyndighed.

En bopælsforælder må kun frit bestemme hvor barnet skal have bopæl, hvis det er i Danmark. Dette følger bl.a. af forældreansvarslovens § 3, hvor der står følgende:

“(…) Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være. (…)”

Hvis der dog er aftalt delt bopæl, kan det være aftalt, at hvis bopælsforælderen flytter længere væk end x antal km, vil det betyde, at bopælsforælderen mister retten til at være bopælsforælder, indtil andet bestemmes fx af en dommer i retten. Dette kan du læse mere om længere nede.

Bopælsforælder kan starte retssag om barnets bopæl

Hvis bopælsforælderen ønsker at flytte til udlandet kan bopælsforælderen starte en retssag. Selvom forældrene har fælles forældremyndighed er det nemlig muligt at få en afgørelse fra retten om, at bopælsforælderen må flytte til udlandet med barnet.

Der står nemlig følgende i forældreansvarslovens § 17:

“(…) Der kan herunder træffes afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos en forælder, der har eller ønsker at få bopæl i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.”

Hvis bopælsforælderen ønsker at flytte til udlandet, vil det ikke i sig selv kunne medføre, at bopælsforælderen kan få den fulde forældremyndighed.

I vurderingen af, om en bopælsforælder kan flytte til udlandet med barnet vil der også tages højde for den anden forælders mulighed for at tage vare på barnet og bevare kontakten i form af samvær. Dette er også uddybet i forældreansvarsvejledningens punkt 4.2.1., hvor der bl.a. står følgende:

“Familieretten kan efter § 17, stk. 1, 2. pkt., bestemme, at barnet kan tage bopæl i et bestemt land. På den måde kan familieretten ved vurderingen af, om bopæl hos den pågældende forælder vil være bedst for barnet, tage højde for den anden forældremyndighedsindehavers mulighed for at varetage ansvaret og omsorgen for barnet samt opretholde kontakten til barnet.”

Hvis du står over for en potentiel retssag om barnets bopæl ved flytning til udlandet, er det vigtigt, at du får juridisk rådgivning i den forbindelse. Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Ændring af barnets bopælsadresse ved delt bopæl

Siden 1. april 2019 har det været muligt for forældrene at aftale delt bopæl.

Hvis forældrene har aftalt dette, kan det være med det, man kalder for en “geografisk betingelse”.

Betingelsen kan for eksempel være, at forældrene skal bo højst 25 km fra rådhuset i kommunen eller 25 km fra hinanden. I tilfælde af, at en forælder ikke overholder denne betingelse kan den forælder, der ikke fraflytter melde aftalen om delt bopæl til ophør. Derefter vil den forælder, der bliver boende og overholder aftalen blive bopælsforælderen, indtil der aftales andet, eller startes retssag om andet.

Du kan læse mere om reglerne for flytning af børn med delt bopælsadresse i vores artikel om delt bopæl.

Bopælsforældre rettigheder – hvorfor det hele er så vigtigt

At være bopælsforælderen medfører en række rettigheder og pligter.

Rettighederne for bopælsforældre er grundlæggende følgende:

  • Den generelle omsorg af barnet
  • Valg af daginstitution
  • Almindelige fritidsaktiviteter som ikke er risikobetonede
  • Hvor barnet skal have bopæl, så længe det er i Danmark
  • Om barnet skal gå til skolepsykolog eller have anden børnesagkyndig rådgivning

Det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvem der er bopælsforælderen. Det er også i sidste ende bopælsforælderen der kan tage en række beslutninger. Hvis der for eksempel ikke er nogen samværsaftale, er det bopælsforælderen, der kan beslutte, hvilket omfang af samvær der vil være det bedste for barnet.

Omvendt er det også bopælsforælderen der i sidste ende har en række pligter over for barnet. Samvær er for eksempel kun en ret for barnet, men ikke nogen pligt for samværsforælderen. Hvis samværsforælderen for eksempel aflyser samværet, er det i sidste ende bopælsforælderen, der skal finde ud af, hvordan dette løses.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, er der dog en række forhold, forældrene alligevel skal være enige om. Det er for eksempel risikobetonede fritidsaktiviteter, hvor barnet skal gå i skole, væsentlig medicinsk eller lægelig behandling osv.

Rettighederne for skilsmisseforældre og andre adskilte forældre kan derfor illustreres ud fra følgende skema:

(Artiklen fortsætter under skemaet…)

flytte barnet til udlandet forældreansvarsvejledningen

Det er derfor relevant at få styr på, hvem der er bopælsforælderen. Og ved flytning af børn, bør det derfor overvejes, om der skal ske et skift af bopælsforælderen, så barnet kan blive i nærmiljøet osv.

Få hjælp til regler for flytning af børn med fælles forældremyndighed

Har du brug for hjælp fra en jurist/advokat til regler for flytning af børn med fælles forældremyndighed?

Her på eJura.dk kan vi tilbyde dig en uforpligtende samtale med en jurist/advokat. Du vil for eksempel kunne spørge ind til, hvad det vil koste at få hjælp fra en jurist eller advokat til din sag, og du vil kunne få en umiddelbar vurdering af sagen.

1 Beskriv din sag
2 Kontaktoplysninger

 

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂