Hustrubidrag guide

Hustrubidrag – læs om regler og satser ved skilsmisse år 2019

Hustrubidrag kaldes også for ægtefællebidrag. Det er et økonomisk månedligt bidrag fra den ene til den anden. Der kan aftales hustrubidrag ved skilsmisse eller separation, og der er nogle bestemte satser og regler, der skal følges. Hvis I ikke selv kan aftale bidraget, kan sagen komme i Familieretshuset og retten.

I denne artikel får du en komplet guide til hustrubidrag. Hvis du efter at have læst om reglerne i denne guide, stadig har brug for hjælp, er vi her på eJura.dk klar til at hjælpe dig med juridisk rådgivning.

FÅ JURIDISK RÅDGIVNING OM FX SKILSMISSE OG BIDRAG HER

Læs hele artiklen herunder.

Hvad er hustrubidrag?

Hustrubidrag kaldes også for ægtefællebidrag. Dog er den mest udbredte betegnelse hustrubidraget, fordi det er et økonomisk bidrag oftest fra manden til kvinden. Det kan dog også være omvendt.

Men hvad er ægtefællebidrag mere nøjagtigt?

Både mand og kvinde kan få hustrubidrag – det er ikke afhængigt af kønnet. Det er et økonomisk bidrag fra den ene til den anden.

Der kan være pligt til at betale bidrag både under ægteskabet, men oftest er det efter separation eller skilsmisse, at der vil være tale om en bidragspligt.

Mens I er gift har I en forsørgelsespligt over for hinanden. Når ægteskabet ophører, kan det være en økonomisk vanskelig tid at skulle klare sig alene, hvis den ene førhen har været afhængig af ægteskabet og fx mandens økonomi. For at komme økonomisk trygt ud af ægteskabet og komme videre, kan reglerne om hustrubidrag derfor finde anvendelse.

Hustrubidrag kan ske på 2 måder:

  1. I kan selv aftale, at den ene skal betale hustrubidrag i en vis tidsperiode
  2. Familieretshuset (det nye Statsforvaltningen) kan træffe afgørelse om hustrubidragets størrelse, og retten kan træffe afgørelse om hustrubidraget tidsperiode (normalt 1-10 år)

Her er et eksempel:

Eksempel: Mogens og Gitte er lige blevet separeret. Gitte har været hjemmegående og derfor uden indkomst, fordi Mogens tjente nok penge.

På grund af Gittes økonomisk vanskelige situation efter separationen, kan hun aftale hustrubidrag med Mogens. Hvis de ikke kan blive enige, kan hun søge om afgørelse i retten og Familieretshuset

Bidraget vil normalt afhænge af forskellen på indkomsten. Hvis der ikke er særlig stor forskel mellem indkomsten hos manden og kvinden, vil der normalt ikke blive fastsat bidrag. Du kan læse mere om de vejledende satser længere nede. 

Lad os se lidt nærmere på hustrubidrag ved skilsmisse, som er den mest almindelige form for ægtefællebidrag.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Hvad er hustrubidrag?
Hustrubidrag er et månedligt økonomisk bidrag fra den ene til den anden (normalt fra manden til kvinden). Det er normalt først aktuelt ved skilsmisse eller separation. I kan enten selv aftale bidraget, eller domstolene og Familieretshuset kan fastsætte størrelsen og tidsperioden for bidraget. Satserne afhænger normalt af jeres indkomst.

Hustrubidrag ved skilsmisse

Hustrubidrag ved skilsmisse er den mest almindelige form for ægtefællebidrag, fordi I oftest forsørger hinanden tilstrækkeligt under selve ægteskabet.

Hvis I bliver skilt eller separeret kan I selv aftale, om der skal betales hustrubidrag eller ej. Hvis I selv aftaler det, skal I også aftale, hvor længe hustrubidraget skal betales. Husk at få lavet en skriftlig aftale om bidragets størrelse og tidsperiode.

Hvis I ikke kan blive enige, kan en domstol fastsætte hustrubidraget samt længden af bidraget, mens Familieretshuset (det, der førhen hed Statsforvaltningen, men har skiftet navn pr. 1.04.2019) kan fastsætte hustrubidragssatsen.

Domstolene fastsætter hustrubidraget ud fra den konkrete situation og reglerne for hustrubidrag. Familieretshuset tager udgangspunkt i nogle faste satser, men foretager også en vurdering ud fra den konkrete situation.

Ved skilsmissen skal I derfor:

  • Prøve selv at indgå en aftale om bidrag
  • Hustrubidragsaftalen skal være skriftlig og som min. indeholde oplysninger om størrelsen og tidsperioden
  • Hvis I ikke kan blive enige om størrelsen af hustrubidraget, kan Familieretshuset træffe afgørelse, mens retten kan træffe afgørelse om hustrubidrag eller ej og længden

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS MERE OM VORES RÅDGIVNING  HER

 

Hustrubidrag regler

Domstolene vurderer, om den ene skal betale ægtefællebidrag ud fra situationen og reglerne. Derfor vurderer de det ud fra:

  1. Hvad er behovet for et bidrag til ægtefællen?
  2. Hvordan er den anden ægtefælles evne til at betale bidraget?
  3. Hvor længe har ægtefællerne været gift, og har de børn sammen?

Domstolene sammenholder derfor jeres indkomst med varigheden af ægteskabet samt, om I har børn.

Familieretshuset vurderer størrelsen af hustrubidraget. Familieretshuset bruger nogle satser som rettesnor, hvilket afhænger af jeres indkomst.

hustrubidrag regler

Hustrubidrag satser

Vil du gerne læse mere om hustrubidrag satser?

Her kan du læse om ægtefællebidrag beregning, så du selv nogenlunde kan beregne satsen på bidraget.

Udgangspunktet er dog, at I selv kan bestemme satserne. I kan derfor frit selv bestemme, om manden skal betale 1.000 kr. eller 5.000 kr. i bidrag om måneden.

Hvis I dog ikke kan blive enige, er det Familieretshuset, der kan bestemme satsen.

Familieretshuset fastsætter det månedlige beløb ud fra en hovedregel om, at der skal betales 20% af den månedlige forskel på indkomsterne.

Jeres indkomstforskel er derfor normalt afgørende for, hvor meget hustrubidraget lyder på.

Bidraget bliver fastsat i hele tusinde kroner og med forfald forud hver måned.

Eksempel: Mogens og Gitte er blevet separeret. Mogens tjener 40.000 kr. om måneden. Gitte tjener 25.000 kr. om måneden.

Familieretshuset vil normalt fastsætte bidragets størrelse til at være 3.000 kr. om måneden (40.000-25.000 kr. = 15.000 kr. om måneden i forskel. 20% af 15.000 kr. er 3.000 kr.)

Der er dog nogle undtagelser til hovedreglen om, at Familieretshuset fastsætter beløbet ud fra 20% af indkomstforskellen.

Der er 4 undtagelser til hovedreglen – altså 4 måneder hvor der enten slet ikke skal betales bidrag, eller bidraget nedsættes til under 20% af forskellen:

1. Bagatelgrænsen

Hvis jeres indkomstforskel er tilstrækkelig lav, vil Familieretshuset kunne fastsætte bidraget til 0 kr.

Det skyldes, at der er så lidt forskel på jeres indkomst, at det ikke giver mening, at den ene skal betale bidrag til den anden.

Eksempel: 

Mogens tjener 40.000 kr. om måneden. Gitte tjener 39.000 kr. om måneden. 

Familieretshuset vil normalt ikke fastsætte noget bidrag, da der kun er 1.000 kr. i forskel om måneden. 20% af dette er kun 200 kr., og derfor vil det høre under bagatelgrænsen. 

Der skal derfor ikke betales noget bidrag i dette tilfælde. 

2. Bidragspligt (betaleren) har lav indkomst

Hvis den, der skal betale bidrag (den bidragspligtige), har en lav indkomst, kan Familieretshuset fastsætte bidraget til en lavere sats eller bestemme, at der ikke skal betales bidrag.

Hvis den, der skal betale bidrag, har en indkomst under 280.000 kr., vil han/hende normalt ikke skulle betale noget ægtefællebidrag.

Hvis indkomsten er mellem 280.000-300.000 kr., fastsætter Familieretshuset satsen til at være under 20% af forskellen – ud fra en konkret vurdering.

Eksempel:

Mogens tjener 250.000 kr. om året (ca. 20.800 kr. om måneden). Mogens skal derfor normalt ikke betale noget bidrag til eks’en ved skilsmisse.

3. Bidragsberettiget (modtageren) har en høj indkomst

Hvis den, der modtager bidrag (den bidragsberettigede), har en høj indkomst, vil der normalt ikke blive fastsat noget bidrag.

Det er kun, hvis den bidragspligtige (den, der skal betale bidrag) tilsvarende også har en meget høj indkomst, at der alligevel kan blive tale om bidrag.

4. Hvis bidraget udgør en stor del af udgifterne

Hvis bidraget udgør en stor del af udgifterne for den, der skal betale bidraget (den bidragspligtige), kan den bidragspligtige blive fritaget fra at skulle betale bidrag.

Bidraget skal normalt udgøre min. 33% af udgifterne.

5. Bidragsloftet – hvis bidragsmodtageren har en høj indkomst

Hvis den der skal modtage ægtefællebidraget har en høj indtægt, vil der normalt ikke blive truffet afgørelse om ægtefællebidrag.

En høj indkomst vil for år 2019 ca. være over 300.000 kr. Men det vil være en konkret vurdering.

Reglen om dette kaldes også for bidragsloftet. Der står følgende i indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2019 punkt 3.2.1.:

“Hvis bidragsmodtageren i 2019 har en årlig indkomst på ca. 300.000 kr. til ca. 340.000 kr. eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag.”

Hvis bidragsmodtageren har en indkomst over ca. 300.000 kr., vil bidragsbetaleren som udgangspunkt ikke blive pålagt at skulle betale ægtefællebidrag, men det vil altid være en konkret vurdering af Familieretshuset.

Hustrubidrag hvor længe?

Hvornår skal man betale hustrubidrag?

Faktisk så kan I selv aftale det.

Hvis I dog ikke kan blive enige, kan Familieretshuset fastsætte størrelsen og længden på bidraget. Det vil sige, at det er Familieretshuset, der kan bestemme i hvor lang tid, der skal betales hustrubidrag.

Der fastsættes normalt bidragets længde til at være 1-10 år. Hvis bidragsmodtageren (den, der modtager ægtefællebidraget) gifter sig på ny eller fx flytter sammen med en anden, ophører bidraget.

I nogle få tilfælde kan Familieretshuset beslutte, at det skal være tidsubegrænset. Dette sker normalt kun, hvis der foreligger særlige omstændigheder, og hvis ægteskabet har varet i minimum 20 år.

En ubegrænset bidragspligt betyder, at der i princippet skal betales bidrag helt indtil, at bidragsmodtageren gifter sig på ny eller flytter sammen med en anden, og det derfor vil være urimeligt, at der fortsat skal betales bidrag.

Hvis du er utilfreds over Familieretshusets fastsættelse af ægtefællebidrag, kan du tage afgørelsen til familieretten.

Men hvordan er reglerne så vedrørende at ændre bidraget – enten størrelsen, længden eller få bidraget til at ophøre?

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Hustrubidrag hvor længe
I kan selv bestemme, hvor lang tid der skal betales bidrag. Hvis I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset fastsætte det. Der fastsættes normalt bidrag i tidsperioden 1-10 år.

Ændring af hustrubidrag

Ændring af hustrubidrag kan ske ved fx ændring af indtægterne.

Hvis den, der skal betale bidrag, fx bliver afskediget og dermed skal på dagpenge eller lignende, vil indkomsten formentlig blive væsentligt lavere end før. Denne person kan derfor søge om ændring af bidragets størrelse.

I kan først og fremmest selv aftale en ændring af bidraget. Hvis I dog ikke kan blive enige, kan I få hjælp fra Familieretshuset, som i sidste ende kan træffe afgørelse. De kan for eksempel sætte bidragets størrelse ned – og endda sætte det helt ned til 0 kr.

Hvis du ønsker en ændring af bidragets periode, kan retten ændre den, hvis det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen. Retten kan også ændre aftalen, hvis retten skønner, at aftalen var urimelig for den ene ægtefælle, da aftalen blev indgået.

Hvis den, der modtager bidraget (bidragsmodtageren), dør eller gifter sig igen vil der ikke længere være nogen bidragspligt

Familieretshuset kan også nedsætte bidraget til 0 kr., hvis fx bidragsmodtageren får et økonomisk fællesskab med en anden, så det vil være urimeligt, at der fortsat skal betales bidrag.

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS MERE OM VORES RÅDGIVNING  HER

 

Hustrubidrag skat

Normalt kan den, der betaler bidrag (bidragsbetaleren) få fradrag for betalingen af bidraget, når betalingen er sket. Dette gælder dog kun, hvis det er hustrubidrag efter skilsmisse eller separation.

Den, der modtager bidraget (bidragsmodtageren), skal betale skat af bidraget. Bidraget er nemlig skattepligtigt og skal derfor angives til skat.

Ansøgning om hustrubidrag

Du kan søge om hustrubidrag på Familieretshusets hjemmeside. Du skal som udgangspunkt ansøge online hos Familieretshuset med nem-ID.

Hvis du ønsker, at bidraget skal have virkning med tilbagevirkende kraft, er der en ansøgningsfrist på senest 2 måneder efter den bidragsudløsende begivenhed.

Det betyder, at du skal ansøge senest 2 måneder efter separationsbevillingen, hvis I er blevet separeret, og du vil have bidrag med tilbagevirkende kraft fra datoen for bevillingen.

Eksempel: Mogens og Gitte bliver separeret og får separationsbevillingen d. 1. marts 2018.

Gitte ønsker at søge ægtefællebidrag. Det skal hun gøre senest 1. maj 2018 for at kunne få bidrag med tilbagevirkende kraft.

Det er gratis at ansøge om ægtefællebidrag.

Søg hustrubidrag her.

I skrivende stund er ansøgningen til ægtefællebidrag af en eller anden grund under fanen “Børnebidrag” på Familieretshusets hjemmeside via ovenstående link (selvom ægtefællebidraget ikke har noget med børn at gøre).

Hvis den anden ikke overholder aftalen

I skal selv aftale, hvordan betalingen skal foregå. Det kan være kontant, bankoverførsel, Mobilepay osv.

Hvis betalingen ikke sker som aftalt, kan du få hjælp til at indkræve pengene fra Udbetaling Danmark.

Du kan finde blanketten, som du skal bruge, hvis den anden ikke betaler bidraget, på Borger.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Ægtefællebidrag ingen penge
Hvis den ene ikke betaler til tiden, kan du få hjælp til at indkræve pengene fra Udbetaling Danmark.

Utilfreds over afgørelse om hustrubidrag

Er du utilfreds over en afgørelse om hustrubidrag?

Hvis der er tale om en afgørelse fra Familieretshuset, kan du klage over den til Ankestyrelsen. Du skal sende klagen til Familieretshuset, som efterfølgende vil sende den videre.

Det er Familieretshuset, der fastsætter størrelsen på hustrubidraget.

Hvis du er utilfreds over en afgørelse fra byretten (altså fra en domstol), er det muligt at anke dommen til landsretten.

Byretten fastsætter fx hustrubidragets længde.

Hvis du er i tvivl om noget vedrørende klage eller anke af afgørelse, kan du få juridisk rådgivning af os på eJura.dk til en fast, god pris.

Andre bidrag ved skilsmisse

Udover hustrubidraget kan der være andre bidrag, som er relevante ved skilsmisse eller separation. 

Dette er især, hvis I har børn.

Først og fremmest er der børne- og ungeydelse, som er en ydelse fra Staten. Ydelsens størrelse afhænger af barnets alder og bliver mindre i takt med, at barnet bliver ældre.

Derudover er der børnebidrag, som er et bidrag, som den ene – lad os sige faderen – kan risikere at betale, hvis faderen ikke opfylder sin forsørgelsespligt ved fx, at barnet bor lige så meget hos ham som hos moderen. Du kan læse mere om børnebidrag i vores artikel om bopælsforældre

Der er også noget, der hedder konfirmationsbidrag. Dette er et økonomisk bidrag til barnets konfirmation, hvis det kun er den ene forælder, der afholder en konfirmationsfest. Du kan læse mere om dette bidrag i vores artikel om konfirmationsbidrag.  

Sidst, men ikke mindst, er der et bidrag, der kaldes for uddannelsesbidrag. Dette er et bidrag fra den ene forælder (samværsforælderen) til barnets uddannelse – fx bøger og lignende. Der er dog bestemte regler for bidraget som fx om barnets indkomst. Du kan læse mere om uddannelsesbidraget i vores artikel om uddannelsesbidrag regler.

Her på eJura.dk hjælper vi dig gerne med juridisk rådgivning om de forskellige bidrag.

Måske kan du få flere bidrag, end du går og tror?

Eller måske kan du slippe for at betale bidrag, som du indtil videre har betalt? 

Klik her for at få juridisk rådgivning online til en fast pris.

Læs mere i e-bogen “Skilsmisse og bodeling”

Du kan læse mere om skilsmisse og bodeling i vores e-bog Skilsmisse og bodeling“.

Med denne e-bog kan I komme nemt og hurtigt igennem skilsmissen. Du vil lære alt om skilsmisse og bodeling. Det er lige fra, hvordan man søger om skilsmisse til hvordan regnestykket er ved bodelingen.

Med e-bogen kan I normalt klare skilsmissen og bodelingen uden brug af advokat eller lignende, så længe I kan snakke og har en nogenlunde dialog sammen. Så spar den dyre advokatregning og lær selv alt om skilsmisse og bodeling i denne e-bog. 

Køber du PRO-versionen får du udover selve e-bogen OGSÅ:

  • en bodelingberegner (du skal blot indsætte tallene, så regner den selv bodelingen ud)
  • en guide til at sikre, at bodelingsaftalen bliver juridisk gyldig og korrekt
  • 15 min. fri rådgivning pr. mail med jurist (værdi: 299,-)

Du kan læse mere om e-bogen her.

Du kan også downloade en smagsprøve-version (første 2 kapitler af e-bogen) her:

 

Få juridisk rådgivning om hustrubidrag

Brug for konkret juridisk rådgivning om hustrubidrag?

Eller bare brug for at stille en jurist et spørgsmål i forbindelse med skilsmisse, bodeling, samvær med barn, forældremyndighed, Familieretshuset eller noget helt andet?

Her på eJura.dk kan vi hjælpe dig. Vi tilbyder juridisk rådgivning online til en fast, god pris. Vi kan hjælpe dig i forhold til netop din konkrete situation.

Vi er specialister inden for bl.a. familieret herunder skilsmisse og samvær og kan derfor hjælpe dig med reglerne i forhold til din situation. Du behøves ikke være bange for, at advokatregningen bliver dyrere end du troede. Hos os kan du få svar på dit spørgsmål til en fast, lav pris.

FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL HER:

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS MERE OM VORES RÅDGIVNING  HER

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂

1 kommentar

  • Alexander Bojsen, uddannet jurist og cand.jur.

    Hvis du har brug for juridisk rådgivning, kan du booke rådgivning her: https://ejura.dk/raadgivning/

  • Comments for this post are closed.