Hvornår må børn selv bestemme samvær guide

Hvornår må børn selv bestemme samvær – læs om reglerne her

Tænker du også: “Hvornår må børn selv bestemme samvær?”. Vil du også gerne kende til reglerne? I denne artikel kan du læse om, hvornår børn selv må bestemme samvær, hvordan man finder ud af hvad der er bedst for barnet, om Familieretshuset/Statsforvaltningen, børnesamtale, børnesagkyndig rådgivning, barnets initiativret, hvad du kan gøre, når barnet ikke vil hjem til far eller mor og meget mere. 

I denne artikel få du dermed en guide til spørgsmålet om, hvornår må børn selv bestemme samvær. Artiklen er skrevet i samarbejde med Bettina Vestergaard, uddannet familieterapeut og indehaver af Skilsmissekonsulenten.dk.

Hvis du har brug for hjælp til selve reglerne, kan vi her på eJura.dk hjælpe dig med det juridiske – download fx vores e-bog om samvær, forælder rettigheder og bidrag:

LÆS MERE OM E-BOG HER.

Læs hele artiklen herunder.

Hvornår må børn selv bestemme samvær

Mange forældre spørger os her på eJura.dk: “Hvornår må børn selv bestemme samvær?

For eksempel har de måske hørt barnet give udtryk for, at det ønsker at være mindre hos den anden forælder. Måske har forælderen hørt barnet sige noget i retning af: “Jeg ville ønske, at jeg ikke behøvedes at skulle hjem til ham/hende nu

Eller også mener den ene forælder simpelthen, at det er bedre for barnet, at det er mere det ene sted frem for det andet.

Så hvornår må børn selv bestemme samvær?

Ifølge loven kan barnet helt selv bestemme samværet, når det fylder 18 år.

Det betyder, at barnet først 100% selv kan bestemme, hvor meget det vil være hvert sted, når det er 18 år og dermed er myndig.

Indtil barnet bliver 18 år skal begge forældre drage ansvar for barnet samt træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra, hvad der er til barnets bedste. Hvis du ønsker hjælp til at finde ud af, hvad der kan være bedst for barnet kan du læse familieterapeutens svar længere nede i artiklen.

Kan I som forældre ikke blive enige, kan Familieretshuset (hed førhen Statsforvaltningen) træffe afgørelse.

Familieretshuset vil i sidste ende træffe afgørelse ud fra, hvad der er bedst for barnet. Det kan de bl.a. gøre ved at afholde en børnesamtale, hvis barnet er gammel og moden nok. Det kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Se også vores video om samvær (tager kun 2:15 at se):

(Artiklen fortsætter under videoen…)

 

Reglerne for, hvornår må børn selv bestemme samvær

Reglerne for, hvornår barnet selv må bestemme samvær er lidt komplekse, men dog ret klare.

Som forældre kan I selv bestemme samværet, indtil barnet fylder 18 år, jf. forældreansvarsloven. I bør bestemme samværet ud fra, hvad der er barnets bedste.

Hvis I ikke kan blive enige om, hvor meget samvær, der skal være, kan I få hjælp fra Familieretshuset. De kan i sidste ende bestemme samværets omfang, tid og sted.

Men som hovedregel skal I starte med selv at prøve at blive enige om samværet. Derfor er der også mange forældre, der stiller sig selv spørgsmålet: “Hvad er det bedste for barnet?“. Det kan du læse familieterapeut Bettina Vestergaards tips til længere nede i artiklen.

I kan selv bestemme samværets omfang, hvis I er enige

Som forældre kan I selv kan bestemme, hvor meget barnet skal være hvor, så længe I mener, at det er barnets bedste.

Det kan være god idé at få hjælp til udarbejdelse af samværsaftalen. Er der for eksempel taget højde for jul og nytår? Og hvad indebærer jul og nytår overhoved? Er jul kun d. 24. december? Eller er det d. 23-27. december? Igen skal I også her tænke på, hvad der er i barnets tarv.

Hvis I allerede har lavet en skriftlig samværsaftale, så bør denne ændres, så den passer til det nye aftalte samvær. Hvis I ikke har lavet en skriftlig samværsaftale, bør I gøre dette – også selvom I altid er enige og altid har været det.

Men hvordan finder man som forælder ud af, hvad der overhoved er det bedste for barnet? Skal man blot spørge barnet: “Hvor vil du helst være?” – og hvad gør man med de mindre børn, der måske ikke sprogligt kan give ordentligt udtryk for, hvor meget det vil være hvor? Hvordan kan man for eksempel eventuelt se på et mindre barns adfærd, at det ikke trives med det nuværende samvær?

Det kan du læse mere om herunder, hvor Bettina Vestergaard, som er uddannet familieterapeut og indehaver af Skilsmissekonsulenten.dk, giver gode tips til dig, der der er i tvivl om, hvordan man finder ud af, hvad der er bedst for barnet.

Hvordan finder man ud af, hvad der er bedst for barnet? (svar fra familieterapeut)

Svar fra Bettina Vestergaard, uddannet familieterapeut med speciale i skilsmisseforældre, ejer af Skilsmissekonsulenten.dk:

Helt generelt skal man være meget varsom med at spørge børn og unge om, hvor de helst vil bo. Det er et helt urimeligt spørgsmål, at stille et barn eller en ung.

Barnet elsker begge sine forældre lige højt, og barnet har ikke valgt, at de skal skilles. I de mange samtaler, som jeg har haft med børn, har jeg endnu ikke oplevet nogen, som oplever, at det er rart, at blive trukket ind i forældrenes konflikt. Denne beslutning bør alene hvile på forældrenes skuldre.

Hvis du alligevel stiller dit barn spørgsmålet, kan du være sikker på, at du ikke får et retvisende svar. Vi taler om urinstinkter, som aktiveres mere eller mindre bevidst ved et sådant spørgsmål. Barnet er afhængig af sine forældre. Forældrene er barnets beskyttere.

Et ensidigt svar kan skabe konflikter mellem den anden forælder og barnet. Det vil barnet ikke risikere. Hvis man spørger barnet, vil man derfor oftest få et svar som det ved jeg ikke eller lige meget hvert sted. Børn er super loyale.

Sådan finder I selv ud af, hvad der er bedst for barnet

Men hvordan finder man så ud af, hvad der er bedst for barnet?

Der er flere observationer og refleksioner, du som forælder kan gøre dig, før I træffer så vigtig en beslutning.

Mine råd til dig er bl.a.:

  • Tilsidesat dine egne behov
  • Fokusér på barnets behov
  • Tænk over, hvem barnet er mest knyttet til
  • Hvordan har I bosat jer?
  • Hvordan er barnets robusthed?
  • Økonomien bør aldrig være afgørende for samværet

Så først og fremmest skal du forsøge at tilsidesætte dine egne behov.

En af konsekvenserne ved en skilsmisse er, at man som forælder skal dele tiden med barnet imellem sig. Sorgen over, at man ikke kan have barnet hele tiden, er en sorg man skal lære at leve med, og som tager tid.

Fokus skal derfor være på barnets behov. Altså, hvad vil være bedst for barnet eller den unge. Man kan spørge sig selv, hvem af forældrene er barnet mest knyttet til.

Det kan også have betydning, hvor I bosætter jer. Hvis den ene bliver boende i nærområdet, og barnet derved kan forblive i dets nuværende institutioner eller skole bør det også være med i overvejelserne.

Barnets robusthed har ligeledes betydning for valg af samværsordning.

Nogle børn trives bedst med at have en fast bopæl, mens andre godt kan klare en 7/7 ordning. Det kommer meget an på det enkelte barn og derfor bør alle samværsaftaler udarbejdes efter det enkelte barns behov.

En ting er sikkert –  økonomien bør aldrig være et parameter for hvor barnet skal have bopæl eller fordeling af samværet med barnet.

Barnets største behov er, at forældrene kan samarbejde om det, som vedrører dem. Konflikter mellem forældre opfattes oftest af børnene som værende deres skyld, fordi konflikterne omhandler dem.

Samvær med mindre børn

Ind imellem kan man som forælder opleve at ens barn ikke trives med den ordning man har valgt.

Men som nævnt skal du passe på med at inddrage barnet i jeres konflikt – og derfor bør barnet ikke alene bestemme samværets omfang, da dette er jeres ansvar. Dette gælder uanset barnets alder. Men hvordan kan man som skilsmisseforælder så finde ud af, hvordan samværet skal være for mindre børn, når man ikke bare kan spørge dem?

Har man større børn giver de måske selv sprogligt udtryk for at ordningen er dårlig, eller at de savner den anden forælder.

Har man helt små børn. Det vil sige børn under 6 år, har rigtig mange ord, men de fleste kan have svært ved at udtrykke deres følelser og tanker sprogligt, så der kan vi ikke tage det sagte for gode vare.

Der skal vi se på deres adfærd både før samvær og efter samvær.

Hvis du har et mindre barn, skal du bl.a. se på følgende:

  • hvordan reagerer barnet på samværet
  • er der afvigelser fra måden barnet normalt opfører sig på
  • bliver barnet stille og indadvendt eller udfarende, skælder ud og hænger i gardinerne – ja så skal man tage den ændrede adfærd alvorlig, for så bør man som forælder tage ansvar for, at få ændret samværet

Man skal holde øje med, om adfærden gentager sig og gør den det skal man søge hjælp enten i det professionelle netværk omkring barnet dvs. pædagoger og lærere eller hos en privatpraktiserende, der har viden om børn i skilsmisser.

Når årsagen til den ændrede adfærd er belyst, kan man så ændre på det, som ikke fungerer for barnet.

Hvad er bedst for barnet, når det bliver ældre?

En samværsaftale bør ikke være statisk.

Samværsaftalen skal justeres i takt med at barnet blive ældre eller hvis barnet får nye behov, som kræver en justering af den nuværende ordning. I disse tilfælde må man som forælder lytte mere til barnet – som teenager bør barnet have større indflydelse på samværets omfang.

Det er klart, at et lille barn har nogle andre behov end en teenager har. Teenageren har brug for mere fleksibilitet. Teenager er i gang med en løsrivelsesproces fra forældrene og den unges sociale omgangskreds og liv får større og større betydning for den unge. Det er derfor vigtigt at man er fleksibel i forhold til at ændre på samværet spontant.

Der kan være flere årsager til, at den unge ønsker at aftalen skal ændres.

Årsager til ændring af samværsaftale kunne være:

  • at den unge ikke længere gider at bo i en taske
  • bedre kan lide det ene værelse frem for det andet
  • oplever at det er mere i konflikt med den ene forælder end den anden
  • alle venner bor tættere på dets ene hjem

Det vigtigste her er, at forælderene ikke oplever det som et fravalg af dem, eller et udtryk for at den unge ikke kan lide dem, men mere ser det som at den unge har fået nogle nye behov hvor det sociale liv mellem jævnaldrende trækker i dem.

Hvad gør man, når barnet ikke vil på samvær?

Nogle gange giver barnet udtryk for at det bare ikke vil på samvær.

Det er oftest et problem for alle parter. Et problem der skal undersøges nøjere.

Der kan være rigtig mange årsager til, at et barn ikke vil på samvær, for eksempel:

  • nogle gange kan det være fordi, at barnet er bekymret for den forælder de efterlader
  • barnet kan være bange for at gå glip af noget
  • barnet har et enormt savn til den forælder det skal efterlade bag sig

Det der er værd at undersøge er, om barnet har modvilje hele tiden både før, under og efter samværet. Det kræver et godt forældresamarbejde, og at forældrene har tillid til hinanden som forældre.

Selvfølgelig skal man tale med sit barn om dets modvilje mod at tage på samvær. Det kan godt være et større detektiv arbejde at finde årsagen. Dels fordi børnene er loyale men også fordi man som forælder er følelsesmæssigt involveret og kan have svært ved at spørge neutralt og nysgerrigt ind til problematikken. Dette opdager barnet hurtigt og det kan medføre at barnet klapper helt i og så må man have fat i en professionel eller barnets pædagog/lærer.

Man kan også vende blikket indad og se på, hvordan man sender sit barn på samvær:

  • taler man samværet op, som at det rart for barnet, at det skal se den anden forælder, eller omtaler man den anden som en klaphat?
  • er man glad eller ked af det, når man siger farvel?
  • fortæller man, at man har nok at se til, eller at man kommer til at kede sig mens barnet er væk?

Den måde man sender barnet afsted på, har stor betydning for om barnet trives med samværet.

Hvis I ikke kan blive enige om samværet

Hvis I dog IKKE selv kan blive enige om samværet, og hvad I mener, der vil være bedst for barnet, kan Familieretshuset i sidste ende træffe afgørelse om omfanget af samværet.

Familieretshuset vil forsøge at hjælpe jer med at komme frem til en løsning indbyrdes. De vil rådgive jer om reglerne samt konfliktmægle og lytte til jer begge.

Hvis I efter dette ikke selv kan blive enige om, hvor meget samvær, samværsforælderen skal have, kan Familieretshuset bestemme det. Familieretshuset har ret til at træffe afgørelse om samværet. Hvis en sådan afgørelse ikke bliver overholdt, kan den forælder, der ikke overholder afgørelsen risikere at få dagsbøder for hver dag, der går.

Familieretshuset skal efter forældreansvarsloven træffe afgørelse om samværet ud fra, hvad der er barnets bedste. Det skal de gøre ved at belyse barnets perspektiv tilstrækkeligt fx ved at afholde børnesamtale med barnet eller ved at indhente udtalelser fra skole, institution, kommune eller lignende.

Hvis I ikke kan blive enige om, hvor meget samvær barnet skal have hos forælderen, kan det derfor være en god idé at kontakte en jurist, som kan hjælpe som bisidder, så du er sikker på at få mest muligt ud af møderne i Familieretshuset.

Vi hjælper gerne som bisiddere og hjælper dig under hele forløbet for at sikre dig det bedst mulige ved en sag i Familieretshuset.

Barnets holdning i Familieretshuset (det nye Statsforvaltningen)

I forbindelse med, at Familieretshuset kan træffe afgørelse om samværet, skal Familieretshuset inddrage barnets synspunkter, hvis barnets alder og modenhed er til det. Dette betyder dog ikke, at barnet udelukkende selv må bestemme samvær.

Barnet må først 100% selv bestemme samværet, når det er myndig og dermed er fyldt 18 år. Indtil da har Familieretshuset dog pligt til at inddrage barnets meninger om samværet, hvis det ikke er skadeligt eller unødvendigt.

Inddragelse af barnet efter forældreansvarsloven

Der står i forældreansvarslovens § 34 om inddragelse af barnets meninger om samværet:

“Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.”

Hvis barnets alder er til det og er modent nok, skal Familieretshuset derfor spørge ind til barnets egen holdning til samværet, da Familieretsethuset skal dække barnets perspektiv, jf. forældreansvarslovens § 34.

Barnets perspektiv kan dækkes ved:

  • Samtaler med barnet (børnesamtale)
  • Børnesagkyndige undersøgelser
  • Anden måde, der belyser barnets perspektiv

Børnesamtaler er samtaler mellem barnet og en børnepsykolog eller lignende i Familieretshuset. Her vil den børnesagkyndige forsøge at få mere viden om barnets holdning til samværets omfang hos samværsforælderen.

Der afholdes ikke nogen børnesamtale, hvis det formodes at være til skade for barnet, eller hvis det er unødvendigt. Dette står i forældreansvarslovens § 34, stk. 2.

Barnet har ikke nogen pligt til at sige sin mening. Hvis barnet for eksempel ikke ønsker at udtale sig, kan Familieretshuset ikke tvinge barnet til dette.

Familieretshuset vil normalt først inddrage barnet med børnesamtaler, når det er omkring 6-7 år. 

Hvis barnet er under 6-7 år, kan Familieretshuset i stedet nøjes med at indhente udtalelser fra for eksempel daginstitution, sygeplejerske eller lignende for at frembringe barnets perspektiv.

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS MERE OM VORES RÅDGIVNING HER

 

Initiativret

Et barn har det, som man efter loven kalder for “barnets initiativret” – det står i forældreansvarslovens § 35.

Initiativretten betyder, at barnet har ret til at anmode Familieretshuset om, at der skal afholdes et møde om for eksempel samværet.

Barnets initiativret gælder fra det er 10 år.

Der står i § 35 i forældreansvarsloven om barnets ret til at tage initiativ til et møde i Familieretshuset:

“Et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær.”

Initiativretten for barnet betyder dog ikke, at barnet selv kan bestemme samvær. Barnet har blot ret til møde i Familieretshuset om spørgsmålet om samværet.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Initiativret
Barnets initiativret betyder, at barnet har ret til at anmode Familieretshuset om et møde om fx samvær. Det kan være tilfældet, hvis barnet ønsker samværet ændret.

Regler for samvær med fælles forældremyndighed

Hvis I har fælles forældremyndighed – eller det man kalder for delt forældremyndighed – er reglerne for samvær som udgangspunkt de samme.

Det betyder, at I skal begge være enige om samværet. Hvis I ikke kan blive det, skal I i Familieretshuset.

Familieretshuset vil først forsøge at hjælpe jer med at komme frem til en løsning selv. Kan det ikke lade sig gøre, kan de bestemme samværet og dermed træffe afgørelse om en samværsordning, som skal overholdes.

Barnet bestemmer dog ikke selv samvær – uanset om I har fælles forældremyndighed eller ej – så længe det er under 18 år. Barnets perspektiv vil dog altid blive inddraget, hvis det vurderes ikke at være skadeligt eller unødvendigt.

Barnets perspektiv vil normalt blive inddraget i Familieretshuset fra det er 6-7 år, men det er en konkret vurdering af barnets modenhed. Børnesamtaler med barnet vil derfor normalt først finde sted, når barnet er minimum 6-7 år.

Fra barnet er 10 år har det desuden initiativret – en ret til at anmode Familieretshuset om et møde om fx samvær.

Du kan læse mere om reglerne for samvær ved fælles forældremyndighed i vores artikel om regler for samvær ved fælles forældremyndighed.

Når barnet ikke vil hjem til far eller mor

Det kan være svært, hvis barnet direkte giver udtryk for, at det ikke vil “hjem” til den ene af forældrene. Dette er svært, uanset om der er tale om at skulle hjem til samværsforælderen eller bopælsforælderen – uanset om det er mor eller far.

Men hvad gør kan du så gøre? Så kan det være meget relevant at vide, hvornår må børn selv bestemme samvær.

Hvis der er lavet en aftale om, at barnet har samvær hos samværsforælderen, skal samværet normalt også overholdes. Uanset barnets egen holdning til, om det vil hjem til samværsforælderen eller ej.

Begge forældre til barnet har i princippet har ret til at se barnet. Hvis der er lavet en samværsaftale, bør I derfor holde jer til den.

Men når barnet ikke vil hjem til den ene forælder, bør I overveje, om samværsordningen skal ændres – eventuelt bare midlertidigt. Samværets omfang skal være fastsat ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvis du mener, at det vil være bedre for barnet med mindre ophold hos den ene forælder, bør du overveje at få ændret samværordningen hurtigst muligt.

I kan frit selv ændre samværet og samværsaftalen, hvis I for eksempel kan blive enige om ændringen.

Hvis I dog ikke kan blive enige, skal I i Familieretshuset. Familieretshuset vil inddrage barnets holdning til samværet, medmindre det anses for at være skadeligt eller unødvendigt. Barnets egen holdning kan inddrages igennem børnesamtaler, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, hvis det er minimum 6-7 år gammel.

Eksempel på sag om ændring af samvær

Det kan for eksempel være ved, at Statsforvaltningen/Familieretshuset indhenter udtalelser fra instutioner eller lignende. Hvis barnet er over 6-7 år, kan Familieretshuset vælge at inddrage barnets perspektiv via en børnesamtale med en børnesagkyndig.

Eksempel: Gitte og Jan er skilt. De har en søn, der hedder Martin. Gitte og Jan har en 10/4 ordning. Martin er derfor hos sin far, Jan, som forlænget weekend hver anden weekend.

Barnet, Martin, fortæller ofte mor, Gitte, at han ikke ønsker hjem til sin far.

Jan er dog uenig i, at det vil være det bedste at ændre samværsaftalen.

Jan og Gitte kan derfor ikke selv blive enige om at ændre 10/4-ordningen. De skal derfor i Familieretshuset, som først vil forsøge at hjælpe og i sidste ende kan træffe afgørelse om at ændre samværsordningen. Dette kan de bl.a. gøre via børnesamtale, hvis barnet er over 6-7 år og moden nok til det.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Når barnet ikke vil hjem til far
Hvis barnet ikke vil hjem til far eller mor, bør I overveje at ændre samværsaftalen, hvis det vurderes at være bedre for barnet. Hvis I ikke selv kan blive enige om at ændre samværsaftalen, kan I få hjælp fra Familieretshuset.

Få e-bog om samvær, forælder rettigheder og bidrag

Du kan få en ‘smagsprøve’  på vores e-bog om samvær, forælder rettigheder og bidrag herunder uden, at det skal koste dig en krone. 

I e-bogen får du styr på:

  • Hvor meget du har ret til at se dit barn og reglerne for dette
  • Om du kan bestemme over dit barn ift. skolevalg, daginstitution, navn, bopæl osv.
  • Hvad du skal sige i Familieretshuset i forbindelse med fx en samværssag for (inkl. liste over gode argumenter)
  • Hvad du kan gøre, hvis den anden forælder ikke overholder samværet
  • Hvad der sker i fogedretten
  • Finde ud af reglerne for økonomiske bidrag som fx børnebidrag, konfirmationsbidrag og uddannelsesbidrag

Skriv dit navn og din e-mail (skal være din korrekte e-mailadresse, da vi sender smagsprøven på e-bogen til din mail) herunder og få smagsprøve-versionen i din indbakke:

 

Få juridisk rådgivning om hvornår børn selv må bestemme samvær her

Vil du have juridisk rådgivning til for eksempel spørgsmål om, hvornår må børn selv bestemme samvær?

Her på eJura.dk kan du få svar på dine spørgsmål om reglerne ved skilsmisse eller samvær.

Der er aldrig to sager, der er ens. Derfor tager vi gerne en uforpligtende snak med dig om sagen.

Derefter får du et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at få hjælp fra os.

Hvis vi skal hjælpe dig med sagen laver vi en samarbejdsaftale, så du har prisen og arbejdets omfang på skrift, inden vi påbegynder arbejdet. Det betyder, at du ikke behøves være bange for en dyrere advokatregning, end du havde regnet med. Hvis du har et budget, kan vi skrive det ind i samarbejdsaftalen, så du ikke får en ‘uheldig’ oplevelse.

En advokat kan sagtens tage 2.500 kr. i timen, når de skal besvare dine spørgsmål. Vores timepriser er ca. det halve, men hvor lang tid der skal bruges på sagen afhænger af flere faktorer.

Få et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at hjælpe dig her:

 

1498884166_Arrow_Download

FÅ UFORPLIGTENDE TILBUD HER

 

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂

2 kommentarer

  • Alexander Bojsen, uddannet jurist og cand.jur.

    Hej Maria.
    Nej, der tager du fejl. Smap-mappen er en særlig mappe, som nogle e-mailudbydere tilbyder i forbindelse med udsendelse af særligt godt indhold som fx rigtig gode smagsprøver på e-bøger.
    Jo, der skulle selvfølgelig stå spam-mappe. Det var en tastefejl, tak for oplysningen. Jeg har rettet det. 🙂

  • Alexander Bojsen, uddannet jurist og cand.jur.

    Hvis du har brug for juridisk rådgivning, kan du booke rådgivning her: https://ejura.dk/raadgivning/

  • Comments for this post are closed.