Kombinationssæreje

Kombinationssæreje – derfor skal du vælge det

Kombinationssæreje. Hvad er det? Hvornår er det relevant at få lavet? Hvorfor er det dumt for eksempel at vælge skilsmissesæreje eller fuldstændig særeje frem for kombinationssærejet? Og hvad skal man være opmærksom på om særeje, uanset om det er i ægtepagt, testamente eller i et gavebrev?

Det og meget mere kan du læse om i denne artikel.

Har du brug for hjælp til at få oprettet særeje? Få uforpligtende tilbud fra advokat eller jurist her.

Læs hele artiklen herunder.

Hvad er kombinationssæreje?

Kombinationssæreje er en kombination mellem det, man kalder for fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. Det er de bedste fra to verdener og anbefales i langt de fleste tilfælde.

Dette særeje kaldes også for ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, fordi det stiller din ægtefælle bedst muligt ved død, men uden I skal dele formuen ved skilsmisse/separation.

Fordelen ved denne form for særeje er, at bliver I skilt eller separeret, så tager I hver jeres formue med jer. I skal derfor ikke dele det med hinanden.

Hvis en af jer afgår ved døden, vil den længstlevende ikke skulle  dele sin formue. Afdødes særeje bliver til skilmissesæreje, hvilket betyder at han/hun skal dele eventuel formue.

Virkningen af kombinationssærejet er derfor:

  • Ved skilsmisse/separation: formuen er særeje. I skal ikke dele formuen med hinanden.
  • Hvis en af jer afgår ved døden: den længstlevende skal ikke dele noget. Den af jer, der dør først, skal dog aflevere halvdelen af formuen til ægtefællen.

Hvis du dør først bliver dit særeje til fælleseje. Hvis du er den, der lever længst, er dit særeje fuldstændigt særeje – og du skal derfor ikke aflevere noget af din formue til din afdøde ægtefælles dødsbo.

Om kombinationssæreje
Kombinationssærejet er en fordel, fordi det stiller den længstlevende ægtefælle bedst, hvis fx den afdøde ægtefælle har gæld eller har særbørn. Overvejer I særeje, bør I derfor også overveje kombinationssærejeformen.

Hvorfor aftale kombinationssæreje?

Kombinationssærejet er altid at anbefale.

Med denne særejeform stiller du dig selv bedst muligt.

Du undgår at skulle dele din formue med din ægtefælle ved skilsmisse/separation. Afgår din ægtefælle ved døden får du halvdelen af din ægtefælles formue, men skal ikke aflevere noget til ægtefællen. Dette er særligt relevant hvis:

  • Din ægtefælle har gæld, og du ønsker ikke, at din formue skal gå til ægtefællens gæld
  • Din ægtefælle har særbørn (børn uden for ægteskab), men du ønsker ikke, at du skal aflevere halvdelen af din formue til din ægtefælles dødsbo (som derefter bliver fordelt til arvingerne, som også vil være særbørnene)

Så hvad betyder det hele præcist?

Din ægtefælle afgår ved døden, men har mere formue end gæld (solvent)

Det kan være, at din ægtefælle afgår ved døden før dig. Når man afgår ved døden, skal man dele alt ligeligt. Det vil sige, at I hver især skal aflevere halvdelen til hinanden på grund af reglerne om formuefællesskab/delingsformue – ægteskabet ophører nemlig.

Så hvis din ægtefælle afgår ved døden, skal din ægtefælle aflevere 50% til dig, og du aflevere 50% til din ægtefælles dødsbo. Fordi ægteskabet ophører og I dermed skal dele jeres formue i den forbindelse.

Derefter vil arven skulle fordeles. Det kan betyde, at du kun arver halvdelen af denne formue, hvis for eksempel din ægtefælle har begunstiget andre i testamentet, eller din ægtefælle har børn (for eksempel særbørn).

Dette kan undgås med kombinationssærejet.

Din ægtefælle afgår ved døden, men har mere gæld end formue (insolvent)

Det kan også være, at din ægtefælle har mere gæld end formue. Fordi ægteskabet ophører, skal du aflevere 50% af din formue til din ægtefælle. Det samme skal din ægtefælle til dig.

Men hvis din ægtefælle har mere gæld end formue, har din ægtefælle ikke noget af aflevere til dig. Men du skal stadig aflevere 50% af din formue. 50% af din formue går derfor til at betale din ægtefælles dødsbo og dermed til at betale din ægtefælles gæld af.

Hvis I dog får aftalt kombinationssæreje, skal du ikke aflevere noget til din ægtefælles dødsbo, når du lever længst.

Undgå at skulle betale eventuel gæld til den førstafdøde ved at aftale kombinationssæreje.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Kombinationssæreje ved gæld
Hvis en ægtefælle afgår ved døden, vil den længstlevende risikere at skulle betale til afdødes gæld. Dette kan undgås ved kombinationssæreje.

Hvordan laver man kombinationssæreje?

Der kan generelt stiftes særeje i flere situationer.

Særejet kan for eksempel oprettes ved (klik for at læse mere):

Særejet har betydning for formuen. Hvis der aftales særeje i testamente vil det derfor har betydning for modtageren af arven. Aftales det for eksempel, at arv til børn skal være kombinationssæreje, vil det have betydning for børnene. Med en arv, der er gjort til særeje, vil det derfor have betydning, hvis børnene bliver skilt/separeret eller afgår ved døden og har en ægtefælle.

Det er derfor også relevant at aftale særeje i testamente, så børnene bliver stillet bedst muligt. Som det er nævnt tidligere i denne artikel, vil særejet også være relevant, hvis modtageren af arven afgår ved døden. Hvis du ikke får aftalt særeje, kan du risikere, at arven går til betaling af modtagerens ægtefælles gæld.

Særeje i ægtepagt

Der kan oprettes særeje i en ægtepagt.

Det er et krav, at ægtepagten tinglyses. Derfor er det også et krav, at I begge er enige.

Normalt vil en ægtepagt for eksempel kunne indeholde følgende:

  • Formelle oplysninger (navne, fødselsdato, adresse, dato for indgåelse af ægteskab osv.)
  • Hvilke aktiver (formue) der ifølge ægtepagten skal tilhøre ægtefællen som skilsmissesæreje ved skilsmisse/separation
  • Hvis den ene afgår ved døden skal længstlevendes særeje være fuldstændigt særeje, så det ikke skal deles med førstafdødes dødsbo (dermed kombinationssæreje)
  • Hvad der i øvrigt er en del af delingsformuen

Der bør tages højde for jeres konkrete situation. Derfor anbefales det at få hjælp fra en advokat til udarbejdelse af ægtepagten – samtidig kan I få rådgivning om, hvad særejet betyder, og hvilke konsekvenser det vil have. Få tilbud på hjælp fra advokat til ægtepagt her.

 

1498884166_Arrow_Download

FÅ TILBUD FRA ADVOKAT HER

 

Særeje i testamente

Det er i mange tilfælde relevant at aftale særeje i testamentet.

Mange siger ofte: “Vi ønsker ikke at lave særeje. Hvis arvingerne bliver skilt, må de bare dele den arv, som de har fået, med deres ægtefælle.

Som nævnt tidligere kan det dog have den negative konsekvens at den arv, som arvingen får fra dig/jer, skal gå til at betale ægtefællens gæld, hvis ægtefællen afgår ved døden.

Lad os sige, at du ønsker, at dit barn skal have 1 mio. kr. i arv efter dig. Dit barns ægtefælle (dit svigerbarn) afgår ved døden efter, at barnet har modtaget arven. Dit barn skal i så fald aflevere 50% af hele formuen til svigerbarnets dødsbo – det vil sige også 50% af arven fra dig. Hvis svigerbarnet havde gæld vil 50% af din arv blot gå til betaling af svigerbarnets gæld.

Du bør derfor altid snakke med en advokat eller jurist om, hvorvidt det er en god idé at oprette testamente med særeje. Få uforpligtende tilbud på udarbejdelse af testamente med særeje og rådgivning om det her.

Særeje i testamentet
Mange tror fejlagtigt, at særeje “bare” beskytter den, der modtager arven ved skilsmisse/separation. Men den, der modtager arven, er også bedre beskyttet, hvis modtageren er gift og ægtefællen afgår ved døden. Hvis modtageren af en arv efter dig er gift, bør du altid overveje kombinationssæreje.

Særeje for gaver eller arveforskud

Vil du give en gave eller et arveforskud?

I så fald bør du bl.a. oprette:

  • Gavebrev
  • Arveforskudskontrakt

I gavebrevet eller arveforskudskontrakten bør du overveje, om det skal skrives ind, at gaven/arveforskuddet skal være særeje og i så fald hvilken type særeje. På den måde kan du sikre modtageren af gaven/arveforskuddet bedst muligt.

Hvis der er tale om gave eller arveforskud til nogle af “de nærmeste” (dine børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre osv.), bør du også overveje, om I kan minimere gaveafgiften ved at lave det som anfordringslån.

Dette vil en advokat/jurist kunne hjælpe med. Få et uforpligtende tilbud her.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

 

Gave og kombinationssæreje
Vil du give en gave, bør du overveje at gøre den til kombinationssæreje. På den måde sikrer du, at gaven pludselig skal deles ved skilsmisse eller hvis gavemodtagererens ægtefælle afgår ved døden.

Kombinationssæreje eksempel

Vil du have eksempler på kombinationssæreje?

Lad os tage to eksempler. Et eksempel hvor særejet er relevant i forhold til eventuel gæld som førstafdøde har og derefter et eksempel hvor førstafdøde har et særbarn.

Eksempel 1 (gæld):

Det første eksempel er et eksempel på, hvor det er relevant, hvis den en ægtefælle afgår ved døden og har gæld.

Eksempel 1 (gæld): Jan og Gitte er gift.

Gitte afgår ved døden. Der er ikke oprettet testamente.

Deres formuer er: Gitte: 500.000 kr. i gæld og ingen formue. Jan: 1.000.000 kr. i formue.

Jan ville på grund af reglerne om ophør af ægteskabet skulle aflevere halvdelen af formuen. Det vil sige, at Jan skal aflevere 500.000 kr. (50% af 1.000.000 kr.) til Gitte. Gitte (dødsboet) skal ikke aflevere noget til Jan, fordi hun kun har gæld.

Jan ender derfor med efter Gitte er afgået ved døden at have 500.000 kr. i formue. Resten af Jans formue er gået til Gittes gæld.

Ovenstående eksempel viser, at det er smartest at sørge for at aftale kombinationssæreje, så længstlevendes formue ikke går til at betale førstafdødes gæld. Selvom I måske ikke har gæld på nuværende tidspunkt – eller modtagerne af en formue (fx ved testamente eller gave) ikke kommer i en sådan situation, vil det altid være bedst at helgardere sig.

Eksempel 2 (særbarn):

Et andet eksempel kunne være ved særbørn:

Eksempel 2 (særbarn): Jan og Gitte er gift. Gitte har et barn fra et tidligere ægteskab.

Gitte afgår ved døden. Der er ikke oprettet testamente.

Deres formuer er: Gitte: 0 kr. (ingen formue). Jan: 1.000.000 kr. i formue.

Jan ville på grund af reglerne om ophør af ægteskabet skulle aflevere halvdelen af formuen. Det vil sige, at Jan skal aflevere 500.000 kr. (50% af 1.000.000 kr.) til Gitte. Gitte (dødsboet) skal ikke aflevere noget til Jan, fordi hun ikke ejede noget, da hun afgik ved døden. Nu er der derfor 500.000 kr. i dødsboet (50% af Jans formue).

På grund af reglerne om hvem arver hvad skal dødsboet fordeles med: 50% til ægtefællen og 50% til livsarvingerne (børn). Når arven skal fordeles ender fordelingen derfor med at være:

250.000 kr. til Jan (50% af værdien i dødsboet) og 250.000 kr. til særbarnet (50% af værdien i dødsboet).

I dette eksempel ender Jan altså med at skulle betale til Gittes særbarn. Dette var måske ikke, hvad Jan og Gitte havde tænkt sig. Jan ville kunne sidde i uskiftet bo, hvis der var lavet en juridisk gyldig forhåndssamtykkeerklæring, men det er ikke sikkert, at det er på plads, eller særbarnet ønsker at give lov til dette.

Læs mere om dette i vores artikler uskiftet bo og uskiftet bo særbørn.

Pris for oprettelse af særeje

Vil du gerne have oprettet særeje?

Men tænker du nu: “Hvad koster det at få hjælp til kombinationssæreje?”

Svaret er, at det afhænger af, i hvilken situation du ønsker at oprette særejet.

Priserne vil typisk være:

  • Ægtepagt inkl. rådgivning fra advokat/jurist: 2.000-4.500 kr.
  • Testamente inkl. rådgivning fra advokat/jurist: 2.500-4.500 kr.
  • Gavebrev eller arveforskudskontrakt (samt evt. anfrodringslån): 2.500-5.000 kr.

Prisen kan selvfølgelig også svinge alt efter, hvor meget rådgivning du ønsker, og om du for eksempel ønsker at mødes ansigt til ansigt.

Det er en god idé at tage en snak med advokaten på forhånd om dine behov. Derudover bør du også spørge ind til en forventet pris for ydelsen. Du kan få tilbud herunder.

Få tilbud på hjælp fra advokat eller jurist

Vil du have et uforpligtende tilbud på hjælp fra en advokat eller jurist med speciale i at hjælpe med særeje?

Har du brug for en advokat til at hjælpe med særeje, så kan vi på eJura.dk hjælpe dig med at finde den rette advokat med speciale i det område, som derefter kan give dig et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at hjælpe dig.

Udfyld formularen herunder. Derefter kontakter vi dig for at snakke om dine behov. Når det er gjort, kontakter vi vores netværk af advokater og finder den bedste advokat til dine behov. Advokaten kontakter dig derefter direkte og oplyser om pris og indhold af tilbuddet:

Få et uforpligtende tilbud på hjælp fra en jurist/advokat - lad eJura.dk hjælpe med at finde den rette. Det er 100% uforpligtende.
1 Beskriv din sag
2 Kontaktoplysninger
  • Du behøver ikke bruge lang tid på at beskrive sagen. Du vil blive kontaktet af eJura.dk for at validere din sag og som finder en advokat med speciale i dine behov.

 

 

 

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂