Skilsmisse utroskab regler

Skilsmisse utroskab regler – sådan bliver du skilt ved utroskab

Skilsmisse utroskab regler – hvordan er de? Hvordan bliver man skilt ved utroskab? Hvor lang tid tager det at blive skilt, hvis din partner har været dig utro? Hvad koster det at blive skilt? Og hvad skal du ellers være opmærksom på ved skilsmissen og separation? Hvad med fx bodeling ved skilsmisse og samvær?

Det og meget mere kan du læse om i denne artikel. 

Hvis du efter at have læst denne artikel om skilsmisse utroskab regler stadig har spørgsmål, kan vi her på eJura.dk hjælpe dig. Du kan downloade vores e-bog “Skilsmisse og bodeling“, som er en a-z guide om alt, du bør vide i forbindelse med en skilsmisse. Du vil med denne e-bog fx kunne lave en juridisk gyldig bodelingsaftale.

LÆS MERE OM E-BOGEN “SKILSMISSE OG BODELING” HER.

Læs hele artiklen herunder.

Skilsmisse utroskab regler

Hvordan er er det med skilsmisse utroskab regler? Kan man blive skilt med det samme, eller skal man først separeres?

Hvis den anden har været dig utro, kan I blive skilt med det samme.

Det er også dette, man kalder for direkte skilsmisse eller straks skilsmisse. Det betyder, at I kan skilles uden først at skulle separeres.

Hvad koster det at blive skilt ved utroskab? Det koster altid 370 kr. (2019) at indsende en ansøgningsblanket om skilsmisse til Familieretshuset (det, der tidligere hed Statsforvaltningen/Statsamtet).

Hvordan bliver man skilt ved utroskab?

Du udfylder en blanket online, som du indsender til Familieretshuset. Du kan finde blanketten her. Du kan klare det hele online, men skal bruge nem-id for at kunne udfylde blanketten.

Normalt er skilsmisse reglerne sådan, at hvis I ikke er enige om, at I skal skilles, så skal I først være separeret i minimum 6 måneder. Men med disse skilsmisse utroskab regler, så selvom I er uenige om, at I skal skilles, så kan I alligevel blive skilt straks, hvis der er tale om utroskab.

I kan blive skilt direkte – selvom I er uenige – hvis der er tale om en af disse situationer:

  • Der kan dokumenteres utroskab (som nævnt i denne artikel)
  • Der har været vold mod ægtefælle eller barn
  • I allerede har boet hver for sig i minimum 2 år
  • Hvis den ene af jer har indgået et andet ægteskab (bigami)
  • Hvis den anden har bortført jeres fælles barn til udlandet

Men hvad er så betingelserne for direkte skilsmisse ved utroskab?

Læs med herunder.

1498884166_Arrow_Download

LÆS MERE OM VORES E-BOG “SKILSMISSE OG BODELING” HER

Skilsmisse utroskab regler betingelser

Der gælder nogle nærmere skilsmisse utroskab regler.

Betingelserne for at skilsmisse uden separation ved utroskab er:

  • Der skal være tale om utroskab eller ‘lignende seksuelt forhold’
  • Du må ikke have accepteret utroskabet eller tilgivet den anden for det
  • Utroskaben skal have fundet sted i løbet af de seneste 2 år
  • Du skal senest søge om direkte skilsmisse inden for 6 måneder efter, at du er blevet bekendt med utroskaben

Hovedreglen er, at hvis den anden har været dig utro eller blot været med i det, man kalder for ‘et lignende seksuelt forhold’, har den anden ret til straks skilsmisse (skilsmisse uden forudgående separation).

Du må dog ikke har tilgivet den anden og ‘accepteret’, at den anden har været dig utro. Derudover skal utroskaben have fundet sted inden for de seneste 2 år. Og du skal søge om skilsmisse inden for 6 måneder efter, at du har opdaget, at den anden har været dig utro.

Eksempel: Jan og Gitte er gift.

Jan er Gitte utro med en anden i januar 2016.

Gitte opdager dette i januar 2017.

Gitte skal derfor søge om direkte skilsmisse senest i juli 2017. Hvis hun gør dette, har utroskaben både fundet sted inden for de seneste 2 år, samt hun søger om skilsmissen inden for 6 måneder efter, at hun har opdaget utroskaben.

Det er derfor vigtigt, at der ikke bliver tænkt for længe over, om man vil skilles eller ej. Hvis du tænker for længe over det, kan man sige, at du også kan risikere at miste retten til straks skilsmisse.

Du kan dog stadig blive skilt, men skal først ske via separation i minimum 6 måneder, før du kan blive skilt.

Direkte skilsmisse – sådan bliver I skilt med det samme

Opfylder du ikke betingelserne for disse skilsmisse utroskab regler?

I kan alligevel blive skilt med det samme. Det kan I enten ved:

  • I begge er enige om, at I skal skilles og I ikke har fælles barn/børn (så I ikke skal gennemgå refleksionsperioden på 3 måneder)
  • Der er tale om en af skilsmissesituationerne som fx vold mod barn eller ægtefælle, eller hvis I allerede har boet hver for sig i minimum 2 år

Hvis I begge er enige om, at I vil skilles, så kan I få direkte skilsmisse og blive skilt med det samme, hvis I ikke har fælles barn/børn. Hvis I har fælles barn/børn, skal I igennem det, man kalder for en refleksionsperiode. Refleksionsperioden varer 3 måneder, og i løbet af denne periode, skal I også gennemføre et online kursus. Dette er dog som nævnt kun, hvis I har fælles barn/børn.

Det koster som nævnt tidligere 370 kr. (i år 2019) for at søge om skilsmisse hos Familieretshuset. Det gøres ved at udfylde en blanket på Familieretshusets hjemmeside med nem-id. Du kan finde blanketten her.

Hvis I er uenige om, at I skal skilles, og du ønsker straks skilsmisse, skal der være tale om en af disse såkaldte ‘skilsmissesituationer’ som fx vold mod barn eller ægtefælle, eller at I allerede har boet for hver sig i min. 2 år.

Hvis der ikke er tale om nogle af disse situationer, skal I først søge om separation og være separerede i min. 6 måneder.

Det kan du læse mere om herunder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Straks skilsmisse ved skilsmisse utroskab
Hvis I er uenige om skilsmissen, skal I normalt være separeret i 6 måneder først, medmindre der er nogle særlige situationer. Hvis der fx har været utroskab eller vold mod ægtefælles eller barn, kan skilsmisse ske uden separation – det vil sige som straks skilsmisse.

Separation – når I er uenige om skilsmissen

Hvad er separation? Hvorfor separation? Hvordan bliver man separeret? Hvad koster det at blive separeret?

Lad os tage et spørgsmål af gangen.

Hvorfor separation?

Hvis I ikke er enige om, at I skal skilles, skal i normalt først være separerede i 6 måneder. Dette gælder, medmindre der fx har været tale om utroskab, og betingelserne for disse skilsmisse utroskab regler er opfyldt (dem, som du læste om herover).

Hvad er separation?

Separation er en slags ‘prøveperiode’, inden I bliver rigtig skilt. Hvis I er separerede, kan I nemmere finde sammen igen, hvis I skulle fortryde separationen. I skal blot flytte sammen igen, og så vil I have status som at være gift igen. 

Det betyder også, at I ikke kan bo sammen og være separerede. Hvis I vil separeres, kan den ene ikke stadig sove på sofaen. I skal bo hver for sig.

Hvordan bliver man separeret?

I kan blive separeret ved at udfylde en blanket online på Familieretshusets hjemmeside. Du kan finde blanketten her. Blanketten udfyldes online ved hjælp af nem-id.

Det er nok, at det kun er den ene af jer, der udfylder blanketten.

Hvad koster det at blive separeret?

Det koster et gebyr til Familieretshuset på 370 kr. at blive separeret. Dette er for sagsbehandlingen af ansøgningen om skilsmissen. 

Derudover kan Familieretshuset beslutte, at I skal til en såkaldt ‘vilkårsforhandling‘. Det er et møde i Familieretshuset, hvor I får forklaret jeres rettigheder, pligter samt de aftaler, som I skal have på plads. 

Familieretshuset beslutter normalt, at I skal til en vilkårsforhandling, hvis I ikke er enige om separationen, eller hvis de vurderer, at I ikke er klar over reglerne. 

En vilkårsforhandling koster 1.630 kr. (år 2019) udover de 370 kr. for ansøgningen om separation. Hvis Familieretshuset dog vurderer, at I skal til en vilkårsforhandling, selvom I er enige om, at det ikke er nødvendigt, koster det normalt ikke noget.

Hvor lang tid tager det at blive skilt ved utroskab?

Hvis der har været tale om utroskab inden for de seneste 2 år, som du er blevet bekendt med inden for de seneste 6 måneder, kan du få direkte skilsmisse.

Det betyder, at I ikke behøves først at være separeret. I kan dog godt aftale separation, hvis I ønsker dette, men det er ikke noget krav ved utroskab. 

Hvis betingelserne for utroskab er opfyldt, kan I blive skilt med det samme – altså ved det, man kalder for ‘straks skilsmisse’. 

Det betyder, at du kan udfylde blanketten til direkte skilsmisse. Dog vil Familieretshuset højst sandsynlig have lidt sagsbehandlingstid. Denne sagsbehandlingstid kan vare fra nogle få dage op til 6-8 uger. 

Husk også, at Familieretshuset først begynder på sagsbehandlingen, når de har modtaget gebyrerne. 

Bodeling ved skilsmisse

Hvis I skal skilles, skal I også have styr på bodelingen ved skilsmissen

Bodeling betyder, at I skal finde ud af, hvem skal have hvad og hvor meget. 

Du kan starte med at se vores video om skilsmisse og bodeling kort fortalt (2:17):

(Artiklen fortsætter under videoen…)

 

I et ægteskab vil I have haft det, der hedder ‘formuefællesskab’. Det betyder, at når I går fra hinanden, så skal alle jeres ejendele deles med den anden. Også selvom det kun er den ene, der ejer det.

Hvis den ene ejer ejendele mv. for i alt 2 mio kr., og den anden ikke ejer noget, så skal de 2 mio kr. deles ligeligt. Efter skilsmissen vil I hver have 1 mio kr. 

Der er dog nogle få undtagelser til denne bodeling:

  • Hvis nogle af ejendelene mv. er gjort til ‘særeje‘ via tinglyst ægtepagt
  • Hvis I har opdelt jeres økonomi, og I bliver skilt inden for 5 år, kan denne deling undgås

Det betyder, at hvis fx huset er gjort til mandens særeje via en tinglyst ægtepagt, så skal den ikke deles med kvinden ved skilsmisse. 

Hvis I er gået fra hinanden inden for 5 år efter ægteskabets indgåelse, og I iøvrigt normalt har opdelt jeres økonomi, kan deling også undgås. Denne regel kaldes også for ‘golddigger-paragraffen‘.

Er du i tvivl om, hvorvidt en ejendel skal deles ved skilsmisse? Her på eJura.dk hjælper vi jer med alle jeres spørgsmål omkring bodelingen via vores såkaldte ‘bodelingstjek‘. Med i prisen får du ubegrænset rådgivning, så I kan stille alle jeres spørgsmål til samme pris.

I skal også have lavet en såkaldt bodelingsoverenskomst. Du kan købe en skabelon til bodelingsoverenskomst her.

Du kan læse mere om bodeling ved skilsmisse i vores artikel om bodeling ved skilsmisse.

Husk, at reglerne er anderledes, hvis I er ugifte samlevende. Læs om reglerne, hvis I ikke er gift i vores artikel om ugifte samlevende bodeling.

Læs mere i e-bogen “Skilsmisse og bodeling”

Du kan læse mere om skilsmisse og bodeling i vores e-bog “Skilsmisse og bodeling“.

Med denne e-bog kan I komme nemt og hurtigt igennem skilsmissen. Du vil lære alt om skilsmisse og bodeling. Det er lige fra, hvordan man søger om skilsmisse til hvordan regnestykket er ved bodelingen.

Med e-bogen kan I normalt klare skilsmissen og bodelingen uden brug af advokat eller lignende, så længe I kan snakke og har en nogenlunde dialog sammen. Så spar den dyre advokatregning og lær selv alt om skilsmisse og bodeling i denne e-bog.

ber du PRO-versionen får du udover selve e-bogen OGSÅ:

  • en bodelingberegner (du skal blot indsætte tallene, så regner den selv bodelingen ud)
  • en guide til at sikre, at bodelingsaftalen bliver juridisk gyldig og korrekt
  • 15 min. rådgivning med jurist (værdi: 299,-)

Du kan læse mere om e-bogen her.

Det anbefales også at købe vores bodelingsoverenskomst skabelon. Køb den her.

Du kan også downloade en smagsprøve-version (første 2 kapitler af e-bogen) her:

Samvær med børn

Hvad skal der ske med børnene ved skilsmisse eller separation? 

I skal først og fremmest:

Barnet/børnene kan kun have folkeregisteradresse et sted. Men det er ikke bare en folkeregisteradresse. Den forælder kaldes også for ‘bopælsforælderen’. Det er den forælder, hvor barnet har bopæl og adresse. Den anden forælder kaldes for ‘samværsforælderen’.

Barnet skal være mest enten lige meget hos hver eller mest hos bopælsforælderen. Bopælsforælderen har nogle rettigheder. Det er nogle rettigheder, der gør, at bopælsforælderen ikke behøves at skulle være enig eller spørge den anden forælder om lov.

Beslutningerne, som bopælsforælderen kan tage, uden indblanding fra samværsforælderen er bl.a.:

  • Overordnet: den generelle omsorg
  • Daginstitution
  • Fritidsaktiviteter som ikke er af risikabel karakter (fx boksning, motorcross o.lign.)
  • Flytte barnet inden for landets grænser (kun i Danmark)

Det betyder altså, at bopælsforælderen frit kan beslutte at flytte med barnet fra Sjælland til Jylland og samtidig flytte barnets daginstitution uden at skulle være enig med samværsforælderen om, hvorvidt det er en god idé.

Du kan læse mere om disse beslutninger i vores artikel om bopælsforælder rettigheder.

I skal også have lavet en samværsaftale. Hvis I har fælles forældremyndighed, kan du læse mere om reglerne mv. i vores artikel om regler for samvær ved fælles forældremyndighed.

Hvis I ikke kan blive enige om samværsaftalen, skal I i Familieretshuset, som i sidste ende kan træffe afgørelse om samværsaftalen. Det kan være en god idé at få juridisk rådgivning inden et eventuelt møde i Familieretshuset for at få finpudset dine argumenter og høre om dine muligheder fra en jurist.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Skilsmisse utroskab regler og bodeling ved skilsmisse
Husk at få styr på, hvad der skal ske med børnene, hvis I bliver skilt. Det kan anbefales at få lavet en samværsaftale.

Få juridisk hjælp til bodeling og skilsmisse/separation

Har du brug for juridisk rådgivning eller hjælp i forbindelse med skilsmissen eller separationen?

Så kan vi på eJura.dk hjælpe dig.

Du kan enten købe vores juridiske rådgivning baseret på timepris, eller du kan købe vores pakkeløsning, bodelingstjek, hvor I får ubegrænset rådgivning om skilsmisse og bodeling.

Med i bodelingstjekket får I også en juridisk gyldig bodelingsoverenskomst udarbejdet af jurist. Med den kan I undgå, at bodelingen bliver erklæret ugyldig og eventuelle retssager om dette senere.

Du kan læse mere om bodelingstjekket her:

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS OM VORES BODELINGSTJEK HER

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂

1 kommentar

  • Alexander Bojsen, uddannet jurist og cand.jur.

    Hvis du har brug for juridisk rådgivning, kan du booke rådgivning her: https://ejura.dk/raadgivning/

  • Comments for this post are closed.