Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje – derfor bør det ikke bruges…

Skilsmissesæreje. Hvad er det? Hvorfor bør jeg IKKE bruge denne form for særeje? Og hvorfor bør jeg i stedet overveje kombinationssæreje eller fuldstændig særeje? Og hvad er forskellen på de forskellige særejeformer? 

Det og meget mere kan du læse om i denne artikel.

Har du brug for hjælp fra en advokat eller jurist, kan du få et uforpligtende tilbud her.

Læs hele artiklen herunder.

Hvad er skilsmissesæreje?

Mange kender til ordet “særeje”. De fleste forbinder det med “dit er dit, og mit er mit”. Dette kan være relevant at overveje i en ægtepagt, hvis I ikke ønsker at skulle dele dele eller hele jeres formue med hinanden, hvis I skulle blive skilt.

Særeje kommer dog også til at have betydning, hvis en af jer skulle afgå ved døden. Opretter I ikke ægtepagt vil udgangspunktet være, at I skal dele alt ligeligt med hinanden, hvis en af jer skulle gå bort. Det kan have nogle negative konsekvenser, og derfor kan det af samme årsag overvejes at oprette særeje.

Men hvad betyder skilsmissesæreje så helt præcist?

Skilsmissesærejet har følgende konsekvens:

  • Ved skilsmisse/separation: I beholder hver jeres. “Dit er dit, og mit er mit”. Er 100% af hver jeres formue gjort til skilsmissesæreje, skal det derfor ikke deles med den anden.
  • Hvis en af jer går bort: Særejet bliver til “fælleseje“. Det betyder, at I skal dele jeres formue med hinanden. Den længstlevende skal aflevere 50% af sin formue til dødsboet, og dødsboet skal aflevere 50% af formuen efter den afdøde til længstlevende.

Skilsmissesærejet bruges næsten ikke den dag i dag, da der en række ulemper ved det. Du bør i stedet overveje en anden type særeje fx kombinationssæreje.

Men der findes faktisk flere særejeformer end bare skilsmissesæreje. Du kan vælge mellem følgende typer særeje:

Læs mere om, hvorfor du ikke bør anvende skilsmissesæreje herunder.

Valg af særeje
Vil du oprette ægtepagt? Eller testamente? Eller give gave/arveforskud? Så skal du være opmærksom på reglerne for særeje. Du kan vælge mellem 3 former for særeje: 1) skilsmissesæreje, 2) kombinationssæreje og 3) fuldstændig særeje. Du bør aldrig vælge skilsmissesæreje.

Hvorfor bør jeg ikke anvende skilsmissesæreje?

Skilsmissesærejet bliver ikke brugt den dag i dag. Det skyldes, at særejeformen har flere ulemper.

Ulemperne kommer især til udtryk i 2 tilfælde (klik for at læse mere)

Som nævnt ovenfor betyder skilsmissesæreje, at ved skilsmisse/separation beholder I hver jeres særeje. Men hvis en af jer afgår ved døden bliver hver jeres særeje til fælleseje. I vil derfor skulle dele hver jeres formue ved bortfald. Dette kan have nogle negative konsekvenser, fordi det ikke altid er hensigten, at ægtefællerne i sin tid ønskede dette.

Skilsmissesærejet er derfor en ulempe, hvis en af jer går bort. Lad os se lidt nærmere på hvorfor.

Afdøde har gæld

Hvis afdøde for eksempel har gæld vil det betyde, at længstlevende kan risikere at skulle betale til den afdødes gæld. Dette kunne være undgået ved i stedet at have lavet en ægtepagt med kombinationssæreje.

Eksempel: Jan og Gitte er gift. De har oprettet ægtepagt, hvor de har gjort hver deres formue til skilsmissesæreje. De troede, at dette var smartest.

Gitte afgår ved døden. Gitte har gæld på 800.000 kr. Jan har en formue på 1.000.000 kr.

På grund af skilsmissesærejet skal Jan aflevere 50% af 1.000.000 kr. til Gittes dødsbo. Gitte skal aflevere 50% til Jan, men Gitte har kun gæld og skal derfor ikke aflevere noget. Jan ender derfor med at skulle betale 500.000 kr. til dem, som Gitte skylder penge til.

I dette eksempel er dem, som Gitte skylder penge til selvfølgelig glade for, men Jan kunne have undgået det. Hvis han havde fået lidt rådgivning og hjælp fra en advokat eller jurist om om kombinationssæreje havde de nok valgt at oprette ægtepagt med dette frem for skilsmissesæreje.

Nogle siger så idet de opretter ægtepagten: “Jamen, vi har ikke så meget gæld” eller lignende, men det er altid bedst at vælge kombinationssæreje, uanset hvor meget gæld I har lige nu.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Skilsmissesæreje og gæld
Hvis en ægtefælle har gæld, kan det være en god idé at oprette ægtepagt med kombinationssæreje.

Afdøde har særbarn

Hvis den afdøde har et eller flere særbørn kan det ligeledes have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser at vælge skilsmissesæreje.

Som tidligere nævnt skal I ved skilsmissesæreje aflevere 50% af hver jeres formue til hinanden. Længstlevende vil derfor skulle aflevere 50% af sin formue til den førstafdødes dødsbo. Derefter vil arven blive fordelt. Længstlevende vil derfor kunne risikere at skulle betale til førstafdødes barn/børn uden for ægteskab.

Dette kan måske undgås ved, at længstlevende kan sidde uskiftet bo, men det kræver en samtykkeerklæring fra alle særbarnet/særbørnene, og længstlevende må heller ikke gifte sig på ny. Derudover vil det også være relevant at overveje mindste tvangsarv, hvis der er et dårligt forhold til særbarnet/særbørnene.

Lad os tage et eksempel:

Eksempel: Jan og Gitte er gift. De har oprettet ægtepagt, hvor de har gjort hver deres formue til skilsmissesæreje. De troede, at dette var smartest. Gitte har et barn uden for ægteskabet. Gitte ser ikke længere dette barn. De har ikke oprettet testamente.

Gitte afgår ved døden. Gitte har en formue på 0 kr. Jan har en formue på 1.000.000 kr.

Jan skal aflevere 50% af sin formue til Gittes dødsbo, det vil sige 500.000 kr. (50% af 1.000.000 kr.). Derefter bliver arven fordelt. Det vil sige 50% til Gittes særbarn og 50% til Jan.

Jan ender derfor med at få 250.000 kr. (50% af 500.000 kr.) i arv, og særbarnet ender ligeledes med at få 250.000 kr. (50% af 500.000 kr.). Jan ender i alt med at skulle aflevere 250.000 kr., som går arv til særbarnet.

I ovenstående eksempel havde Gitte og Jan måske ikke tænkt over, at Jan ville skulle aflevere 250.000 kr. i arv til særbarnet. Dette kunne dels være undgået ved at oprette ægtepagt med kombinationssæreje, og de kunne ligeledes med fordel have oprettet testamente med mindste tvangsarv.

 

1498884166_Arrow_Download

FÅ UFORPLIGTENDE TILBUD FRA ADVOKAT HER

 

Hvilke andre typer særeje kan man bruge?

Som nævnt bør du ikke bruge skilsmissesæreje. Uanset om det er særeje, der stiftes i forbindelse med ægtepagt, testamente eller gave.

Du bør i stedet overveje følgende 2 særejeformer:

Lad os se lidt nærmere på forskellen mellem de to.

Kombinationssæreje: Ved skilsmisse/separation beholder I hver jeres særeje. Hvis en af jer afgår ved døden bliver afdødes særeje til fælleseje og skal deles med længstlevende. Længstlevendes særeje bliver dog til fuldstændig særeje og skal ikke deles med førstafdødes dødsbo.

Fuldstændig særeje: Ved skilsmisse/separation beholder I hver jeres særeje. Hvis en af jer afgår ved døden beholder I ligeledes hver jeres særeje. Hverken førstafdøde eller længstlevende vil derfor skulle dele særejet.

Det kan være en god idé at drøfte din konkrete situation med en advokat eller jurist. Få uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at få hjælp til fx særeje i ægtepagt her.

Hvordan får man særeje efter man er gift?

Særeje efter man er gift kan kun gyldigt laves ved at oprette ægtepagt.

Cirka hvert andet ægteskab ender i en skilsmisse. Mange synes, at reglerne om ligedeling ved skilsmisse eller separation er gammeldags, fordi reglerne oprindeligt var til for at beskytte den “svage part”, som typisk var kvinden, når hun gik hjemme og passede børn. Den dag i dag er der flere og flere, der opretter ægtepagt, fordi de synes, at det er en forældet tankegang.

Hvis I ønsker særeje efter I er gift, skal I ikke dele særejet med hinanden. Normalt vil I skulle dele hver jeres formue med hinanden, hvis I går fra hinanden eller en af jer afgår ved døden. Hvis I bliver skilt eller separeret, skal I derfor aflevere 50% af hver jeres formue til hinanden. Dette kan du også læse om i vores artikel om skilsmisse bodeling regler.

I ægtepagten bør I sørge for, at særejet enten er kombinationssæreje eller fuldstændig særeje.

I behøves ikke at vælge at 100% af jeres formue skal være særeje. I kan for eksempel aftale følgende i ægtepagten:

  • Aftrapningssæreje – for hvert år eller årti der går bliver særejet mindre
  • Genstandsbestemt særeje – visse genstande eller aktiver er særeje fx huset, bilen, virksomheden eller lignende
  • Brøkdelssæreje – en brøkdel eller procent af jeres formue er særeje fx halvdelen, en fjerdedel eller lignende

Læs mere i vores artikel om ægtepagt.

Ægtepagt
Flere og flere opretter ægtepagt. Med en ægtepagt kan I bestemme, at hver jeres formue ikke skal deles ved skilsmisse/separation. Derudover kan I vælge, om længstlevende og førstafdødes formue skal deles eller ej, når en af jer afgår ved døden.

Særeje i testamente

Særeje er ikke kun relevant i ægtepagter. Det er bestemt også relevant, hvis du vil oprette testamente.

Hvis du opretter testamente, kan du bestemme om den arv, du efterlader, skal være særeje eller ej. Mange vil ikke blande sig i, om arven skal være særeje eller ej – men hvis den ikke gøres til særeje, vil du risikere:

  • Den arv, du efterlader, skal deles med arvingens ægtefælle, hvis de bliver skilt eller separeret
  • Den arv, du efterlader, skal deles med arvingens ægtefælles dødsbo, hvis ægtefællen afgår ved døden

Det kan have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. Derfor bør du overveje at gøre arven til særeje ved at oprette testamente. Hvis du ikke opretter testamente, vil særejet blot være fælleseje.

Du bør derfor overveje at få oprettet testamente og evt. snakke med en advokat eller jurist om, hvorvidt det vil være en god idé at gøre arven til særeje. Få uforpligtende tilbud fra advokat her.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Særeje testamente
Har du tænkt over, om arven efter dig skal deles med arvingernes ægtefælle eller ej? Du bør overveje, om det skal være som fuldstændig særeje eller kombinationssæreje og dermed sikrer arvingen mest muligt.

Særeje hvis du giver gave eller arveforskud

Vil du give en gave? Eller et arveforskud?

Så bør du først og fremmest være opmærksom på reglerne for gaveafgift og om det evt. vil være en god idé at give gaven ved at også at lave anfordringslån.

Du bør ligeledes overveje at gøre gaven eller arveforskuddet til særeje. Ellers kan du netop risikere, at det har nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis modtageren er gift, og de bliver skilt/separeret eller afgår ved døden.

Få et uforpligtende tilbud fra advokat eller jurist herunder.

Få hjælp fra advokat eller jurist til særeje her

Vil du have hjælp fra en advokat eller jurist til at sørge for særeje?

Med en advokat kan I få svar på jeres eventuelle spørgsmål, og der bliver taget højde for jeres konkrete situation. Advokaten kan hjælpe med særeje, uanset om det er i en ægtepagt, til et testamente eller som gave/arveforskud. Advokaten kan hjælpe dig med at undgå, at der bliver oprettet noget, som ikke er til fordel i lige præcis jeres situation.

Har du brug for en advokat til at hjælpe, så kan vi på eJura.dk hjælpe dig med at finde den rette advokat med speciale i særeje, som derefter kan give dig et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at hjælpe dig.

Udfyld formularen herunder. Derefter kontakter vi dig for at snakke om dine behov. Når det er gjort, kontakter vi vores netværk af advokater og finder den bedste advokat til dine behov. Advokaten kontakter dig derefter direkte og oplyser om pris og indhold af tilbuddet.

Få et uforpligtende tilbud på hjælp fra en jurist/advokat - lad eJura.dk hjælpe med at finde den rette. Det er 100% uforpligtende.
1 Beskriv din sag
2 Kontaktoplysninger
  • Du behøver ikke bruge lang tid på at beskrive sagen. Du vil blive kontaktet af eJura.dk for at validere din sag og som finder en advokat med speciale i dine behov.

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂