Skilsmisseskøde – komplet guide til skøde ved skilsmisse

Skilsmisseskøde. Hvad er det? Hvordan foregår det med overtagelse af hus i forbindelse med skilsmisse? Og hvad med tinglysning af skilsmisseskøde? Og hvad koster det? Hvad er prisen for skilsmisseskødet?

Det og meget mere kan du læse nærmere om i denne artikel.

Hvis du har brug for hjælp til skilsmissen eller separationen, bodelingen og skilsmisseskødet, kan du kontakte os her, for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig:

 

1498884166_Arrow_Download

KONTAKT OS HER

 

Skilsmisseskøde – hvad er det?

Hvis I skal skilles og separeres opstår spørgsmål om, hvad der skal ske med boligen ofte. Skal huset eller lejligheden sælges? Eller skal den ene overtage jeres bolig?

Der kan være mange praktiske grunde til, at den ene vil blive boende, hvis det er muligt. Når I skal skilles eller separeres, kan I derfor aftale en pris for, at den ene af jer kan blive boende.

Den, der ønsker at blive boende, skal overtage skødet. Derfor skal en advokat eller jurist udarbejde et såkaldt ‘skilsmisseskøde’, hvor skødet ændres, så det kun er den eje af jer, der fremgår som ejeren af boligen.

Men hvad er et skøde overhoved?

Det er det, som bestemmer, hvem der reelt ejer boligen. Hvis I begge står på skødet på nuværende tidspunkt, ejer I derfor begge boligen.

Overtagelse af hus ved skilsmisse

Det er ganske normalt, at der ved separation eller skilsmisse aftales overtagelse af hus eller generelt overdragelse af fast ejendom.

I den forbindelse skal der laves en overdragelse af skøde. For at kunne overdrage skødet (og i den forbindelse lave skilsmisseskødet), skal I have en skriftlig godkendelse fra banken eller realkreditinstituttet, hvis der er gæld i boligen.

Hvis I skal skilles og separeres er processen i forbindelse med, at en af jer overtager boligen således:

  1. I ansøger om skilsmisse eller separation ved Statsforvaltningen og får derefter en skilsmisse- eller separationsbevilling (skal bruges til tinglysningen)
  2. I får styr på bodelingen som helhed (hvad skal der ske med bodelingen, hvad med bilen osv.). Læs vores artikel om skilsmisse bodeling regler. Husk også at lave en bodelingsoverenskomst.
  3. I finder ud af en pris for overtagelsen af boligen
  4. I kontakter evt. banken for at høre om mulighederne for at få ændret lånene fra to til en, hvis det er relevant
  5. I kontakter en jurist eller advokat for at få lavet skilsmisseskøde

Hvis I har brug for en jurist eller advokat, hjælper vi gerne med at finde en ekspert i tinglysning og skilsmisseskøder, da vi har mange samarbejdspartnere, som vi kan anbefale inden for dette. Kontakt os her.

Overtagelse af hus ved skilsmisse
Ved skilsmisse kan I aftale, at den ene af jer overtager huset.
Der skal normalt laves det, man kalder for et skilsmisseskøde, som skal tinglyses af en advokat.

Tinglysning af skilsmisseskøde

Et skilsmisseskøde skal tinglyses.

Det betyder, at skilsmisseskødet skal registreres hos tinglysningsretten, så offentligheden kan se, hvem der ejer boligen.

Tinglysningen er den dag i dag gjort digital. Det betyder, at du ikke behøves at skulle mødes ansigt til ansigt med en advokat for at kunne få lavet tinglysningen i forbindelse med skilsmissen.

I logger ind på tinglysningsrettens hjemmeside, hvor I kan underskrive digital med nem-id.

Pris skilsmisseskøde

Hvad koster det så for et skilsmisseskøde?

Prisen for tinglysning af skøde afhænger af, hvilken advokat eller jurist, der bruges. Det er vigtigt, at det er en advokat eller jurist med speciale inden for tinglysning og udarbejdelse af skilsmisseskøde. Hvis der sker en fejl, kan det koste jer dyrt i sidste ende.

Vi anbefaler, at du ikke altid vælger den billigste, men i stedet vælger en med speciale i tinglysning, og som kan hjælpe jer bedst muligt. Hvis I vælger en god advokat eller jurist, vil denne oftest også hjælpe med at stå for korrespondancen med banken/realkreditinstituttet.

Vi hjælper gerne med reglerne for bodelingen, udarbejde bodelingsoverenskomst, men står ikke selv for tinglysningen. Vi har nogle gode samarbejdspartnere, som vi har samarbejdet med i længere tid, og som vi kan sætte jer i forbindelse med for at få en uforpligtende samtale om priser, processen osv.

Kontakt os her for at høre nærmere.

Normalt er prisen for en advokat 3.000-10.000 kr. for at lave skilsmisseskødet. Derudover skal der betales en retsafgift til tinglysningsretten. Dette kaldes også for en tinglysningsafgift.

Retsafgiften er på 1.660 kr. Hvis I ikke er blevet skilt eller separeret (og dermed ikke har en skilsmisse- eller spearationsbevilling), skal der desuden betales 0,6% af købesummen. Dette er for eksempel tilfældet, hvis ugifte samlevende (kærester) går fra hinanden, og den ene vil blive boende.

Prisen for skilsmisseskøde i forbindelse med skilsmisse er derfor:

  • 3.000-10.000 kr. i salær til advokat/jurist (husk at vælge en med speciale i tinglysning af skilsmisseskøder)
  • 1.660 kr. i retsafgift/tinglysningsafgift
  • 0,6% af købesummen, hvis I ikke har en separations- eller skilsmissebevilling (fordi I ikke har været gift)
Pris skilsmisseskøde
Prisen på skilsmisseskødet varierer. Der skal betales 1.660 kr. Derudover salær til advokat eller jurist. Alt afhængig af kompetencer, og om advokaten også hjælper med korrespondance til banken osv., tager advokat 3.000-10.000 kr. i salær. Det kan ikke anbefales at spare for meget på denne del, da fejl kan koste jer dyrt og gøre processen længerevarende. Betal lidt ekstra og læn jer tilbage og nyd, at en ekspert har styr på det for jer.

Brug for hjælp til skilsmisseskøde?

Har du brug for hjælp til skilsmisseskøde?

Her på eJura.dk kan vi hjælpe med hele processen i forbindelse med skilsmissen.

Vi hjælper både med bodelingen, bodelingsoverenskomsten og har nogle gode samarbejdspartnere, som har specialiseret sig i tinglysning og skilsmisseskøde.

Kontakt os her for uforpligtende at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig:

 

1498884166_Arrow_Download

KONTAKT OS HER

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂