Uddannelsesbidrag guide

Uddannelsesbidrag regler – læs om reglerne for uddannelsesbidraget

Uddannelsesbidrag – hvad er det? Vil du gerne vide mere om uddannelsesbidrag regler, om der er mulighed for uddannelsesbidrag fra faderen, hvis faderen er samværsforælder, om bidraget er fradragsberettiget samt se de forskellige satser? Så læs med her.

I denne artikel får du en guide til bidraget. Hvis du har brug for at læse mere om bl.a. de forskellige økonomiske bidrag som skilsmisse forælder, kan du læse vores e-bog “Samvær, forælder rettigheder og bidrag“. 

LÆS MERE OM E-BOGEN HER.

Læs hele artiklen herunder.

Hvad er uddannelsesbidrag?

Uddannelsesbidraget er et økonomisk bidrag, som barnet kan få fra den ene forælder, hvis barnet lever op til betingelserne og reglerne for det.

Bidraget skal bidrage til barnets udgifter i forbindelse med en uddannelse, hvis barnet ikke selv har en særlig høj indkomst og bidragsbetaleren har en ‘rimelig’ eller god indkomst.

I år 2019 er uddannelsesbidragets sats på 1.228. om måneden. Størrelsen på bidraget følger ‘normalbidragets’ størrelse.

Bidragets beløb kan forhøjes alt afhængigt at bidragsbetaleren økonomiske situation. Hvis bidragsbetaleren har en meget høj indkomst, kan beløbets størrelse forhøjes.

Læs mere om reglerne for uddannelsesbidrag herunder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Uddannelsesbidrag regler
Uddannelsesbidrag er et økonomisk bidrag, som barnet kan få som støtte fra den ene forælder under uddannelsen fx til bøger og lignende. Barnet kan dog kun få bidraget, hvis betingelserne for at få det er opfyldt.

Uddannelsesbidrag regler

Tænker du også, “hvordan er det med uddannelsesbidrag regler?

Lad os se lidt nærmere på reglerne og finde ud af, om du kan få uddannelsesbidraget – eller omvendt har pligt til at betale for bidraget.

Reglerne for at få bidraget er overordnet:

  1. Barnet skal være 18-24 år gammel
  2. Barnet skal være under uddannelse
  3. Barnets egen indkomst må ikke overstige 6.000 kr.
  4. Bidragsbetaleren skal have en rimelig indkomst (normalt tjene min. 390.000 kr./år)
  5. Uddannelsesbidragets sats er som minimum normalbidragets grundbeløb, men er afhængigt at bidragsbetalerens økonomi. Det vil sige i år 2019 er beløbet min. 1.228 kr.

Disse regler for uddannelsesbidrag er lavet som en del af opfyldelsen af forsørgelsespligten. Det betyder så også, at forælderen kan undgå at betale uddannelsesbidrag, hvis der for eksempel er betalt til en børneopsparing. Du kan læse mere om undtagelsen til at betale bidraget længere nede.

Lad os se lidt nærmere på reglerne for uddannelsesbidrag.

1. Barnet skal være 18-24 år gammel

Uddannelsesbidrag betales kun fra barnet er 18-24 år.

Det betyder, at hvis barnet for eksempel er under 18 år, kan barnet ikke få uddannelsesbidrag.

2. Barnet skal være under uddannelse

Det er et krav, at barnet er under uddannelse.

Hvis barnet afbryder eller afslutter sin uddannelse, har barnet ikke længere krav på at få bidraget. Hvis barnet for eksempel afslutter sin uddannelse som 23-årig, ophører pligten til at betale uddannelsesbidrag også.

3. Barnets egen indkomst må ikke overstige 6.000 kr.

Barnet må ikke selv have en indkomst på 6.000 kr. om måneden eller derover. Beløbet på 6.000 kr. er inklusiv SU (Statens Uddannelsesstøtte) og før skat.

Det betyder også, at barnet normalt ikke kan få bidrag til uddannelse, hvis barnet får udeboende SU, fordi beløbet da vil overstige de 6.000 kr.

Bemærk dog, at barnet (normalt) får mindre i SU, hvis det stadig er hjemmeboende og derfor muligvis godt kan få bidrag til uddannelse.

Hvis barnet har et fritidsjob ved siden af uddannelsen, bliver lønnen fra dette job sammenlagt med SU’en. Hvis lønnen og SU’en til sammen overskrider grænsen på 6.000 kr., vil barnet dermed normalt ikke kunne få bidraget til uddannelsen. 

Eksempel: Hvis barnet får SU på et beløb på for eksempel 3.000 kr. før skat om måneden og har et fritidsjob, hvor barnet tjener 4.000 kr. før skat, vil barnet normalt ikke have ret til uddannelsesbidraget.

Det skyldes, at barnet i alt vil tjene  7.000 kr. (3.000+4.000 kr.) og dermed er over grænsen på de 6.000 kr.

4. Bidragsbetaleren skal have en rimelig indkomst (min. 380.000 kr./år)

Det er et krav, at “bidragsbetaleren” har en ‘rimelig’ indkomst.

Bidragsbetaleren er den, der eventuelt kan have en pligt til at skulle betale bidrag. Det vil være den, hvor barnet ikke har bopæl. Det vil altså sige samværsforælderen. Du kan læse mere om forskellen på bopælsforælder og samværsforælder i vores artikel om bopælsforælder rettigheder.

Bidragsbetaleren skal have en indkomst på minimum 390.000 kr. om året før skat. Hvis bidragsbetaleren ikke tjener over 390.000 kr., vil bidragsbetaleren normalt ikke have en pligt til at skulle betale bidraget.

Det betyder, at bidragsbetaleren økonomiske situation rent faktisk bliver taget med i vurderingen – i modsætning til konfirmationsbidrag.

Hvis bidragsbetaleren tjener ca. 600.000 kr. om året eller derover, kan bidragets beløb fastsættes til højere end normalbidragets størrelse. Det betyder, at bidragsbetaleren kan risikere at skulle betale mere end de 1.204 kr. om måneden, hvis bidragsbetaleren tjener over de 600.000 kr. om året.

Du kan læse mere om uddannelsesbidrag satser længere nede.

5. Uddannelsesbidragets sats

Uddannelsesbidragets sats er i år 2019 1.228 kr. om måneden.

Satsen følger normalbidragets størrelse (uden tillæg).

Derudover er bidraget afhængigt af bidragsbetalerens økonomiske situation og en generel konkret vurdering af Familieretshuset (der førhen hed Statsforvaltningen). Som nævnt skal bidragsbetaleren normalt som minimum tjene 390.000 kr.

Du kan læse mere om satserne samt reglerne for forhøjet sats herunder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Uddannelsesbidrag SU
Betingelserne for at få uddannelsesbidrag skal være opfyldt. Fx skal barnet være 18-24 år og gå på en uddannelse. Derudover er der nogle økonomiske betingelser.

Uddannelsesbidrag satser

Hvis bidragsbetaleren tjener over en vis størrelse, kan bidragsbeløbet forhøjes – men det vurderes ud fra en konkret vurdering.

Hvis bidragsbetaleren tjener min. ca. 390.000 kr. om året, vil satsen normalt være 1.228 kr. om måneden. Hvis bidragsbetaleren tjener ca. 600.000 kr. eller derover, kan bidragsbeløbet fastsættes til +50%.

Det betyder, at hvis der er tale om 1 barn, og bidragsbetaleren tjener +600.000 kr. om året, kan bidragsbeløbet normalt forhøjes til 1.842 kr. (1.228 kr. + 50% = 1.842 kr.).

Du kan se satserne afhængigt af bidragsbetalerens årlig indkomst samt antal børn for år 2019 herunder:

Udannelsesbidrag 2019

(Uddrag fra Indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2019)

Skemaet skal forstås sådan, at hvis bidragsbetaleren tjener ca. 900.000 kr. eller derover, kan bidragsbetaleren fastsættes at skulle betale normalbidragets beløb (1.228 kr.) + 100%. Det vil sige i alt 2.456 kr. om måneden.

Satserne er vejledende, og det betyder, at Familieretshuset (det nye Statsforvaltningen) godt kan fastsætte beløbet anderledes. Familieretshuset fastsætter bidragets størrelse ud fra en konkret vurdering.

 

1498884166_Arrow_Download

BRUG FOR HJÆLP? LÆS MERE OM VORES RÅDGIVNING HER

 

Uddannelsesbidrag regler – undtagelse til at betale bidrag

Forælderen kan undgå at betale bidrag til uddannelse, hvis forælderen opfylder forsørgelsespligten ved at indbetale til – eller løbende har betalt til – en børneopsparing eller en lignende ‘uddannelsesopsparing’.

Det er et krav, at opsparingen kommer til udbetaling, når uddannelsesbidraget skal fastsættes. Fastsættes bidraget idet barnet fylder 18 år, skal udbetalingen derfor senest ske, når barnet fylder 18 år.

Det udbetalte beløbs størrelse – og ikke renteafkast – bliver modregnet pligten til at betale bidraget.

Eksempel: hvis der er opsparet 10.000 kr., og der er fastsat en pligt til at betale uddannelsesbidrag i 1 år/12 måneder, kan der normalt fastsættes en pligt for bidragsbetaleren til at betale 4.448 kr.

Regnestykket ser sådan her ud: 1.228 kr. x 12 måneder = 14.736 kr. i uddannelsesbidrag. Opsparing på 10.000 kr. udbetalt modregnes i uddannelsesbidraget. Dermed kan der være pligt til at betale 4.736 kr.

Hvis bidragsbetaleren har indbetalt til en opsparing, der overstiger det fastsatte beløb for uddannelsesbidrag, vil bidragsbetaleren normalt ikke have nogen pligt til at betale uddannelsesbidrag.

Uddannelsesbidrag fra faderen – hvis faderen er samværsforælder

Lad os tage et eksempel. Lad os sige, at faderen er samværsforælderen. Så kan det være, at faderen har en pligt til at betale et bidrag til uddannelsen – altså i tilfælde af, at faderen er samværsforælder (faderen kan lige så vel være samværsforælder som bopælsforælder, men i denne konkrete situation lad os tage eksemplet, at far er samværsforælder).

For det er de samme regler, der gælder – uanset om det er faderen eller moderen, der har pligt til at betale bidraget til uddannelsen.

Det betyder altså, at hvis faderen er samværsforælderen, skal han have en vis økonomi (minimum 390.000 kr.), medmindre faderen indbetaler til en børne- eller uddannelsesopsparing, som bliver udbetalt, når barnet fylder 18 eller 21 år.

Derudover gælder samme krav til barnets økonomi. Barnet må altså normalt ikke tjene ca. 6.000 kr. eller derover før skat om måneden.

Uddannelsesbidrag og SU

Uddannelsesbidrag og SU er relevant, fordi barnets indkomst normalt er afgørende for, om barnet kan få bidraget.

Grænsen for, hvad barnet må tjene, er på maks. 6.000 kr. om måneden inkl. SU.

Hvis barnet tjener under 6.000 kr. inkl. SU, vil barnet normalt kunne få bidrag til uddannelsen, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Det betyder, at barnet normalt ikke kan få bidrag til uddannelsen, hvis barnet får udeboende SU, fordi satsen for udeboende SU i år 2019 er på 6.166 kr.

SU’en bliver også inkluderet, hvis barnet har et fritids- eller deltidsjob ved siden af studiet. Det betyder, at hvis barnet for eksempel stadig bor hjemme og derfor får SU for 2.000 kr., må barnet normalt maks. tjene 4.000 kr. ved siden af.

Uddannelsesbidrag fradrag

Mange, der har pligt til at betale bidrag til uddannelse, spørger tit: “Er uddannelsesbidrag fradragsberettiget?

Uddannelsesbidrag er ikke fradragsberettiget.

Det betyder, at du som bidragsbetaler ikke kan trække bidraget fra i skat.

Grunden til at du ikke kan trække uddannelsesbidraget fra i skat skyldes, at du kun kan trække bidrag til børn under 18 år fra i skat. I dette tilfælde er der tale om et bidrag til unge over 18 år, og derfor er det ikke fradragsberettiget.

Det kan forvirre mange, da du godt kan få fradrag for størstedelen af børnebidrag og for eksempel også konfirmationsbidrag, hvis du skal betale dette. Men det skyldes som nævnt, at disse bidrag er til børn under 18 og derfor kan trækkes fra i skat.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Uddannelsesbidrag fradragsberettiget
Uddannelsesbidrag er ikke fradragsbrettiget og kan derfor ikke trækkes fra i skat.

Uddannelsesbidrag ansøgning

Hvis dit barn lever op til betingelserne, kan der søges om uddannelsesbidrag. Det foregår ved at lave en uddannelsesbidrag ansøgning, som foregår elektronisk på Familieretshuset hjemmeside.

Du skal logge ind med nem-ID og udfylde en blanket, hvorefter Familieretshuset vil behandle din ansøgning.

Ansøgningsfrist for ansøgning om uddannelsesbidrag

Du skal søge om uddannelsesbidrag senest 2 måneder efter den ‘bidragsudløsende begivenhed’, hvis bidraget skal fastsættes med tilbagevirkende kraft.

Hvis der søges uddannelsesbidrag senere, vil bidraget kunne fastsættes fra det tidspunkt, hvor Familieretshuset modtager ansøgningen.

Søg uddannelsesbidrag

Hvis du gerne vil søge om bidraget til uddannelse, kan du udfylde ansøgningen på Familieretshusets hjemmeside herunder:

Søg uddannelsesbidrag her.

Få gratis e-bog om samvær, forælder rettigheder og bidrag

Du kan få en gratis ‘smagsprøve’ på vores e-bog om samvær, forælder rettigheder og bidrag herunder. 

I e-bogen får du styr på:

  • Hvor meget du har ret til at se dit barn og reglerne for dette
  • Om du kan bestemme over dit barn ift. skolevalg, daginstitution, navn, bopæl osv.
  • Hvad du skal sige i Familieretshuset i forbindelse med fx en samværssag for (inkl. liste over gode argumenter)
  • Hvad du kan gøre, hvis den anden forælder ikke overholder samværet
  • Hvad der sker i Familieretten
  • Finde ud af reglerne for økonomiske bidrag som fx børnebidrag, konfirmationsbidrag og uddannelsesbidrag

 

Få svar på dine spørgsmål om uddannelsesbidrag regler

Er der noget, du er i tvivl om vedrørende uddannelsesbidrag regler? Eller bare noget om reglerne ved skilsmisse eller samvær?

Her på eJura.dk kan du få svar på dine spørgsmål om reglerne ved skilsmisse, samvær eller bidrag online eller telefonisk. Du kan derfor få hjælp, uanset hvor i landet, du befinder dig.

Der er aldrig to sager, der er ens. Derfor tager vi gerne en uforpligtende snak med dig om sagen.

Derefter får du et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at få hjælp fra os.

Hvis vi skal hjælpe dig med sagen laver vi en samarbejdsaftale, så du har prisen og arbejdets omfang på skrift, inden vi påbegynder arbejdet. Det betyder, at du ikke behøves være bange for en dyrere advokatregning, end du havde regnet med. Hvis du har et budget, kan vi skrive det ind i samarbejdsaftalen, så du ikke får en ‘uheldig’ oplevelse.

En advokat kan sagtens tage 2.500 kr. i timen, når de skal besvare dine spørgsmål. Vores timepriser er ca. det halve, men hvor lang tid der skal bruges på sagen afhænger af flere faktorer.

Få et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at hjælpe dig her:

 

1498884166_Arrow_Download

FÅ UFORPLIGTENDE TILBUD HER

 

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂

1 kommentar

  • Alexander Bojsen, uddannet jurist og cand.jur.

    Hvis du har brug for juridisk rådgivning, kan du booke rådgivning her: https://ejura.dk/raadgivning/

  • Comments for this post are closed.