Ejeraftale dokument guide ved 50/50 iværksættere

Ejeraftale dokument guide: Deadlock-situationer

Er I 2 iværksættere, som hver ejer 50% af virksomheden? Så kan det give nogle væsentlige problemer. Der kan nemlig hurtigt opstå det, man kalder for en deadlock-situation. Det bør I tage stilling til i jeres ejeraftale. 

Læs mere om, hvordan I løser deadlock-situationer ved hjælp af ejeraftalen herunder.

Hvad er en ejeraftale for noget?

En ejeraftale er en aftale mellem ejerne og ledelsen i et selskab, som regulerer det indbyrdes forhold.

Ejeraftalen kaldes også på engelsk for shareholders’ agreement. På dansk hed den tidligere en aktionæroverenskomst eller en anpartsoverenskomst, men i dag bruges ordet ejeraftale generelt, hvilket også er det ord, som bruges i selskabsloven i dag.

En ejeraftale regulerer fx emner som:

  • Hvor meget I hver især skal arbejde, og hvad I skal opnå (aktiv og loyal deltagelse)
  • Hvordan I sikrer virksomhedens immaterielle rettigheder såsom opfindelser, kildekoder osv. bedst muligt
  • Hvordan kapitalandelene skal kunne overdrages – husk fx at aftale forkøbsret i ejeraftalen
  • Hvordan udbytte skal foregå (overskudsfordelingen)

Og meget mere.

Hvorfor lave en ejeraftale?

Fordelen ved en ejeraftale er, at I har papirer på hinanden.

I forhindrer en række givne situationer i at opstå – og hvis de opstår, kan I gøre noget ved det.

Se på det som en slags forsikring. Du tegner heller ikke en ulykkesforsikring, fordi du regner med at komme ud for en bilulykke i morgen, men for en sikkerheds skyld tegner du en, hvis nu der skulle ske noget.

Du skal lave en ejeraftale for at sikre dig selv og sikre selskabet bedst muligt – hvis nu der skulle ske noget. Og tro mig, der kan meget lettere end du tror opstå problemer – især hvis det begynder at gå dårligt i selskabet osv.

I ejeraftalen kan du fx forhindre, at en af ejerne ikke gider lave mere i selskabet. Hvis det sker, kan I fx aftale, at ejeren skal overdrage sin andel i selskabet til en meget lav pris – det er også det, man kalder for en klausul om aktiv og loyal deltagelse. Læs mere om det her.

I kan også forhindre, at programmøren pludselig påstår, at den nye app var lavet i fritiden og derfor ikke tilhører jeres virksomhed. Og at programmøren smutter og laver sin egen virksomhed med den nye app, som egentlig tilhørte jeres virksomhed.

Dette kalder man også for sikring af immaterielle rettigheder.

I kan også sikre jer, at hvis nu en af ejerne skulle smutte, så skal han/hun tilbyde kapitalandelene til de øvrige ejer, før han/hun må tilbyde andelene til nogen uden for selskabet. Det er også det, man kalder for forkøbsret, og der findes flere modeller, som I skal være sikker på er den korrekte for jer.

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL EJERAFTALE HER

Ejeraftalen i forhold til vedtægterne

Ejeraftalen er kun bindende for dem, som indgår aftalen.

I modsætning til vedtægterne, der kan binde selskabet, generalforsamlingen og ejerne, skal ejerne underskrive ejeraftalen, før den er bindende over for dem.

Det kan gøres ved at lave en såkaldt ‘samtykkebestemmelse’ i vedtægterne, hvor ejere og nye ejere skal underskrive ejeraftalen for at blive kapitalejer.

Hvad er deadlock i forhold til en ejeraftale?

Mange iværksættere starter med kun at være 2 ejere. Det kan være dig og en rigtig god ven har fået en god idé, og I gerne vil føre den ud i livet og starter et selskab med jer to.

Eller det kan være dig og din partner (mand eller kone), som gerne vil starte jeres eget op.

Hvis I er 2 ejere, og I ejer 50% hver især, kan det give nogle problemer. En række afgørende beslutninger kan dermed ikke trumfes igennem, hvis den ene ikke er enig.

Et problem kan for eksempel være, hvis den ene af jer ikke vil godkende virksomhedens årsrapport. Det kan i værste fald medføre, at Erhvervsstyrelsen vil tvangsopløse selskabet.

En deadlock-situation er derfor en situation, hvor selskabet bliver “handlingslammet” på grund af uenighed og i værste fald må lukke.

I ejeraftalen bør I aftale, hvad der skal ske i disse deadlock-situationer for at undgå problemer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Deadlock i ejeraftale
En deadlock-situation handlingslammer selskabet og kan i værste fald medføre lukning. Få aftalt, hvordan I løser eventuelle deadlock-situationer i ejeraftalen.

Sådan kan I løse deadlock-situation ved hjælp af ejeraftalen

Der er flere måder, hvorpå I kan løse en deadlock-situation.

I kan for eksempel aftale:

  • Der udpeges et eller flere neutrale medlemmer til virksomhedens ledelse, som i deadlock-situationer skal have den afgørende stemme og kun varetager virksomhedens interesser bedst muligt
  • Ejerne skal deltage i mediation (med rådgivning fra en mediator, der skal forsøge at løse konflikten fredeligt)
  • Hvis der slet ikke er nogen løsning: at den ene ejer kan købe den andens kapitalandele efter en nærmere aftalt procedure og metode

Særligt sidstnævnte, hvor den ene ejer kan købe den andens andel i selskabet, skal I vurdere nærmere. Hvordan proceduren helt præcist være?

Der er nemlig flere måder at gøre det på.

Almindelig budproces

I kan aftale, at ved en deadlock-situation, der er uløselig – efter forsøg på mediation og lignende – skal løses ved en almindelig budproces.

Det foregår ved, at den iværksætter, der tilbyder den højeste pris får ret til at købe den anden ud af selskabet.

Ulempen er, at det hurtigt bliver den med flest penge på lommen, som vinder over den anden, og at kapitalandelene købes til en overpris blot for at løse en deadlocksituation.

Musefældeklausul – tilbyde til en fast pris

For at undgå at det bliver et spørgsmål om, hvem der har flest penge, kan I også løse en deadlock ved en såkaldt musefældeklausul.

Det går ud på, at den iværksætter der først ønsker at standse samarbejdet, skal tilbyde en bestemt pris for kapitalandelene til den anden iværksætter.

Hvis den den anden iværksætter takker nej til tilbuddet om at købe kapitalandelene til denne pris, kan den første iværksætter overtage virksomheden til den tilbudte pris.

Dette kaldes for en musefældeklausul eller på engelsk for en “shotgun clause” eller “russian roulette”.

Eksempel: Martin og Ole ejer 50/50 og har en deadlock-situation. De har aftalt musefældeklausul i deres ejeraftale.

Martin vil standse samarbejdet og tilbyder derfor 50.000 kr. for Oles kapitalandele. Hvis Ole takker nej, skal han købe Martins kapitalandele for samme pris – altså 50.000 kr.

Variant til musefældeklausulen

Der findes flere varianter af musefældeklausulen.

En af varianterne kaldes for “kuvertmetoden”.

Varianten går ud på, at begge de uenige kapitalejere afgiver tilbud på hinandens andel i selskabet ved at give tilbud i hver deres forseglede kuvert til en uvildig part.

Den kapitalejer, der har budt højest, har ret til at købe alle kapitalandelene.

Ejeraftale kuvertmetode ved uenighed
Kuvertmetoden med bud i kuverter kan løse deadlock-situationer.

Problemet ved disse klausuler i en ejeraftale

Problemet ved budrunder, auktioner, musefældeklausuler er, at det ikke løser problemet.

Der vil være et problem uanset hvad, og det resulterer i, at der er en af ejerne, der bliver nødt til at forlade selskabet. Derfør bør I først og fremmest forsøge at løse problemet ved mediation og lignende.

Et andet problem er, at ejerne ved, at de kan komme ud til en rimelig pris. Ejerne har også mulighed for at spekulere i hinandens økonomi. Fx kan den ene eje begynde at ‘skabe sig’ mere og blive mere problematisk for fx at få sin vilje, hvis han ved, at den anden ejers økonomi går dårligt for tiden.

Det kan også være et problem, hvis den ene part ved mere end den anden. Hvis den ene part for eksempel ved, at der kommer en stor ordre i hus i næste måned, der kan øge virksomhedens værdi, vil denne part selvfølgelig være villig til at betale mere end den part, der er uanende om den store ordre.

Man kan forsøge at løse dette ved en såkaldt “MAC-lignende klausul” (Material Adverse Change). Det betyder, at hvis der finder en stor ordre sted et vist tidsrum efter musefældeklausulen og overtagelsen af kapitalandelene, som kunne påvirke købesummen, skal det efterreguleres.

I kan også forsøge at løse en sådan situation ved at aftale, at selskabets kapitalandele skal værdisættes ud fra markedsvilkårene af en uvildig tredjepart, men der vil dog fortsat være et problem, hvis den ene ved mere end den anden kapitalejer.

Fordelen ved en musefældeklausul er dog, at den løser deadlock-situationen – og på en forholdsvis hurtig og effektiv måde, så det ikke går unødigt længe ud over selskabet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Undgå at selskabet bliver 'handlingslammet' og får håndjern på, så du ikke kan gøre noget. Du kan løse det ved at lave en ejeraftale
Undgå at selskabet bliver ‘handlingslammet’ og får håndjern på, så du ikke kan gøre noget. Du kan løse det ved at lave en ejeraftale

Hvad koster det at få lavet en ejeraftale?

Hvor meget skal man betale for at få lavet en ejeraftale?

Der findes 2 typer ejeraftaler:

  1. ‘Robotejeraftaler’
  2. Personligt skræddersyede ejeraftaler

Begge typer kan sådan set være fine.

En såkaldt ‘robotejeraftale’ laves på baggrund af et spørgeskema, som du udfylder, hvorefter et stykke software laver en ejeraftale med det samme.

Fordelen ved en robotejeraftale er, at den er billigere end den personligt lavet ejeraftale. En robotejeraftale koster typisk kun mellem 700-1.500 kr.

Ulempen er, at du ikke er helt sikker på konsekvenserne af det, som står i ejeraftalen. En anden ulempe er også, at det ikke er sikkert, at ejeraftalen tager højde for lige præcist dine behov, fx fordi du ikke har udfyldt spørgeskemaet ordentligt.

En personligt skræddersyet ejeraftale er hvor en jurist udarbejder en ejeraftale til dig.

Fordelen ved det er, at du får ‘personlig betjening’ og dermed kan få svar på alle de spørgsmål, som du har til ejeraftalen. Et menneske vil også bedre kunne afdække dine behov end et spørgeskema.

Derudover vil en jurist også kunne forklare dig konsekvenserne af de forskellige klausuler mv., som er skrevet ind i ejeraftalen.

Den eneste ulempe er, at det er lidt dyrere og måske tager en dags tid eller to at udarbejde.

En ejeraftale som er udfærdiget af en jurist – og ikke blot af et stykke software – koster 4.000-10.000 kr. (anbefales) Enkelte advokatfirmaer tager også op til 20.000 kr. for det, men det er kun, hvis du ikke kigger dig for.

En ejeraftale er dog et meget vigtigt dokument og ikke noget, hvor der bliver sparet på kvaliteten. Det anbefales klart, at du får en jurist til som minimum at kigge ejeraftalen igennem – hvis ikke også lave den for dig. 

Få hjælp til ejeraftalen

Du kan let få hjælp til at få lavet en personlig skræddersyet ejeraftale af en jurist, der kan hjælpe dig med alle dine spørgsmål og med at forklare konsekvenserne af de forskellige klausuler mv. i et letforståeligt sprog.

Du kan få et tilbud på en god ejeraftale, der tager hensyn til dine og selskabets behov og dermed sikre dig bedst muligt her:

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL EJERAFTALE HER

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂