Ejeraftale dokument guide: Forkøbsret

Har du overvejet at få lavet en ejeraftale? Hvis I er to eller mere bag en virksomhed, er det vigtigt, at I få lavet en. I bør bl.a. overveje at få aftalt det, der hedder forkøbsret i ejeraftalen.

I ejeraftalen, skal I bl.a. tage stilling til, hvad der skal ske, hvis der er en eller flere, der træder ud af ledelsen.

Hvem må købe kapitalandelene, hvis der er en eller flere der udtræder? For at undgå at der kommer en ind i ledelsen, som du ikke kan samarbejde med, skal I aftale en forkøbsret. Ellers kan dine hidtidige medejere ret til at sælge deres andele af selskabet til hvem de end vil.

Med forkøbsret kan du selv købe kapitalandelene, så du ikke risikerer at medejerne af selskabet sælger deres andele i selskabet til nogle som ikke har samme planer med selskabet osv. som dig.

Hvad er en ejeraftale?

Inden vi kommer til forkøbsretten, så lad os først og fremmest se på, hvad en ejeraftale er.

En ejeraftale er et dokument, som I skal have lavet, hvis I er 2 eller flere, når I vil starte en virksomhed. Jo før I får lavet ejeraftalen, jo bedre. Gerne også før I overhoved får et CVR-nr. osv. Ofte kan der senere opstå tvister, der kan have store konsekvenser, fordi der ikke var en klar aftale under opstartsfasen af jeres virksomhed.

En ejeraftale er en aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforholdet i selskabet, og som er indgået mellem kapitalejere. 

Det er altså en aftale, hvor ejerne og ledelsen tager stilling til, hvad der skal ske i en række forskellige situationer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ejeraftale
Har I lavet en ejeraftale? Hvis I er 2 eller flere bag en virksomhed, skal I have en ejeraftale på plads.

Ejeraftale og vedtægter

Selskabsloven tager nemlig ikke stilling til reguleringen mellem ejerne. Selskabsloven dikterer ikke fx hvor meget ejernes skal arbejde hver især.

Der er i princippet ikke nogle formkrav til en ejeraftale – i modsætning til vedtægterne. Ejeraftalen skal for eksempel ikke registreres hos Erhvervsstyrelsen eller lignende, som selskabets vedtægter ellers skal.

Til gengæld er ejeraftalen i sig selv ikke forpligtende over for selskabet. Det betyder, at ejeraftalen ikke er bindende for ejerne og ledelsen i selskabet. Derfor er ejeraftalen kun bindende mellem aftaleparterne – altså dem, som har indgået aftalen (samtykket til aftalen).

Ejeraftalen er i modsætning til vedtægterne dermed heller ikke offentligt tilgængelige. Derfor er der nogle ‘forhold’ som ejerne og ledelsen foretrækker kun skrives ind i ejeraftalen frem for i de offentligt tilgængelige vedtægter.

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL EJERAFTALE HER

Hvad skal stå i ejeraftalen?

Normalt er der flere ejeraftaler. Først og fremmest iværksætternes ejeraftale og derudover er der eventuelle investorers ejeraftale.

Ejeraftalen for iværksætterne skal laves allerede ved opstarten af virksomheden, mens ejeraftalen for investorerne først laves, når der er kontakt med en investor.

Ejeraftalen for iværksætterne (dem, der har opstartet selskabet) vil typisk indeholde bestemmelser om:

  • Ejernes økonomiske beføjelser og pligter (fortrinsrettigheder til udbytte, salgsprovenu, pligten til at bidrage med yderligere midler osv.)
  • Ejernes forvaltningsmæssige beføjelser (hvad skal der ske, hvis iværksætterne ikke er enige i noget, hvem har indflydelse, hvem deltager i selskabets ledelsesorganer osv.)
  • Ejernes dispositionsbeføjelser (ret og pligt til at sælge mv. kapitalandele til nogle uden for selskabet)
  • Misligholdelse af ejeraftalen (hvad skal der ske, hvis der er nogle, der ikke overholder ejeraftalen, skal man kunne opsige ejeraftalen, hvordan foregår tvistløsningen osv.)

Denne artikel handler om forkøbsret. For at sikre dig selv og selskabets kommende, bør du være sikker på at tage stilling til forkøbsretten.

Forkøbsret i en ejeraftale

Uanset om der er tale om en ejeraftale i mellem iværksættere (dem, der opstarter virksomheden) eller mellem investorerne, bør der tages stilling til forkøbsret.

Hvis I ikke har besluttet noget om forkøbsret, kan kapitalejerne i selskabet sælge til hvem de vil. Det betyder, at de kan sælges deres andele til nogle, som du måske slet ikke er interesseret i skal have de kapitalandele.

Hvad betyder forkøbsret?

Forkøbsret er en bestemmelse, der betyder, at en ejer ikke kan overdrage sine kapitalandele i virksomheden til andre, før kapitalendelene først har været tilbudt til de øvrige ejere i virksomheden.

Det er kun hvis disse øvrige ejere i virksomheden ikke er interesseret i at købe de tilbudte kapitalandele, at de kan sælges til nogle uden for virksomheden (det som man kalder for tredjeparter).

Hvorfor aftale forkøbsret i ejeraftalen?

Med forkøbsretten kan de øvrige ejere sikre en grad af kontrol med, hvem der har ejerandele i virksomheden.

Det er ganske normalt, at både investorer og iværksætterne aftaler en gensidig forkøbsret. Det vil sige at både eventuelle investorer samt dem, som startede virksomheden har ret til at købe kapitalandelene før de kan tilbydes til nogle uden for selskabet.

Det kan anbefales, at I i vedtægterne medtager en ‘samtykkebestemmelse’ om at ejerne og ledelsen skal underskrive ejeraftalen. Dermed kan I sørge for at ejeraftalen er juridisk bindende. 

Men hvordan skal forkøbsretten i praksis foregå?

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ejeraftale med forkøbsret for iværksættere
I starten af en virksomhed, er I alle nok enige og gode venner. Men hvad når virksomheden måske ikke bliver en succes – efter 6 måneder, 12 måneder eller måske flere år?
Uden løn i så lang tid, er det meget sandsynligt at en eller flere af ejerne vil sælge sine kapitalandele. Derfor bør I lave en ejeraftale med forkøbsret.

De 2 modeller af forkøbsret

Der findes flere modeller for forkøbsret. Modeller kan være i forskellige variationer og kan sammenkobles på forskellige måder.

De to modeller er:

  1. Forkøbsret når der er fundet en tredjepart – ejerne skal tilbydes samme vilkår som tredjeparten
  2. Forkøbsret uden der er noget konkret tilbud fra en tredjepart – forkøbsretsbestemmelsen fastslår, hvordan prisen og vilkårene skal fastsættes

1. Forkøbsret når der er fundet tredjepart

Den første model går ud på, at der først skal findes en interesseret tredjepart – altså en uden for selskabet. Tredjeparten skal herefter afgive et købstilbud.

De øvrige kapitalejere (som ikke ønsker sælge deres kapitalandele) skal herefter tilbydes at kunne købe andelene for samme pris og vilkår.

Eksempel: Jens og Charlotte har startet et selskab. De har aftalt forkøbsret model nr. 1 i ejeraftalen (forkøbsret, når der er fundet en tredjepart). Jens vil gerne sælge sin andel af selskabet.

Kurt (som ikke er en del af selskabet) vil gerne købe Jens’ andele i selskabet. På baggrund af forskellige undersøgelser og snakke med rådgivere, tilbyder Kurt at købe Jens’ andele for 100.000 kr.

Jens skal nu tilbyde Charlotte, at hun kan købe andelene for samme beløb som Kurt – altså 100.000 kr. Og hvis Charlotte gør det, kan Kurt ikke købe Jens’ andele pga. forkøbsretten.

Fordleen er, at det hele foregår forholdsvis objektivt. Der er ikke fastlagt nogle egeninteresser eller lignende. Det er udelukkende baseret på, hvad en tredjepart er interesseret i at give for kapitalandelene.

Ulempen er, at tredjeparten oftest hurtigt opgiver og aldrig kommer med et tilbud. Hvis en tredjepart er klar over en forkøbsret, vil tredjeparten være nødt til at foretage grundige undersøgelser af selskabet, indgå i forhandlinger og bruge penge på rådgivere.

Alt sammen noget som koster tredjeparten mange penge. Tredjeparten kan ende med, at det alligevel bare bliver de øvrige ejere i selskabet, som ender med at købe kapitalandelene, og så vil alle pengene og tiden brugt på undersøgelser, rådgivere og lignende være forgæves for tredjeparten.

2. Forkøbsret uden, at der er noget konkret tilbud fra tredjepart

I den anden model vil forkøbsretten finde sted lige så snart, at der er en ejer, som ønsker at sælge sine andele.

Der behøves dermed ikke være noget konkret tilbud fra en uden for selskabet (en tredjepart). Forkøbsretten vil gælde allerede, når der er en, der vil sælge.

Forkøbsretsbestemmelsen i ejeraftalen vil fastslå, hvordan prisen og vilkårene skal fastsættes.

Et eksempel på dette kan være med en uafhængig vurderingsmand med tillæg af goodwill og lignende. Det kan også være ved det, som en vurderingsmand anser for markedsværdien.

I kan også blot aftale, at det er den ejer, der sælger, der selv sætter prisen for de øvrige ejere.

Eksempel: Jens og Charlotte har et selskab. Der er aftalt forkøbsret model nr. 2 (forkøbsret uden noget konkret tilbud fra tredjepart) med en vurderingsmand. Jens vil sælge sine andele.

Jens behøves ikke at finde en tredjepart. En vurderingmand vurderer prisen og vilkårene, som Charlotte herefter skal tilbydes at købe andelene til.

Normalt vil det være sådan, at hvis der ikke er nogen, der ønsker at udnytte forkøbsretten, vil den sælgende ejer normalt have 1-3 måneder til at sælge sine kapitalandele til en tredjepart.

Fordelen er helt klart, at det er nemmere at forhandle med tredjeparter, da tredjeparterne ikke bliver afskrækket og lignende.

Øvrigt til forkøbsretten

Udover selve forkøbsretten, bør du også sørge for at få følgende aftalt i ejeraftalen, da det har relevans for forkøbsret:

  • ‘Samtykkebestemmelse’ til ejeraftalen for nye kapitalejere
  • Konkurrenceklausuler mv., der kan udelukke tredjepartskøbere at være konkurrenter
  • Mulighed for at betale for kapitalandelene via gældsbreve, som afdrages over nogle år
  • Eventuelt medsalgsret og salgsforbud

Lad os se lidt kort nærmere på det.

Samtykkebestemmelse til ejeraftalen for nye kapitalejere

I forlængelse af ejeraftalen, bør du også skrive en samtykkebestemmelse ind.

Det betyder, at kommende nye kapitalejere er tvunget til at samtykke til ejeraftalen. På den måde er du sikker på, at de også skal overholde ejeraftalen.

Husk, at hvis nye kapitalejere ikke samtykker til ejeraftalen, vil den ikke være gældende for dem. Det er kun vedtægter, der kan være bindende for kapitalejerne.

Konkurrenceklausuler mv., der kan udelukke tredjepartskøbere at være konkurrenter

Du ønsker formentlig ikke, at en kommende køber er en konkurrent, gør du?

Det kan du forsøge at undgå ved en konkurrenceklausul, der typisk udelukker, at tredjepartskøbere er konkurrenter til virksomheden.

Mulighed for at betale for kapitalandelene via gældsbrev, som afdrages over nogle år

Det kan være en god idé at give mulighed for at betale for kapitalandelene via gældsbrev, som kan afdrages over en årrække, hvis forkøbsretten udnyttes.

Andelene kan være blevet mange penge værd, og det kan være mange penge at skulle lægge for en ejer. For at undgå at muligheden for at forkøbsretten afhænger af selskabsejernes likviditet, kan det derfor være værd at overveje muligheden for at betale med gældsbrev, som betales over afdrag.

Medsalgsret og salgsforbud

Medsalgsret betyder, at hvis majoriteten (størstedelen af kapitalandelen) sælges, har de øvrige kapitalejere ret til at få solgt deres kapitalandele til samme køber for samme pris og vilkår. 

Hvis tredjeparten ikke har lyst til at købe de yderligere kapitalandele, kan ingen af kapitalandelene i så fald overdrages til tredjeparten.

En medsalgsret kan være værd at aftale i tilfælde af, at en aftalt forkøbsret ikke udnyttes på grund af, at man ikke ønsker eller fordi man ikke evner det (på grund af mangel på økonomi til at kunne købe kapitalandelene).

Salgsforbud betyder, at kapitalandele ikke kan sælges inden for en vis tidsperiode. Det kan være, at der er aftalt salgforbud i 3, 5 eller 7 år eller noget helt fjerde. Er dette aftalt, må kapitalandelene ikke overdrages i denne periode.

Hvis du driver virksomhed, kan du få flere gode råd i vores kategori “Selskabsret“.

Få lavet en korrekt ejeraftale

Har du ikke en ejeraftale endnu?

Alle selskaber bør have en ejeraftale. Få papir på hinanden, imens I er venner. På den måde er der ingen tvivl om, hvordan det hele skal foregå i forskellige situationer.

Få juridisk hjælp til at få lavet en ejeraftale her:

1498884166_Arrow_Download

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL EJERAFTALE HER

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂