Interessentskabskontrakt – komplet guide

Hvis du overvejer at stifte et interessentskab, skal du huske at få lavet en interessentskabskontrakt. En interessentskabskontrakt kaldes også en interessentskabsaftale. Det er den aftale, der bestemmer forholdet i virksomheden herunder interessentskabets drift samt interessenternes indbyrdes forhold.

Hvis du skal lave en interessentskabskontrakt, er det meget vigtigt, at du får styr på det juridiske. Når først din underskrift er på interessentskabskontrakten, er det bindende og kan få meget store konsekvenser for dig. Derudover kan emner, som I har ‘glemt’ at få med i en kontrakt også komme til at koste dig dyrt.

Det er derfor meget vigtigt, at du   får hjælp fra en rådgiver til interessentskabskontrakten i form af en advokat eller en jurist. Denne artikel kan hjælpe dig langt hen ad vejen og give dig meget viden om interessentskabskontrakt, men kan ikke erstatte professionel rådgivning. Hvis du allerede nu ved, at du vil stifte et interessentskabskontrakt og ønsker professionel hjælp, kan du indhente 3 uforpligtende tilbud på en advokat eller jurist til at udarbejde en skræddersyet interessentskabskontrakt her.

Selvom advokater har ry for at være dyre, kan der være tale om mange penge at spare i forhold til, at du i værste konsekvens kan risikere at skulle gå fra hus og hjem, hvis du ikke får juridisk assistance til at udfærdige interessentskabskontrakten. I sidste ende er det en god investering – også selvom det er et lille interessentskab.

 

FIND DEN RIGTIGE ADVOKAT HER

Med det i baghovedet kan vi gå videre og se nærmere på interessentskabskontrakten samt interessentskabet.

Hvad er en interessentskabskontrakt?

Interessentskabskontrakten er som nævnt den aftale, der ‘regulerer’ forholdet i interessentskabet. Det betyder, at den bestemmer hvad der skal/allerede ske(r) for deltagerne i et interessentskab samt selve interessentskabet.

Hvis du stifter et interessentskab, vil selskabslovgivningen ikke gælde. Der gælder nemlig et generelt princip om aftalefrihed – det vil sige, at man frit kan aftale, hvad man vil i et interessentskab.

Den eneste undtagelse til dette er, hvad der kan være “urimeligt” efter aftalelovens § 36. Denne paragraf skal forstås ud fra en konkret vurdering. Men for eksempel er det ikke urimeligt, hvis man aftaler, at en interessent hverken har ret til ferie eller løn under sygdom (dette er op til aftalefriheden mellem deltagerne i interessentskabet). Derudover gælder de almindelige juridiske retsgrundsætninger og principper for interessentskaber.

På grund af den manglende lovgivning som ellers gælder for kapitalselskaber (anpartsselskaber – ApS – og aktieselskaber – A/S), er det nødvendigt at aftale driften af virksomheden nærmere.

Det man typisk skriver ind i interessentskabskontrakten og aftaler nærmere er forhold om indskud, finansiering, hæftelse, arbejdspligt, overskudsfordeling, drift, beslutningsprocedure, tegningsret, udtræden og ophør.

Det kan med andre ord være spørgsmål som: Hvor mange penge kræver det for at kunne drive virksomheden? Hvordan skaffer vi pengene? Kræves det at alle ‘skyder’ penge ind i virksomheden, eller kan nogen undlade? Hvis nogle undlader indskud, skal overskudsfordelingen så stadig være ‘ligelig’? Eller skal overskudsfordelingen være fordelt på en anden måde? Hvem af deltagerne i virksomheden skal lave hvad?

Dette er blot nogle af de få spørgsmål, man skal tage stilling til i interessentskabskontrakten. Interessentskabskontrakter bliver ofte stiftet af få deltagere og er ofte små virksomheder med et lille budget. Derfor bliver omkostninger til hjælp med udarbejdelse af interessentskabskontrakten ofte sparet væk, da det anses for ikke at være nødvendigt samt en for stor udgift. Men som nævnt tidligere kan det kun anbefales. Hvis nogle af ovenstående spørgsmål ikke skrives ind i en aftale eller skrives ind, men til ulempe for dig, kan det som sagt komme til at koste dig rigtig dyrt.

Ved interessentskaber skal du ligeledes være opmærksom på, at du hæfter personligt med hele din formue over for eventuelle kreditorer. Hvis I derfor ikke har aftalt noget om tegningsret mv., kan en anden deltager i interessentskabets fejl komme til at gøre, at du skal gå fra hus og hjem.

 

FIND DEN RIGTIGE ADVOKAT HER

 

Inden det bliver forklaret nærmere, hvad man skal være opmærksom på i interessentskabskontrakten, er det nødvendigt at undersøge, hvad et interessentskab egentlig er. For interessentskabskontrakten baserer sig på selve interessentskabet. Hvis du allerede har styr på interessentskabet som virksomhedsform og blot ønsker at læse mere om interessentskabskontrakten, kan du springe de næste par afsnit over og ‘scrolle’ længere ned.

Hvad er et interessentskab?

Nu da du læser om interessentskabskontrakt, kan det være, du har taget stilling til, hvilket selskabsform det skal være. Du har derfor sikkert allerede læst om enkeltmandsvirksomhed, iværksætterselskab, anpartsselskab samt aktieselskab.

Der vil derfor blot være en ‘lettere’ gennemgang af interessentskabet som virksomhedsform, fordi det giver en bedre forståelse for, hvad man skal aftale i interessentskabskontrakten.

For en nærmere gennemgang af de forskellige virksomhedsformer med personlig hæftelse, kan du læse vores artikel: “Virksomhedsformer – personselskaber/personlig virksomhed”.

Men hvad er et interessentskab så?

Det er en virksomhedsform. Det vil sige en form at drive virksomhed på. Et interessentskab er en personlig virksomhed med to eller flere deltagere. Det er ligesom en enkeltmandsvirksomhed – bare med minimum 2 deltagere i interessentskabet.

Når virksomheden skal registreres hos Erhvervsstyrelsen og have et CVR-nummer, skal man vælge virksomhedsformen. De mest almindelige virksomheds-/selskabsformer er:

  • Enkeltmandsvirksomhed
  • Interessentskab (I/S)
  • Iværksætterselskab (IVS)
  • Anpartsselskab (ApS)
  • Aktieselskab (A/S)

Man hører af og til om nogle andre former som for eksempel hobbyvirksomhed (som ikke er erhvervsmæssig), kommanditselskab, S.M.B.A. osv., men disse er ikke så almindelige i Danmark og vil ikke blive nævnt yderligere i denne artikel.

De forskellige virksomhedsformer er enten med “personlig hæftelse” eller “begrænset hæftelse”. Hvad er forskellen så?

Forskellen på personlig hæftelse og begrænset hæftelse

Personlig hæftelse = man hæfter personligt med sin formue over for nogle man risikerer at skylde penge.
Begrænset hæftelse = man hæfter som udgangspunkt kun begrænset med indskuddet i selskabet (og altså ikke med sin personlige formue).

Personlig hæftelse betyder, at du hæfter personligt med hele din formue: dit hus og hjem, hvad du har på bankkontoen, din bil osv. Hvis du risikerer at skylde nogle penge (og dermed har det, man kalder en kreditor, altså en der har et tilgodehavende hos dig), vil de først og fremmest gå efter pengene i virksomheden. Hvis virksomheden ikke kan betale den, man skylder penge til (kreditoren), vil kreditoren kunne gå efter din personlige formue: altså inklusiv hus og hjem.

Personlig hæftelse kan med andre ord have nogle konsekvenser. Dermed ikke sagt, at du ikke skal vælge en virksomhedsform med personlig hæftelse. Der kan både være fordele og ulemper, som vi kommer tilbage til længere nede.

Nogle virksomhedsejere tror, at de aldrig kommer til at skylde nogen noget. Dermed kommer de ikke til at have nogle ‘kreditorer’ og dermed er det ligemeget for dem, om de vælger en virksomhedsform med personlig hæftelse eller begrænset hæftelse.

Selvom du ikke skal i banken og låne penge eller lignende, kan du dog sagtens for nogle ‘kreditorer’ på nakken. Uanset hvad din virksomhed består af, vil den ofte har en transaktion af en art. Altså, et salg, en tjenesteydelse eller lignende til en kunde. Lige så snart der er et salg indblandet, kan der også opstå kreditorer.

Hvis du for eksempel vil starte din egen lille virksomhed, hvor du masserer venner og bekendte mod at få nogle penge. Du har allerede massagebriks og massageolie, og massagen foregår i dit hjem. Du tænker: “Jeg kommer ikke til at skylde nogle noget. Jeg har, hvad jeg skal bruge og skal kun bruge noget tid mod at få penge”. Men hvad hvis kunden lige pludselig ikke er tilfreds med din massage og forlanger pengene tilbage?

Der kan med andre ord opstå kreditorer (nogle du skylder penge til), uanset hvilken virksomhed du driver. Når der er tale om, at du driver noget erhvervsmæssigt, vil der også kunne opstå skyldnere.

Ved begrænset hæftelse hæfter du som udgangspunkt kun med det, du skyder ind i selskabet. Hvis du stifter et anpartsselskab og skyder 50.000 kr. ind i selskabet til, vil skyldnerne (kreditorerne) som udgangspunkt kun kunne gå efter de 50.000 kr.

Kreditorerne kan ved begrænset hæftelse ikke gå efter din personlige formue: dit hus og hjem, pengene på din konto, din bil osv. Kun det, der er i selskabet.

Er interessentskab med personlige hæftelse?

Nu da du læser om interessentskabskontrakt, er det selve interessentskabet, der er interessant.

Et interessentskab har personlig hæftelse.

Det betyder først og fremmest, at du hæfter med hele din personlige formue (alle dine personlige ejendele, penge på din konto osv. Alt hvad der er dit).

Når du stifter et interessentskab, er der ikke noget krav til, at du skal skyde nogle penge ind i virksomheden eller bruge nogle penge. Men som nævnt kan der godt opstå skyldnere alligevel (kreditorer til din virksomhed).

I et interessentskab er man som nævnt førhen minimum to deltagere. Deltagerne kalder man som nævnt for “interessenter”.

Interessenter vil ofte (kraftigt at anbefale) indgå en interessentskabskontrakt. I kontrakten er det vigtigt bl.a. at aftale hæftelse og tegningsret. I interessentskabet kan en enhver interessent med tegningsret (det vil sige ret til at tegne på vegne af virksomheden) forpligte interessentskabet og dermed også de andre interessenter.

Eksempel: Jan og Gitte driver et interessentskab, hvor de begge har tegningsret. Gitte kontakter en leverandør og bestiller varer for 1 mio. kr. Varerne er ikke til at sælge og interessentskabet har ingen penge på kontoen. Gitte har desuden heller ikke nogen personlig formue. Nu har leverandøren et krav på 1 mio. kr., som leverandøren kan kræve at få fra Jan – også selvom det eventuelt kræver, at Jan skal gå fra hus og hjem.

Havde ovenstående eksempel været i et selskab med begrænset hæftelse (et anpartsselskab eller aktieselskab), ville leverandøren kun kunne gå efter den 1 mio. kr. i selve selskabet (kun kunne rette kravet mod selskabets formue og ikke Jan og Gittes personlige formue).

Brug for mere hjælp?

Dette er blot nogle punkter, du bør være opmærksom på, hvis du skal lave en interessentskabskontrakt. Du bør være opmærksom på meget mere end hæftelsen ved et interessentskab for eksempel arbejdsforpligtelser og lignende.

Da man hæfter personligt og solidarisk i interessentskabs – altså med hele ens private formue – er det meget vigtigt at få aftalen bag interessentskabet helt på plads.

Vi anbefaler altid, at man får juridisk hjælp til udarbejdelse af interessentskabskontrakten. Det kan være en god investering, når du når hæfter personligt og potentielt med hele virksomhedens gæld og udgifter.

Du kan få svar på dit spørgsmål til interessentskabskontrakten inden for 24 timer og for kun 599,-. Spar advokatregningen på 2.000-3.000 kr. og brug eJura.dks spørgeservice i stedet, hvor du får kompetente juridiske svar.

Du kan stille dit juridiske spørgsmål herunder:

1498884166_Arrow_Download

FÅ SVAR PÅ SPØRGSMÅL OM INTERESSENTSKABS KONTRAKT HER