Hvornår er en aftale bindende?

Hvornår er en aftale bindende? Det er den, når…

I denne artikel vil du få besvaret, hvornår en aftale er en bindende aftale. Artiklen vil omhandle lidt om den danske lovgivning på aftaleretsområdet for eksempel mundtlige og skriftlige aftaler, tilbud og accept. Hvis du er kommet ud for en aftale, som var bindende og ikke blev overholdt, anbefaler vi at kontakte en advokat (se link nederst i artiklen).

(Opdateret juli 2017). 

Kort sagt så for at en aftale er bindende for begge parter, kræves det, at:

  • der skal være fremkommet et tilbud fra tilbudgiveren
  • tilbuddet skal accepteres af acceptanten

Lidt forvirret? Bare rolig, vi forklarer. Der gælder nemlig også nogle undtagelser og flere regler om dette. Så læs med her og få hele svaret.

Tilbudgiveren og acceptanten/tilbudmodtageren

For at kunne forstå hvorvidt, der er tale om en bindende aftale, er det nødvendigt at have styr på lidt juridiske begreber.

I aftaleretten har man to begreber for de to parter/personer, der indgår en aftale sammen.

Den, der afgiver en aftale, hvilket man kan kalde afsenderen af aftalen, kaldes også for tilbudgiveren. Hvis Anders laver en aftale med en ved navn Gitte, at hun må købe min cykel for 3.000 kr., så er Anders tilbudgiveren.

Den der så modtager tilbuddet kaldes acceptanten eller tilbudmodtageren (eller mere enkelt bare modtageren). I ovenstående eksempel vil Gitte så være acceptanten, da der først er indgået en gyldig aftale ved at Gitte accepterer at købe Anders’ cykel for 3.000 kr.

Kort sagt kan det siges, at et tilbud er bindende, når den er afgivet af tilbudgiveren og kommet til tilbudmodtagerens kundskab samt bindende for acceptanten, når denne har accepteret tilbuddet.

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT MED SPECIALE I AFTALER HER

Mundtlige aftaler og skriftlige aftaler

Udgangspunktet i den dansk aftaleret er helt klart: en aftale er en aftale, og den er bindende for tilbudgiveren. I eksemplet ovenover med Anders, der tilbyder Gitte at købe en cykel for 3.000 kr., så vil aftalen være bindende for Anders.

Dette gælder uanset om Anders gør det mundtligt eller skriftligt. Han kan både spørge Gitte i telefonen, om hun vil købe hans cykel for 3.000 kr. eller han kan sende hende en SMS om det. I begge tilfælde er tilbuddet bindende for Anders.

Et tilbud er altså et løfte om noget. Løftet er en bindende viljeserklæring, man ikke bare kan løbe fra.

Noget helt andet er så, at det kan være rigtig svært at bevise en mundtlig aftale. Hvis Anders har aftalt, at Gitte må købe cyklen for 3.000 kr. mundtligt og Gitte accepterer og Anders dagen efter siger, at han ikke længere vil sælge den. Så er det den, der vil støtte ret på aftalen, der skal kunne bevise aftalens indhold og gyldighed.

Det vil altså i dette tilfælde være Gitte, der skal bevise, at Anders afgav et bindende tilbud til Gitte om at købe cyklen for 3.000 kr. Det kan måske være, at Gitte havde søster Lotte med, men hvis en sådan sag kommer for retten, hvis et videudsagn for et nærtstående have med lav bevismæssig værdi – oftest nærmest ikke nogen. Og dermed vil Gitte have meget svært ved at støtte ret på den mundtlige aftale.

Hvis du vil vide mere om mundtlige aftaler og deres gyldighed, kan du læse vores artikel, der behandler det spørgsmål lidt grundigere: Er en mundtlig aftale lige så bindende som en skriftlig?

Tilbud og opfordring til at gøre tilbud

I den danske lovgivning (aftaleloven) skelner man mellem:

  • tilbud og
  • opfordring til at gøre tilbud

Det er meget vigtigt, når man skal vurdere, om en aftale er bindende. For ved sidstnævnte, opfordring til at gøre tilbud, kan sælgeren afslå køberens opfordring til at gøre tilbud.

Ved tilbud vil sælgeren være bundet af tilbuddet. Dette står i aftalelovens § 1.

Hvad er så forskellen på tilbud og opfordring til at gøre tilbud?

Et godt eksempel er supermarkeder. Når en køber går ned i et supermarked og tager en vare ned af hylden, hvor der står en pris på, vil det som udgangspunkt (med undtagelse af åbenlyse fejlprisninger mv.) være bindende for supermarkedet.

Et supermarked afgiver altså tilbud i supermarkedet med varerne påført en pris.

Annoncer i fjernsyn for supermarkedet og deres varer vil dog som udgangspunkt blot være opfordring til at gøre tilbud. I dette tilfælde er kunden (køberen) nødt til at handle på baggrund af annoncen: køberen er nødt til at gå ned og butikken og finde de annoncerede varer, før de bliver købt. Køberen fremsætter altså tilbuddet på baggrund af annoncen.

Dette er også grunden til, at du ikke kan forlange at få tilbuddet du så i annoncen, hvis varerne er udsolgt. Annoncen er nemlig blot en opfordring til at gøre tilbud – en opfordring til køberen om at tage handling.

Derfor er sondringen mellem tilbud og opfordring til at gøre tilbud altså:

  • Tilbud er bindende (når du går ned i supermarkedet og finder varerne på hylderne med pris på)
  • Opfordring til at gøre tilbud er ikke bindende for sælgeren (annonce i fjernsynet – kræver køberen går ned i supermarkedet og handler på baggrund af annoncen)

Aftaler med forbehold

Netop ved supermarkeder og annoncer kan supermarkedet (sælgeren) sikre sig, at annoncerne blot er tale om opfordring til at gøre tilbud – så der SLET ikke er nogen tvivl.

Et eksempel på dette er for eksempel aviskatalogerne, som supermarkederne sender ud med posten mv. På disse står der oftest noget i stil med: “Med forbehold for prisfejl og udsolgte varer”.

På den måde sikrer supermarkedet sig 100%, at de blot gør opfordring til at gøre tilbud.

Lige så snart en henvendelse har sætninger som “uden forbindtlighed”, “uden obligo” eller lignende er der tale om et forbehold, der giver afsenderen beskyttelsen i form af opfordring til at gøre tilbud, som ikke er bindende alene for afsenderen.

Accept af aftalen

For at der er en helt gyldig og bindende aftale for begge parter, kræver det:

  • der skal være fremkommet et tilbud fra tilbudgiveren
  • tilbuddet skal accepteres af acceptanten

I vores eksempel ovenover vil det altså sige, at hvis Anders fremkommer med et tilbud (enten mundtligt eller skriftligt) til Gitte om, at hun må købe hans cykel for 3.000 kr., så skal Gitte acceptere dette, før der er en gyldig og bindende aftale for begge parter. Ved at Anders blot afgiver tilbuddet vil det ikke være bindende for Gitte, hun skal også acceptere ved for eksempel at sige/skrive: “Ja, tak, jeg vil gerne købe din cykel for 3.000 kr.”.

Acceptanten skal altså acceptere tilbuddet fra tilbudgiveren.

Hvis tilbudmodtageren afslår tilbuddet, vil der ikke foreligge nogen bindende aftale – aftalen vil med andre ord falde til jorden.

Det er dog vigtigt at huske på, at et accept er en bindende viljeserklæring for acceptanten, ligesåvel som tilbuddet er bindende for tilbudgiveren. Hvis Gitte accepterer og siger, at hun gerne vil købe cyklen for 3.000 kr., er det altså bindende for Gitte, og hun vil ikke bare kunne trække accepten tilbage.

Ligeledes vil Anders selvfølgelig skulle leve op til aftalen – dette kaldes også et påbud til tilbudgiveren. Anders skal naturligvis præstere efter tilbuddet og afgive sin cykel mod en pengeydelse på 3.000 kr. fra Gitte.

Aftaler med for sen accept

For at beskytte tilbudgiveren (Anders i ovennævnte eksempel med cyklen) er der en acceptfrist. Det vil sige den periode, hvor tilbudgiveren er bundet af tilbuddet. Hvis tilbudmodtageren (Gitte i ovennævnte eksempel) ikke accepterer inden for acceptfristen, vil tilbudgiveren ikke længere være bundet af tilbuddet – på grund af acceptfristen.

Tilbudsgiveren kan enten selv fastsætte en acceptfrist eller den kan følge af lovgivningen (den legale acceptfrist).

I eksemplet med Anders, der vil sælge sin cykel til Gitte, kan Anders altså give et tilbud og sige, at Gitte skal svare inden en vis dato. Dette kan man aftale, som man vil.

Hvis tilbudgiveren ikke har fastlagt nogen acceptfrist, vil acceptfristen følge af den legale acceptfrist. Det vil sige det, som loven foreskriver.

Loven skelner mellem om tilbudsmodtageren er “fraværende” eller “nærværende”. Acceptfristen er afhængig af disse to forhold.

Fraværende tilbudsmodtager legale acceptfrist

Fraværende vil sige, at man ikke har en samtidig kommunikation med hinanden.

Der kan ikke fastsættes en præcis periode, et præcist antal dage for eller lignende for acceptfristen ved en fraværende tilbudsmodtager. I loven står der, at acceptfristen skal give modtageren betænkningstid samt ‘befordringstid’, det vil sige tid til at afsende tilbuddet og accepten.

Hvor mange dage den legale acceptfrist for en fraværende tilbudsmodtager er derfor ikke helt præcis. Der er dog nogle momenter, som indgår ved fastlæggelsen af den legale acceptfrist. Det kan for eksempel være parternes status, aftalesituationens retsforhold og salget/købets værdi. Salg af en kuglepen til 2 kr. har højst sandsynlig meget kortere legal acceptfrist en salg/køb af en ny Porsche.

Nærværende tilbudsmodtager legale acceptfrist

Hvis tilbudsgiver og tilbudsmodtager har samtidig kommunikation vil tilbudsmodtageren være ‘nærværende’.

Hvis tilbudsmodtageren ikke har aftalt nogen acceptfrist følger denne af loven, den legale acceptfrist.

Ifølge aftalelovens § 3, stk. 2 skal det accepteres straks, hvis det foregår mundtligt. Det betyder, at hvis tilbudsmodtageren ikke accepterer med det samme vil tilbuddet blive afslået. Tilbuddet vil altså bortfalde, hvis tilbudsmodtageren ikke accepterer straks.

Med eksemplet ovenover betyder det altså, at hvis Anders skriver en e-mail til Gitte om salg af cyklen, så får Gitte efter den legale acceptfrist tid til først og fremmest at nå at læse e-mailen og derudover tænke over, om hun vil acceptere og sidst, men ikke mindst tid til at sende e-mailen af sted om accept/afslag af tilbuddet.

Hvis Anders mødes med Gitte og tilbyder hende af købe cyklen, skal Gitte som udgangspunkt svare med det samme – ellers vil det anses som at være et afslag på tilbuddet efter aftaleloven og så vil den således ikke længere være bindende for Anders længere.

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT MED SPECIALE I AFTALER HER

For sen accept som nyt tilbud

Uden at det skal blive alt for teknisk rent juridisk er det dog også lige værd at tage med, at hvis accepten sker for sent, betragtes det som et nyt tilbud.

I eksemplet med Anders og Gitte og salg/køb af cyklen har Gitte måske fået til 1/2-2015 til at acceptere, om hun vil købe cyklen. Hvis Gitte først svarer på tilbuddet d. 5/2-2015, at hun gerne vil købe cyklen betragtes dette som et nyt tilbud.

Det betyder, at det svarer til, at Gitte på ny spørger d. 5/2-2015: “Må jeg stadig godt købe din cykel?”. Dette er altså et nyt tilbud fra Gitte, som Anders kan vælge at acceptere/afslå.

På den måde bliver rollerne altså byttet lidt rundt, hvis der sker for sen accept. Herefter er der nemlig tale om et nyt tilbud og den oprindelige tilbudsgiver bliver omvendt til en tilbudsmodtager, der kan vælge at acceptere/afslå nu da der er tale om et nyt tilbud.

Hvad gør man, hvis en person ikke overholder en bindende aftale?

Hvis du efter at have læst denne artikel indtil videre mener, at der er nogen, der ikke overholder den aftale, som ellers er bindende, vil vi anbefale, at du hurtigst muligt kontakter en advokat.

Husk på, at hvis en aftale er bindende er den bindende. Hvad end det er et lille købsforhold om en brugt cykel til 1.000 kr. eller en helt ny bil til mange hundrede tusinde kroner.

Få en advokat til at vurdere, om der er tale om en god sag. Fremlæg sagen bedst muligt med al kommunikation mellem dig og den anden aftalepart med datoer og lignende.

Du kan overveje tre dygtige advokater, der har specialiseret i aftaleret på www.Agera.dk. Her kan du få tre tilbud fra tre forskellige advokater, som er eksperter inden for området og vil kunne hjælpe dig med din sag. Det er helt uforpligtende, og du bestemmer selv, om du vil vælge at bruge en af de tre advokater eller ej.

FIND EN DYGTIG ADVOKAT HER

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂