Arveklasser guide

Arveklasser – SÅDAN arver de efterladte efter arveloven år 2019

Arveklasser – sådan er de ifølge arveloven. Det kan være svært at gennemskue arverækkefølgen. Tildelingen af arven afhænger af, om er er lavet testamente eller ej. Hvis der ikke er lavet testamente, vil arven blive tildelt efter reglerne i arveloven om arveklasserne.

Læs med herunder.

Hvis du har brug for hjælp til at oprette testamente, kan vi på eJura.dk hjælpe dig. Vi har et stort netværk af advokater og jurister, som kan give dig et tilbud. Vi kan derfor finde den helt rette advokat eller jurist til den helt rette pris. Det er selvfølgelig 100% uforpligtende, så du bestemmer selv, om du ønsker at tage imod tilbuddet eller ej.

Få tilbud på udarbejdelse af testamente her.

Læs hele artiklen herunder.

Arveklasser kort fortalt

Arveloven inddeler arvinger i 3 såkaldte ‘arveklasser’.

Princippet i arveloven er, at hvis der ikke er nogle arvinger i arveklasse 1, går arven videre til arveklasse 2. Hvis der heller ikke er nogle arvinger i arveklasse 2, går arven videre til arveklasse 3.

Hvis der heller ikke er nogle arvinger i arveklasse 3 går arven til statskassen.

Arveklasserne er derfor afgørende for arverækkefølgen. Du kan kun ændre denne arvefordeling, hvis du opretter testamente.

Se vores video på 1.55, der forklarer om arveklasser her:

(Artiklen fortsætter under videoen…)

 

Læs mere om de 3 arveklasser herunder.

De 3 arveklasser

Der er 3 arveklasser i arveloven. Det er kun, hvis der ikke er nogle arvinger tilbage i den ene arveklasse, at arven går videre til næste arveklasse.

Hvis der er 1 person, der allerede er afgået ved døden i 1. arveklasse på dødstidspunktet, betyder det dog ikke, at denne del af arven går videre til næste arveklasse. Det er KUN, hvis der slet ikke er nogle arvinger tilbage i hele arveklassen, at arven går videre.

Arveklasserne er:

  1. arveklasse: ægtefælle, børn og børnebørn
  2. arveklasse: forældre, forældres børn (afdødes søskende) og forældres børnebørn
  3. arveklasse: bedsteforældre og bedsteforældres børn

Du kan læse uddybende om reglerne for arvens rækkefølge efter arveloven herunder.

1. arveklasse

Første arveklasse er ægtefælle, børn og børnebørn.

  • Ægtefælle arver 50%
  • Børn arver ligeligt 50%
  • Hvis 1 barn er afgået ved døden, men der er børnebørn, arver børnebørnene ligeligt dette barns andel
  • Hvis der slet ikke er børn, arver ægtefælle 100%

Hvis der enten er ægtefælle, børn eller børnebørn vil arven med andre ord tildeles dem.

Vær opmærksom på, at samlevende (ugifte) ikke arver efter hinanden! Der skal i stedet oprettes fx udvidet samlevertestamente, hvis du ønsker, at din kæreste skal arve efter dig.

Hvis der hverken er ægtefælle eller livsarvinger (børn, børnebørn osv.), vil arven gå videre til 2. arveklasse.

2. arveklasse

Anden arveklasse er forældre, forældres børn og forældres børnebørn.

  • Forældre arver 50/50, hvis de lever på dødstidspunktet
  • Hvis 1 af forældrene er afgået ved døden, arver denne forælders børn (afdødes søskende og halvsøskende) denne andel ligeligt
  • Hvis begge forældre er afgået ved døden, arver forældernes børn ligeligt
  • Hvis afdødes søskende ikke lever længere, arver afdødes eventuelle søskendebørn (niecer og nevøer)

Anden arveklasse er derfor kort fortalt afdødes forældre og deres livsarvinger. Hvis der heller ikke er nogle forældre, søskende eller niecer og nevøer i live, vil arven gå videre til tredje arveklasse.

3. arveklasse

Tredje arveklasse er afdødes bedsteforældre og deres børn.

  • Bedsteforældre på både moderens og faderens side arver ligeligt
  • Er én af bedsteforældrene afgået ved døden, arver dennes børn

Fætre og kusiner (bedsteforældrenes børnebørn) arver ikke! Hvis der hverken er nogle arvinger i første, anden eller tredje arveklasse går arven til statskassen.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Hvem arver din formue
Hvem arver din formue efter dig? Hvis du ikke har lavet testamente, afhænger det af, om du er enlig eller gift, og om du har børn eller ej. Arven bliver nemlig fordelt efter arvelovens arveklasser.

Sådan ændrer du arverækkefølgen

Ønsker du at ændre fordelingen af arven?

Dette kan nemt gøres ved at oprette et testamente. Med testamentet kan du ændre arven, så den ikke tildeles efter arvelovens arveklasser, men i stedet som du ønsker det. Du kan dog ikke ændre ved tvangsarven. Du kan læse om tvangsarv i næste afsnit.

En årsag til at ændre arvefordelingen kan for eksempel være, at du ønsker at begunstige din ægtefælle med mere end 50%, og du har livsarvinger (børn eller børnebørn). På den måde kan din ægtefælle bedre klare sig efter din død og behøves ikke at gå fra hus og hjem.

I testamentet kan du også tage stilling til, om arven skal være særeje, om visse arvinger skal have fortrinsret, om arven skal båndlægges, om en del af arven skal gå til en velgørende organisation, hvad der skal ske med dine profiler på de sociale medier, om der skal være en hilsen og meget mere.

Du er velkommen til at tage kontakt til os, hvis du ønsker hjælp til at oprette testamente.

Som nævnt kan du dog ikke testamentere udover tvangsarven. Læs om arveregler for tvangsarv herunder.

Arveregler tvangsarv

Hvis du ønsker at ændre tildelingen af din arv, så den er anderledes end arvelovens arveklasser, kan du godt gøre det. Du kan dog ikke ændre på den såkaldte ‘tvangsarv’.

Hvad er tvangsarv så?

Det er en procentdel, som du ikke kan ændre ved. Dine tvangsarvinger skal have deres tvangsarv – uanset, hvad du har skrevet i dit testamente.

Tvangsarvinger er:

  1. Din ægtefælle og
  2. Dine livsarvinger (børn, børnebørn osv.)

Tvangsarv er på 25 procent. Tvangsarv procent betyder derfor, at 25% af din arv skal gå til tvangsarvinger (dog maksimalt omkring 1 mio. kr. – dette er dog ikke så relevant for mange).

Tvangsarven bliver fordelt mellem tvangsarvingerne. Hvis du har ægtefælle og børn, kan du på grund af reglerne om tvangsarv højst bestemme, at din ægtefælle skal have 7/8.

Det skyldes, at tvangsarven på 1/4 bliver fordelt mellem din ægtefælle og med halvdelen af tvangsarven til hver. Livarvingerne skal derfor have halvdelen af tvangsarven, det vil sige 1/8.

Hvis du ved en fejl laver testamente, som ikke tager højde for reglerne om tvangsarv, vil dette være ugyldigt! Få derfor en jurist eller advokat til at hjælpe dig med testamentet, hvis du vil være 100% sikker på testamentets gyldighed.

Mange spørger ofte, hvordan arv efter forældre og søskende sker, hvis der ikke er lavet testamente. Det kan du læse om herunder.

Arv efter forældre

Hvad arver jeg efter min far eller mor?“, tænker du måske.

Arv efter forældre afhænger af om der er lavet testamente eller ej.

Hvis der ikke er lavet testamente, vil arven fordeles efter arvelovens regler om arveklasser. Som du kunne læse længere oppe i denne artikel vil arven blive delt efter 1. arveklasse. Det er kun, hvis der slet ikke er nogle arvinger tilbage i 1. arveklasse, at arven går videre til næste arveklasse.

I 1. arveklasse bliver arven tildelt således:

  • 50% til ægtefælle
  • 50% til børn (ligelig fordeling mellem børnene)
  • Hvis én af børnene er afgået ved døden tildeles denne andel af arven dennes børn
  • Hvis ægtefællen også er død arver børnene ligeligt hele arven, hvis alle børnene er i live

Hvis der ikke er lavet testamente afhænger din arv efter far eller mor af, hvorvidt din fars eller mor har en ægtefælle. Hvis ikke skal arven fordeles ligeligt mellem børnene (både halv- og helsøskende). Hvis én af børnene er afgået ved døden, skal dennes børn (din mors eller fars børnene) arve denne andel. Hvis barnet ikke har nogle børn skal arven dog deles ligeligt mellem børnene.

Hvis der er lavet testamente skal du dog altid som minimum have 1/8 af arven, som fordeles mellem øvrige børn osv. Det skyldes reglerne om tvangsarv, da livsarvinger er tvangsarvinger.

Arveret søskende

Søskende arver ligeligt, medmindre der er lavet testamente om andet.

Hvis din mor eller far er afgået ved døden, og din mor/far ikke har nogen ægtefælle, skal søskende dele arven i mellem sig.

Hvis din mor eller far er afgået ved døden og har en ægtefælle, skal ægtefællen have 50% af arven og børn 50%. Børnene (dine eventuelle søskende) skal dele arven (de 50%) ligeligt i mellem sig. Hvis én af dine søskende er afgået ved døden vil denne eventuelle børn træde i dets sted.

Det er kun, hvis der ikke er nogle søskendebørn, at søskende arver ligeligt, selvom én af dine søskende er afgået ved døden.

Du kan også læse mere om arvedelingen i vores artikel om, hvem arver hvad.

Har du brug for hjælp til at oprette testamente? Så læs med herunder.

Få tilbud på hjælp til at oprette testamente

Vil du have hjælp til at udarbejde et testamente?

Så kan vi på eJura.dk hjælpe dig med at finde den rette advokat eller jurist, som derefter kan give dig et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste.

Udfyld formularen herunder. Derefter kontakter vi dig for at snakke om dine behov. Når det er gjort, kontakter vi vores advokatnetværk og finder den bedste advokat eller jurist til dine behov. Advokaten/juristen kontakter dig derefter direkte og oplyser om pris og indhold af tilbuddet.

Du bestemmer selv, om du ønsker at benytte dig af tilbuddet eller ej. Det er dermed 100% uforpligtende.

Få et uforpligtende tilbud på udarbejdelse af testamente m.v. - lad eJura.dk hjælpe med at finde den rette advokat/jurist.
1 Beskriv din sag
2 Dine behov
3 Kontaktoplysninger
  • Du behøver ikke bruge lang tid på at beskrive sagen. Du vil blive kontaktet af eJura.dk for at validere din sag og som finder en advokat med speciale i testamenter til dig.

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂