Båndlagt arv

Båndlagt arv – få styr regler for båndlæggelse af arven her

Båndlagt arv. Hvad er det? Hvordan sker båndlæggelse af arv? Hvilke regler i der i bl.a. arveloven omkring arv, der er båndlagt?

Det og meget mere kan du læse mere om i denne artikel.

Båndlæggelse er relevant for dig, hvis du ønsker at sikre, at arven bliver brugt så fornuftigt som muligt. Hvis du ikke båndlægger arven, vil den automatisk blive udbetalt, når arvingen fylder 18 år og blive brugt til det, som arvingen ønsker.

Du kan dog vælge at båndlægge arven, så arven først kommer til udbetaling, når arvingen fylder for eksempel 23 år, eller når arvingen flytter hjemmefra. Du har også mulighed for at øremærke arven til bestemte formål som fx møbler, studiebøger eller lignende.

Husk, at vi gerne hjælper med at lave testamente med båndlæggelse af arv. Vi laver testamenter for 2.999 kr. inkl. ubegrænset rådgivning og papirer til notaren.

Kontakt os her for at få lavet testamente.

Læs hele artiklen herunder.

Båndlagt arv – kort fortalt

Båndlagt arv er en god måde at forsøge at sikre, at dine livsarvinger ikke forspilder arven for eksempel på fest eller lignende. Båndlæggelsen af arven kan ske på flere måder. For eksempel kan det bestemmes ved testamente,

  • at arv kan båndlægges, indtil arvingen fylder 23 eller 25 år eller for eksmempel,
  • at arven skal udbetales ved bestemte begivenheder. For eksempel kan arven båndlægges, indtil arvingen flytter hjemmefra og i det tilfælde ‘øremærkes’ til møbler, indskud og lignende i den forbindelse

Hvis du ikke båndlægger arven, vil den automatisk blive udbetalt til dine arvinger, når de er myndige, det vil sige, når de fylder 18 år.

Arvelovens regler blev i den nye arvelov noget ændret. Reglerne, som er nævnt i denne artikel, gælder, når arveladeren er død 1. januar 2008 eller senere.

Se vores video på 2.22, der forklarer om båndlagt arv her:

(Artiklen fortsætter under videoen…)

 

Hvad er båndlagt arv så helt præcist?

Båndlagt arv er dermed arv, der tilhører arvingen med den begrænsning, at arvingen ikke kan disponere over arven, så længe båndlæggelsen varer.

Kreditorer mv. kan ligeledes heller ikke gå efter den båndlagte arv. Hvis en arving for eksempel har gæld, kan båndlæggelsen være med til at sikre, at arven ikke blot betaler til dem, arvingen skylder penge. Det er først, når båndlæggelsen ophører, at dem, som arvingen skylder penge til, kan gå efter pengene til betaling af gælden.

Arvingen kan med andre ord ikke råde over båndlagt arv og kan derfor hverken sælge, bortgive, pantsætte eller på anden måde disponere over den båndlagte arv, indtil båndlæggelsen ophører.

Arvingen kan dog normalt hæve eventuelle renter af den båndlagte arv, selvom båndlæggelsen ikke er ophævet.

Hvilke regler er der om båndlæggelse af arv kort fortalt?

Reglerne om båndlæggelse af arv betyder kort fortalt, at:

  • Tvangsarv kan båndlægges, indtil arvingen fylder 25 år
  • Båndlæggelsen kan blive tilsidesat, hvis det ‘er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener noget rimeligt formål
  • Båndlagt arv er skilsmissesæreje, men dog fuldstændigt særeje, hvis arvingens ægtefælle dør før arvingen, medmindre andet bestemmes i testamentet
  • Ægtefællens tvangsarv kan ikke båndlægges

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Båndlæggelse af arv
Med båndlæggelse af arven kan du bedre sikre, at arvingerne ikke bruger pengene på fest og ballade. Du kan for eksempel bestemme, at arven først skal komme til udbetaling, når arvingen fylder 25 år.

Men hvordan kan du sikre, at visse dele af din arv bliver båndlagt? Læs med herunder.

Båndlæggelse af arv – sådan gør du

Hivs du ønsker båndlæggelse af dele af din arv, skal du lave bestemmelse om det ved testamente.

Du skal dermed gyldigt skrive ind i testamentet, at du ønsker at båndlægge arven. I den forbindelse skal du også skrive ind, hvornår båndlæggelsen skal ophøre. Det kan du læse mere om herunder.

Vi anbefaler, at du laver notartestamente. Et notartestamente bliver opbevaret hos notarialkontoret og vil automatisk komme frem, når du afgår ved døden, så testamentet aldrig bliver væk eller lignende. Der skal laves særlige papirer, hvis du ønsker at lave notartestamente.

Vi hjælper gerne med at lave notartestamente samt hjælpe med eventuel båndlæggelse af arv. Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Du kan vælge i mellem flere muligheder/typer for båndlæggelse, når du skal lave testamente. Du kan læse om mulighederne/typerne herunder.

Båndlagt arv muligheder

Du kan vælge flere former for båndlæggelse. Du kan for eksempel bestemme, at båndlæggelsen skal ske, indtil arvingen fylder 23 eller 25 år. Eller det kan være, hvis en bestemt begivenhed indtræder. Det kan være, hvis arvingen flytter hjemmefra, eller arvingen bliver færdig med uddannelse.

Du har ligeledes mulighed for at bestemme, at arven skal gå til visse formål – altså øremærke arven. Hvis du ønsker det, kan du også bestemme, at arven skal udbetales månedsvis i rater.

Du kan altså i testamentet bestemme:

  1. Båndlagt arv indtil arvingen fylder xx år
  2. Båndlagt arv ved begivenhed eller ‘milepæl’
  3. Båndlagt arv udbetalt månedsvis
  4. Øremærket båndlagt arv

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Båndlagt arv kan ske på flere måder. Du kan vælge, at arven skal udbetales, når arvingen når en bestemt alder, når der sker en bestemt begivenhed eller kan udbetales månedsvis.

Lad os se nærmere på mulighederne herunder.

1. Båndlagt arv indtil arvingen fylder xx år

Mange vælger at båndlægge arven, indtil arvingen når en bestemt alder.

Det kan være, at du ønsker, at arvingen først får udbetalt arven, når arvingen fylder 23 år eller 25 år. Dog højst til arvingen fylder 25 år.

Med en aldersbestemt båndlæggelse af arven kan du bedre sikre, at arven ikke bliver brugt ufornuftigt, fordi arvingen måske ikke disponerer fornuftigt over arven, når arvingen ikke er så gammel endnu.

Alternativt kan du vælge at båndlægge arven, indtil en bestemt begivenhed indtræffer – fx indtil arvingen er flyttet hjemmefra eller færdig med studiet. Læs mere herunder.

2. Båndlagt arv ved begivenhed eller ‘milepæl’

Du kan vælge at båndlægge arven, indtil en bestemt begivenhed eller ‘milepæl’ har fundet sted.

En mulighed kunne være at båndlægge arven, indtil arvingen flytter hjemmefra eller er færdig med studiet. Det kan for eksempel være en ‘belønning’ for, at arvingen har klaret en bestemt uddannelse eller andet.

Båndlæggelse af arv indtil en bestemt begivenhed har fundet sted kan eventuelt også kombineres med at øremærke arven fx til indskud til bolig eller møbler. Det kan du læse mere om længere nede.

3. Båndlagt arv udbetalt månedsvis

En mulighed kan også være at båndlægge arven, så den kun bliver udbetalt i mindre rater fx hver måned eller hvert år.

Du kan for eksempel vælge:

  • Arven udbetales med 10% hver måned fra arvingen er fyldt 21 år eller
  • Arven udbetales med 20% hvert år på arvingens fødselsdag fra arvingen fylder 18 år

Du kan selv vælge, hvor meget af arven, der skal udbetales, så længe båndlæggelsen ikke er i strid med andre regler om fx aldergrænsen på de 25 år.

Derudover kan du også vælge at øremærke arven til bestemte formål. Læs mere herunder.

4. Øremærket båndlagt arv

En anden måde at undgå, at arvingen bruger arven på ufornuftige formål, kan være at øremærke arven.

Du kan i testamentet bestemme, at arven skal bruges på bestemte prædefinerede formål. Det kan for eksempel være, at arven skal gå til:

  • Indskud til bolig
  • Møbler eller andet inventar i boligen
  • Studiebøger eller andet uddannelsesrelateret
  • Eller noget helt fjerde

Det er blot vigtigt, at det bliver skrevet korrekt ind i testamentet. Husk, at vi gerne hjælper dig med at lave testamente, hvor du får båndlagt arven juridisk korrekt. Kontakt os her for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Reglerne for tvangsarv og friarv

Du skal være opmærksom på reglerne for tvangsarv.

Tvangsarven er 25% af din formue, som skal gå til dine tvangarvinger. Tvangsarvinger er:

  • Din eventuelle ægtefælle
  • Dine eventuelle livsarvinger (det vil sige dine børn og eventuelle børnebørn)

Vær opmærksom på, at på grund af reglerne for tvangsarv, kan du kun båndlægge arven indtil livsarvingerne fylder 25 år. Du kan IKKE båndlægge tvangsarven til din ægtefælle. Friarv kan dog godt båndlægges i længere tid ind indtil arvingen fylder 25 år – fx indtil arvingen bliver 30 år eller lignende.

Har du brug for mere hjælp? For eksempel til at oprette testamente? Så læs med herunder.

Få hjælp til testamente og båndlagt arv her

Brug for hjælp til at lave testamente fx med båndlagt arv?

Så kan vi på eJura.dk hjælpe dig.

Vi kan lave testamente med ubegrænset rådgivning til en fast pris. Vi anbefaler notartestamente og hjælper også med at lave de nødvendige papirer til notaren samt få bestilt tid til notaren.

Prisen er fast 2.999 kr. inkl. moms og bliver derfor ikke dyrere hos os, uanset hvor mange spørgsmål du har, og hvor lang tid vi bruger på testamentet. Du skal blot betale 300 kr. i retsafgift til notaren udover salæret til os.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med for eksempel testamenter?

Så kontakt os herunder:

 

1498884166_Arrow_Download

FÅ HJÆLP TIL AT OPRETTE TESTAMENTE HER

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂