Hvem arver hvad guide

Hvem arver hvad? – få styr på arvereglerne år 2019 HER

Hvem arver hvad? Hvordan er arverækkefølgen, og hvem har arveret? Hvad står der i arveloven i år 2019 om dette? I denne artikel kan du læse om, hvem der skal arve hvad ifølge reglerne i den nye arvelov.

Hvis du ønsker at ændre på, hvem der skal arve, kan du lave et testamente. Vi hjælper gerne med at oprette et testamente. Vi tager 2.999 kr. for at udarbejde testamentet – og det er inkl. ubegrænset rådgivning pr. telefon eller e-mail om arvereglerne og testamentet.

Kontakt os her for at få hjælp til at lave testamentet.

Læs hele artiklen herunder.

Hvem arver hvad?

Har du gået og tænkt: “Hvem arver hvad?”

Det er fornuftigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvem der skal arve efter dig. Arvereglerne står i arveloven. Hvis der ikke er lavet noget testamente, vil arven blive fordelt efter arvelovens regler.

Arveloven giver dig dog mulighed for at ændre på arven ved at oprette testamente. I hvert fald for den del af arven, man kalder for ‘friarv‘. Det vil sige den del, der ikke er tvangsarv.

Hvem der arver hvad afhænger først og fremmest af, om der er lavet testamente eller ej.

Lad os først kigge på, hvem der arver efter dig, når der ikke er lavet testamente.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Hvem arver din formue
Hvem arver din formue efter dig? Hvis du ikke har lavet testamente, afhænger det af, om du er enlig eller gift, og om du har børn eller ej.

Hvem arver hvad, når der ikke er lavet testamente

Hvis der ikke er lavet noget testamente, vil arven blive tildelt efter arvelovens regler.

Arvens tildeling vil afhænge af, om du er:

  1. Enlig med/uden børn
  2. Gift med/uden børn
  3. Samlevende med/uden børn

Se vores video på 1.55, der forklarer om arveklasser her:

(Artiklen fortsætter under videoen…)

 

Læs mere om de 3 arveklasser herunder.

Herunder vil du kunne læse nærmere om de 3 situationer.

1. Enlig med/uden børn

Hvis du er enlig (ikke gift), vil arven blive tildelt efter arvelovens arveklasser og dermed arvelovens arverækkefølge.

Som enlig er arveklasserne således:

  1. Dine livsarvinger: børn, børnebørn osv.
  2. Dine forældre og evt. dine forældres livsarvinger (dine søskende og deres børn, hvis 1 eller begge af dine forældre er døde)
  3. Dine bedsteforældre og dine bedsteforældres børn (fætre og kusiner arver dog ikke)

Hvis der er arvinger i den ene arveklasse, så vil de arve. Hvis der ikke er nogle arvinger i arveklassen, så vil hele arven gå videre til næste arveklasse, men det er kun, hvis der slet ikke er nogle arvinger i den forrige arveklasse.

Hvad betyder dette så helt præcist?

Lad os tage den arveklasse for arveklasse.

1. Dine livsarvinger: børn, børnebørn osv.

Arven vil i 1. arveklasse være:

  • Dine børn vil arve 100% efter dig
  • Hvis 1 af dine børn er døde, vil børnebørn træde i dets sted

Hvis du efterlader et barn eller børn, vil de arve 100% efter dig. Hvis du har flere børn, vil de arve ligeligt.

Hvis 1 barn er afgået ved døden, vil dine eventuelle børnebørn træde i dets sted og arve dette barns arv ligeligt.

2. Dine forældre og evt. dine forældres livsarvinger

Hvis du slet ikke har nogle livsarvinger (børn eller børnebørn), vil arven gå videre til næste arveklasse, nemlig dine forældre. Dine forældres livsarvinger vil træde i forældrenes sted, hvis en eller begge af dine forældre er døde.

Arven i 2. arveklasse vil være:

  • Forældre 50/50
  • Hvis 1 er død, træder forælderens livsarvinger i dets sted (dine søskende, og hvis de er døde, deres livsarvinger)
  • Hvis begge forældre er døde arver søskende 100%, og hvis de er døde, deles arven mellem dine søskendes børn

Dine forældre vil altså arve ligeligt efter dig (50% til hver), hvis de begge er i live (og du ikke selv har nogle livsarvinger).

Hvis 1 af dine forældre er afgået ved døden, træder denne forælders barn/børn i stedet for forælderen og arver denne arv ligeligt. Det vil sige, at hvis 1 af dine forældre er afgået ved døden, fx din mor, arver din far 50% og din mors børn (dine søskende) 50% ligeligt.

Har din ene forælder ikke andre livsarvinger end dig (hvis du ikke har nogle søskende, og dine eventuelle søskende heller ikke har nogle børn osv.), arver den anden forælder 100%.

Hvis du hverken har nogle livsarvinger, forældre, søskende eller nevøer/niecer (søskendes børn) osv., vil arven gå videre til den tredje arveklasse.

3. Dine bedsteforældre

Den tredje arveklasse er dine bedsteforældre.

Bedsteforældrene arver:

  • 50% til bedsteforældrene på din fars side
  • 50% til bedsteforældrene på din mors side

Hvis én af bedsteforældrene er døde, træder dennes børn i dets sted.

Dog vil dine bedste forældres børnebørn ikke arve. Hvis vi er nede i 3. arveklasse, og alle dine bedste forældre er døde, og dine bedsteforældres børn også er døde, vil der ikke være nogle arvinger, da fætre og kusiner ikke arver. Dermed vil statskassen få din arv, medmindre du har lavet testamente

Hvis du ønsker en anderledes fordeling end arvelovens arverækkefølge, skal du lave testamente.

2. Gift med/uden børn

Hvis du er gift (eller registreret partnerskab), er arverækkefølgen anderledes.

Arveklasserne hvis du har gift (eller registreret partnerskab) vil være:

  1. Din ægtefælle og dine livsarvinger
  2. Derefter de almindelige arveklassers rækkefølge

De almindelige arveklasser er efter arveloven:

  1. Dine livsarvinger: børn, børnebørn osv.
  2. Dine forældre og evt. dine forældres livsarvinger (dine søskende og deres børn, hvis 1 eller begge af dine forældre er døde)
  3. Dine bedsteforældre og dine bedsteforældres børn (fætre og kusiner arver dog ikke)

Det betyder, at hvis du har livsarvinger (børn eller børnebørn) vil arven tildeles 50% til din ægtefælle og 50% til dine livsarvinger. Hvis du ikke har nogle livsarvinger (børn eller børnebørn) vil ægtefællen arve 100%.

Hvis du hverken har ægtefælle eller livsarvinger, vil dine forældre arve, og arven vil herefter blive tildelt efter arvelovens regler.

Hvis du ønsker en anden fordeling, skal du oprette testamente. For eksempel kan du ændre fordelingen, så ægtefællen arver op til 87,5%, selvom der er livsarvinger (resten er tvangsarv).

Udover at kunne ændre fordelingen, er det ligeledes en god idé at oprette testamente for fx at kunne bestemme, at

  • arven skal være særeje (så den ikke skal deles, hvis arvingen bliver skilt)
  • der skal være mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvis arvingen har barn/børn uden for ægteskabet
  • arven skal være båndlagt (fx udbetales først, når livsarvingen er 23 år eller lignende)
  • hvem der skal have forældremyndigheden, hvis begge ægtefæller afgår ved døden (kaldes også børnetestamente)
  • du ønsker andre skal arve fx en organisation (Red Barnet, Dyrenes beskyttelse eller lignende) eller en nær ven

Og meget mere. Vi udarbejder testamente for 2.999 kr. Kontakt os her for at få oprettet et testamente.

3. Samlevende med/uden børn

Samlevende arver ikke efter hinanden!

Det gælder, uanset hvor længe I har været sammen, hvor længe I har boet sammen, om i har børn osv.

Det er kun, hvis I har lavet testamente (udvidet samlevertestamente eller gensidigt samlevertestamente), at I arver efter hinanden.

Hvis der ikke er lavet testamente som samlevende, vil arven blive tildelt efter arveklasserne i arveloven. Det vil sige:

  • Dine livsarvinger: børn, børnebørn osv.
  • Dine forældre og evt. dine forældres livsarvinger (dine søskende og deres børn, hvis 1 eller begge af dine forældre er døde)
  • Dine bedsteforældre og dine bedsteforældres børn (fætre og kusiner arver dog ikke)

Osv.

Det kan betyde, at din kæreste er nødt til at gå fra hus og hjem for at kunne betale arven til dine livsarvinger eller dine forældre. Og ønsker du, at din kæreste er nødt til det, og slet ikke kommer til at arve noget?

Hvis I har boet sammen i min. 2 år eller har fælles barn/børn (eller fælles barn/børn på vej), kan I lave et udvidet samlevertestamente. Med dette testamente kan I nedbringe boafgiften (arveskatten) fra 36,25% til 15%. Udover I skal have boet sammen i min. 2 år eller have fælles barn/børn osv., skal testamentet være gensidigt. Det betyder, at I begge skal underskrive testamentet. Dog er der ikke nogle krav om, at I begge skal begunstige hinanden – din kæreste kan sagtens vælge, at arven skal tildeles efter arvelovens regler (det vil sige uden arv til dig).

Hvis I har barn/børn kan I ligeledes lave et børnetestamente, hvor I skriver ned, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis I ikke afgår ved døden (fx hvis I begge dør i det samme trafikuheld).

Du kan købe en simpel skabelon til et testamente, eller du kan få os til at lave testamentet fra bunden inkl. ubegrænset rådgivning pr. mail eller telefon for 2.999 kr. Kontakt os her for at få hjælp til testamentet.

Du kan læse mere om samlevende og arv i vores artikel om udvidet samlevertestamente.

Hvem arver hvad, når der er lavet testamente

Hvis der allerede er lavet testamente, vil arven blive tildelt ud fra, hvad der står i testamentet.

Mange forsøger desværre selv at oprette testamenter uden tilstrækkelig rådgivning, hvilket kan medføre ugyldigt testamente. Det kan fx være ved at finde en gratis skabelon på nettet og tro, at den er gyldig, eller ved at rette i en skabelon og tro, at det vil være gyldigt.

For eksempel kan det ikke gyldigt aftales, at tvangsarven skal fraviges. Eller at en samlevende skal kunne sidde i uskiftet bo. Det vil medføre et ugyldigt testamente. Derfor er det altid en god idé at få juridisk assistance i forbindelse med udarbejdelse af testamente.

Læs også vores artikel om testamente regler.

Reglerne om tvangsarv

Selvom I har lavet testamente, skal reglerne om tvangsarv stadig overholdes.

Det er nemlig kun den del, man kalder for ‘friarv’, som I kan testamentere over.

Livsarvinger og ægtefæller (hvis du er gift) er tvangsarvinger.

Hvis du derfor har livsarvinger (børn eller børnebørn osv.), skal de have deres tvangsarv. Du kan derfor ikke gyldigt i et testamente skrive, at din ægtefælle eller samlevende skal arve det hele, hvis du har livsarvinger.

Hvor meget er tvangsarv så? Tvangsarven er 25%. Dette er den samlede tvangsarv, som dine livsarvinger skal have, men hvis du er gift, skal din ægtefælle ligeledes have del i de 25%.

Det betyder, at hvis du er gift og har livsarvinger, skal din ægtefælle min. have 12,5% (halvdelen af de 25%) og dine livsarvinger min. 12,5% (den anden halvdel af de 25%).

Hvis du er gift og har livsarvinger, kan du dermed testamentere op til 7/8 af din arv til din ægtefælle, da de sidste 12,5% er tvangsarv til livsarvinger.

Hvis du er samlevende, skal du lave et udvidet samlevertestamente for at kunne testamentere op til 7/8 af arven til din kæreste.

Reglerne om tvangsarv gør derfor, at:

  • 25% skal fordeles mellem livsarvinger og ægtefælle (hvis du er gift)
  • Hvis du ikke er gift, skal livsarvinger have min. 25%
  • Ved papirløst forhold (ugifte samlevende) kan du kun testamentere op til 7/8 til din kæreste, hvis I laver et udvidet samlevertestamente

Brug for mere hjælp? Så læs med herunder.

Få hjælp til at få lavet testamentet

Her på eJura.dk kan vil hjælpe dig med at lave et testamente.

Pris? Kun 2.999 kr., og det er inklusiv ubegrænset rådgivning. Det vil sige, at du kan ringe og skrive lige så meget til os, som du ønsker angående testamentet.

Vi hjælper dig også med oprettelsen. Vi anbefaler at oprette notartestamente, hvilket betyder, at du skal forbi notaren, som også vil opbevare kopi af testamentet, så det altid kan findes. Vi laver alle de nødvendige papirer og kan også hjælpe med at bestille tid til notaren.

Få styr på, hvem der skal arve efter dig og få oprettet et testamente. Kontakt os her:

 

1498884166_Arrow_Download

FÅ HJÆLP TIL AT OPRETTE TESTAMENTE HER

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂