Testamente guide og testamente regler

Testamente – lav selv testamente og testamente regler år 2019

Lav selv testamente – sådan gør du! Men husk lige de forskellige testamente regler. Dem gennemgår vi i denne artikel, så du kan få styr på testamentet.

Alt for mange får ikke lavet testamentet, selvom de godt er klar over, at det er en god idé. Hvis du ikke har taget stilling til testamente vil arven blive fordelt efter arvelovens regler. Der kan være mange grunde til at få lavet dette om – også selvom du ikke ejer så meget eller lignende. Hvis du ikke har taget stilling, kan det hurtigt skabe konflikter blandt de efterladte.

Overvejer du at få lavet testamente? Få en uforpligtende samtale med os her.

Læs hele guiden herunder.

Arv og testamente

Hvilken betydning har et testamente? Og hvad er et testamente egentlig?

Et testamente er et dokument, der beskriver, hvordan arven skal fordeles. Det vil sige din formue, når du engang går bort, hvilket vi jo (desværre) alle sammen skal på et tidspunkt.

Nogle siger: “Det må arvingerne slås om til den tid, det vil jeg ikke tage stilling til”, men er det virkelig, hvad du ønsker, når du engang stiller træskoene? At være årsag til massere af konflikter og problemer?

Hvis du ikke har fået lavet testamente, kan du være næsten sikker på, at der vil opstå kontroverser og lignende. Vil du have det?

Få det derfor lavet, så det præcist og klart står, hvem der skal have hvor meget, hvad og lignende. Når du først har taget stilling til det, må arvingerne respektere dine ønsker. Hvis du dog ikke har taget stilling, kan der hurtigt opstå konflikter, der splitter de efterladte.

Arveklasserne kort fortalt

Hvis du ikke har lavet testamente afhænger arven og arvens fordeling af din situation.

Der er 3 arveklasser.

  1. Hvis du har ægtefælle og børn, vil arven blive ligeligt fordelt mellem ægtefællen og børnen.
  2. Er der hverken ægtefælle eller børn, går arven til afdødes forældre (hvis begge forældre er døde går hele arven til deres børn – altså afdødes søskende, og hvis de er døde, arver deres børn).
  3. Den tredje arveklasse er bedsteforældrene og bedsteforældrenes børn, men ikke længere ned i slægten. Dine fætre og kusiner kan derfor ikke arve, medmindre du begunstiger dem i testamentet.

Du bør oprette testamente, hvis du ønsker at arvefordelingen skal være anderledes end den, som fremgår af arveloven – altså arveklasserne med først ægtefælle/børn, så forældre og til sidst bedsteforældre alt afhængig af situation.

Husk, at hvis I er ugifte samlevende (kærester og ikke gift) arver I 0% efter hinanden. Det kan betyde, at længstlevende må gå fra hus og hjem, hvis I ikke har lavet testamente. Læs mere om dette i vores artikel om udvidet samlevertestamente.

Hvis du er i tvivl om arveklasserne, kan du også læse vores artikel om, hvem arver hvad.

Derudover kan du bl.a. også bestemme:

  • Hvem der skal overtage forældremyndigheden, hvis begge forældre afgår ved døden inden børnene fylder 18 år
  • Særeje (hvis arven ikke er særeje, vil arvingerne skulle dele deres arv med ægtefællerne, hvis de bliver skilt)
  • Uskiftet bo (hvis der er børn uden for ægteskabet, kan det være særlig relevant)
  • Båndlæggelse (skal arven øremærkes eller først udbetales, når de er fyldt 25 år, så de ikke klatter den væk?)
  • Fortrinsret (bestemte person får ret til at få visse ejendele før andre)
  • Hvad der skal ske med dine profiler på de sociale medier (skal de lukkes med det samme, efter 1 år eller blive som minde om dig)

Du kan også indsætte en sidste hilsen til dine efterladte, et sidste farvel, et sidste ‘jeg elsker dig/jer’ eller en tanke om, hvordan du ønsker arvingerne skal opfatte testamentet.

Vælger du at få lavet et testamente, skal du være opmærksom på, at du kun kan vælge at ændre arvelovens regler for den arv, der udgør ¾, hvis du har livsarvinger eller en ægtefælle. Det er også det, der kaldes friarv. Tvangsarven på ¼ vil uanset testamente blive fordelt efter arvelovens regler og arveklasserne, det vil sige først og fremmest ægtefælle og børn.

Samlevende testamente

Først et kort ord om samlevende/kærester, der bor sammen.

Rigtig mange tror fejlagtigt, at samlevende arver hinanden. I den tid vi lever i, er der mange, der ikke bliver gift og lignende. Nogle tror, at de arver, hvis de har været sammen et vis antal år for eksempel over to år.

Sandheden er:

samlevende arver aldrig hinanden, hvis der ikke er lavet testamente

Det er uanset, hvor længe de har været sammen, om de har børn, om de ejer et slot osv.

Hvis der ikke er lavet et samlevertestamente, vil din kæreste INTET arve. Det betyder, at al arven går til jeres børn, og hvis der ikke er nogle børn, vil arven går til kærestens forældre, og hvis kærestens forældre er gået bort, vil arven gå til din kærestes forældres andre børn (kærestens søskende).

Hvis din kæreste afgår ved døden, kan det betyde, at du bliver nødt til at gå fra hus og hjem, da der ikke er regler om uskiftet bo og lignende. Derfor bliver du oftest nødt til at sælge hus og hjem, så arven kan fordeles.

Tænk på: er det virkelig det, du ønsker? At den person du lige nu deler dit liv med, skal blive nødt til at gå fra hus og hjem, fordi du ikke fik taget dig sammen til at få lavet testamentet? Nej, vel?

Husk derfor altid:

  • Få lavet et såkaldt samlevertestamente, hvis I ikke er gift
  • Uden samlevertestamentet, vil samleveren/kæresten ikke arve noget
  • I værste konsekvens kan det betyde, at samleveren/kæresten bliver nødt til at gå fra hus og hjem

Du kan læse mere om samlevendes arveret i vores artikel om udvidet samlevertestamente.

Herunder kan du læse, hvordan du kan prøve selv at lave dit testamente, og hvad du som minimum bør tænke over.

Lav selv testamente – en guide

Mange spørger: “Kan man selv lave testamente?”

Ja, det kan du faktisk godt! Det kræver blot, at du sætter dig godt ind i reglerne, og hvad du bør være opmærksom på. Der er ikke nogle regler for, at du skal bruge en advokat eller lignende. Det kan dog være en rigtig god idé. Hvis du ikke formulerer testamentet korrekt, kan det i værste fald betyde, at det er ugyldigt, eller at det fortolkes imod det, du havde tiltænkt.

Det afhænger først og og fremmest af, hvilken testamentetype du vil lave.

Du kan vælge i mellem tre typer:

  1. Notartestamente
  2. Vidnetestamente
  3. Nødtestamente

Læs kort om de 3 typer testamenter herunder.

1. Notartestamente

Notartestamentet er det mest anvendte. Det har den store fordel, at det bliver opbevaret i centralregistereret for testamenter, så du ikke behøves at bekymre dig om, at det skulle blive væk og lignende.

Ulempen er, at det koster en retsafgift på 300 kr., og at du er nødt til reservere tid ved en notar.

Det gør du ved byretten, som du kan finde kontaktoplysninger på via www.domstol.dk. En notar er en embedsmand, som er ansat ved byretten. Notaren overværer, at du underskriver og beholder derefter det ene eksemplar, som bliver opbevaret i registeret. Dette er noget, som en jurist eller advokat dog vil kunne hjælpe dig med at få styr på.

Notartestamenter er klart at anbefale.

Hvis du har brug for hjælp til at få lavet et notartestamente, kan du kontakte os for at få os til at hjælpe dig.

2. Vidnetestamente

Vidnetestamentet er i princippet gratis, så længe du har lavet testamentet 100% korrekt.

Alt, du skal bruge, er 2 vitterlighedsvidner, som ikke har noget med dit vidnetestamente at gøre. De må altså ikke selv blive begunstiget eller være pårørende til arvingerne.

Ulempen ved vidnetestamenter er, at det kan blive væk. Det bliver ikke opbevaret i noget register eller lignende.

Et notartestamente kommer automatisk frem hos skifteretten ved dødsfald, og det kan dermed altid findes, så din sidste vilje kan komme dødsboet til kende.

3. Nødtestamente

Et nødtestamente er, som ordet antyder, kun til nødbrug. Hvis du for eksempel sidder på dødslejet og lave testamentet, eller hvis du er i et fly, der er på vej til at styrte.

Det kan laves i alle former. Det kan være på SMS, mail, indtaling på mobilen, på en serviet osv. Der kan derfor dog også hurtigt opstå misforståelser og lignende om fortolkningen af nødtestamenter, hvilket er en ulempe, men kan være nødvendigt i sagens natur.

En anden ulempe er, at det ikke varer for evigt. Det har en ‘holdbarhedstid’ på 3 måneder. Så hvis du ikke er afgået ved døden 3 måneder efter, du har lavet nødtestamentet, vil det ikke være gyldigt længere, og du vil skulle lave et nyt testamente.

Lav selv testamente – det bør du overveje nærmere

Når du er opmærksom på, hvilken testamentetype du skal lave, skal du derefter være opmærksom på selve reglerne for testamenter.

Der er mange forhold, som du bør overveje. En ting er, hvordan arven skal fordeles, men hvad med reglerne for særeje (hvis din arving er gift – skal ægtefællen da have ret til noget af arven, hvis de går fra hinanden eller arvingen dør?), båndlæggelse af arv, fortrinsret, bobestyrer, forældremyndighed osv.

Lad os se lidt nærmer på testamente reglerne.

Særeje testamente

Særeje betyder som udgangspunkt, at hvad der er “dit er dit, og hvad der er mit er mit”.  Det er dog relevant at tænke over, hvordan arven skal fordeles, hvis arvingen er gift – skal arvingen dele arven, hvis de bliver skilt, hvis de går fra hinanden, eller skal arvingens ægtefælle aldrig modtage noget?

Særeje er derfor relevant, hvis arvingen (for eksempel dit barn) er gift, og du gerne vil bestemme, hvornår arvingens ægtefælle (altså dit svigerbarn) skal kunne få del i arven, hvis svigerbarnet overhoved skal det.

Med andre ord har særeje betydning for, hvor meget du ønsker, at arvingens ægtefælle (ofte dit svigerbarn) skal begunstiges.

Der findes 3 former for særeje, som du bør kende til:

  1. Skilsmissesæreje
  2. Fuldstændig særeje
  3. Kombinationssæreje

Skilsmissesæreje testamente

Skilsmissesæreje betyder, at hvis begge ægtefæller stadig er i live, og de stadig er ægtefæller (ikke er skilt), så tilkommer arven dit barn og kun dit barn – altså princippet om, “hvad der er dit er dit, og hvad der er mit er mit”.

Hvis de to bliver skilt, vil arven arven ikke skulle deles med den tidligere ægtefælle. Hvis der er tale om dit barn og dit barns ægtefælle (svigerbarnet), vil svigerbarnet dermed ikke få del i arven, hvis de bliver skilt.

Hvis dit barn afgår ved døden, vil arven dog blive til fælleseje og dermed en del af ‘fælleskassen’, som dit svigerbarn får sin andel af.

Skilsmissesæreje har en række ulemper, hvis arvingen for eksempel skylder penge væk og har gæld, og arvingen afgår ved døden. Da skal en del af den afdøde arving (som så er dødsboet) betale en del af gælden før andre får del i arven. Så spørgsmålet er, om du vil risikere, at din arving kan risikere blot at bruge arven på at betale gæld? Nej, helst ikke, vel?

Løsning: Vælg derfor i stedet kombinationssæreje, som vi kommer til om lidt.

Fuldstændigt særeje testamente

Fuldstændig særeje i testamente er forholdsvis simpelt. Det vil altid være opdelt mellem arvingen og arvingens ægtefælle. Ægtefællen (ofte svigerbarnet) vil derfor i princippet aldrig kunne få del i arvingens arv, uanset om arvingen afgår ved døden eller om de går fra hinanden.

Ved fuldstændigt særeje vil arven altid være opdelt, så “hvad der er dit er dit, og hvad der er mit er mit”. Denne særejeform er derfor bedst, hvis du ønsker, at arvingens ægtefælle skal begunstiges så lidt som muligt.

Kombinationssæreje testamente

Kombinationssæreje er en af de mest anvendte særejeformer i testamenter. Det betyder, at hvis arvingens ægtefælle afgår ved døden, er arven stadig særeje (dit er dit, mit er mit). Hvis arvingen afgår ved døden før ægtefællen, bliver det til fælleseje, og dermed får arvingen en andel af arven.

Dermed bliver arvingens ægtefælle kun begunstiget, hvis arvingen afgår ved døden før ægtefællen.

Båndlægge arv

Du kan vælge at båndlægge arv i testamentet. Det betyder, at du bestemmer, hvornår/hvordan arven udbetales. Hvis du er bange for, at arvingen klatter arven væk på fest og farver, fordi arvingen er i en ung alder, kan du bestemme, at arvingen først skal kunne få udbetalt sin arv, når arvingen er fx over 25 år.

Det kan også være, at du ønsker, at arven skal gå til noget bestemt. At det skal være øremærket. For eksempel til en bil eller en dyr fritidshobby i stedet for at blive brugt på noget andet.

Du skal dog være opmærksom på, at tvangsarv kun kan båndlægges indtil arvingen fylder 25 år. Tvangsarv er de 25%, som følger af arveloven, som du ikke selv kan bestemme over, men som går til tvangsarvingerne (ægtefælle og børn). Det betyder, at du ikke kan bestemme, at dine tvangsarvinger i form af børn først kan få udbetalt arven, når de er 30 år, da den maksimale aldersgrænse er 25 år.

Friarv (de 75% som du selv kan råde over) kan du dog selv bestemme, hvor længe skal båndlægges. Det kan sagtens være til arvingerne er 70 år eller lignende.

Vær dog opmærksom på, at den båndlagte arv skal være med grund, og hvis arven er af ‘ringe værdi’, hvilket ofte vil være, hvis arven er under 100.000 kr., så kan arvingen ansøge om at få udbetalt båndlagt arv før tid.

Fortrinsret arv

Vil du gerne have, at det er din søn, Jens, der skal have mulighed for at arve din bil, fordi han altid har været glad for biler? Så kan du vælge, at han har fortrinsret til at få den som en del af hans arv.

Fortrinsret betyder dermed, at en bestemt arving har en ret til at få del i visse ejendele før andre. Det kan være relevant ved aktiver, som har affektionsværdi for dine arvinger, så du sikrer, at de ikke kommer op og slås om ejendelene.

Husk altid at identificer ejendelene nøje, så der ikke opstår tvivl om, hvilke ejendele der er tale om.

Arveregler uskiftet bo

Uskiftet bo betyder, at længstlevende har mulighed for at blive boende i hjemmet og dermed ‘udskyde’ arvefordelingen til senere. Til gengæld må længstlevende ikke bruge af arveformuen, så den ikke kan fordeles senere, og længstlevende må heller ikke gifte sig på ny, så længe han/hun ikke har skiftet boet – altså fordelt formuen.

Det kan være relevant for dig at sørge for, at din ægtefælle har mulighed for at sidde i uskiftet bo. Ellers kan du risikere, at din ægtefælle skal sælge hus og hjem for at få råd til at fordele arven efter dig.

Hvis I kun har fællesbørn er det som udgangspunkt ikke noget problem at sidde i uskiftet bo. Har du dog børn uden for ægteskabet, skal de skrive under på, at det er i orden, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo – dette gøres i en såkaldt samtykkeerklæring.

Læs mere i vores artikel om uskiftet bo.

Subsidiære arvinger

Hvis den tiltænkte arving afgår ved døden før du gør, kan det være relevant at angive en subsidiær arving. Hvis din gode ven Jens er begunstiget i testamentet, og Jens dør før dig, kan du nævne, at din anden gode ven, Morten, skal være subsidiær arving, hvis Jens dør før dig.

Dermed undgår du at skulle ændre, lave nyt eller lave tilføjelser til testamentet, hvis en arving dør før dig.

Valg af bobestyrer i testamentet

Hvad er en bobestyrer?

Det er den person, der står for alt med opdeling af boet og kontakt med skifteretten mv. Du kan i testamentet angive, hvem du ønsker skal være bobestyrer, hvis du ønsker, at det skal være en bestemt person.

Husk at få formuleret testamentet korrekt

Hvis der formuleringerne i testamentet kan misforstås eller fortolkes på forskellige måder, vil testamentet helt eller delvist kunne anses for at være ugyldigt.

Den del af testamentet, som vil blive erklæret ugyldig, vil i stedet deles efter arvelovens generelle regler – og ikke, som du har skrevet det i testamentet.

Undgå derfor utvetydige formuleringer og sætninger.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit testamente er lavet 100% korrekt, kan det være en god idé at få hjælp fra en jurist eller lignende. Vi hjælper gerne med at finde den rette til opgaven. Få en uforpligtende samtale med os her.

Når du har lavet testamentet – sådan gør du

Hvis du har lavet notartestamente, skal du:

  1. Reservere tid ved byretten via www.domstol.dk til underskrift foran notar
  2. Betale retsgebyr til byretten på 300 kr.
  3. Medbringe 2 eksemplarer af testamentet
  4. Medbringe billede-ID med CPR-nummer
  5. Møde op og underskrive foran notar, som opbevarer det ene eksemplar i register

Notartestamentet er det mest fordelagtige testamente, da det bliver opbevaret hos notaren i et central register, så det altid kan findes. Dermed bliver det aldrig væk.

Hvis du har lavet et vidnetestamente, skal du:

  1. Finde 2 vitterlighedsvidner – de må ikke selv være begunstiget eller være pårørende til begunstigede (kan for eksempel være kollegaer)
  2. Få dem til at skrive under
  3. Opbevare vidnetestamentet et sikkert sted, som flere kender til og kan få fat i

Hvad koster et testamente?

Mange vil gerne vide, hvad det koster at få lavet testamente, pris på testamente osv. Hvis du selv kan lave det, og du laver et vidnetestamente, er det i princippet gratis. Det kan dog altid anbefales at få en advokat eller lignende til at kigge testamentet igennem.

Hvis du laver et notartestamente og selv laver det, koster det i princippet kun en retsafgift på 300 kr.

Får du hjælp udefra vil det koste:

  • 300-600 kroner uden personlig rådgivning fra advokat eller lignende (bliver udfyldt via online spørgeskema)
  • 3.000-7.000 kroner med personlig rådgivning fra advokat eller lignende – vi tager 2.999 kr. for at lave testamente

Få tilbud på hjælp til testamenter her

Overvejer du at få lavet testamente?

Kontakt os herunder for at få en uforpligtende snak med os. Du bestemmer selv, om du ønsker at få vores hjælp eller ej. Vi har fast pris på udarbejdelse af testamente for 2.999 kr. inkl. moms og inkl. papirer til notaren. Læs mere her.

Udfyld formularen herunder. Derefter kontakter vi dig dig hurtigst muligt.

1 Beskriv din sag
2 Dine oplysninger
  • Du behøver ikke bruge lang tid på at beskrive sagen. Du vil blive kontaktet af os, hvor du kan uddybe dine behov.

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂