Uskiftet bo regler

Uskiftet bo regler og komplet guide – dette SKAL du vide!

Uskiftet bo regler. Hvad er uskiftet bo? Hvordan er reglerne i arveloven? Hvad hvis den ene af os har særbørn? Hvordan sker ophævelse af det uskiftede bo? Og hvad hvis længstlevende misbruger det uskiftede bo?

Det og meget mere kan du læse om i denne artikel.

Har du tænkt på at få oprettet testamente? Få en uforpligtende samtale med os her.

Læs hele artiklen herunder.

Uskiftet bo regler – hvordan er de?

Uskiftet bo betyder, at hvis en af jer afgår ved døden, kan længstlevende vente med at fordele arven efter førstafdøde.

Fordelene ved det er bl.a., at længstlevende normalt vil kunne blive boende, da længstlevende i det uskiftede bo frit kan råde over førstafdødes formue.

Der er dog også visse ulemper ved det uskiftede bo, som du kan læse mere om længere nede i artiklen.

Nogle gange er det derfor bedre, at I som ægtefæller begunstiger hinanden mest muligt, da arven til livsarvinger mv. alligevel (uanset om I vælger at skifte boet med det samme eller ej) først bliver fordelt ved længstlevendes dødsfald (eller hvis længstlevende sidder i uskiftet bo og gifter sig på ny).

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Uskiftet bo regler
Uskiftet bo betyder, at længstlevende kan råde over førstafdødes arv. Det vil have den fordel, at længstlevende kan blive boende. Men det er ikke altid den bedste løsning.

Uskiftet bo i arveloven

Uskiftet bo betyder som nævnt, at hvis en af jer afgår ved døden, kan længstlevende vente med at ‘skifte boet’. Det betyder, at længstlevende kan vente med at fordele arven efter førstafdøde, hvis længstlevende ønsker at sidde u skiftet bo.

Mange synes, at det er en fordel, fordi længstlevende kan blive boende i boligen osv.

Reglerne om uskiftet bo står i arveloven. Det er også i denne lov, der står, hvad uskiftet bo er. Der står i arvelovens § 17:

“§ 17. Efter en ægtefælles død kan den længstlevende ægtefælle overtage ægtefællernes fælleseje, jf. dog § 23, stk. 2-6, til uskiftet bo med deres fælles livsarvinger.”

I denne paragraf står der med andre ord, at længstlevende kan overtage ægtefællernes særeje, hvis en af jer skulle afgå ved døden. Det er dog kun ægtefællernes særeje, som længstlevende kan sidde i uskiftet bo med.

I vil have fælleseje med hele jeres formue, medmindre I har lavet ægtepagt, hvor dele af førstafdødes formue er gjort til særeje.

Det er kun, hvis har fælles livsarvinger, I kan sidde i uskiftet bo med dem. Hvis førstafdøde har børn uden for ægteskabet (særbørn), skal de samtykke forinden eller i forbindelse med dødsfaldet til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Hvilke betingelser er der for at kunne sidde i uskiftet bo?

Hvis længstlevende ønsker at kunne sidde i uskiftet bo, er der visse betingelser.

Der er bl.a. disse regler for at kunne sidde i uskiftet bo:

  • Meddelelse og retsafgift: Længstlevende skal give meddelelse om, at længstlevende ønsker at kunne sidde i uskiftet bo til skifteretten samt betale retsafgift til skifteretten på 500 kr.
  • Frist på 6 måneder: Længstlevende skal normalt inden 6 måneder efter dødsfaldet indlevere formueoversigt til skifteretten
  • Solvenskrav: Længstlevende skal kunne klare sig i det uskiftede bo uden nødvendigvis at skulle forbruge førstafdødes formue
  • Samtykke fra særbørn: Havde førstafdøde livsarvinger uden for ægteskabet (særbørn) skal de have givet samtykke forinden (forhåndssamtykke, som normalt laves af jurist/advokat), eller de skal give samtykke samtidig med, at længstlevende ønsker at sidde i uskiftet bo, hvilket de måske ikke gør

Dette er nogle af reglerne. Der er også bl.a. regler for at undgå misbrug i det uskiftede bo og regler om førstafdødes gældsforpligtelser skal overtages skal længstlevende. Læs mere herunder.

Må længstlevende gøre, som han/hun har lyst til med arven?

Længstlevende kan frit råde over førstafdødes formue, hvis længstlevende sidder i uskiftet bo. Men længstlevende må alligevel ikke bare gøre som han/hun har lyst til.

Der gælder særlige regler for, at længstlevende ikkemisbruge formuen.

Det vil være en konkret vurdering, og der er skrevet lange juridiske afhandlinger om dette emne i forhold til, hvornår der er tale om misbrug. Men det kan bl.a. være:

  • Længstlevende giver mere end blot ‘lejlighedsvise’ gaver (ikke-ubetydelige gaver)
  • Længstlevende har væsentligt formindsket det uskiftet bo

Det er ikke sjældent, at der startes retssager om, at længstlevende misbruger formuen, da førstafdødes livsarvinger kan føle, at det er ‘unfair’, hvis længstlevende misbruger den arv, som de skal have, når det uskiftede bo skal skiftes.

En anden ulempe ved uskiftet bo er, at længstlevende kan føle, at det er grænseoverskridende at ‘blive kigget over skuldrene‘ af førstafdødes livsarvinger samt hele tiden skulle passe på, at førstafdødes livsarvinger ikke føler sig ‘trådt over tæerne‘.

Hvis du overvejer, om uskiftet bo er den bedste løsning, kan det være, at du ønsker at undgå sådanne konflikter og ulemper og i stedet ønsker at lave ægtefællebegunstiget testamente. Med et testamente, kan du begunstige din ægtefælle mest muligt. Med et testamente kan I begunstige hinanden op til 15/16 (af det, der ikke er gjort til særeje ved ægtepagt).

Du kan læse mere om ulemperne ved uskiftet bo herunder.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Uskiftet bo misbrug
Længstlevende må ikke misbruge det uskiftede bo. Længstlevende må derfor fx ikke give gaver, der overstiger det normale og på anden måde forfordele andre.

 

Hvilke ulemper er der ved uskiftet bo?

Mange synes, at der er mange fordele ved at kunne sidde i uskiftet bo. For så kan længstlevende nemt udskyde fordelingen af arven og er sikker på at kunne blive boende i boligen osv.

Men der er også en række ulemper ved det uskiftede bo. Sørg derfor at overvej grundigt, om det er værd for længstlevende at kunne sidde i uskiftet bo.

Der er blandt andet disse ulemper ved uskiftet bo:

  • Førstafdødes livsarvinger kan føle det ‘unfair’, at længstlevende frit kan bestemme over førstafdødes formue og vente med at fordele arven efter førstafdøde
  • Længstlevende er begrænset i sin rådighed over formuen på grund af reglerne om uskiftet bo misbrug
  • Længstlevende kan bl.a. på grund af reglerne om misbrug synes, at det er grænseoverskridende at føle sig”kigget over skuldrene” af førstafdødes livsarvinger og hele tiden passe på ikke at “træde dem over tæerne
  • Længstlevende ikke må gifte sig på ny, da længstlevende i så fald skal fordele arven efter førstafdøde (skifte boet)
  • Længstlevende indtræder i førstafdødes gældsforhold
  • Længstlevende indtræder i førstafdødes skattemæssige stilling og bliver fx beskattet af afdødes indkomst i dødsåret og frem til dødsdagen
  • Længstlevende kan ikke frit testamentere over hele det uskiftede bo

Men hvad betyder det så for dig? Det kan du læse mere om herunder.

Hvad kan ulemperne betyde for mig?

På grund af ulemperne ved uskiftet bo kan det være værd at overveje i stedet at lave et testamente, hvor I begunstiger hinanden mest muligt.

Det er ikke usædvanligt, at det efterladte kommer op og skændes, hvis længstlevende vælger at sidde i uskiftet bo. Dette skyldes nok, at førstafdødes arvinger jo først får deres arv udbetalt, når længstlevende vælger at skifte boet som følge af ophævelse af det uskiftede bo.

Hvis længstlevende vælger at sidde i uskiftet bo, får førstafdødes livsarvinger først deres ‘plaster på såret’, når længstlevende skifter det uskiftede bo. Derfor vil førstafdødes arvinger mere eller mindre ‘holde øje’ med længstlevende og længstlevendes råden over førstafdødes formue, hvilket ofte kan medføre skænderier (og i værste fald retssager).

Det kan dog løses ved at lave et ægtefællebegunstiget testamente. Fordelene ved oprettelse af ægtefællebegunstiget testamente, frem for at vælge at sidde i uskiftet bo, kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Førstafdødes livsarvinger får også tildelt deres tvangsarv (eller hvad der bestemmes i testamentet) ved dødsfaldet. Det kan aftales i et testamente sådan, at minimum halvdelen at længstlevendes arv skal tilfalde førstafdødes livsarvinger, så de ikke ‘bliver glemt’, når længstlevende afgår ved døde.

Fordele ved uskiftet bo

Når ovenstående ulemper er nævnt, skal det også nævnes, at der er nogle fordele ved uskiftet bo. På grund af disse fordele er derfor også stadig er nogle, der vælger at sidde i uskiftet bo frem for at lave ægtefællebegunstiget testamente.

Der er blandt andet disse fordele ved det uskiftede bo:

  • Det er let for længstlevende at kunne sidde i uskiftet bo, da det blot kræver anmodning til skifteretten, retsafgift på 500 kr. og sende en opgørelse til skifteretten inden for 6 måneder
  • Det kræver normalt ikke advokatomkostninger ved dødsfaldet
  • Længstlevende er normalt sikret at kunne blive boende og så videre – kun under de begrænsninger, der er med reglerne imod misbrug for længstlevende
  • Det kræver ikke, at der bliver oprettet testamente. Dette synes nogle ægtefæller er rart, da de slipper for at skulle tage stilling til arven og lave testamente (hvis førstafdøde har særbørn, kræver det dog samtykke fx i en forhåndssamtykkeerklæring)

Vil du vide mere? Så kan du læse uddybende om reglerne for uskiftet bo herunder eller kontakte os, hvis vi skal hjælpe dig.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Uskiftet bo fordele
En af de store fordele ved uskiftet bo er, at det er nemt, og længstlevende er sikret at kunne blive boende. Hvis førstafdøde har særbørn skal disse dog give samtykke.

Uskiftet bo og særbørn

Hvordan er reglerne for uskiftet bo og særbørn?

Hvis den af jer, der afgår ved døden først, har børn uden for ægteskabet, kaldes det ‘særbørn’.

Det er et krav efter arveloven, at særbørnene giver samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Samtykke til uskiftet bo kan ske på 2 måder:

  1. Særbørn underskriver forhåndssamtykkeerklæringen inden dødsfald, eller
  2. Særbørn giver først samtykke efter dødsfaldet

Hvis én af jer har særbørn, kan det være en god idé at få dem til at underskrive en forhåndssamtykkeerklæring til uskiftet bo.

Ellers risikerer I, at længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo i tilfælde af, at særbørnene ikke ønsker at give samtykke til det uskiftede bo, hvis ægtefællen med særlige livsarvinger afgår ved døden først.

En forhåndssamtykkeerklæring til uskiftet bo laves normalt af jurist/advokat i forbindelse med, at der oprettes testamente.

Indhent tilbud fra en jurist til udarbejdelse af testamente og samtykkeerklæring her.

Du kan læse mere om reglerne for uskiftet bo og særbørn i vores artikel: “Uskiftet bo særbørn“.

Uskiftet bo arveloven

Det er arveloven, der bestemmer reglerne om uskiftet bo.

Definitionen på det står i arvelovens § 17, som er nævnt tidligere i denne artikel.

Det er i arvelovens § 18, der står, at særbørn skal give samtykke til, at længstlevende kan sidde i det uskiftede bo. Der står helt præcist i loven:

“§ 18. Efterlader den førstafdøde ægtefælle sig særlivsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med samtykke fra dem.”

Det er også i arveloven mange af de andre regler står nævnt. For eksempel reglen om, at længstlevende indtræder i førstafdødes gældsforhold. Dette står i arvelovens § 25:

“§ 25. Den længstlevende ægtefælle bliver personligt ansvarlig for den førstafdøde ægtefælles forpligtelser.”

Men hvordan er reglerne for ophævelse af uskiftet bo? Det kan du læse om herunder.

Ophævelse af uskiftet bo

Der kan normalt ske ophævelse af uskiftet bo i 2 situationer:

  1. Når længstlevende afgår ved døden, eller
  2. Når længstlevende indgår nyt ægteskab

Ophævelse af uskiftet bo betyder, at det uskiftede bo skal skiftes/fordeles.

Hvis længstlevende ophæver det uskiftede bo, fordi længstlevende gifter sig på ny, vil længstlevende skulle fordele arven i det uskiftede bo til førstafdødes arvinger.

Der kan også skulle ske skifte af arven til særlivsarvinger, hvis længstlevende indgår et ægteskabslignende forhold, men dette skal være indskrevet i forhåndssamtykkeerklæringen. Dette kan du læse mere om herunder.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Ophævelse af uskiftet bo
Uskiftet bo bliver efter loven ophævet, hvis længstlevende gifter sig på ny, eller når længstlevende afgår ved døden. Først derefter får førstafdødes arvinger udbetalt deres arv, hvilket kan være en ulempe.

Ophævelse af uskiftet bo ved ægteskabslignende forhold

Dødsfald kan ændre en situation gevaldig. Det kan ændre sammenholdet og forholdet til førstafdødes livsarvinger.

Der er set eksempler, hvor længstlevende ikke efter dødsfaldet længere har det samme forhold til førstafdødes arvinger (uanset om det er længstlevendes egen familie/livsarvinger eller fx førstafdødes ‘særbørn’, men dog særligt, hvis der er tale om særbørn).

Dette skyldes især, at arv nemt splitter, og førstafdødes livsarvinger nemt kan føle sig ‘snydt’, når længstlevende udskyder fordelingen af arven ved ikke at skifte boet med det samme.

I en situation hvor førstafdødes livsarvinger og længstlevende ikke (længere) har et godt forhold, er der set eksempler, hvor længstlevende forsøger at omgås reglerne ved at vente med at skifte det uskiftede bo fx ved ikke at indgå nyt ægteskab.

Længstlevende kan derfor frit finde sig en ‘samlevende’ og leve et ægteskabslignende forhold uden at gifte sig på ny, udelukkende for at undgå at skulle skifte boet til førstafdødes livsarvinger.

Hvis børn uden for ægteskab ønsker at undgå denne situation, kan der i et forhåndssamtykke til uskiftet bo skrives ind, at hvis længstlevende lever et ægteskabslignende forhold, skal boet alligevel skiftes, så førstafdødes særbørn er stillet bedst muligt, men at særbørnene stadig accepterer ønsket om uskiftet bo.

Få tilbud på udarbejdelse af testamente og samtykkeerklæring her.

Ægtefællebegunstiget testamente frem for uskiftet bo?

Uanset om I har børn uden for ægteskab eller ej, kan det være en god idé at overveje, om det er den rigtige løsning, at arven efter den af jer, der afgår ved døden først, skal fordeles efter arvelovens regler.

Ofte kan det være en bedre løsning at give den af jer, der lever længst, muligheden for at vælge, om vedkommende ønsker at sidde i uskiftet bo, eller om det ikke er bedre, at boet efter førstafdøde bliver skiftet og fordelt efter det, der er skrevet ind i et testamente.

Hvorfor kan det være en god idé?

Uskiftet bo har, som nævnt under ulemperne ved uskiftet bo, både sine fordele og ulemper. For at undgå mange af disse ulemper kan I som alternativ til uskiftet bo lave et ægtefællebegunstiget testamente, hvor længstlevende arver op til 15/16 af arven ved dødsfald imod, at fx 50% af længstlevendes arv skal tilfalde førstafdødes livsarvinger, så de ikke ‘bliver glemt’, når længstlevende afgår ved døden.

Dette er der en række fordele ved. Læs mere om disse fordele herunder.

Et ægtefællebegunstiget testamente frem for uskiftet bo – fordele

Fordelene ved at lave et ægtefællebegunstiget testamente frem for at længstlevende skal sidde i uskiftet bo er bl.a.:

  • Længstlevende har ofte stadig mulighed for at blive boende osv., da længstlevende får op til 15/16 af arven efter førstafdøde (så længe der ikke er noget af førstafdødes formue, der er gjort til særeje ved tinglyst ægtepagt)
  • Længstlevende kan stadig råde 100% over sin formue og skal ikke overholde krav om misbrugsregler osv. og føler dermed heller ikke at blive ‘kigget over skuldrene‘ eller lignende af førstafdødes livsarvinger
  • Førstafdødes livsarvinger får stadig 1/16 (tvangsarv) ved dødsfaldet som “plaster på såret”, OG de får fx 50% af længstlevendes formue (hvis I aftaler det i testamentet), når længstlevende afgår ved døden, så førstafdødes livsarvinger ikke føler, at de ‘bliver glemt’
  • Længstlevende skal ikke overtage førstafdødes gæld mv.
  • Længstlevende opnår nogle skattefordele, da længstlevende ikke bliver beskattet på samme måde fx i forhold til førstafdødes skatteindkomst i dødsåret, som længstlevende ellers ville blive ved uskiftet bo

For nogle kan det være en form for ‘win-win’ situation for førstafdødes livsarvinger og længstlevende. Men der er også nogle få ulemper at overveje ved at vælge ægtefællebegunstiget testamente frem for uskiftet bo.

Du kan læse om ulemperne herunder.

Ægtefællebegunstiget testamente frem for uskiftet bo – ulemper

Omvendt kan ulemperne ved at fordele arven efter et ægtefællebegunstiget testamente frem for at sidde i uskiftet bo være:

  • 1/16 af formuen, som førstafdødes livsarvinger skal have på grund af reglerne om tvangsarv, kan medføre, at længstlevende er nødsaget til at flytte fra boligen, hvis længstlevende ikke ‘har råd’ til at udbetale denne del uden at sælge boligen
  • Længstlevende kan frit råde over de 15/16, som længstlevende modtager i arv efter førstafdøde. Det vil sige, at længstlevende kan misbruge denne del af arven og forbruge hele arven i levende live, give gaver osv., så der ikke er noget tilbage til førstafdødes arvinger

Selvom I måske ikke vælger at lave ægtefællebegunstiget testamente, er det altid en god idé at få styr på testamentet, så du bl.a. kan bestemme fortrinsret til visse ejendele (fx hvis noget har en affektionsværdi for visse arvinger). Af erfaring er det ofte noget, som de efterladte kommer til op og skændes over.

En anden grund til at lave testamente, selvom I ønsker, at længstlevende skal sidde i uskiftet bo, er, hvis du ønsker at sikre jeres livsarvinger bedst muligt ved at arven efter jer skal være særeje (så arvingen ikke skal dele arven fra dig, hvis de bliver skilt).

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med oprettelse af testamente herunder.

Få tilbud på hjælp til testamenter her

Overvejer du at få lavet testamente? Og dermed også brug for hjælp til fx forhåndssamtykke til uskiftet bo?

Kontakt os herunder for at få en uforpligtende snak med os. Du bestemmer selv, om du ønsker at få vores hjælp eller ej. Vi har fast pris på udarbejdelse af testamente for 2.999 kr. inkl. moms og inkl. papirer til notaren. Læs mere her.

Udfyld formularen herunder. Derefter kontakter vi dig dig hurtigst muligt.

1 Beskriv din sag
2 Dine oplysninger
  • Du behøver ikke bruge lang tid på at beskrive sagen. Du vil blive kontaktet af os, hvor du kan uddybe dine behov.

 

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂