Overvejer du frivilligt arbejde? Og læser du jura (er jurastuderende) eller allerede færdig som jurist? Og vil du gerne gøre en forskel for andre mennesker? 

Så er jobbet som frivilligt jurastuderende eller jurist noget for dig. Og nej, du skal ikke ‘bare’ hente kaffe og gå på posthuset med breve. Der er tale om arbejde med juridisk relevans. 🙂

Læs mere om jobbet herunder.

Frivillig jurastuderende eller jurist

Vil du gerne finpudse dine juridiske færdigheder?

Eller vil du bare gerne forbedre dit CV og samtidig gøre en stor forskel for andre mennesker?

Så kan du blive frivillig jurastuderende eller jurist på eJura.dk.

Som frivillig får du mulighed for at arbejde med forskellige arbejdsopgaver alt afhængig af, hvad der interesserer dig.

Du vil få erfaring med flere retsområder som for eksempel:

  • Familie- og arveret og særligt skilsmissesager
  • Lejeret
  • Gæld og inkasso

Det vigtigste er, at DU føler, at du får noget ud af at være hos eJura.dk.

Efter 6 måneder hos os stiller vi os gerne til rådighed som reference til brug for din jobsøgning. Efter 1 år hos os, skriver vi også gerne en god anbefaling til dig, som du kan sende med til potentielle arbejdsgivere i din fremtidige jobsøgning.

Hvad vi forventer

Det eneste, som vi forventer er:

  • at du kan arbejde minimum 8 timer om ugen,
  • at du har klaret første semester af jurastudiet,
  • at du kan se dig selv i minimum 6 måneder som en del af eJura.dk
  • at du synes, det kunne være fedt at arbejde på eJura.dk

Arbejdsopgaver som frivillig jurastuderende eller jurist

Hvilke arbejdsopgaver, du kommer til at have, afhænger meget af, hvad du synes kunne være sjovt. For her på eJura.dk er det vigtigste for os, at du synes, det er fedt at arbejde med og lære mere om de forskellige retsområder osv.

Arbejdsopgaver kunne for eksempel være (under supervision og vejledning):

  • udfærdige diverse aftaler herunder testamenter, bodelingsaftaler og lejeaftaler.
  • skrive tekster til hjemmesiden, sociale medier og nyhedsbreve
  • hjælpe med at lave bodelingsaftaler i skilsmisser.
  • rådgive skilsmisseforældre om samvær, bopæl og forældremyndighed.
  • rådgive private udlejere samt lejere om lejeloven herunder husleje, depositum, opsigelse/ophævelse og meget mere.
  • lave testamenter
  • rådgive klienter – mundtligt og skriftligt.

Nogle vil gerne være med inde over klientsager hurtigst muligt – andre vil gerne først blive fortrolige med retsområdet. Og det tager vi selvfølgelig højde for.

Visse arbejdsopgaver kan udføres hjemmefra. Men ellers foregår mange af opgaverne på kontoret på Univate (Njalsgade 76, 4. sal i samme bygning som det juridiske fakultet).

Om eJura.dk

eJura.dk blev startet i januar år 2017 af Alexander Bojsen.

Det er Alexander Bojsen, der stadig den dag i dag klarer mange af arbejdsopgaverne på eJura.dk.

Formålet med eJura.dk er at yde juridisk rådgivning til private til en fast og overskuelig pris. Prisen skal klienten kende på forhånd, så klienten ikke behøves være nervøs for en højere regning end forventet.

eJura.dk yder rådgivning inden for skilsmissesager, lejesager, testamente og arv og lignende.

Send din ansøgning og CV

Vi søger altid frivillige med jura viden eller anden juridisk erfaring.

Send os derfor din ansøgning og CV hurtigst muligt til info@ejura.dk.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Alexander Bojsen på telefon 60 53 50 37 eller ab@ejura.dk.