Betalingspåkrav guide og vejledning med blanket

Betalingspåkrav – guide og vejledning til at udfylde det

Et betalingspåkrav kan være vejen mod at tage en sag i fogedretten og dermed større sandsynlighed for at få dine penge tilbage.

Men ligesom meget andet jura kan det være svært at finde ud af reglerne om betalingspåkravet, hvad det er, hvornår du bør lave et, hvad betingelserne er osv. Inden du laver et betalingspåkrav, skal du have sendt en rykker med inkassovarsel. Hvis du ikke ved, hvad det er, kan det anbefales at læse vores guide til inkassovarsel inden. Derfor får du i denne artikel en guide til betalingspåkrav.

 

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Hvad er et betalingspåkrav?

For at kunne få en sag i fogedretten, skal du have et fundament. Et fundament er et ord, der betyder, at du ‘har lov’ til at tage sagen i fogedretten og forsøge at få dine penge med hjælp fra retten ved for eksempel at afholde et fogedretsmøde. Det er et slags bevis for, at skyldneren skal betale, men blot ikke har betalt dem endnu.

Du kan få fundament ved for eksempel at lave et betalingspåkrav og sende ind til fogedretten. Fogedretten vil derefter gøre skyldneren (kunden, der ikke har betalt) opmærksom på betalingspåkravet, og hvis skyldneren ikke reagerer inden for 14 dage efter, at retten har gjort skyldneren opmærksom på betalingspåkravet, vil der blive aftalt et fogedretsmøde.

Betalingspåkravet er blevet indført i forbindelse med den forenklede inkassoproces, der gør det lettere at tage en sag i fogedretten. Før den forenklede inkassoproces blev indført, skulle alle sager tages i civilretten. Dette behøves ikke længere. Dog skal betingelserne for betalingspåkravet selvfølgelig være opfyldt.

De to nemmeste måder at tage en sag i fogedretten på, er:

  • Lave et betalingspåkrav og indsende til fogedretten eller
  • Få skyldneren til at underskrive en selvskyldnererklæring (frivilligt forlig)

De fleste skyldnere kan dog være svære at få i tale og endnu sværere at få til at underskrive noget. Derfor anses betalingspåkravet som den letteste måde at tage et krav i fogedretten, hvis skyldneren ikke betaler.

 

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Hvem kan lave et betalingspåkrav?

Du kan godt selv lave et betalingspåkrav. Dog skal du være opmærksom på, at du skal overholde alle de juridiske regler, og hvis du ikke udfylder betalingspåkravet korrekt, vil fogedretten afvise sagen, og så kan du risikere at have brugt de (normalt) 700 kr. uden at få noget ud af det.

Hvis du har mod på selv at lave betalingspåkravet, anbefaler jeg, at du får 100% styr på inkasso, inkassoreglerne og reglerne for betalingspåkrav og fogedretten.

Du kan også få hjælp fra en advokat, jurist eller andet inkassobureau til at gøre det hele for dig. Oftest er de ikke så dyre, som man går og tror. Nogle tager fx blot omkostningerne og et lille salær eller lignende, så det normalt ikke koster dig meget mere end nogle få hundrede kroner i sidste ende.

Du kan finde den rette til at få hjælp til inkasso og betalingspåkrav her.

Hvornår er betalingspåkravet relevant?

Betalingspåkravet er relevant, når du har sendt en rykkerskrivelse med inkassovarsel, som gerne må være pålagt et rykkergebyr og efterfølgende venter 10 dage efter rykkerskrivelsen.

Kravet skal derudover være under 100.000 kr. ekskl. renter og yderligere omkostninger. Hvis det er over de 100.000 kr., skal du i stedet i civilretten og lave en stævning og først få en dom, før du kan tage sagen i fogedretten.

Skyldneren må desuden heller ikke have udtrykt, at han/hun er uenig i kravet. Juridisk taler man om, at der ikke må være “indsigelser” til kravet, det vil sige nogle protester. Skyldneren må for eksempel ikke have sagt, at han/hun ikke synes, at arbejdet er udført ordentligt.

Der er ikke nogle krav om, at indsigelsen skal være begrundet. En indsigelse til et krav kan blot være, at skyldneren siger: “Jeg er ikke enig” – det er nok til, at du ikke længere kan lave et betalingspåkrav.

Hvis der er indsigelser/protester til den manglende betaling, skal du i stedet lave en stævning og sende til civilretten. Herefter vil sagen komme for en dommer, som vil tage stilling til sagen, og hvis du får medhold, kan du tage sagen i fogedretten.

Betalingspåkrav betingelser

Som du nok kan fornemme, er der nogle betingelser, som skal være opfyldt, før du kan lave et betalingspåkrav og få betalingspåkravet som fundament, så du kan tage sagen i fogedretten.

Betingelserne for at kunne anvende et betalingspåkrav som fundament er:

  • Hovedstolen skal være under 100.000 kr. ekskl. renter og andre omkostninger (som for eksempel rykkergebyr og inkassoomkostninger)
  • Der må ikke være nogle indsigelser (protester/uenigheder) til kravet
  • Der skal være sendt en rykkerskrivelse

Hvis kravet er under de 100.000 kr., og skyldneren for eksempel slet ikke har reageret på din rykkerskrivelse, kan du tage din manglende betaling i fogedretten og få afholdt et fogedretsmøde, hvor skyldneren skal møde op.

Betalingspåkrav blanket

Hvis du opfylder kravene til betalingspåkravet, skal du udfylde domstolenes blanket.

Der er blankettvang. Det betyder, at du skal anvende domstolenes blanket som betalingspåkrav. Du må med andre ord ikke ændre denne blanket eller lave dit eget word-dokument, hvor du skriver om sagen. Hvis du gør dette, vil retten afvise sagen.

Blanketten er en PDF-fil, som du kan udfylde på computeren og derefter gemme og indsende til fogedretten. Husk du ikke må ‘vedhæfte’ andet til betalingspåkravet.

Du må fx ikke vedhæfte en faktura eller et word-dokument, hvor du har skrevet, hvorfor du synes, at skyldneren skal betale. Du skal skrive fakturanummeret i betalingspåkravet (og du skal ikke vedhæfte fakturaen) og ellers beskriver du resten i sagsfremstillingen, rubrik 5.

Du kan downloade rettens betalingspåkrav blanket her.

Betalingspåkrav vejledning – sådan skal det udfyldes

Hvordan udfylder man et betalingspåkrav? Her får du lidt vejledning til at udfylde et betalingspåkrav.

Du skal udfylde de forskellige felter i PDF-dokumentet (alle felterne) og derefter gemme det og sende ind til fogedretten for eksempel til deres mailadresse.

Det er forholdsvis nemt at udfylde betalingspåkravet. Du skal blot udfylde det, som der står. Her er lidt gode råd:

Kreditor og eventuel repræsentant, rubrik 1

Kreditor = dig/din virksomhed. Kreditor er dig, som har noget til gode/penge til gode. Du skal udfylde alle oplysninger om dig/din virksomhed. Repræsentant er advokat eller inkassofirma. Hvis du selv udfylder betalingspåkravet og ikke får hjælp fra advokat eller lignende, skal du blot lade repræsentantfeltet i rubrik nr. 1 være tom.

Kravets størrelse, rubrik 4

Hovedstol = det aftalte beløb uden omkostninger osv. Har kunden købt en vare for 10.000 kr. og ikke betalt for varen, skal du skrive 10.000 kr. i feltet. Du skal altså IKKE medtage rykkergebyr og lignende i dette felt – det tilføjer du længere nede.

Du kan få renter fra forfaldsdagen, hvis der er aftalt sådan en. Forfaldsdagen er den dag, hvor kravet skulle være blevet betalt. Hvis I havde aftalt, at kunden skulle betale 1. september, er forfaldsdagen 1. september. Dermed kan du tage renter fra 1. september. Hvis det er tilfældet, sæt hak i “Procesrente” og skriv datoen 1. september i feltet “fra dato:”.

Du skal beregne procesrenten, hvilket du enten selv kan gøre eller ved at bruge tjenester såsom Advokathåndbogen eller Synopsis.

Husk også at udfylde de andre omkostninger som fx rykkergebyr osv. og læg hele beløbet sammen til sidst.

Retsafgift, rubrik 8

Hvor meget skal man betale i retsafgift for at indsende betalingspåkravet?

Det afhænger lidt af, hvad du vil med betalingspåkravet, om du vil have det i civilretten osv. Du kan beregne retsafgiften for dit betalingspåkrav på Domstolenes hjemmeside.

Beregn retsafgift her. 

Du skal vælge “Retsafgift” og “Foged- og auktionsforretning” i retsafgifttype. Undersagstype vælger du “Betalingspåkrav” og vælger herefter, hvad du ønsker med betalingspåkravet og til sidst skrive hovedstolen (kravet uden omkostninger).

Herefter vil du kunne se, hvad det koster i retsafgift at indlevere betalingspåkravet.

Du kan læse domstolens fulde vejledning til at udfylde betalingspåkravet her.

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Efter du har sendt det ind – betalingspåkrav og fogedretten

Når du har indsendt betalingspåkravet, skal du:

  • Huske at indbetale retsafgiften til den rette fogedrets konto
  • Afvente at retten får vist betalingspåkravet over for skyldneren og derefter får planlagt et fogedretsmøde

Fogedretten skal først ‘forkynde’ betalingspåkravet over for skyldneren, før der kan afholdes et fogedretsmøde. Det betyder, at skyldneren skal gøres bekendt med betalingspåkravet.

Rent praktisk foregår det ved, at en stævningsmand tager ud på skyldnerens adresse og viser betalingspåkravet over for skyldneren, og skyldneren skal herefter underskrive, at stævningsmanden har været på adressen.

Flere og flere fogedretter er dog også begyndt at forkynde betalingspåkrav elektronisk. Det kan for eksempel være via e-boks. Her sender fogedretten oplysningerne til skyldnerens e-boks. Nogle gange er der dog tvivl om, hvorvidt det er en ‘lovlig forkyndelse’.

Det skal forstås på den måde, at hvis skyldneren så ikke møder op til fogedretsmødet, har du mulighed for at få hjælp fra politiet til at få skyldneren til at møde op. Dette kan du dog kun få, hvis sagen er lovlig forkyndt, og det er ikke altid, at en elektronisk forkyndelse via e-boks vil være det.

Hvis sagen ikke er lovlig forkyndt, vil fogedretten forsøge at forkynde den igen og planlægge en ny dato for afholdelse af fogedretsmødet.

Hvor lang tid går der fra betalingspåkrav til fogedretsmødet?

Du vil selvfølgelig gerne have dine penge hurtigst muligt. Og som du måske ved – jo længere tid der går, jo mindre sandsynlighed er der for, at du ser dine penge igen. Skyldnere bruger hurtigt deres penge på alt mulig andet.

Men fogedretten er nødt til at forsøge at ‘forkynde’ sagen/betalingspåkravet. Fogedretten er altså nødt til at prøve at få fat i skyldneren og gøre skyldneren opmærksom på sagen.

Men mange skyldnere kan dog krybe ned i et hul i jorden. De kan simpelthen ikke være til at få fat i. Og der kan derfor gå meget tid med at forsøge at få fat i skyldneren og forkynde betalingspåkravet.

Det er lidt uklart, hvad der er de forskellige fogedretters procedure, og så vidt jeg har kunne undersøge, varierer det lidt for retskreds til retskreds. Nogle fogedretter sender sagen til politiforkyndelse, når de selv har forsøgt at forkynde sagen 7 gange.

Det betyder, at hvis fogedretten har været på fx skyldnerens adresse op til 7 gange og forsøgt at forkynde betalingspåkravet uden held, og herefter vil de forsøge at få politiets hjælp til at forkynde betalingspåkravet eller indkalde til fogedretsmødet, selvom betalingspåkravet ikke er forkyndt.

Fogedretten har også ret til at forsøge at forkynde sagen på fx skyldnerens arbejde og lignende.

Der kan derfor godt gå noget tid, før der sker noget med din sag. Du kan forsøge løbende at kontakte fogedretten for at høre om status på forkyndelsen, hvis du ikke synes, at der sker nok.

Tip: Har du oplysninger, der kan hjælpe fogedretten med forkyndelse, kan det være en god idé at oplyse fogedretten om dette.

Fogedretten tænker ikke selv altid så meget over forkyndelsen. Jeg har forsøgt oplevet, at en sag var lang tid om at blive forkyndt, og da jeg henvendte mig til fogedretten, oplyste de, at de ikke kunne forkynde sagen, fordi restauranten (som var skyldneren) var lukket.

Jeg Googlede hurtigt restauranten og fandt frem til, at den var i fuld drift, men først åbnede kl. 12 om eftermiddagen. Jeg spurgte derfor fogedretten, hvad tid på dagen, de havde forsøgt at forkynde den, og selvom de ikke ville indrømme det helt, kunne jeg hurtigt fornemme, at de kun havde forsøgt før kl. 12.

Jeg informerede dem derfor om restaurantens åbningstider, og kort tid efter blev jeg oplyst, at det nu var lykkedes at forkynde sagen, og at der nu ville blive planlagt et fogedretsmøde.

 

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Vil du gøre det selv med inkasso?

Du kan spare mange penge ved selv at stå for inkassosagerne i stedet for at bruge en advokat eller jurist. Derfor kan du købe vores e-bog om inkasso ved navn “GØR-DET-SELV INKASSO”.

Du kan få en forsmag på e-bogen helt gratis ved at skrive din e-mailadresse herunder:

 

Du kan downloade hele e-bogen samt skabeloner til brug for inkasosagen her:

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

Betalingspåkrav guide og vejledning med blanket

2 kommentarer

  • ole rasmussen

    .

  • Leif Havsager

    Har en lejer der er flyttet ud af lejemål uden istandsættelse efter 11 år og har aldrig ville vedligeholde efter gammel lejekontrakt A8, ny istandsat ved indflytning og ny istandsat ved fraflytning. lejer er folkepensionist har man mulighed for at inddrive fordring for istandsættelse af ældrecheck.

  • Comments for this post are closed.