Hjælp til gæld

Hjælp til gæld: hvad gør jeg? Læs svaret her og bliv gældsfri.

Har du brug for hjælp til gæld?

Hvis gælden begynder at prikke mere og mere til dig, bliver du nødt til at reagere.

Det handler om at få slukket ildebranden, inden ‘den brander hele huset ned’. I denne artikel får du hjælp til gæld, så du med nogle få råd har mulighed for at blive gældsfri.

Du kan starte med at se denne korte video, som vi har lavet:

BLIV GÆLDSFRI MED E-BOGEN “BLIV GÆLDSFRI” – LÆS MERE HER

Få styr på dit budget

Det kan ikke siges oftest nok. Lav et budget og hold dig til dig.

Mange bliver ofte meget forbløffet over, hvor få penge de har til rådighed hver måned, det vil sige penge til sig selv, mad og lignende. Når inkassofirmaerne begynder at ringe, lader de sig hurtigt afpresse til at indgå en afdragsordning. Men hvis denne ikke er realistisk er det hverken en god løsning for dig eller inkassofirmaet.

Den eneste måde at finde ud af, hvordan man bedst muligt kan betale gæld er ved at lave et budget. Du skal tage alle dine indtægter og minusse dem med dine udgifter. Både dine faste udgifter og mere variable udgifter. Tilbage vil du så have et ‘rådighedsbeløb’, som er det, du bruger på mad. En almindelig voksen person antages, at bruge 1.500 kr. på mad, og det er endda ret lavt sat – så du skal i hvert fald kunne have 1.500 kr. i rådighedsbeløb.

Eksempel:

Du får 8.000 kr. om måneden og har en husleje på 3.500 samt buskort til 800 kr. Derudover går du i fitness til 300 kr. Et simpelt budget vil derfor se således ud:

Indtægter:
8.000 kr.
I alt: 8.000 kr.

Udgifter:
3.500 kr.
800 kr.
300 kr.
I alt: 4.600 kr. (3500+800+300).

Rådighedsbeløb:
3.400 kr.

I eksemplet vil du dermed have 3.400 kr. til rådighed til mad og lignende udgifter. Hvis du vil leve nogenlunde anstændigt og også have råd til gaver engang i mellem og lignende, skal du afsætte 2.500 kr. til mad og lignende om måneden.

Det betyder, at du kommer itl at have 900 kr. til overskud hver måned (3400-2500), som du kan afdrage gælden på. Har du tre kreditorer/inkassofirmaer, som du skylder penge til, vil du kunne aftale, at du afdrager med 300 kr. om måneden til dem hver.

Du kan få et gratis budgetskema, hvor du let kan udregne bl.a. dit rådighedsbeløb ved at indtaste din e-mailadresse her:

BLIV GÆLDSFRI MED E-BOGEN “BLIV GÆLDSFRI” – LÆS MERE HER

Hav en positiv dialog med kreditorerne

Rigtig mange er utrolig bange for at kommunikere med kreditorerne. Men de er mennesker ligesom os og slet ikke så farlige.

Hvis du ikke vil snakke med dem i mobiltelefon, så sørg for ikke at afgive dit telefonnummer. Kreditorerne kan faktisk ikke kræve dit telefonnummer.

Hvis du er sky for kreditorer og helst ikke vil have alt for meget dialog med dem, anbefaler vi, at du opretter en seperat e-mailadresse udelukkende til kreditorerne. Skriv til kreditorerne, at det kun er på denne e-mailadresse, at du kan kontaktes og tjek derefter din e-mailadresse med jævne mellemrum.

Hvis du ikke er så sky anbefales det, at du ringer til kreditorerne. Da deres sagsbehandlingstid på besvarelser af e-mails er meget længere, er det bedst, at du ringer direkte ind til dem. På den måde får du svar med det samme og undgår, at der går ekstra tid og at der løber flere renter osv.

Det er også meget vigtigt, at du kontakter dem, hvis du ikke kan afdrage som aftalt. Hvis du blot forholder dig passiv, vil du får et rykkergebyr fra dem, fordi du ikke har betalt, som I har aftalt. Og det er ærgerlige 100 kr., fordi du ikke kan betale. Fortæl blot, at du ikke kan betale i denne omgang, men nok skal betale næste måned.

Du kan læse hvordan du forhandler med kreditorer ved at lave en frivillig akkord her:

Hvad er en frivillig akkord? Få svaret her

Få hjælp og undersøg reglerne

Jo bedre du kender reglerne og ‘gamet’, jo bedre er du rustet på til at blive gældsfri. Hvis du vil slippe af med gælden kræver det hårdt arbejde og at du forstår, hvordan reglerne er, og hvordan kreditorerne agerer inden for gældsverdenen.

Her på eJura.dk har vi mange forskellige artikler om inkasso og lignende. Klik derfor rundt og bliv lidt klogere. På den måde forstår du også meget bedre reglerne for, hvad kreditorerne må og ikke må, og hvorfor de gør, som de gør. Dermed kan du også hurtigere kommunikere mere effektivt med dem og blive hurtigere gældsfri.

Du kan samtidig også bedre forstå, hvad der sker, hvis du ikke gør det ene eller det andet osv.

Derudover er det en rigtig god idé at få hjælp. Du kan inddrage en god ven eller veninde eller et familiemedlem. Det er en rigtig god idé at have en til at hjælpe dig, når nøden er størst. Selvom det kan være frygtelig pinligt og grænseoverskridende, så er det også med til at holde dig mere i ørerne og ikke bare lade stå til. Du bliver dermed også mere motiveret til at komme af med gælden.

Bliv gældsfri nu

I visse tilfælde kan det være fornuftigt at søge professionel gældsrådgivning for eksempel hos en et gældsrådgivningsfirma (men ikke i alle tilfælde).

Men hvis du for eksempel mener, at du har en stor sandsynlighed for at få gældssanering eller slet ikke kan overskue at have kontakt og forhandle med kreditorer. Så kan de penge være tjent ind ved at få professionel hjælp.

Du kan dog også selv lære mange af emnerne og om reglerne, hvis du vil blive gældsfri. Du kan læse e-bogen “Bliv gældsfri”, som klæder dig på til at blive gældsfri:

1498884166_Arrow_Download

BLIV GÆLDSFRI MED E-BOGEN “BLIV GÆLDSFRI” – LÆS MERE HER

Hjælp til gæld