Inkasso hvad gør jeg

Inkasso hvad gør jeg? Læs her hvad inkasso betyder og hvad du gør

Har du fået et brev om, at du skylder nogle penge fra et inkassofirma, som du aldrig har hørt om? I denne artikel vil du få forklaret, hvad inkasso er, og hvad er inkassofirma laver.

Når sagen går til inkasso

Det lyder meget dramatisk og nærmest ubehageligt, at få et brev hvor der står, at sagen er overgået til inkasso med henblik på at inddrive pengene.

Hvis du får at vide, at sagen er overgået til inkasso og eventuelt et bestemt inkassofirma, betyder det bare, at kreditor selv ikke længere står for at inddrive gælden. Når er sagen overdraget til en afdeling eller et inkassofirma, som særligt tager sig af den opgave at indkassere pengene.

Inkasso betyder egentlig bare at indkassere.

BLIV GÆLDSFRI MED E-BOGEN “BLIV GÆLDSFRI” – LÆS MERE HER

Hvad betyder det, at sagen er overgået til et inkassofirma eller lignende?

Kreditor kan vælge enten selv at forsøge at indkassere pengene eller lade sagen overgå til en inkassoafdeling, et inkassofirma eller advokatfirma, som vil fortsætte sagen som inkassosag.

Det betyder konkret, at det nu er inkassofirmaet, der har overtaget sagen og udelukkende dem, som vil varetage den opgave, at få inddrevet pengene, der skyldes.

Inkassofirmaets (kreditors) rolle er at få indkasseret pengene, der skyldes. Hvis du ikke betaler med det samme, kan kreditor vælge at bruge forskellige retslige skridt for eksempel at tage sagen for fogedretten for at få taget udlæg i nogle af dine ejendele, som de efterfølgende kan sælge på tvangsauktion til brug for betaling af gælden.

Sagen er overgået til inkasso, og de vil have, jeg skal skrive under – skal jeg det?

Når en sag overgås til inkasso, vil de højst sandsynligt meddele dig dette samt medsende et brev, som de beder dig skrive under.

Kreditor kan hverken tvinge dig til at betale eller skrive under.

Grunden til de gerne vil have dig til at skrive under er først og fremmest på grund af forældelse. Forældelse vil sige, at gælden bliver så gammel, at den slettes.

Hvis du hverken skriver under på noget, afdrager på din gæld eller bliver sendt i fogedretten, vil din gæld forælde 3 år fra forældelsesdatoen, hvis det er et almindeligt fakturakrav.

Ved at få skyldneren til at skrive under går der 10 år til forældelse i stedet for 3 år.

Som beskrevet skal du ikke skrive under på brevet. Det kan dog være en god idé, hvis du vil prøve at undgå, at der påløber yderligere omkostninger, for eksempel fordi kreditor tager sagen i fogedretten.

Hvis sagen kommer for fogedretten, bliver forældelsesfristen alligevel udsat, og der kommer derudover ekstra omkostninger på grund af retsgebyrer og mødesalær, som skyldneren i sidste ende skal betale.

Hvis kravet er småt, og du allerede står i RKI mv.

Hvis kravet er et tilpas lavt beløb, og du måske allerede står i RKI, er der måske en lille sandsynlighed for, at kreditor ikke ønsker at tage sagen i fogedretten, fordi de er bange for, at de alligevel ikke får pengene. Hvis de hverken hiver dig i fogedretten, får dig til at betale noget eller får dig til at skrive under på noget, så er der sandsynlighed for at gælden forælder. Men det kræver som sagt, at kreditor vælger ikke at tage sagen i fogedretten.

Det er forskelligt fra kreditor til kreditor, om de vælger at sende sagen til fogedretten. Hvis du er enig i, at du skylder pengene, vil det derfor være at anbefale at underskrive brevet og eventuelt indgår en betalingsaftale. På den måde vil du holde kreditor til ilden og sørge for, at de ikke sender den i fogedretten. Hvis den først ryger i fogedretten, er det dig/skyldneren, der betaler gildet. Så hvis du alligevel er enig i kravet, så skriv under.

Hvad sker der i fogedretten? Vi har skrevet en masse gode artikler om fogedretten, som du kan læse i vores kategori: Fogedret.

Hvad hvis jeg slet ikke kender noget til inkassosagen?

Hvis du pludselig får et brev om, at sagen er overgået til inkasso, og du slet ikke kender noget til sagen, skal du reagere. Ellers er der pludselig et betalingspåkrav, og du bliver indkaldt til fogedretten, og pludselig er du dømt til at betale.

Hvis du slet ikke kender noget til sagen, anbefaler vi, at du gør følgende:

  • Kontakter afsenderen af inkassobrevet (inkassofirma eller lign) og meddeler, at du ikke er enig i kravet – gerne skriftligt
  • Beder om en kopi af fakturaen, hvor der står udspecificeret, hvad der skyldes penge for og fra hvornår
  • Afgiver eventuelle kontaktoplysninger til dig, som kreditorerne hurtigt kan få fat i dig på

Hvorfor afgive kontaktoplysninger i en inkassosag?

Nogle vil måske være uenige i, at det er en god idé at oplyse kontaktoplysninger som telefonnummer og e-mailadresse. For nu bliver du kimet ned og ditten og datten.

Men hvis du er uenig i kravet, vil sagen blive fremmet meget hurtigere, end hvis I skal skrive breve frem og tilbage med posten. Og jo længere tid sagen varer, jo flere renter påløber der, og hvis det kommer frem i sagen, at kravet er berettiget, og du skal betale, så er det dig, der betaler renterne. Der kan derfor være penge at spare for dig, hvis du kommer ud for, at du skal betale kravet.

Hvis I modsat kommer frem til, at det var en fejl, får I afsluttet sagen hurtigere, og du behøves ikke længere spekulere over dette. Det er en win-win både for dig og kreditor.

Hvis du er blevet kontaktet af et inkassofirma, kan du få professionel hjælp:

FÅ HJÆLP FRA GÆLDSRÅDGIVER HER

Få gratis budgetskema og bliv gældsfri

Vil du gerne blive gældsfri?

Det første du skal  gøre er at få oversigt over din økonomi. For at få det skal du bruge et ordentligt budgetskema, hvor du indtaster dine indtægter og udgifter samt laver en gældsoversigt og udregner rådighedsbeløbet.

Kompliceret? Nej, læs med her. Alt dette kan du nemlig let gøre ved enten at se nærmere på e-bogen “Bliv gældsfri“, hvor du lærer alt, hvad der skal til for at blive gældsfri. Både vedrørende budgetskema, men også fx forhandling af gæld, fogedretsmøder og gældssanering:

BLIV GÆLDSFRI MED E-BOGEN “BLIV GÆLDSFRI” – LÆS MERE HER

Du kan også vælge at downloade vores gratis budgetskema ved at skrive din e-mailadresse herunder:

Inkasso hvad gør jeg