Guide til inkassoregler

Inkassoregler – komplet guide til inkasso

Velkommen til eJura.dks komplette guide til inkassoregler, det vil sige komplet guide til inkasso. Guiden henvender sig til alle, der måtte finde en inkassoguide relevant, men er særligt målrettet erhvervsdrivende, der har kunder, som ikke betaler eller ikke har betalt som aftalt. For det er, hvad inkasso er: når et krav, der skulle have været betalt skal indkasseres igen.

Guiden er bygget sådan op, at det først vil blive forklaret lidt indledende om inkasso og herefter lidt om inkassosagens forløb for at give et samlet overblik. Derefter vil de to retninger: inden den kravet tages i retten (udenretslig) og når kravet forfølges i retten (indenretslig), blive forklaret.

Undervejs vil du få gode tips og råd til, hvordan du kan overholde lovgivningen og alligevel blive bedst muligt klædt på til at indkassere kravet og få dine penge, som du har tilgode. Guiden vil forsøge at forklare reglerne i et forholdsvis letforståeligt sprog, men samtidig give et godt overblik over reglerne. Guiden vil ikke altid indeholde henvisninger til lovgivninger, da det ikke er paragrafferne, der er de vigtigste, men mere indholdet af paragrafferne.

Hvis du allerede nu ved, at du komme til at have brug for juridisk hjælp af en art til inkasso, så kan vi anbefale, at du finder en advokat her. Du får 3 tilbud fra forskellige jurister, som har speciale inden for inkasso, og som kan give dig en god pris. Hvis du ønsker at høre mere om pris for inkasso, kan du læse om dette længere nede i denne guide.

Guiden er selvsagt en længere en af slagsen, da vi kommer hele vejen rundt om inkasso. Derfor starter vi ud med en indholdsfortegnelse over de forskellige overskrifter, så du kan danne dig et overblik over hele guiden og evt. scrolle ned til det, som du finder relevant.

Ellers rigtig god fornøjelse med guiden.

 

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Klik for at læse mere om:

Lidt indledende om inkasso

Inden vi begynder med guiden og juraen for alvor, vil jeg starte med at fortælle lidt indledende om inkasso.

Vil du gøre det selv med inkasso?

Du kan spare mange penge ved selv at stå for inkassosagerne i stedet for at bruge en advokat eller jurist. Derfor kan du købe vores e-bog om inkasso ved navn “GØR-DET-SELV INKASSO”.

Du kan få en forsmag på e-bogen helt gratis ved at skrive din e-mailadresse herunder:

Du kan købe hele e-bogen og få skabeloner til selv at kunne klare en inkassosag her:

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Lidt om selve ordet “inkasso”

Hvad er inkasso, tænker du måske. For nogle kan det være et fremmedord, og mange forbinder det ofte med noget negativt.

Inkasso betyder at indkassere noget. Det kan enten være penge eller aktiver. Inkasso inden for penge vil for eksempel være, hvis en kunde ikke betaler en faktura, som det er aftalt. Det kan også være, at du gerne vil have en person stopper med noget eller udleverer noget. Så er det ikke et pengekrav, men kan være et fogedforbud eller fogedforretning. Denne guide vil dog mest holde sig til pengekrav.

Hvorfor bør du kende til inkasso og overveje dette? De fleste forretningsdrivende sælger noget – det er det, som de tjener penge på. Desværre er det ikke alle, som man sælger til, som betaler som aftalt. Derfor kan det være nødvendigt at kende til inkassoreglerne og eventuelt få hjælp til dette.

Nogle erhvervsdrivende har dog ikke råd til enten selv at etablere en inkassoafdeling i virksomheden eller at få juridisk hjælp til inkasso udefra. Paradoksalt nok kan dette skyldes, at de netop ikke kan få kunderne til at betale, og dermed ikke har råd til at få hjælp til inkasso.

I dagens Danmark er det dog blevet mere og mere normalt at stifte gæld. Man skal have hus, bil mv. Alt sammen noget, som man ikke har råd til at købe samtidig med, at man får det. Dermed stifter man gæld og betaler i afdrag eller senere.

Flere og flere erhvervsdrivende er også nødt til først at kunne kræve betalingen efter, at arbejdet er blevet udført, eller efter at varerne er blevet solgt. De fleste håndværkere kan for eksempel først kræve betalingen efter, at de har udført deres arbejde. Hvis kunden så ikke kan betale, har håndværkeren et krav mod kunden – et pengekrav. Det vil sige, at håndværkeren er nødt til at foretage inkassoretlige skridt for at kunne få inddrevet pengene, som håndværkeren har tilgode, hvis kunden ikke betaler som aftalt.

Hvis håndværkeren ikke får pengene, kan håndværkeren risikere et underskud, som betyder at det går dårligere for virksomheden, end hvis håndværkeren lykkedes med at kunne få betalingen som aftalt, og det kan i sidste ende betyde, at håndværkeren må gå fra hus og hjem. Når jeg fortæller folk, at jeg arbejder med inkasso på et advokatkontor, synes mange, at det er synd for dem, som har gæld og ikke kan betale, men i virkeligheden er det jo lige så synd og uretfærdigt for håndværkeren, der kan risikere at gå fra hus og hjem.

Hvorfor skal det gå ud over håndværkeren, der tjener penge til hus og hjem, at der er nogle, der får noget uberettiget ‘gratis’ og ikke kan betale, som det er blevet aftalt?

 

Lidt begreber – forklaring på debitor, kreditor, udenretslig og indenretslig inkasso

Jeg gætter på, at du nu har tænkt lidt over, hvorfor inkasso og inkassorettens regler er relevant. Når du læser denne guide er der nogle begreber, som er lidt juridiske og kan virke lidt svære.

Jeg vil forsøge at formidle denne guide så letforståeligt som muligt, men der er nogle begreber, som du helst skal kunne for at kunne forstå guidens indhold. Du skal ikke give op eller blive helt vildt forvirret, hvis du ikke lige lærer begreberne at kende med det samme. Det skal nok komme – begreberne er lidt svære, men det er det, som os jurister er til for. At kunne forklare de svære begreber og regler videre til dig.

 

Krav/fordring – hvad er det? 

Først og fremmest er det nødvendigt at kende til begrebet krav/fordring. Når nogle har en fordring eller et krav mod en anden, vil det sige, at der ‘skyldes’ noget. Når kunden ikke betaler som aftalt, opstår der en fordring. Hvis vi tager eksemplet med håndværkeren og kunden, så vil håndværkeren have en fordring mod kunden, hvis kunden ikke aftaler den dato, som de har aftalt, der skal betales.

 

Debitor – hvad er det? 

Debitor er den person/virksomhed, som skylder noget. I eksemplet med håndværkeren og kunden, der ikke betaler kravet som aftalt, vil kunden være debitoren. Debitor kaldes også med et andet og lidt mere forståeligt ord for ‘skyldner’ – fordi det netop er vedkommende, som skylder en anden noget.
Du kan læse mere om debitorbegrebet ved at læse vores artikel: Hvad er en debitor? Få svaret her.

 

Kreditor – hvad er det? 

Kreditor er den person, der har noget tilgode. Kreditor har et tilgodehavende hos debitor/skyldneren. Kreditoren kaldes også med et andet juridisk ord for ‘fordringshaveren’, fordi det er kreditoren, der har en fordring hos debitor. I eksemplet med håndværkeren og kunden, der ikke betaler, vil håndværkeren være kreditor. Det er nemlig håndværkeren, som har nogle penge tilgode hos kunden/debitor.

De tre ovenstående begreber, krav/fordring, debitor/skyldner og kreditor/fordringshaver er begreber som herefter vil blive brugt uden yderligere forklaring på definitionen. Men hvis du alligevel ikke er helt sikker på, hvad der er en fordring, debitor og kreditor, kan du altid scrolle op og kigge på disse forklaringer og alligevel læse videre, og så skal det nok give mening.

Udover de tre begreber er der to andre begreber, som forklarer lidt om, hvor man er i processen for inkasso.

 

Udenretslig inkasso – hvad er det? 

Udenretslig inkasso er alt det inkasso, som foregår uden om retten. I processen, som vil blive forklaret lidt længere nede, er der en række tiltag og overvejelser man kan gøre sig inden den tages i retten. Det er for eksempel rykning af debitor, identificering af den rette debitor, undersøgelser om indsigelser/protester samt mulighed for indgåelse af afdragsordning med debitor.

Det er altså alt det, som man kan gøre uden at kontakte retten. Den udenretslige inkasso kan man både selv stå for (det man også kalder for egeninkasso), men man skal være opmærksom på de mange regler, som man skal overholde, eller også kan man ligeledes få hjælp til dette (fremmed inkasso).

 

Indenretslig inkasso – hvad er det?

Indenretslig inkasso er, når man vælger at tage kravet i retten. Retten kan hjælpe med at få en afklaring på kravet og fx få bevist, at debitor rent faktisk skylder pengene, og herefter kan retten hjælpe med at begære udlæg i debitors aktiver (det vil sige kreditor får nogle af debitors ejendele til sikkerhed for gælden, så ejendelene kan begæres solgt på tvangsauktion, hvis kreditor ønsker det).

Okay, nu har vi styr på, hvorfor og hvornår inkasso kan være relevant samt nogle af de lidt svære juridiske begreber, som du vil støde på i denne guide. Hvis du synes begreberne er lidt svære, så er det helt okay, men prøv at læse med alligevel og se, om guiden giver mening.

Nu er det tid til at give dig et bedre overblik over, hvordan forløbet er i en inkassosag. Når du kender forløbet bliver du bedre klædt på til en inkassosag. Du ved, hvad du selv kan foretage dig, og hvornår du skal have juridisk hjælp. Reglerne vil blive uddybet efter inkassosagens forløb er gennemgået.

 

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Inkassosagens forløb – hvad må man, når der ikke bliver betalt?

Det første der sker, når der opstår en inkassosag, er, at der opstår et krav/fordring. Definitionen på dette begreb står lige ovenover, hvis du skulle komme i tvivl om, hvad det er.

Der bliver med andre ord ikke præsteret som aftalt. Det der typisk sker for en erhvervsdrivende er, at den erhvervsdrivende udfører et stykke arbejde eller sælger noget, hvorefter den erhvervsdrivende sender kunden en faktura eller lignende meddelelse om, at der skal betales, hvis der ikke bliver betalt med det samme (for eksempel hvis kunden køber en vare og betaler samtidig med købet).

Når en inkassosag opstår vil der være en debitor og en kreditor. Det vil sige en skyldner – kunden som ikke har betalt som aftalt – og en kreditor – typisk den erhvervsdrivende, der har penge tilgode hos debitoren.

 

Kreditor rykker debitor

Når inkassosagen er opstået – når der er opstået et krav, hvor der er en debitor og en kreditor – vil kreditoren rykke debitor, det vil sige gøre debitoren opmærksom på, at kreditoren mangler at få sine penge. Det kan være, at debitor ikke har modtaget fakturaen og ikke er klar over kravet, hvis det for eksempel er blevet væk i posten eller lignende. Det kan derfor være en god idé at rykke uden bebrejdelse ved første rykning. Hvis rykningen foregår skriftligt, kan det være en god idé blot at gøre opmærksom på, at det ikke ser ud til, at pengene er modtaget.

Rykningen kan udover mail også sagtens foregå via mail eller ved at ringe op til debitoren. Det sidste kan være en god løsning for at få snakket om den manglende betaling stille og roligt. Dog kan man ikke pålægge noget rykkergebyr ved at ringe op til debitoren (reglerne for rykkergebyrer og lignende kommer vi til senere i guiden).

Hvis der stadig ikke er blevet betalt efter kreditor har rykket debitor pr. brev, mail, SMS, telefon eller hvad kreditor nu tror virker bedst, så kan inkassoen foregå hos kreditoren selv.

Du kan læse mere om reglerne for rykkere i vores artikel:

Rykkergebyr – komplet guide med regler for rykkere

 

Egen inkasso (kreditor selv) og fremmed inkasso (jurist eller lignende) efter rykkere

Det kan være kreditoren selv vil prøve at håndtere inkassosagen, eller at kreditoren har en afdeling til det. Det er også det, som kaldes egeninkasso. Her er det kreditoren der selv står for at prøve at indgå en afdragsordning med debitor, sende frivilligt forlig (skal nok blive forklaret senere, men er et dokument, hvor debitor underskriver, at han skylder pengene) osv.

Det kan også være at kreditor får hjælp hos anden, hvilket er det, som man kalder fremmed inkasso. Det kan være, at kreditor slet ikke kan få fat på debitor, eller at debitor ikke er enig i at skylde pengene.

Fremmed inkasso er hvor en jurist, advokat eller et inkassobureau hjælper med at sende flere rykkere, undersøge om der er indsigelser, ringe ud til debitor eller prøve at få gælden betalt på anden måde. Ved fremmed inkasso kan debitor ligeledes blive registreret i et skyldnerregister. Det kan for eksempel være det register, der kaldes RKI. Når debitor er registreret i det, kan debitor ikke låne penge mv. andre steder.

 

Indenretslig inkasso – når sagen tages i retten (civilretten/domstolen)

Hvis det ikke hjælper at rykke, prøve at indgå afdragsordning, registrere i et skyldnerregister og så videre, så kan sagen tages indenretsligt. Det vil sige, at man tager sagen i retten og får rettens hjælp til at indkassere den manglende betaling. Det kan dog være, at debitor simpelthen ikke ejer noget, og man kan som bekendt ikke plukke håret af en skaldet mand, men en anden fordel ved at tage den i retten er, at der går længere tid før kravet forlænger.

En manglende betaling af en faktura kan nemlig forælde, det vil sige blevet slettet, fordi det er for gammelt, hvis der ikke er sket betaling eller lignende bevis på at pengene skyldes efter tre år. Ved at tage sagen i retten kan man få afbrudt forældelsen, så der går 10 år før kravet forælder, og man kan samtidig få bevist, at debitor rent faktisk skylder pengene væk.

 

Hvis debitor ikke er enig i kravet – civilretten (domstolen)

Man kan risikere, at debitor gør opmærksom på, at han ikke er enig i kravet. Debitor gør med andre ord indsigelser til kravet. Hvis du som kreditor er uenig i indsigelserne, skal der udarbejdes en stævning, og sagen skal afgøres af civilretten. Med andre ord er der en dommer, der tager stilling til sagen og afgør om kravet er korrekt eller ej.

Hvis dommeren kommer frem til, at pengene rent faktisk skyldes, kan kreditor herefter tage kravet i fogedretten.

 

Hvis det ikke forventes, at der er nogle indsigelser (protester)

Hvis man ikke forventer, at debitor har nogle indsigelser, kan man dog i stedet for at lave stævning lave et betalingspåkrav. Det gælder dog kun, hvis kravet er under 100.000 kr. (hvilket er uden omkostninger som for eksempel morarenter – begrebet morarenter vil blive forklaret længere nede i guiden).

Hvad er et betalingspåkrav så? Et betalingspåkrav er en slags forsimplet stævning, når betingelserne for det er opfyldt. Processen er typisk lidt hurtigere og billigere og kan laves lidt nemmere, fordi bl.a. sagsfremstillingen er kortere.

 

Når man har rettens ord på at pengene skyldes, sendes sagen i fogedretten

Når man har fået rettens ord på at kravet rent faktisk består – enten ved at have lavet stævning, fordi kravet har været over 100.000 kr. eller fordi debitor har haft indsigelser, eller ved at have lavet betalingspåkrav, fordi man ikke forventede at debitor havde indsigelser – så kan sagen sendes i fogedretten.

Det er dog ikke altid lige relevant at sende sagen i fogedretten. Hvis man allerede ved, at debitor ikke har mulighed for at betale, er der ikke nogle grund til at bruge fogedgebyr samt jurist/inkassobureaus omkostninger ved tidsforbrug på at hive debitor i fogedretten.

Hvis man dog ikke har nogle oplysninger om det, eller mener at debitor nok har mulighed for at betale, kan sagen sendes i fogedretten. Der vil da blive planlagt et fogedretsmøde, hvor juristen/inkassobureauet og debitor møder op. Her snakker man om muligheden for at få betalt gælden samt hvad debitor har af ejendele til at kunne stille til sikkerhed for gælden.

Hvis debitor ejer noget udover sædvanlig værdi fx sædvanligt indbo (alm. fjernsyn, alm. møbler, alm. elektronik generelt osv.), vil man kunne tage udlæg i dette. Det kan for eksempel være en bil til over skrotpris eller nogle guldsmykker.

Når der er taget udlæg i det, kan det begæres solgt på tvangauktion for at kreditor kan få pengene til at få sit tilgodehavende tilbage.

 

Uddybning af de forskellige forløb

Okay, det var måske en masse informationer og en masse svære ord samlet på én gang! Men frygt ej, hvis du stadig ikke har helt styr på stævning, betalingspåkrav, fremmedinkasso, morarenter osv.

Den resterende del af denne guide vil uddybe ovenstående forløb, så der er mere klarhed over reglerne i processen. Den ovenstående del var blot for at give et overblik over, hvordan en inkassosag kan forløbe. Nu da der er styr på overblikket og processen, går vi videre med at forklare reglerne for inkasso INDEN kravet ender i retten – det man som nævnt kalder udenretslig inddrivelse (da det foregår uden om retten – retten er ikke indblandet endnu).

 

Inden inkassosagen ender i retten

Som nævnt ovenover er der en række forskellige overvejelser, som man skal gøre sig, inden dit tilgodehavende tages i retten.

Alt det der foregår inden kravet tages i retten, altså alt det inden man tager kontakt til retten for at få hjælp til indkasseringen, kaldes for udenretslig inddrivelse. Fordi det netop foregår uden rettens indblanding. Og det er denne del, som vil blive uddybet i det følgende.

 

Forretningsbetingelserne og fakturaerne – faktura regler

Det første du skal gøre som erhvervsdrivende er, at sikre dig at du har styr på dine forretningsbetingelser og dine fakturaer. Der findes nogle faktura regler. Så nu spørger du sikkert, hvad skal en faktura indeholde?

I dine fakturaer bør du sikre dig, at det af fakturaerne fremgår:

  • hvem der skyldes penge til (dit navn, adresse og lignende kontaktoplysninger)
  • hvem der skylder pengene (debitors navn og adresse samt evt. kundenr. eller lignende)
  • det præcise beløb, der skal betales
  • for hvad der skyldes penge
  • hvilke betalingsmuligheder der er
  • hvornår betaling senest skal ske (det man kalder forfaldsdatoen eller mindre juridisk for betalingsdatoen) samt
  • renter ved forsinket betaling

Dine forretningsbetingelser bør ligeledes ses igennem og få fastlagt ovennævnte procedure, så det er klart, at det ligger fast for alle kunder. For eksempel bør din rentepolitik også fremgå af dine forretningsbetingelser – især hvis du har erhvervsdrivende som kunder, og du kræver højere rente end morarente (forklaring af renter komme lidt længere nede i denne guide).

 

Rykker, påkravsskrivelse – herunder regler for rykkergebyr

En rykker, som også kan blive kaldt en påkravsskrivelse, er en meddelelse til skyldneren/debitoren om, at betalingen ikke er modtaget som aftalt.

Det kan være en rigtig god idé for dig at få fastlagt en fast rykkerprocedure. Få det også meget gerne skrevet ind i forretningsbetingelserne. På den måde er alle kunderne klar over rykkerproceduren, og de ved samtidig også, at der ikke bliver gjort forskel på nogle kunder.

Hvad skal der helt præcist ske, når kunden ikke betaler som aftalt?

Du må kun sende rykkere, hvis det er med ‘rimelig grund’, hvilket står i renteloven. Hvis forfaldsdatoen er overskredet (der er ikke betalt som aftalt på fakturaen), og du ikke har hørt noget fra kunden, så vil du kunne sende en rykker med rimelig grund.

Har kunden derimod kontaktet dig og sagt, at han ikke vil betale, må du ikke efterfølgende sende en rykker. I det tilfælde skal sagen i civilretten, hvis I ikke kan blive enige, så du kan få rettens ord på, at kunden skylder dig pengene (hvilket vi kommer nærmere ind på nede i afsnittet om “Hvis inkassosagen ender i retten”).

Jeg vil anbefale, at man sender 2-3 rykkere. Det er mere end rigeligt, selvom man håber, at hvis man lige sender en til rykker, så kan det være, at der sker betaling. Men inden for inkasso skal man huske, at jo længere tid der går, jo mere usandsynligt kan det som udgangspunkt være at man får indkasseret pengene. Derfor skal man handle hurtigst muligt.

Den første rykker skal sendes 2-3 bankdage efter forfaldsdatoen (den dato der altså fremgår at fakturaen, som er blevet sendt til kunden).

Husk når du sender den første rykker, at det kan være at kunden ved en fejl slet ikke har modtaget fakturaen, eller at den manglende betaling blot skyldes en forglemmelse. Den første rykker bør derfor formuleres uden bebrejdelse eller lignende.

Rykkerskrivelsen bør indeholde samme oplysninger som fakturaen (se ovenover), men med en indledende tekst om, at betalingen ikke er modtaget, og det imødeses hurtigst muligt og senest inden for 10 dage.

Du kan vælge at pålægge 100 kr. i rykkergebyr i dine rykkere. Jeg vil anbefale, at du pålægger det hos alle kunder og skriver det ind i dine forretningsbetingelser. Det er vigtigt, at du behandler alle dine kunder ens – store som små. Det er et godt signal at sende over for dine kunder, for hvis de før har fået mulighed for at få udskudt betalingen nogle dage uden der skete noget, vil du kunne risikere, at de gør det igen med undskyldningen om, at det har de gjort før uden yderligere omkostninger. Desuden kan andre af dine kunder få oplysninger om, at andre kunder ikke får rykkergebyr, mens de gør, og sådan en forskelsbehandling bør ikke ske.

Hvis du pålægger 100 kr. i rykkergebyr i dine rykkere, skal du vente 10 dage før du foretager dig yderligere, da det står i loven, at man skal det.

Du bør som minimum i dit 2. rykkerbrev skrive, at betaling skal ske “senest 10 dage fra dato, da sagen herefter uden yderligere varsel vil blive overdraget til inkasso med yderligere omkostninger til følge”. Du kan også sætte dette ind i dit 1. rykkerbrev.

Når du har gjort dette, kan juristen/advokaten, som du overdrager sagen til ved fremmed inkasso pålægge nogle yderligere omkostninger som man kan ifølge loven, fordi du allerede har varslet om det.

Du må sende lige så mange rykkere, som du vil, men du må maks pålægge rykkergebyr på 100 kr. på 3 af dine rykkere. Det vil sige i alt 3 rykkere med x 3 rykkergebyrer på 100 kr.

Rykkerne skal være skriftlige og kan sendes pr. brev, e-mail, SMS og i princippet via Facebook eller lignende, men bør afspejle den foregående kundekontakt. Har du kontakt med kunden pr. mail bør du med fordel sende en mail frem for pludselig at skrive til vedkommende via Facebook.

Så lad os opsummere de vigtigste pointer for reglerne om rykkere:

  • Få fastlagt en fast rykkerprocedure
  • En rykker må kun sendes med ‘rimelig grund’
  • Rykkergebyret bør indeholde samme oplysninger som fakturaen
  • Det anbefales at sende 2 – maks 3 – rykkere
  • Du kan pålægge et rykkergebyr på 100 kr. for hver rykker
  • Pålægger du rykkergebyr, skal de sendes med min. 10 dages mellemrum
  • Du må maks pålægge 100 kr. på 3 rykkere – dvs. 3 x 100 kr.
  • Rykkerne bør sendes skriftligt pr. brev eller lignende

 

Renter – hvornår må man pålægge renter? Hvor mange renter?

Hvad er renter? Inden for inkasso snakker man typisk om morarenter eller procesrenter. Morarenter og procesrenter er det samme.

Du kan pålægge morarenter fra forfaldsdatoen, hvis den er aftalt. Så hvis du har skrevet i fakturaen, at betaling skal ske 14 dage fra dato for fakturaens udstedelse, så kan der kræves morarenter/procesrenter fra der er gået 14 dage.

Hvis det ikke er oplyst, hvornår betaling skal ske (hvis der ikke er nogen forfaldsdato) kan du kræve renter 30 dage efter fakturaen er fremsendt – og de 30 dage er inkl. weekender og helligdage. Alternativt kan man vælge at beregne renter fra den dag, hvor der indgives betalingspåkrav eller stævning, hvis sagen kommer dertil.

Hvor mange procent er morarenten/procesrenten? Det står i rentelovens § 5, stk. 1, at der kan kræves 8% plus nationalbankens officielle udlånsrente. Besværligt? På Advokathåndbogen eller Synopsis.dk kan man beregne renterne, så man er helt sikker på at få gjort det ordentligt. Hvis du ikke selv har adgang til disse, har enhver jurist med speciale inden for inkasso adgang til at få beregnet renterne. Jeg anbefaler at finde en inkassospecialist hos Agera.

De vigtigste pointer om renter er derfor:

  • Der kan kræves renter fra forfaldsdatoen, hvis den er aftalt
  • Hvis der ikke er aftalt forfaldsdato, kan den kræves fra 30 dage efter fremsendelse af fakturaen
  • Renten kan også beregnes fra dagen, hvor der indgives betalingspåkrav eller stævning
  • Morarenten er på 8% plus nationalbanken officielle udlånsrente, jf. rentelovens § 5, stk. 1

 

God inkassoskik – hvad er god inkassoskik?

God inkassoskik vil sige, at du ikke må anvende metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe.

Dette gælder under hele inkassosagens forløb – både før rettens eventuelle indblanding samt indenretsligt.

Hvad vil det sige, at man ikke må udsætte nogen for urimelig pression, skade eller ulempe?

Det er selvfølgelig en konkret vurdering, fordi det kan gælde alt afhængig af det, der er sket. Eksempler på noget der er i strid med god inkassoskik er fx være at chikanere debitor. Det kan for eksempel være ved at hive debitor i retten flere gange uden grund, da du er velvidende at debitors situation ikke har ændret sig siden sidst.

Et andet eksempel på noget som ikke er ‘god inkassoskik’ kan også være at ytre sig nedsættende eller krænkende om skyldneren. Det er for eksempel i strid med god inkassoskik at skrive til debitoren: “Du kan da heller ikke finde ud af noget med alt den gæld du har. Du er virkelig sølle, og hvis du ikke snart betaler skal jeg nok troppe op på din bopæl og få dig til at betale!”. 

Et tredje eksempel på noget, som er i strid med god inkassoskik er at true med retlige skridt, som ikke er aktuelle. Du må for eksempel ikke true med at tage sagen i fogedretten, hvis du ikke har tænkt dig at gøre det. Hvis debitor for eksempel mangler at betale 50 kr., vil du højst sandsynlig aldrig bruge tid og gebyrer på at tage den i retten, men hvis du alligevel vælger at sige til debitor, at du tager kravet i retten, hvis der ikke betales omgående.

Du må for eksempel heller ikke skrive i fakturaen, at kravet sendes direkte i fogedretten, hvis betaling ikke sker på forfaldsdatoen. Dette er nemlig ikke korrekt – den kan først tages i fogedretten efter de udenretslige skridt er foretaget og herefter udarbejdet betalingspåkrav, stævning eller få underskrevet forlig – alt afhængig hvilken vej der er relevant.

Til god inkassoskik skal ligeledes nævnes reglerne om personlig henvendelse. Som kreditor må du gerne henvende dig personligt til skyldneren. Både pr. skrift, pr. telefon eller ved at møde op på debitor bopæl. Men du skal altid huske at overholde god inkassoskik.

Du må for eksempel ikke ringe til debitor hver dag flere dage i træk uden grund. Det vil være chikane og dermed i strid med god inkassoskik.

Du må for eksempel heller ikke troppe op på debitors bopæl og ‘skilte’ med, at du kommer fordi, der ikke er betalt. Du skal derfor være så diskret som mulig i forhold til dit ærinde hos debitor. Du må for eksempel ikke oplyse til andre, hvorfor du er på debitors bopæl – heller ikke hvis naboen spørger, hvorfor du besøger debitor.

Ordet “inkasso” eller lignende må heller ikke fremgå på fx din bil, jakke eller lignende, som andre kan se. Generelt er det en god holderegel, at man altid bør holde sig diskret.

Desuden må personlig henvendelse (af alle former både pr. brev, mail, via sociale medier, telefonisk eller lignende) kun ske i tidsrummet kl. 8-21 mandag-fredag og lørdag kl. 8-16, ifølge inkassolovens § 12, stk. 2. Du må med andre ord aldrig henvende til en skyldner efter kl. 21 og aldrig på en søndag. Gør du dette er det i strid med loven.

Derudover skal det nævnes, at hvis man vælger at henvende sig til debitor, bør det ikke virke truende. Dog bør man som kreditor også huske, at man kan risikere, at debitor slet ikke er hjemme, hvis man vælger at henvende sig på debitors adresse. At indgå i en konstruktiv kommunikation med debitor er derfor altid det bedste. Forsøg derfor først at kontakte debitor pr. telefon.

 

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Hvis inkassosagen ender i retten

Hvis det ikke kan lade sig gøre at løse sagen udenretligt, kan det være nødvendigt at få rettens hjælp til at inddrive kravet.

Der kan både være fordele og ulemper ved at tage en inkassosag i retten. Fordelen er naturligvis, at sandsynligheden for at kravet bliver indkasseret er større. En fordel er fx at mange ‘frygter’ retten, så lige så snart, at retten kommer ind, bliver mere alvorligt, og kan få skyldneren til at betale – for tænk, hvis man lige pludselig for en dom på at man skal betale. En fordel er også, at forældelsesfristen afbrydes i forbindelse med, at sagen tages i retten (forældelse vil som tidligere nævnt sige, at kravet bliver slettet, hvis der ikke sker noget i sagen. Dette er 3 år for fakturaer og 10 år for bl.a. domme og lignende).

En ulempe ved at tage sagen i retten er, at der er flere omkostninger forbundet hermed. Der skal betales gebyrer, og der skal bruges ekstra tid til at anskaffe fundament, hvis der ikke er det, forberedelse til møde i retten og selve mødet i retten mv.

Selv ved at tage sagen i retten er der ikke nogen garanti for at få kravet indkasseret. Mange tror fejlagtigt, at lige så snart sagen tages i retten, får man pengene fra skyldneren. I praksis er dette desværre slet ikke tilfældet, hvilket bestemt også er en ulempe, man skal tænke over. Man kan som bekendt ikke plukke håret af en skaldet.

Hvis debitor slet ikke har mulighed for at betale og ikke ejer nogle ejendele udover ‘det sædvanlige’, kan man ikke få kravet indkasseret. Man kan naturligvis vente og se, om debitors økonomiske situation ikke skulle ændre sig. Dette kan man vente på ved at afbryde forældelsesfristen hver gang, den er ved at udløbe. Men hvis debitor aldrig på noget tidspunkt i resten af sit liv får en ændret økonomisk situation, kan det være en svær kamp at få indkasseret kravet.

 

Hvordan tager man en inkassosag i retten?

Med fordelene og ulemperne ved at tage sagen i retten i baghovedet, vil det i dette afsnit blive forklaret, hvordan reglerne er for at tage en inkassosag i retten.

Først og fremmest skal man have et fundament.

Når man har fået et fundament, skal man herefter bede fogedretten om hjælp til at foretage udlæg i skyldnerens ejendele. Det gør man med det, man kalder en fogedrekvisition (som vil blive uddybet længere nede).

Til sidst vil der blive planlagt et fogedretsmøde, hvor man med fogedrettens hjælp kan tage udlæg i skyldnerens eventuelle ejendele.

Processen vil blive uddybet trin for trin.

 

Hvad er et fundament i en inkassosag?

Et fundament i en inkassosag kan være et frivilligt forlig, en dom efter stævning eller betalingspåkrav med påtegning (kan også være gældsbrev eller lignende, som dog ikke vil blive nærmere beskrevet her, da det oftest ikke er så relevant). Hvert fundament vil blive forklaret herunder.

Et fundament er et slags bevis på at pengene skyldes. Når man har en dom efter stævning eller et betalingspåkrav med påtegning har man rettens ord på, at pengene skyldes. Skyldner er dømt til at betale kravet og kan som udgangspunkt ikke ‘smyge’ sig uden om det (der er dog nogle genoptagelsesregler mv., hvor skyldner undtagelsesvis kan få taget sagen op igen, hvis der er dom, men ikke nødvendigvis få medhold, selvom sagen bliver genoptaget).

Et frivilligt forlig er, hvor man sender skyldneren et samlet opgørelse over gælden og beder skyldneren underskrive, at vedkommende skylder pengene. Et frivilligt forlig kaldes også for en selvskyldnererklæring. Et frivilligt forlig kan ligesom en dom eller et betalingspåkrav med påtegning bruges til at tage i fogedretten. Set fra et alment synspunkt er i dette tilfælde netop ikke nogen tvivl om, at skyldneren skylder pengene væk – så der er ikke nogen grund til at bruge tid og omkostninger på stævning eller lignende, og man behøves ikke rettens ord på, at pengene skyldes. Skyldneren har netop selv underskrevet, at han/hun skylder gælden.

Et fundament er derfor opsummeret:

  • Overordnet = et bevis på at kravet skyldes af den pågældende skyldner
  • Et betalingspåkrav, der har fået påtegning af fogedretten (der er ikke kommet indsigelser)
  • En dom efter stævning, hvor du har rettens ord på, at kravet skyldes
  • Et frivilligt forlig/selvskyldnererklæringer, hvor skyldner har underskrevet, at kravet skyldes

Med et fundament kan du tage sagen i fogedretten og foretage udlæg i skyldners ejendele, som herefter kan begæres solgt på tvangsauktion for at kunne betale kravet.

Fremgangsmåden for at ‘erhverve’ et fundament fremgår lidt længere nede.

 

Den forenklede inkassoproces

Alt afhængig af kravets størrelse kan sagen foregå via den forenklede inkassoproces.

For at kunne benytte den forenklede inkassoproces skal kravet (hovedstolen) maks være på kr. 100.000, hvilket fremgår af retsplejelovens § 477 a. Endvidere er betingelserne, at kravet skal være forfaldent, der må ikke forventes indsigelser, og rykkeren opfylde de krav, der stilles til en rykker.

Hvorfor er den forenklede inkassproces god?

Den forenklede inkassoproces er smart, fordi det gør hele proces meget mere enkel. Førhen skulle man indlevere stævning HVER gang, der var et krav med bilag og eventuelt svarskrift, duplik osv. Altså, kunne det gå hen og blive en langvarig og besværlig procedure, selvom kravet blot vedrørte en faktura på et mindre beløb. Når man herefter havde rettens ord, kunne man tage den i fogedretten med henblik på at foretage udlæg.

NU er det lavet om – med den forenklede inkassoproces. Hvis betingelserne for den forenklede inkasso er opfyldt, kan du ‘nøjes’ med at lave et betalingspåkrav, som du sender til fogedretten. Og herefter skal du faktisk ikke foretage dig andet end at vente. Hvis der ikke kommer indsigelser osv., og du har hakket af i feltet til, at du gerne vil foretage udlæg, vil fogedretten i sidste ende planlægge et fogedretsmøde, hvorefter du vil blive indkaldt med henblik på at foretage udlæg.

Dermed undgår du lange og besværlige korrespondancer med alle mulige, høje retsafgifter og sagsomkostninger mv. Der skal bare laves et betalingspåkrav og herefter ventes.

 

Hvordan får jeg fundament, så jeg kan tage sagen i retten?

Som nævnt tidligere kan du tage sagen i fogedretten, når du har fået et fundament.

Et fundament er som nævnt et slags bevis på, at pengene skyldes væk. Herefter er der ikke nogen tvivl, og derfor kan man tage kravet i fogedretten og foretage udlæg i skyldnerens ejendele til sikkerhed for gælden.

Et fundament kan som nævnt fx være:

  • Betalingspåkrav med påtegning
  • Dom efter stævning
  • Frivilligt forlig / selvskyldnererklæring (underskrevet af debitor)

Fordamenterner betalingspåkrav og stævning vil herefter blive uddybet og forklaret lidt nærmere.

 

Hvad er et betalingspåkrav, og hvordan fungerer det?

Et betalingspåkrav kan lettest forklares som en slags blanding mellem en stævning og en fogedrekvisition.

Som nævnt tidligere er der visse betingelser, der skal være opfyldt, før man kan lave et betalingspåkrav. Kravet må ikke være over kr. 100.000, der må ikke forventes indsigelser, og der skal være sendt en rykkerskrivelse, der lever op til lovens krav.

Man laver et betalingspåkrav for at få fogedrettens hjælp. En af de største fordele er at kunne foretage udlæg. Men nogle gange kan det at have ‘retten’ med inde over gøre, at skyldneren betaler. Det er derfor et godt inkassoværktøj.

Hvordan laver man så betalingspåkravet?

Der er blankettvang til betalingspåkrav, hvilket vil sige, at du ifølge loven skal udfylde en bestemt blanket. Blanketten, der skal udfyldes, kan du finde på domstolenes hjemmeside.

Men af selve blanketten fremgår det ikke, hvordan den skal udfyldes, og hvad de forskellige felter skal indeholde. Derfor er det mest optimale, at en advokat, jurist eller inkassofirma udfærdiger betalingspåkravet.

Du kan få hjælp af en advokat med speciale i inkasso til at udfylde betalingspåkravet her. Men selvfølgelig vil vi ikke ‘snyde’ dig for en lille quick-guide til betalingspåkravet:

 

Find værnetinget

Det første der skal gøres er, at man skal finde skyldnerens værneting. Værnetinget vil typisk være der hvor skyldner bor, eller der hvor virksomheden ligger.

Værnetinget er der hvor sagen skal anlægges. Altså, er værneting til den fogedret, som man sender betalingspåkravet til. Hvis betalingspåkravet sendes til den forkerte fogedret, skal fogedretten nok oplyse dig om det og hjælpe dig, men det vil forlænge sagsbehandlingstiden.

Man kan nemt finde ud af skyldnerens værneting ved at indtaste skyldnerens adresse på Domstol.dk’s ‘Find retskreds’.

 

Udfyldt blanketten til betalingspåkravet

Når du har fundet skyldnerens værneting, skal du udfylde betalingspåkravet. Du skal dog være opmærksom på, at der er forskellige procedurer for de forskellige felter, som skal udfyldes. For eksempel skal beløbet, der skal betales angives med rykkere, inkassoomkostninger, som herefter skal uddybes i selve sagsfremstillingen med fakturanr., hvorfor og fra hvornår man beregner renter mv.

Derudover skal man vælge, om sagen skal fortsættes som civil retssag, hvis skyldneren – imod forventning – skulle vise sig at komme med protester til kravet.

Man skal også vælge, om man ønsker, at fogedretten med det samme skal gå igang med at beramme fogedretsmøde, så man kan foretage udlæg, hvis skyldneren ikke kommer med indsigelser inden for fristen. Hvis man ikke krydser dette felt af, vil man blot have fundamentet – altså selve beviset på, at skyldneren skylder pengene væk.

Det er ligeledes vigtigt, at blanketten ikke ændres eller lignende. Der er set tilfælde, hvor blanketten er blevet redigeret fx med felternes overskifter og lignende, hvilket retten har afvist er tilladt.

 

Hvad koster det at indlevere et betalingspåkrav?

I et af felterne skal du angive gebyret til fogedretten for indleveringen af betalingspåkravet.

Du kan beregne alle afgifter på domstolens hjemmeside, men for betalingspåkravets vedkommende er det ikke så kompliceret.

Der er et grundgebyr på 400 kr., som altid skal betales. Det er for selve indleveringen af betalingspåkravet. Uanset om det bare er for at afbryde forældelse, og du ikke afholder noget fogedretsmøde eller lignende.

Hvis du vælger at ville have hjælp fra fogedretten til at afholde et almindeligt fogedretsmøde med henblik på at kunne foretage udlæg i skyldneren formue, skal der derudover betales kr. 300 for dette.

Det vil sige et betalingspåkrav med fogedretsmøde koster 400 + 300 kr. = i alt 700 kr.

 

Indsend betalingspåkravet

Det nemmeste er at sende betalingspåkravet til fogedrettes e-mailadresse. Du kan på domstolenes hjemmeside let finde e-mailadresserne for fogedretterne.

 

Afvent betalingspåkravet bliver forkyndt

Når du har indsendt betalingspåkravet vil det blive forkyndt over for skyldneren. At det bliver forkyndt betyder, at det fremvises for skyldneren. Det sker typisk ved at en stævningsmand, det vil sige en ansat hos retten, tager ud til skyldneren og foreviser betalingspåkravet for skyldner.

Skyldneren har dermed en mulighed for at blive ‘hørt’ og komme med indsigelser, hvis han ikke er enig i kravet. Hvis skyldneren ikke er enig, får han oplyst, at han skal gøre indsigelser inden for 14 dage fra forkyndelsen ved at kontakte fogedretten skriftligt og oplyse om indsigelsen.

Hvis skyldneren har fået en insolvenserklæring vil der ikke kunne foretages fogedretsmøde, da skyldneren er ‘fredet’ i insolvensperioden. Det vil sige skyldneren kan ikke hives i fogedretten så længe insolvenserklæringen ikke er udløbet.

Indsigelsen behøves ikke være begrundet. Indsigelsen behøves altså ikke at blive uddybet over for retten. Det er nok, at skyldneren blot oplyser fogedretten, at han ikke er enig i kravet.

Herefter vil sagen skulle via civilretten med stævning osv. istedet for betalingspåkravet (da betalingspåkrav kun får påtegning, hvis der ikke er indsigelser).

 

Betalingspåkravet får ‘påtegning’, hvis der ikke kommer indsigelser

Hvis skyldneren ikke kommer med indsigelser inden for 14 dage efter betalingspåkravet er blevet forkyndt for skyldneren, vil betalingspåkravet få ‘påtegning’.

Hvad vil det sige, at betalingspåkravet får påtegning?

Det betyder, at retten har konstateret, at der ikke er kommet nogle indsigelser inden for fristen. Der er derfor en stærk nok formodning for, at det betyder, at skyldneren ikke er uenig i kravet.

Det gør, at betalingspåkravet herefter får samme virkning som en dom. Dermed er der opnået et fundament, og skyldneren kan tages i fogedretten med henblik på udlæg.

Ligesom ved en ‘rigtig’ dom har skyldneren dog en mulighed for at få sagen genoptaget. Det betyder, at skyldneren alligevel kan nå at komme med sine indsigelser, hvilket gør, at fogedretten ikke er egnet til at tage sig af sagen.

Skyldneren kan søge sagen genoptaget inden for 4 uger efter at betalingspåkravet har fået påtegning. Hvis skyldneren søger sagen genoptaget over 4 uger efter forkyndelsen, men under 1 år, kan fogedretten kun undtagelsesvist genoptage sagen.

 

Hvad er stævning, og hvordan fungerer det?

Et fundament kan som sagt også opnås ved hjælp af stævning, hvor man kan få dom på, at kravet skyldes.

Førhen skulle man altid lave stævning, men det er som nævnt tidligere ændret ved at man i stedet kan lave betalingspåkrav, hvis kravet er på under kr. 100.000, der ikke er indsigelser og så videre.

Hvis kravet er over kr. 100.000, eller der er indsigelser, skal der laves stævning. Stævningen indleveres til civilretten, hvorefter en dommer tager stilling til sagen.

Når der skal laves stævning er der ikke blankettvang. Det betyder ,at man ikke skal bruge en bestemt blanket eller skabelon. Dog skal stævningen indeholde nogle bestemte oplysninger.

En stævning skal som udgangspunkt indeholde:

  • Parternes navn og adresse
  • Værnetinget (der hvor sagen anlægges, hvilket oftest er skyldneren bopæl eller virksomhedens adresse)
  • Sagsøgerens påstand (hvad sagsøgeren ønsker at opnå med stævningen)
  • En udførlig fremstilling af de faktisk og retlige omstændigheder, som påstanden støttes (både det, der faktamæssigt og lovmæssigt støtter sagsøgerens påstand)
  • Angivelse af bilagene (kan for eksempel være fakturaerne, korrespondancer mv.)
  • Underskrivelse af en advokat eller dennes befuldmægtigede mv.

Hvis det skulle vise sig, at skyldneren svarer i sagen sker det ved, at skyldneren indleverer et svarskrift. Svarskriftet kan inkassatoren (altså advokaten eller lignende) herefter svare på.

Hvad hvis skyldneren ikke møder op eller svarer efter indgivelse af stævning?

Stævningen vil ligesom betalingspåkravet blive forkyndt. Hvis skyldneren ikke reagerer, vil retten afsige udeblivelsesdom.

Udeblivelsesdom bliver afsagt i mangel af svar fra modparten. Med en udeblivelsesdom vil retten ligge det til grund, at påstanden er korrekt.

Når der er afsagt dom får skyldneren typisk 14 dage til at betale. Hvis den ikke betales inden for 14 dage, kan den herefter overdrages til fogedretten, hvor der er foretages udlæg mv.

Hvis kravet er over 100.000 kr., vil der altid skulle laves stævning efter den almindelige stævningsprocedure. Det betyder, at der altid ville skulle ske indlevering af selve stævningen, hvorefter der vil være svarskrift og processkrifter indtil der til sidst vil være en hovedforhandling, hvor retten afsiger dom.

 

Når du tager sagen i fogedretten

Når du har fået fundament er det, at det bliver rigtig spændende.

Nu behøves du ikke alt mulig nusseriarbejde. Nu er det alvor for at skrabe de penge ind, som du har tilgode.

Det er fogedretten, som hjælper med at indkassere krav. Fogedretten hjælper med tvangsfuldbyrdelse, kan man kalde det. De hjælper med at sørge for at ‘gøre noget’ eller sørge for at nogen ‘ikke gør noget’.

At fogedretten hjælper med at ‘gøre noget’ vil for eksempel være at foretage udlæg. Ved udlæg kan fogedretten sørge for, at man som kreditor får sine penge mod, at kreditor får sikkerhed i skyldnerens formue, som anses for over det nødvendige for formue. Nærmere om hvad der kan foretages udlæg i, vil blive gennemgået længere nede i guiden.

At fogedretten hjælper med at ‘ikke gøre noget’ kan være for eksempel ved fogedforbud. Det kan være fogedforbud mod at fx se visse personer eller sælge nogle bestemte ting.

Før sagen kan tages i fogedretten skal man have et fundament. Fundamentet kan som nævnt tidligere være domme og kendelser (for eksempel betalingspåkrav med påtegning, dom efter udarbejdelse af stævning eller lignende), forlig (fx retsforlig om samværsret), gældsbreve, pantebreve eller lignende.

Når du har et fundament kan sagen enten blive sendt til fogedretten automatisk eller ved at man beder om fogedrettens hjælp. Den ‘automatiske del’ vil være, når man har sat kryds af til dette ved udarbejdelsen af betalingspåkravet. Hvis betalingspåkravet får påtegning vil fogedretten af sig selv beramme et fogedretsmøde.

Hvad hvis man ikke har sat ‘hak’ til at fogedretten af sig selv skal beramme fogedretsmøde?

Hvis du ikke selv har fået fogedretten til at beramme fogedretsmøde af sig selv ved for eksempel betalingspåkravet, skal der indleveres en fogedrekvisition. 

Hvis du allerede har været i fogedretten før, eller for eksempel ønsker sagen i fogedretten efter de 14 dage fra dommen, skal du ligeledes lave en fogedrekvisition, hvis sagen skal tages i fogedretten.

 

Hvad er en fogedrekvisition?

Et betalingspåkrav er en anmodning til fogedretten om at beramme et fogedretsmøde, hvor man samtidig gør kravet op samt vedlægger det originale fundament.

Det vil sige, at i fogedrekvisitionen beder man fogedretten planlægge et fogedretsmøde, hvor man kan foretage udlæg, hvis skyldneren ikke er fredet af en insolvenserklæring. Man skriver hvor stort kravet er samt vedlægger fundamentet (dom, betalingspåkrav med stævning, frivilligt forlig eller lignende).

Fogedrekvisition sendes derfor, hvis man ønsker sagen i fogedretten, og man har fået fundament.

Hvad koster det at indlevere en fogedrekvisition?

At sende inkassosagen i fogedretten ved at indlevere en fogedrekvisition koster et fogedgebyr. Fogedgebyret er 300 kr. + 1/2% af beløbet over 3.000 kr. og af det beløb rundes der op til nærmeste 10 kr.

Fogedgebyret kan ligesom andre rimelige og relevante udgifter i forbindelse med inkassosagen pålægges debitor. Det vil sige, at det bliver lagt oven i kravet mod skyldneren.

Af fogedrekvisitionen skal det ligeledes fremgå, at fogedretsmødet ønskes afholdt telefonisk, hvis man ønsker dette med oplysning om, hvilket nummer (direkte nummer) fogedretten kan ringe op på.

Hvor lang tid går der fra man har afsendt fogedrekvisitionen til at selve fogedretsmødet bliver afholdt?

Man skal være opmærksom på, at der godt kan gå noget tid fra fogedrekvisitionen er blevet send til fogedretten til at fogedretsmødet rent faktisk bliver til noget. Desværre.

Det havde selvfølgelig været drømmescenariet, hvis fogedretten kunne behandle sagerne så hurtigt, at man kunne have fogedretsmøde nogle få uger efter indsendelse af fogedrekvisitionen. Men udover et hensyn til fogedretten ligger der også et hensyn til, at skyldneren skal have mulighed for at kunne afsætte tid og møde op til fogedretsmødet.

Der går derfor 1-3 måneder fra der er afsendt fogedrekvisitionen til selve fogedretsmødet bliver afholdt – alt afhængig af retskreds mv.

 

Hvordan foregår selve fogedretsmødet?

Når der er indsendt fogedrekvisition eller indsendt betalingspåkrav, hvor man har hakket af til, at fogedretten skal foretage udlæg hos skyldneren, vil der blive berammet et fogedretsmøde.

Selve fogedretsmødet kan enten foregå telefonisk eller pr. fremmøde. Telefonisk vil sige, at man som kreditor har mulighed for, at fogedretten ringer en op og klarer fogedretsmødet via en mødetelefon. På den måde slipper man for, at man som kreditor skal bruge transporttid frem og tilbage fra fogedretten.

Det har været diskuteret, om det er rimeligt, at kreditor har mulighed for telefonisk fogedretsmøde, mens debitor skal møde op pr. fremmøde. Men det skal huskes på, at det ikke er kreditors skyld, at sagen er havnet, hvor den er havnet, da det er debitor, der ikke har betalt som aftalt. Så hvorfor skal kreditor påvirkes yderligere af debitors manglende betaling?

Derudover hvis skyldneren ikke møder op til fogedretsmødet kan man prøve at omberamme sagen. Det betyder, at man finder en ny dato for et nyt fogedretsmøde. Det ville derfor ligeledes være rigtig ærgerligt for en kreditor at møde op pr. fremmøde til et fogedretsmøde, hvor debitor alligevel ikke dukker op. Og tro mig, det sker (desværre) alt for ofte! Det kan derfor rådes til at fogedretsmødet afholdes telefonisk, selvom man selvfølgelig mister synsoverblikket mv.

Hvis fogedretsmødet er forkyndt (det vil sige, man har sendt en stævningsmand ud for at fortælle debitor om fogedretsmødet eller lignende), kan man vælge at få sagen til politifremstilling eller udkørende fogedforretning. Efter min erfaring plejer fogedretten først at sende en indkaldelse til debitor uden at forkynde den, og først hvis debitor ikke møder op til dette fogedretsmøde, sender de den til forkyndelse.

Hvis debitor er syg, skal det kunne dokumenteres som lovligt forfald, det vil sige kunne dokumenteres inden for en nærmere frist over for fogedretten, at man var syg ved lægeerklæring.

Hvad er politifremstilling? Politifremstilling vil sige, at man får politiets hjælp til at få debitoren i fogedretten. Politiet har mulighed for at hente debitoren på arbejdspladsen eller lignende. Ved politifremstilling bliver man derfor pludselig som kreditor ringet op af fogedretten, fordi politiet har hentet debitor. Man kan med andre ord ikke forberede sig på, hvornår fogedretten ringer ved politifremstilling – men man skal kunne tage telefonen for at kunne foretage fogedretsmødet.

Hvad er udkørende fogedforretning? Ved udkørende fogedforretning tager man ud på debitors bopæl med henblik på at se, hvad debitor har af ejendele, som der eventuelt vil kunne tages udlæg i. Bemærk dog at man kun kan tage udlæg i det, som er over ‘transbeneficiet’. Det betyder, at der kun kan tages udlæg i, hvad der er over et ‘beskedent hjem’ og ‘beskeden levefod’ for debitor. Et almindeligt 32″ fjernsyn er derfor ikke længere noget, man kan tage udlæg i, men hvis det er et specialdesignet B&O 46″ fjernsyn ville der godt kunne tages udlæg.

Selve det almindelige fogedretsmøde er som sådan meget uhøjtideligt. Tilstede er fogeden, kreditor og (forhåbentlig) debitor eller en, der er mødt af debitor med fuldmagt.

Som noget af det første vil fogeden højst sandsynlig identificere den fremmødte. Er det den korrekte debitor, og bor debitor som oplyst? Derefter bliver debitor som udgangspunkt oplyst om, at der tales under strafansvar. Det betyder, at det er strafbart, hvis debitor lyver i fogedretten.

Herefter får kreditor som udgangspunkt ordet. Kreditor har som udgangspunkt 2 overordnede opgaver med fogedretsmødet:

  1. Få gælden betalt – her og nu eller ved at splitte den op i afdrag
  2. Tage udlæg til sikkerhed for gælden – bliver gælden ikke betalt, bliver debitors ejendele solgt til at kunne betale gælden

Hvis skyldneren kommer med indsigelser og ikke mener, at han er enig i kravet under fogedretsmødet, bør fogeden henvise til genoptagelse/anke og forklare, at fogedretsmødet ikke går ud på at diskutere rigtigheden af kravet. Dette er jo klart, når der er opnået fundament – fundamentet er jo selve ‘beviset’ på, at pengene skyldes.

Når kreditor får ordet, bør kreditor spørge ind til debitors økonomiske forhold. Debitor kan ikke nægte at oplyse om sin husstands økonomi, hvis det har relevans for kreditor. Hvis kreditor spørger til, hvor mange børn skyldneren har, kan skyldneren ikke nægte at svare på det, fordi det er relevant i forhold til, om skyldneren har råd til at betale af på gælden, hvis skyldneren samtidig skal opfylde sin forsørgerpligt over for børn.

Derudover bør kreditor spørge ind til udlægsegnedes aktiver, det vil sige den del af skyldnerens formue, som er over et ‘beskedent hjem’ eller en ‘beskeden levefod’. Det kan for eksempel foregår ved, at kreditor spørger: “Ejer du noget af værdi udover det sædvanlige?”. Hertil svarer mange debitorer et hurtigt og lukket “Nej”. Derfor bør man som kreditor spørge nærmere ind til fx dyrt elektronik, smykker, bil osv.

Derudover bør kreditor spørge ind til faste og variabel udgifter samt hvor meget gæld skyldner har og til hvem og hvor meget det eventuelt afdrages med. Dette bør sammeholdes med om debitor har mulighed for at afdrage. Når man spørger debitor om dette, svarer debitor ofte nej. Men når man graver lidt dybere i debitors økonomi, kan man få et overblik over, om debitor rent faktisk har råd til at afdrage eller ej.

Derudover bør kreditor sikre sig at have de rette kontaktoplysninger og for eksempel forsøge at indhente telefonnummer og e-mailadresse.

Hvis du til fogedretsmøde prøver at tage udlæg i noget, som ikke er muligt efter loven, vil fogeden oplyse dig om dette. Derfor er det vigtigt at vide, hvad man kan tage udlæg i.

 

Udlæg – hvad kan man tage udlæg  i?

Udlæg er det som man i fogedretten kan få solgt på tvangsauktion for at kunne få fyldestgørelse til betaling af gælden.

Det er aktiver, som skyldneren ejer og er mere end hvad der skal til for at opretholde et ‘beskedent hjem’ og en ‘beskeden levefod’.

Typisk tages der ved fogedretsmøder udlæg i: fast ejendom (ejerbolig eller andelsbolig), bil eller depositum betalt ved indflytning i en lejebolig.

For at kunne tage udlæg er der følgende krav:

  1. Det der ønskes udlæg i (aktivet) skal være ejet af skyldneren (må ikke ejes af konen, kæresten eller lignende)
  2. Det der ønskes udlæg i, må ikke være omfattet af trangsbeneficiet

Trangsbeneficiet vil sige det, som er nødvendigt til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldnerens og skyldnerens husstand.

Hvad er så det? Ja, det er jo egentlig det lidt interessante ved jura, for det ændrer sig nemlig i takt med samfundet!

Hvad der måske var omfattet af trangsbeneficiet for 30 år siden, er det ikke nødvendigvis længere. Man kan bruge som målestok, hvad der er over cirka 5.000 kr., men det er ikke fastsat i nogen lov.

Skyldneren kan dog ikke forvente at kunne bo i en stor luksusejendom og samtidig have gæld til diverse kreditorer. Derfor vil dette ikke være omfattet af trangsbeneficiet, fordi det ikke hører under et ‘beskedent hjem’.

Et 32″ fjernsyn ville for bare 10 år siden nok være omfattet af trangsbeneficiet, men er det ikke længere idag. Det er blevet en del af levestandarden at have et 32″ fjernsyn. Hvis det er et dyrt designerfjernsyn fra B&O er det dog ikke omfattet af trangsbeneficiet, og man vil kunne tage udlæg i fjernsynet og begære det solgt.

Til udlæg skal nævnes, at der normalt ikke kan tages udlæg i biler til skrotpris.

I forhold til depositum skal man sikre sig, at skyldneren står på lejekontrakten. Hvis skyldneren ikke gør dette, kan man ikke tage udlæg i depositummet – heller ikke selvom skylder oplyser, at det er ham, der har betalt depositummet. Det er nemlig til den person, som står på lejekontrakten, som får udbetalt depositummet ved fraflytning.

Hvis man har udlæg i depositum, må man dog vente til fraflytning. Derudover skal man huske på, at der jo ligeledes kan være foranstående udlæg. Det vil sige nogle der har været før dig til at tage udlæg – da de har været hurtigere ude end dig til at tage udlæg, får de også udbetalt depositummet før dig. Skyldneren er dog den der, naturligt nok, får pengene til sidst, hvis der er noget tilbage.

 

Foretagelse af sikringsakt ved udlæg

Ved udlæg skal kreditor foretage sin sikringsakt. Hvad er sikringsakt ved udlæg? Sikringsakt er et fint ord for at sikre sig, at man har udlægget, og debitor ikke alligevel gør noget i strid med udlægget. Det kan for eksempel være sælge bilen, selvom der er en kreditor, der har udlæg.

Sikringsakten ved fast ejendom er for eksempel tinglysning. Dette foretager fogedretten.

For biler er det ligeledes tinglysning – i bilbogen.

For depositum er sikringsakten det, man kalder denuntiation (eller denunciation). Hvad er det? Det betyder, at man ‘giver meddelelse’. Ved udlæg i depositum er sikringsakten, at man giver udlejeren besked om, at man har været i fogedretten og foretaget dette udlæg. Udlejerens opgave er herefter at handle efter disse oplysninger ved fraflytning. Det vil sige at udbetale efter, hvem der har været først til at foretage udlæg (typisk vil udlejeren selv få for omkostninger ved fraflytning og derefter udlæggene i den prioritetsrækkefølge, de blev noteret i).

 

Jeg forstår ikke, hvad man kan tage udlæg i og ikke kan tage udlæg i

Bare rolig. Det er lidt nørdet, og det er noget, som jurister går op i. Som almindelig erhvervsdrivende er det ikke noget, du behøver at bekymre dig om.

Jeg vil naturligvis anbefale dig at bruge en fagkyndig fx en advokat.

Hvis du alligevel på et tidspunkt selv skal foretage et fogedretsmøde og er i tvivl om, du kan tage udlæg eller ej, så vil min anbefaling være – PRØV! Du kan højst få et nej fra fogeden, og så kan det være, at fogeden synes, at du burde have bedre styr på det. Men hellere forsøge en gang for meget end en gang for lidt.

Derudover skal du huske på, at fogeder ikke er dommere eller lignende. De fleste fogeder er ikke engang jurister. Mange af dem er ‘blot’ kontoruddannede eller højst unge jurastuderende. Man behøves derfor ikke have den store ‘ærefrygt’ for fogeden. Samarbejd bedst muligt med både foged og debitor, men gå på klingen, hvis det er nødvendigt.

Men hvad så hvis fogedretsmødet ender med, at skyldneren hverken betaler, afdrager, eller jeg får udlæg i nogle af skyldnerens ejendele?

Da skal du være opmærksom på forældelsesreglerne! Dette skal du desuden også ift. hvor lang tid du venter med at få fundament, få skyldneren i fogedretten osv.

 

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Hvad er forældelse ved inkasso?

Forældelse af en inkassosag vil sige, at kravet bliver ‘slettet’. Inkassosagen bliver så gammel uden der sker noget, at man bliver nødt til at indse, at kravet forsvinder.

Med andre ord: hvis kravet er forældet betyder det, at kravet ikke eksisterer længere. Du kan ikke komme efter skyldner og kræve pengene, du kan ikke hive skyldner i fogedrette osv.

Udover kravet er det også renter mv., som bortfalder.

Forældelse skyldes forældelsesloven. Paragrafferne i loven blev for noget tid siden revideret og forældelse afhænger derfor lidt af, hvornår kravet forfaldt.

 

Hvornår forælder krav i en inkassosag?

Reglerne findes i forældelsesloven. Reglerne er, at ‘forholdsvis’ nye krav er, at fakturaer eller lignende krav forælder efter 3 år, hvis der ikke er sket noget, mens domme og gældsbreve og lignende forældes efter 10 år.

Renter der er påløbet efter forfaldsdatoen forældes dog altid efter 3 år.

Hvornår skal forældelsen regnes fra?

Fristen for forældelse løber fra forfaldsdagen. Det vil sige, hvis du sender en faktura, hvor der står, at “betaling skal ske senest 1. januar 2015”, så vil forældelsen ‘tælle’ fra denne dato. Kravet/fakturaen vil så forælde 1. januar 2018, hvis der ikke er sket noget i sagen.

 

Hvad kan man gøre for at undgå at et krav forælder?

Hvis hverken du eller skyldner foretager dig noget efter forfaldsdagen, vil kravet som nævnt forælde efter 3 år, hvis der er tale om et ganske almindeligt krav om levering af varer eller tjenesteydelser.

Selvom du sender rykkere eller kontakter skyldneren, vil kravet alligevel forælde.

Du kan dog afbryde forældelsen, det vil sige sørge for at forældelsesfristen starter ‘forfra’. Det kan du gøre ved at fx at skaffe fundament, eller hvis du allerede har fundament, tage skyldneren i fogedretten.

På den måde vil forældelsesfristen blive afbrudt og ‘starte forfra’.

En andem måde at få afbrudt forældelsen på, kan være ved at skyldner ‘erkender sine forpligtelser’ på den ene eller den anden måde. For eksempel vil et underskrevet frivilligt forlig fra skyldneren være et fundament, der samtidig afbryder forældelsesfristen.

Det kan også være, at skyldneren indbetaler et mindre afdrag. Da siger man, at skyldner ‘erkender sine forpligtelser’, og dermed bliver forældelsesfristen afbrudt og starter på.

Ved at tage sagen i fogedretten bliver forældelsesfristen ligeledes afbrudt.

 

Advokat eller jurist til inkasso

Som du måske kan se i denne komplette guide til inkasso, er der mange regler at holde styr på.

Man kan hurtigt gøre noget forkert og hurtigt blive anmeldt for at have handlet i strid med god inkassoskik, ikke sende rykker der lever op til lovens krav og dermed ikke kunne lave betalingspåkrav eller simpelthen ikke udfylde betalingspåkravet og dermed vil sagen blive afvist.

Det kan også være, at du pludselig glemmer forældelsesfristerne, og pludselig er kravet forældet, og du har ikke længere krav på at få dine penge.

Det er den ene grund til at få en advokat eller en jurist til at tage sig af din inkassosag. De har styr på alle reglerne og har gode processer for inkassosagen, hvilket gør at sandsynligheden for at få indkasseret de penge, du har tilgode er større.

En anden fordel ved at få en advokat eller jurist til at hjælpe dig med din inkassosag er selve trusselselementet. Selvom det kan virke lidt kynisk, så vil en skyldner alt andet lige have større respekt, når skyldneren modtager kontakt fra en advokat frem for blot dig som erhvervsdrivende.

Derudover risikerer du ved selv at forsøge at foretage inkassosagen at tage personlige følelser med i sagen. I fogedretten kan du hurtigt komme op og toppes med skyldneren, hvilket ikke er til gavn for inkassosagen. Ved at lade en advokat eller en jurist til at tage sig af dine inkassosager, har du samtidig en uvildig og objektiv tredjepart, der ikke tidligere har haft noget kundeforhold til skyldneren.

Det gør, at du ‘skubber’ sagen over på advokaten/juristen, så du ikke selv bliver indblandet og dermed større sandsynlighed for at ødelægge kundeforholdet.

Hos vores samarbejdspartner Agera.dk kan du finde en advokat eller jurist, som kan hjælpe dig med din inkassosag. Du kan indhente tilbud fra tre forskellige advokater eller jurister, og dermed kan du sikre dig, at finde den advokat eller jurist, som du synes virker bedst til din inkassosag.

 

Hvad koster en advokat til inkasso?

En advokater med speciale i inkasso kan koste lidt forskelligt. Det kommer både an på advokatens erfaring, speciale samt afregningsmetode.

Inden for advokatbranchen er der typisk to afregningsmetoder:

  1. Afregning pr. medgået tid
  2. Afregning for alle omkostninger, renter og salærer

Afregning pr. medgået tid

En advokat kan tage sig betalt ved afregning pr. medgået tid ud fra en bestemt timepris. Det betyder, at advokaten ‘tager tid’ på, hvor lang tid advokaten bruger. Hvis advokaten for eksempel skal have 1.400 kr. i timen og bruger en time i alt på en inkassosag, vil det koste dig 1.400 kr.

Mange advokatkontorer har nogle inkassoafdelinger, hvor en stor del af arbejdet laves af jurastuderende eller advokatsekretærer, det ikke nødvendigvis er dårligere til inkasso end selve advokaten. For dig betyder det bare, at det bliver billigere at få advokatkontoret til at tage inkassosagen.

Hvad koster en advokat, der skal tage sig af en inkassosag? En advokats timepris varierer fra alt mellem 800 kr. og 3.000 kr. Dette afhænger til dels også af hvor i landet, man finder advokaten. En advokat midt i København koster statistisk set lidt mere end en på Bornholm.

Hvad koster en jurastuderende eller en advokatsektretær, der skal tage sig af en inkassosag? En jurastuderende der endnu ikke er advokat eller en advokatsekretær koster som regel mellem 200 kr. og 700 kr. i timen.

Hvis du derfor finder et advokatkontor, der afregner pr. medgået tid, kan du med fordel først beregne, om det kan betale sig for dig.

Hvis kravet kun er på 700 kr., og du allerede nu ved, at der er indsigelser til kravet, og der derfor skal laves stævning, vil det da kunne betale sig at få en advokat til at tage sig af inkassosagen, hvis han afregner pr. medgået tid?

Højst sandsynlig ikke, da der hurtigt vil gå en time med at oprette sagen, tage stilling til sagen samt lave selve stævningen, og dermed vil det nok koste dig minimum 800 kr. (og oftest mere, da det er gerne er minimumstimeprisen). Dermed vil det koste dig mere at få en advokat til at forsøge at indkassere kravet end hvor meget du får tilbage, hvis kravet skulle vise sig at blive indkasseret = en dårlig forretning for dig.

Afregning for alle omkostninger, renter og salærer

En anden afregningsmetode, som nogle advokatkontorer, jurister eller inkassobureauer bruger, er afregning for omkostninger, renter og salærer.

Med denne afreningsmetode koster det dig ikke noget at have en inkassosag hos et advokatkontor. Det er dermed gratis for dig at have inkassosagen hos et advokatkontor.

Advokaten tjener ‘kun’ de penge, som de kan pålægge udover hovedstolen. Det vil sige, hvis advokatkontoret sender en rykker, er det advokaten, der tjener de 100 kr., og dermed ikke dig, der får rykkergebyret.

Hvis advokaten møder i fogedretten og i den forbindelse dermed får mødesalær, vil advokaten få mødesalæret og ikke dig.

Advokaten tager det, som de kalder ‘toppen af flødeskummet’. Det tager kun, hvad de selv får ud af inkassosagen UDOVER selve hovedstolen. Det påvirker altså ikke det oprindelige krav, som du vil få uanset hvad, hvis de får indkasseret kravet.

Hvis kravet aldrig bliver indkasseret får advokaten heller aldrig sin ‘løn’, da advokaten dermed aldrig får de omkostninger mv., som er blevet pålagt skyldneren.

Denne afregningsmetode er rigtig fordelagtig for dig, hvis du ikke ønsker at bruge så mange penge på inkassosagen, men stadig sørge for at advokaten gør, hvad han kan for at få indkasseret kravet. Du får dermed en advokat til at tage sig af inkassosagen uden selv at skulle hive penge op ad lommen.

Dog vil jeg erfaring sige, at der er nogle sager, hvor advokaten ikke har nok incitament til at gøre noget i sagen. Sager der foreløbigt er sat i bero, fordi de er ‘døde’, giver ikke advokaten nogen grund til at gøre mere.

Hvis skyldneren fx har fået insolvenserklæring, har advokaten ikke nogen grund til at ‘holde kontakten’ med skyldneren ved at rykke ham og forsøge at få ham til at betale, selvom han har fået insolvenserklæring. Hvorimod hvis advokaten bliver afregnet pr. medgået tid, vil advokaten have større ‘lyst’ til at forsøge at indkassere pengene, selvom skyldneren har fået insolvenserklæring. At skyldneren har fået insolvenserklæring betyder nemlig ikke nødvendigvis, at han ikke kan betale noget af kravet.

Der er dermed både fordele og ulemper ved de forskellige afregningsmetoder. Det afhænger af den konkrete situation, kravet, skyldneren osv., men oftest kan du gratis og uforpligtende få en advokat til at vurdere, hvor stor sandsynligheden er for at få indkasseret kravet samt hvad det vil koste for dig som erhvervsdrivende.

Du kan også gøre det selv ved at købe vores e-bog med skabeloner. Læs mere herunder:

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

Guide til inkassoregler