Regler for rykkergebyr guide

Rykkergebyr – komplet guide med regler for rykkere

Hvad er rykkergebyr? Hvordan er reglerne for rykkergebyr? Hvor meget er rykkergebyret?

Driver du erhverv og har virksomhed, kan det være frustrerende, at kunderne ikke betaler. Du vil skulle bruge tid på at skulle påminde kunderne om, at de ikke har betalt. Den tid, du bruger på at skulle minde kunderne om den manglende betaling, kan du få kompensation for via gebyret på rykkerne.

Men du bør være klar over reglerne for rykkergebyrer, da du ellers kan komme galt af sted og gøre noget ulovligt, hvilket kan ende med en retssag imod dig og en stor bøde, fordi du ikke havde helt styr på regler om rykkere.

Men bare rolig, i denne artikel får du en komplet guide til alt, hvad du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at sende rykkere.

Hvad er rykkergebyr?

Rykkergebyret er det beløb, som du kan pålægge skyldneren, hvis skyldneren ikke betaler som aftalt. 

Hvis du driver virksomhed og for eksempel har gjort din del af aftalen – for eksempel leveret varen til kunden – og kunden efterfølgende ikke betaler, har du ret til at sende en rykker, hvor du kan pålægge et gebyr.

For at pålægge gebyret er det altså nødvendigt, at:

  1. Kravet er forfaldent (hvis der f.eks. var aftalt betaling 1. september, kan du pålægge gebyret efter denne dato)
  2. Du har opfyldt din del af aftalen (f.eks. leveret din ydelse/vare)

Rykkergebyret er lavet som en slags kompensation for, at du skal bruge tid på at minde kunden om, at kunden ikke har betalt. Det er dog ikke noget, som du kan blive rig af, da du maksimalt på pålægge 100 kr. i gebyr pr. rykker til kunden.

Til gengæld kan du udover gebyret på de 100 kr. pålægge renter fra forfaldsdagen, men det er et andet emne.

Som du kan fornemme, er der dog en del regler omkring rykkere og gebyret. Lad os derfor se lidt nærmere på dem.

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Rykkergebyr, hvor meget?

Noget af det første som mange, der driver virksomhed, spørger om vedrørende rykkere, er: “Hvad må man kræve i rykkergebyr?” eller “Hvor stort rykkergebyr må jeg pålægge?”

Du må pålægge et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykkerskrivelse/påkravsskrivelse. 

Rykkergebyr på første rykker skal derfor være 100 kr. Herefter kan du enten gå videre med sagen, så det bliver til en reel inkassosag, eller du kan vente yderligere 10 dage og sende endnu en rykker, som du ligeledes må tage 100 kr. for.

Gebyret er momsfrit, og du må derfor ikke pålægge moms på rykkergebyret.

Forvirret? Ja, der er lidt regler at holde styr på. Men bare rolig. Lad os holde tungen lige i munden og kigge på reglerne for rykkergebyrer.

Regler for rykkergebyr

Regler om rykkergebyr kan være svære og komplicerede, men det er vigtigt, at du følger dem. Det skyldes den nuværende lovgivning omkring rykkergebyr.

Hvis du ikke overholder reglerne, kan det få store konsekvenser for dig og din virksomhed i form af dårlig omtale (shitstorm) og en retssag på nakken med en stor bøde i sidste ende. Husk derfor at overholde det juridiske bag rykkerne.

Men hvordan er reglerne så?

Lad os lige tage dem kort fortalt:

  • Du må først sende rykker efter forfaldsdagen, og når du har opfyldt din del af aftalen
  • Rykkeren kan være i alle skriftlige former, som du mener er bedst at kontakte kunden på (brev, e-mail eller sågar SMS)
  • Rykkergebyret skal være på 100 kr.
  • Du må i alt sende 3 rykkere (dvs. maks. 3 x 100 kr.)
  • Der skal gå minimum 10 dage i mellem hver rykker
  • For at kunne gå videre med sagen om manglende betaling, er det en betingelse, at du har sendt en rykker eller lignende
  • Hvis der kommer indsigelser (protester) fra kunden, må du ikke sende flere rykkere

Lad os tage et eksempel.

Lad os sige, at du er håndværker. Du har leveret din del af aftalen – for eksempel lavet en slibning af kundens gulv. Du laver herefter en faktura til kunden, som kunden skal betale d. 1. september. D. 2. september har kunden stadig ikke betalt.

Det bliver du naturligvis irriteret over, da du selvfølgelig godt kunne bruge pengene, og desuden har du gjort din del af aftalen. Så du er i din gode ret til at blive irriteret.

Du har herefter lov til at sende en rykker til kunden med et gebyr på 100 kr., hvor du minder kunden om den manglende betaling. Det gør du d. 3. september.

D. 13. september har du stadig ikke modtaget nogen betaling fra kunden og ej heller hørt noget fra kunden. Du har derfor ret til at sende endnu en rykker med et gebyr på 100 kr., da der er gået 10 dage siden sidste rykker. Du kan dog også vælge at sende sagen til inkasso og altså foretage videre skridt. Men du kan også vælge at prøve at vente lidt mere, inden du sender den til inkasso, fogedretten osv.

Du kan derfor vente endnu 10 dage – altså til d. 23. september – og så sende en tredje rykker og pålægge 100 kr. endnu engang. Dermed har du sendt i alt 3 rykkere med et gebyr på 100 kr. hver gang med 10 dages mellemrum.

Herefter må du ikke pålægge flere rykkergebyrer på kunden/skyldneren. Du kan enten forsøge at blive ved med at få pengene fra kunden ved at rykke kunden og sende rykkere (dog uden gebyrer), eller du kan vælge at gå videre med sagen og sende den til inkasso.

Du kan enten selv stå for inkassosagen (billigst) eller få for eksempel en advokat til at stå for inkassodelen. Du kan finde en advokat til at hjælpe med inkasso her.

 

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Skal jeg altid sende rykkere med rykkergebyr?

Om du altid vil sende en rykker, når kunden ikke betaler, er op til dig.

Husk på, at nogle kunder vil du måske skræmme væk som kunder fremadrettet ved at sende en rykker, og derfor kan det være værd at overveje, om du vil sende en decideret rykker til kunden eller måske give nogle kunder lidt længere snor og være lidt mere tålmodig.

Omvendt er der også statistik, der viser, at jo længere tid du venter med at forsøge at indkassere dine penge, jo sværere vil det være at få pengene. Dårlige betalere vil nemlig i mellemtiden bruge deres penge på alt mulig andet, og hvis de i forvejen ikke har så mange penge, kan dit krav blive skubbet bagud i betalingskøen, og til sidst gider kunden ikke betale til dig.

Derfor er det også nødvendigt at være konsekvent, og du skal tænke, at det jo er kunden, den er gal med – for ret skal være ret, og du har jo gjort din del af aftalen.

Jeg anbefaler derfor, at du 2 dage efter forfaldsdagen som minimum sender det, som jeg vil kalde en “venlig påmindelse”.

Her skriver du blot, at du ikke har registreret nogen betaling, og anser det som en forglemmelse – uden at nævne noget om inkasso, gebyrer og lignende. Hvis kunden ikke betaler hurtigst muligt, skal du dog skrive, at ‘du vil gå videre med den manglende betaling’. Husk også at skriv, at hvis kunden allerede har betalt, skal kunden blot se bort fra skrivelsen (der kan jo være noget med bankdagene).

5 dage efter forfaldsdagen vil jeg så sende en rykker med et varsel om, at sagen går til inkasso med flere omkostninger, som bliver pålagt kunden, til følge. Dette vil jeg gøre, medmindre det er en kunde, som altid plejer at betale, og som du har et godt forhold til, som du ikke vil ødelægge.

12 dage efter den første rykker vil jeg sende sagen til inkasso, hvilket du også kan gøre selv, hvis du har lidt styr på juraen bag. Og hvis ikke, er der mange advokater der kan hjælpe til en billig pris – fx imod at de tager alle gebyrer og renter som deres salær.

Opsummeret – sådan anbefaler jeg, du gør, hvis kunden ikke betaler

Lad os lige opsummere det. Dette er med min personlige erfaring med inkasso igennem flere år hos både et inkassobureau og et advokatkontor samt have siddet som gældsrådgiver og derfor med stor kendskab til de dårlige betaleres adfærd.

Sådan anbefaler jeg, at du gør dette, hvis kunden ikke betaler som aftalt:

  1. Send en ‘venlig påmindelse’ 2 bankdage efter forfaldsdagen (dagen, hvor der var aftalt betaling)
  2. Send en decideret rykkerskrivelse som indeholder et inkassovarsel og med gebyr på 100 kr. 5-6 dage efter forfaldsdagen, som er mere alvorlig i tonen og som indeholder et decideret inkassovarsel, hvor beløbet også står
  3. 12 dage efter denne rykkerskrivelse sender du sagen til inkasso

(Artiklen fortsætter under billedet)

Infografik for rykkerprocedure

Hvad er skridtet efter rykkerskrivelserne?

Når du med rimelig grund har sendt en rykker om den manglende betaling til kunden efter forfaldsdagen, anbefaler jeg, at du får sagen til inkasso. Dette må du dog kun gøre, hvis du har inkluderet inkassovarslingen i rykkeren. Du kan læse mere om inkassovarsel i vores guide: Inkassovarsel – hvad er det, og sådan gør du.

Inkasso vil sige, at du går videre med sagen, og at det nu bliver en sag om at indkassere den manglende betaling. Det kan lyde truende og som meget at gøre ud af det, men husk på, at det er penge, som du har ret til, og som du bør forsøge at få fra kunden og ikke bare lade kunden slippe.

Hvis kunden slet ikke har reageret, eller blot flere gange udskudt betalingen, vil jeg anbefale at lave det, der hedder et betalingspåkrav. Det er en blanket, som du udfylder og herefter sender til fogedretten, og så skal du betale et fogedgebyr.

Herefter vil fogedretten meddele skyldneren om, at der er lavet betalingspåkrav, og så vil der blive planlagt et fogedretsmøde, hvor du kan forsøge at få pengene fra skyldneren.

Hvis kunden dog har protesteret og meddelt, at kunden ikke er enig. For eksempel fordi kunden ikke mener, at du har udført dit arbejde godt nok – gulvet, som du skulle lave, er ikke blevet slebet ordentligt – skal sagen i civilretten som småsag, og du skal derfor ikke lave et betalingspåkrav.

Du skal i stedet lave en stævning, hvor du skriver om sagen, og som kunden herefter skal svare på, og så vil dommeren til sidst bedømme, hvem der har ret.

Men alt dette er et helt kapitel for sig selv. Hvis du overvejer at stå for inkassosagen selv, vil jeg anbefale dig at læse nærmere om reglerne og det juridisk bag. Hvis du ikke føler dig helt sikker på dette, kan du dog finde mange gode advokater, som ikke laver andet, og typisk er de meget billigere, end du ville tro.

 

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Vil du gøre det selv med inkasso?

Du kan spare mange penge ved selv at stå for inkassosagerne i stedet for at bruge en advokat eller jurist. Derfor kan du købe vores e-bog om inkasso ved navn “GØR-DET-SELV INKASSO”.

Du kan få en forsmag på e-bogen helt gratis ved at skrive din e-mailadresse herunder:

 

Du kan købe hele e-bogen med de skabeloner, som du skal bruge i en inkassosag her:

1498884166_Arrow_Download

DOWNLOAD E-BOG “GØR-DET-SELV INKASSO” MED SKABELONER TIL INKASSO HER

 

Regler for rykkergebyr guide