hjælp til juridiske problemstillinger for iværksættere

5 gode råd til iværksættere om juridiske problemstillinger

Det er ikke nogen overraskelse, at jura er noget af det, der er den største hindring for danske iværksættere. Det er ikke noget nyt, at jura kan være noget besværligt og uforståeligt. Det er synd og et stort tab hvis juridiske problemer kan gå hen og være afgørende for, om en nyopstartet virksomhed kan få succes eller ej, hvilket i sidste ende kan have indflydelse på Danmarks vækst ved at skabe flere arbejdspladser osv.

Det vil vi gerne gøre noget ved her på FriJura.dk. Derfor får du i denne artikel 5 gode råd til jura, der kan være relevant for iværksætteren fra Alexander Bojsen, der er ba.jur. og igang med kandidaten og har læst faget “Iværksætterens juridiske udfordringer” på Københavns Universitet.

Artiklen kan ligeledes bruges som opslagsværk og behøves ikke læses kronologisk fra A-Z, men kan også skimmes og nærlæses for de punkter, der er relevant for netop dig.

1. Styr på grundlaget – styr på selskabsform

Først og fremmest skal iværksætteren gør sig nogle overvejelser om selskabsformen. Der er stor forskel på typerne, men også stor forskel på, hvad der er nødvendigt for iværksætteren. Er tanken blot at drive et lille person som en enkeltmand uden de store transaktioner (køb/salg mv.)? Eller skal firmaet løse kuren mod kræft og hente investeringer ad flere runder?

Du kan finde ud af, hvilken selskabsform du skal vælge – nemt og gratis – ved at tage vores test her:

Hvilken selskabsform skal jeg vælge? Find ud af det her.

Selskabsretten er et stort emne, og noget der sagtens kan fylde 400-500 sider i lærerbøgerne på Universitet.  Men der vil kort blive beskrevet de forskellige selskabsformer og det mest væsentlige. Ved konkrete problemstillinger om selskabsformen, som kræver mere uddybning, kan det anbefales at søge juridisk rådgivning. 

Først og fremmest er der overordnet to selskabsformer: personlig virksomhed og kapitalselskab.

Af personlig virksomhed kan nævnes enkeltmandsvirksomhed, interessentskab (I/S) og kommanditselskab (K/S eller P/S). Af kapitalselskab kan nævnes anpartsselskab (ApS), aktieselskab (A/S) og iværksætterselskab (IVS).

I en enkeltmandsvirksomhed driver iværksætteren virksomhed en person alene, og hvordan iværksætteren generelt fører virksomheden selskabsretligt (udover de alm. krav, når man driver virksomhed fx føre regnskab efter bogføringslovens regler) er der ikke de store krav til. Iværksætteren har ansvaret fuldt ud og hæfter selv personligt. Det vil sige, at kommer iværksætteren ud i at skulle betale nogle penge (kreditorer), som iværksætteren af en eller anden grund ikke kan betale, vil kreditorerne kunne gå efter ‘hus og hjem’, forstået på den måde, at de vil kunne søge dækning for den manglende betaling af iværksætterens personlige formue.

Interessentskab (I/S) er ligesom en enkeltmandsvirksomhed – blot med to eller flere deltagere. Deltagerne i interessentskabet kaldes også interessenter. Man kan ikke stifte et interessentskab, hvis man kun er en interessent. Derudover hæfter interessenter personligt ligesom i enkeltmandsvirksomheden. De hæfter solidarisk, hvilket vil sige, at hvis en interessent (selv uden bemyndigelse) indgår en aftale, der forpligter interessentskabet, kan kreditoren søge fyldestgørelse hos alle interessenterne for hele forpligtelsen/beløbet.

Det betyder, at hvis en interessent, lad os kalde ham A, i et interessentskab sammen med interessent B, indgår en aftale om køb af varer for 1.000 kr. hos en leverandør/kreditor. Så er det ligegyldigt, om A havde fået lov til at købe varer hos B, da leverandøren ikke kan vide, at A ikke har bemyndigelse til dette. Leverandøren/kreditoren vil derfor kunne kræve de 1.000 kr. fra både A og Bs personlige formue. Det mest rimelige er selvfølgelig, at leverandøren/kreditoren først går efter de 1.000 kr. hos selve interessentskabet og så derefter interessenterne. Hvis leverandøren/kreditoren kræver de 1.000 kr. fra B vil B herefter kunne kræve pengene fra A, hvis de har aftalt, at A ikke har bemyndigelse til at indgå aftaler på vegne af interessentskabet. Sådanne emner skal behandles i interessentskabskontrakten.

Da der (ligesom enkeltmandsvirksomhed) ikke er nogen lovgivning for interessentskaber bliver de reguleret af analogibetragtning, retsgrundsætninger og -principper samt anden praksis på området. Netop fordi der ikke er nogen lovgivning, er det utrolig vigtigt at få skrevet alle forpligtelser for interessenterne ind i interessentskabskontrakten. Hvor mange penge skal man skyde ind i virksomheden i starten? Hvad hvis en interessent ikke ønsker at være en del af interessentselskabet længere, hvis de fx er blevet uvenner? Og hvad hvis en ny interessent vil indtræde? Hvad skal man hver især have af et eventuelt overskud (løn)? Og hvor meget forventes det at man arbejder og lignende forpligtelser? Alle disse ting og mange andre bør interessentskabet regulere.

Man skal som iværksætter ligeledes være opmærksom på, at man kan vælge virksomhedsordningen (VSO), hvilket giver nogle af de samme skattemæssige fordele som et kapitalselskab fx i forhold til rentefradrag og opsparing i virksomheden. Dette bruges gerne, hvis man modtager SU eller løn ved siden af virksomheden og er tæt på at ramme den øvre grænse for, hvad må man tjene uden det påvirker en fx i form af topskat.

Du kan læse mere om virksomhedsordningen her.

Kommanditselskaber er en mellemform mellem et interessentskab og kapitalselskab, som sjældent er relevant for iværksætteren. Det er mest relevant ved visse skattemæssige problemstillinger og for investorer.

Af kapitalselskaber er der iværksætterselskab (IVS), anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S). Fælles for alle er, at de hæfter begrænset. Det vil sige, at de kun hæfter med deres indskud. Ved et kapitalselskab indskyder man midler mod til gengæld at få kapitalandele. Kapitalandelene er det, som den enkelt ejer. Derfor kaldes deltagerne i et kapitalselskab også kapitalejerne.

I forhold til kreditorer (hvis man skylder nogle penge) vil kreditorerne på grund af den begrænsede hæftelse som udgangspunkt kun hæfte med de midler, der er i kapitalselskabet. De vil med andre ord ikke kunne gå efter kapitalejerne personligt i form af deres personlige formue.

Minimumskravene til kapitalselskabernes selskabskapital er 1 kr. for et iværksætterselskab (IVS), 50.000 kr. for et anpartsselskab (ApS) og 500.000 kr. for et aktieselskab (A/S). Men iværksætteren skal være opmærksom på, at der ligeledes gælder et krav om “forsvarligt kapitalberedskab”. Det betyder, at selskabet skal kunne klare de økonomiske udfordringer, de må kunne forventes at møde. Dette sker ud fra diverse budgetter, forretningsplan og en vurdering igennem selskabets levetid. Det betyder ikke, at man ikke må være en dårlig forretningsmand og tabe penge, men blot at man skal have det for øje og hele tiden vurdere, om man har ‘forsvarligt kapitalberedskab’.

Alle kapitalselskaber kan drives af en eller flere deltagere (kapitalejere), men der er bl.a. krav til vedtægter, som bliver offentlige – ligesom regnskabet også bliver offentliggjort. Til gengæld er det lettere at få investering og ændre ejerforhold i et kapitalselskab i modsætning til personlig virksomhed (navnlig interessentskab).

Derudover skal man være opmærksom på, at når man starter et selskab vil man have ansvar for uansvarlighed. Dette gælder uanset selskabsform, begrænset hæftelse osv. Det betyder, at stifterne og ledelsen ikke må handle uansvarligt, der kan forpligte dem.

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL SELSKABSFORMER

2. Få lavet en aftale om ejerforholdet (ejeraftale)

Hvis man vælger at drive et kapitalselskab, er det uhyre vigtigt at få lavet en ejeraftale. Gennemgangen i denne artikel er ikke udtømmende, og man bør derfor som udgangspunkt få hjælp og vejledning til dette.

Der kan hurtigt opstå konflikter indbyrdes mellem ejerne – hvad end det er investorer eller iværksættere. Når man starter en virksomhed er ejeraftalen ikke det første, man tænker på. Det kan være omstændigt og irrelevant i opstarten. Alt er jo fryd og gammen og kapitalejere er topmotiveret for at virksomheden skal blive en succes.

Men på den lange sigt kan dette ændre sig og der kan opstå konflikter – både interessekonflikter og misbrugskonflikter.

Et eksempel hvor der ikke var lavet nogen ejeraftale er Mark Zuckerberg, stifteren af Facebook. Han skulle programmere en hjemmeside og nogle andre mente, at de havde startet en virksomhed sammen. Da de opdagede, Mark Zuckerberg efterfølgende havde startet sin egen virksomhed og selv programmeret koderne til denne virksomhed, mente de, at Mark Zuckerberg var en del af den tidligere virksomhed og at Facebook derfor tilkom deres oprindelige virksomhed. Mark Zuckerberg mente omvendt, at han ikke havde noget længere at gøre med de andre og deres virksomhed og havde stiftet virksomheden efterfølgende. Retssagen blev trukket i langdrag og endte med at Mark Zuckerberg måtte betale 65 mio. dollars til de andre fra den tidligere virksomhed.

Eksemplet med Mark Zuckerberg er et godt argument for at få lavet en ejeraftale. Var der lavet en ejeraftale i  virksomhederne, ville der ikke have været nogle tvivl. For en ejeraftale vil netop behandle de indbyrdes ejere forhold.

Man skal være opmærksom på at selskabsloven kun omfatter misbrugskonflikter. Det betyder, at det kun er konflikter, der vedrører misbrug – og ikke interesse – som man er beskyttet af i loven. Hvis man er to ejere og den ene ikke ønsker at fortsætte, vil der blot være interessekonflikt, og i det tilfælde vil man ikke være beskyttet. Dermed kan man være nødt til at opløse selskabet, hvis den anden kapitalejer ikke vil godkende årsrapport, vil det kunne medføre en tvangsopløsning fra Erhvervsstyrelsen.

Iværksætterne bør derfor lave en ejeraftale, der regulerer forhold om fx immaterielle rettigheder og erhvervshemmeligheder. For eksempel hvis der bliver lavet koder, opfindelser, logoer, designs eller lignende.  Erhvervshemmeligheder vil sige, at man sørger for at skrive ind, at de ikke må gå til konkurrenten og fortælle om koderne, opfindelserne eller lignende information, der kan skade selskabet.

Derudover bør man skrive minimumsforpligtelser i form af arbejds- og resultatforpligtelser ind. Man bør sørge for, at der sker en aktiv og loyal deltagelse, så alle iværksættere gør deres for, at virksomheden får succes. På den måde kan man undgå gratist-problemer/”free-riding”, hvor en iværksætter ikke længere gider at deltage i arbejdet, men stadig har kapitalandele og derfor nyder godt af de andre iværksætteres hårde arbejde. Ligeledes bør man aftale konkurrence- og kundeklausuler. Det gør, at en iværksætter ikke må konkurrere med selskabet ved fx at starte sit eget eller få job hos en konkurrerende virksomhed samt heller ikke må kontakte kunderne.

Ejeraftalen bør også forholde sig til ovennævnte dead-lock problemstilling. Dead-lock er den situation, hvor kapitalejerne ikke kan blive og det medfører, at virksomheden går i stå og ikke kan fortsætte. Det mest almindelige problem er, hvor der ejes 50-50. Man bør aftale eventuelle løsninger på dette fx mediation, klausuler hvor man kan købe den anden kapitalejer (fx musefældeklausul), medsalgspligt osv.

Hvis man skulle få en investor med ombord skal disse ligeledes skrives ind i en ejeraftale. Eventuelle økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser bør skrives ind i ejeraftalen. Fx hvis investeringen kommer af flere omgange (investering i trancher fx ved milestone-investering eller flere financing rounds). Derudover skal man være opmærksom på eventuelle præferenceaktier og deltagelsesret for investoren. Det betyder, at investoren ved likvidation (salg, opløsning osv.) skal have en aftalt sum tilbage inden pengene bliver delt mellem kapitalejerne. For eksempel hele det investerede beløb tilbage. Det kan i sidste ende betyde, at iværksætteren ikke får nogle penge på trods af mange års hårdt arbejde, hvis der er aftalt en tilstrækkelig høj likvidationspræference, og alle kapitalejerne er tvunget til at sælge på grund af en tvunget medsalgspligt (hvor en iværksætter kan risikere at tvinges til at sælge kapitalandelene, selvom iværksætteren ikke ønsker det).

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL EJERAFTALE

3. Beskyt dine IP-rettigheder (copyright/ophavsret, varemærkeret, designret og pantentret)

Immaterielle rettigheder skal beskyttes. Hvad end det er produktbilleder, tekst til en hjemmeside, et logo til firmaet eller en opfindelse, skal man være opmærksom på beskyttelsesreglerne. Disse kaldes også IP-rettighederne eller de immaterielle rettigheder.

I denne artikel vil reglerne for patent, designret, varemærkeret og ophavsret blive redegjort i korte træk.

Opfindelser beskyttes via patent. Og det er KUN opfindelser, der beskyttes med patent. Man hører ofte, at nogle har patent på et logo eller et billede, men det kan man altså ikke juridisk.

Først og fremmest skal det siges, at patent ofte kan være en dyr og langvarig affære. Man bør derfor overveje hemmeligholdelse som alternativ og eventuelt også den lidt billigere og kortere beskyttelse i form af brugsmodelretten.

Man kan få patent på opfindelser, der kan udnyttes og er nye og har opfindelseshøjde.

At de kan udnyttes industrielt vil sige, at det vedrører den tekniske emneverden, er beskrivelig, reproducerbart og har mindst én praktisk anvendelsesmulighed. Det kunne fx være kuren mod kræft, hvilket er et stofpatent, da man patenterer selve stoffet sammensætning.

Patentet skal desuden være en objektiv, global nyhed på indleveringsdagen for ansøgningen, hvilket vil sige, at en fagmand ikke finder det identisk eller i alt væsentligt meget lig eller tilsvarende i sin helhed med andre opfindelser.

Opfindelseshøjde vil sige, at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra, hvad der hidtil er kendt og synes nærliggende for en fagmand.

Varigheden af et patent er 20 år, og derefter er der ikke mulighed for forlængelse.

Brugsmodelretten kan bruges som alternativ eller supplement, men giver fx kun 10 års beskyttelse.

Har ens produkter med designs at gøre, er det relevant at kende reglerne for dette. Man kan få designret (beskyttelse) til et design, der er nyt og har individuel karakter.

Det vil sige, at det er et design, altså et produkts udseende eller en del af et produkts udseende. Det, der typisk registreres af designs er sådan noget som lamper, møbler, mobiltelefoner osv.

Individuel karakter vil sige, at designet skal adskille sig fra andre designs i forhold til helhedsindtrykket for en informeret person. En informeret person vil sige en mellemting af en almindelig forbruger og en fagmand.

Opfylder man disse betingelser vil man automatisk få designmæssig beskyttelse, når designet bliver offentliggjort, det vil sige udstillet, bekendtgjort, markedsført eller lignende. Denne beskyttelse varer 3 år. Ønsker man en længere beskyttelse skal det registreres for eksempel hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Dette skal man gøre inden for 1 år fra offentliggørelsen, og beskyttelsen vil derefter blive 25 år fra indleveringen.

Logoer, ordmærker, eventuelle figurer eller lignende, som er forretningens kendetegn kan beskyttes efter varemærkeloven. Man kan få varemærke ret til tegn som kan gengives grafisk og er egnet til at adskille – det må desuden ikke krænke andres rettigheder.

Gengives grafisk vil sige, at det typisk vil være ord, figurer eller logoer. Melodier vil dog også kunne registreres.

Derudover skal det være egnet til at adskille, hvilket vil sige, at det skal have særpræg. Det indebærer bl.a., at det ikke må betegne varens art, mængde, anvendelse, geografiske oprindelse eller lignende.

Derudover skal varemærket være taget i brug i landet.

Man kan få det registreret ved en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen, som skal fornys. Men den kan fornys igen og igen.

Sidst, men ikke mindst vil kunsteriske værker kunne beskyttes. Det er for eksempel tekster, billeder, musik og lignende. Grundbetingelsen for dette er, at det er originalt. Det vil sige er skabt ved ophavsmandens personlige skabende indsats. Ophavsretten skal ikke registreres noget sted og varer til 70 år efter ophavsmandens død. Det giver både nogle ideelle rettigheder og økonomiske rettigheder fx eksemplarretten, spredningsretten, visningsretten og fremførelsesretten, som ikke behandles nærmere i denne artikel.

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL IP-RETTIGHEDER

4. SKAT og regnskab for iværksættere

Som iværksætter er det nødvendigt at kende reglerne for SKAT og regnskab. Reglerne er mange og derfor vil det kun være nogle af de mest væsentlige regler, som bliver gennemgået i denne artikel.

Rigtig mange iværksættere spørger ind til SKAT. Hvordan bliver man beskattet af overskuddet? Er det relevant med virksomhedsordningen? Hvad er et holdingselskab – og er det noget for mig? Hvad er moms, og hvordan er reglerne for dette?

Spørgsmålene er mange, og det har stor betydning for virksomhedens økonomi, hvordan man bliver beskattet.

Spørgsmålet om beskatning er indkomstgrundlaget afhænger af selskabsformen, som beskrevet ovenfor. Kort fortalt vil man med en personlig virksomhed (enkeltmandsvirksomhed og interessentskab) blive beskattet af overskuddet. Det betyder, at alt hvad man tjener på bundlinjen, skal man betale skat af. Det vil sige indtægter minus fradragsberettigede udgifter. Herefter betales der skat af dette. Dette er uanset, hvor meget man har taget ud af virksomheden til løn, og hvad man ellers har gjort med pengene i virksomheden. Man bliver beskattet af overskuddet. Det bliver beskattet som personlig indkomst. For at give et eksempel vil det være først arbejdsmarkedsbidrag (8%), gennemsnitslig kommune- og kirkeskat (25,6%), sundhedsbidrag (4%), bundskat (8,08%) og eventuel topskat. Det vil sige, i personlig virksomhed bliver man beskattet af overskuddet for helt op mod 56,4%.

For kapitalselskaber forholder beskatningen sig anderledes. Ved et kapitalselskab bliver den skattepligtige indkomst først og fremmest beskattet af den gældende selskabsskat, hvilket er 22% for år 2016. Derudover vil der blive beskattet som aktieindkomstskat på 27% for 49.900 kr. og de resterende vil blive beskattet med en aktieindkomstskat på 42%.

Derudover skal man føre regnskab og overholde bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen, hvilket i korte træk betyder, at man skal føre regnskab og bogføre.

Virksomhedsordningen er en ordning for personlige virksomheder. Den går ud på, at man får nogle af de samme skattemuligheder som et kapitalselskab. Det vil sige en større fradragsværdi for visse renteudgifter, mulighed for at udjævne indkomst og spare op i virksomheden på samme vilkår som et kapitalselskab. I praksis vil det have størst relevans, hvis man har SU ved siden af og dermed er tæt på at blive omfattet af topgrænsen for, hvad man må tjene udover SU’en eller lønindtægter og tæt på at blive omfattet af topskattegrænsen. Da vil man have en mulighed for at udjævne eller spare virksomhedens overskud op i virksomheden.

For en mere detaljeret gennemgang af virksomhedsordningen, kan du læse vores artikel Virksomhedsordningen – er det noget for min virksomhed? Find ud af det her.

Holdingstruktur er også noget som mange iværksættere har opdaget, kan give nogle skattemæssige fordele, uden iværksætterne egentlig ved, hvad det er. Et holdingselskab vil være et kapitalselskab, som ejer kapitalandelene i et driftselskab. Fordelen ved at stifte et holdingselskab er, at beskatningen først sker, når der trækkes midler ud fra holdingselskabet. Det vil sige, at udbytter mellem driftselskaber og holdingselskabet er skattefrit.

Derudover skal man være opmærksom på moms. Man har pligt til at lade sig momsregistrere, hvis man har en omsætning på over 50.000 kr. eller forventer en omsætninger på over 50.000 kr. inden for de næste løbende 12 måneder. Hvis man har en omsætning under 50.000 kr., vil man selv kunne vælge.

Momsen er neutral forstået på den måde, at man som udgangspunkt kan trække en driftsrelateret moms fra i det tidligere led, hvis man for eksempel køber varer eller lignende. Dog skal man også pålægge momsen ved salg. Når moms tillægges en vare eller tjenesteydelse er den på 25%. Man skal være opmærksom på, hvornår man kan trække momsen fra. Det er også det, man kalder fradragsretten ved moms. Man skal også være klar over reglerne for faktura, hvor der er visse krav til fx at oplyse om moms.

Her kan du læse mere om revisorhjælp.

FÅ HJÆLP FRA REVISOR TIL SKAT OG REGNSKAB

5. Vær opmærksom på ‘småreglerne’ om markedsføring, forsikring, persondata osv.

Udover ovenstående regler gælder der også en masse “småregler”, som i iværksættermiljøet hurtigt kan blive overset, da der ikke er den store fokus på det.

Men når man driver en virksomhed driver man det under ansvar. Selvom man ikke kender til reglerne, er det ikke en undskyldning – uvidenhed disculperer ikke, som man siger inden for den juridiske verden.

Derfor skal man passe på med fx markedsføring. Hvornår må man kontakte en eventuel kunde? Du må for eksempel ikke bare kontakte dem ved at sende dem mails eller lignende, da det vil være et brud på markedsføringsloven. Man skal som udgangspunkt have fået tilladelse, det vil sige samtykke, til at sende markedsføring elektronisk.

Derudover skal man også huske forsikringer, da der både kan være nogle lovpligtige og frivillige, som kan være rigtig gode at have. Hvis du er i tvivl, så kontakt et forsikringsselskab, som ofte gerne vil lave en behovsanalyse gratis.

Derudover skal man også passe på med at indhente og generelt behandle personoplysninger. Personoplysninger er alt, der kan henføres til en fysisk person. Da gælder persondataloven, som bl.a. foreskriver, at behandling af personoplysninger skal have et sagligt, relevant formål og skal være i overensstemmelse med formålet med at indhente oplysningerne. Hvis man kan nøjes med mindre indgribende oplysninger, skal man gøre det.

Husk også på eventuel erhvervslejeret, hvis du lejer. Du kan læse en god og grundig guide til erhvervslejekontrakt her.

Artiklen her behandler blot nogle af de væsentligste regler for en iværksætter. Der gælder ligeledes mange andre regler, og vi vil til enhver tid anbefale, at man søger yderligere hjælp og rådgivning hvis nødvendigt hos fx en advokat.

Har du spørgsmål eller lignende er du velkommen til at skrive herunder.

 

FÅ HJÆLP FRA REVISOR TIL SKAT OG REGNSKAB