Begrænset hæftelse

Begrænset hæftelse – hvilke selskaber og regler?

Begrænset hæftelse. Tør du løbe risikoen? Er du villig til at satse hus og hjem? Eller vil du gerne sikre dig, at det ikke kan gå ud over dine private ejendele såsom dit hus og hjem og familiens ejendele? Så skal du være opmærksom på den begrænsede hæftelse i kapitalselskaber i forhold til personlig hæftelse i personlige virksomheder.

Det kan du læse meget mere om i denne artikel.

Har du brug for en advokat til at hjælpe dig med at stifte et selskab med begrænset hæftelse? Få uforpligtende tilbud her.

Læs hele artiklen herunder.

Hvad er begrænset hæftelse?

Begrænset hæftelse betyder, at du kun hæfter med det, der er i selskabet. Kommer du til at skylde penge væk kommer du dermed kun til at hæfte med værdierne i selskabet.

Dem, du kommer til at skylde penge væk til (kaldes også for kreditorer), kan ikke gå efter din private formue.

Hæftelsen er dermed et spørgsmål om risikoen.

Kreditorerne kan kun gå efter det, som selskabet ejer, det vil sige for eksempel:

  • Penge på selskabets bankkonto/bankkonti
  • Inventar og møbler
  • Driftsmaskiner/apparater
  • Ejendom eller depositum
  • Materiel

Og lignende.

Begrænset hæftelse får du ved at oprette et kapitalselskab. Du kan læse mere om de forskellige kapitalselskaber længere nede i artiklen.

Men inden da bør du læse lidt om, hvorfor det er utrolig vigtigt, at du overvejer den begrænsede hæftelse. Læs med herunder.

Tør du satse dit hus og hjem?
Enhver iværksætter eller selvstændig skal være villig til at løbe en risiko. Men overvej, om du vil blande din familie og privat ejendele ind i din iværksætterdrøm. Mange vælger at stifte et kapitalselskab med begrænset hæftelse, fordi de ikke vil have, at det skal kunne gå ud over deres private ejendele.

Hvorfor er begrænset hæftelse en så stor fordel?

De fleste advokater, jurister og revisorer anbefaler iværksættere og andre selvstændige at oprette et selskab med begrænset hæftelse som for eksempel et ApS. Alle kapitalselskaber har begrænset hæftelse.

Den største fordel er nemlig, at du med et kapitalselskab hæfter begrænset.

Dem, du skylder penge til (kreditorerne), kan dermed kun gå efter det, der er af værdier i selskabet. Det er relevant for alle selskaber – for alle selskaber kan risikere at komme til at skylde penge væk.

Mange iværksætter og lignende vil gerne spare et par tusinde kroner, når de skal starte virksomhed. De har ikke mange penge, og dem de har, skal bruges med omhu. Så hvis der kan spares, bliver det sparet.

Denne tankegang er forståelig. Problemet er, at begrænset hæftelse altid vil være relevant. Uanset hvad dit selskab skal sælge. Du kan altid risikere at skulle skylde penge væk – også selvom du ikke har leverandører eller lignende, men bare sidder derhjemme i køkkenet og driver en ‘hyggevirksomhed’.

Lad os tage et eksempel:

Eksempel: Jan driver en konsulentforretning hjemmefra. Han kommer stort set ikke til at skylde nogle penge væk til nogen. Han fakturerer engang i mellem til kunderne, og det er det.

Jan stifter derfor en enkeltmandsvirksomhed. Det er nemlig ikke lige så ‘bøvlet’, og det billigere.

Et par måneder efter virksomhedsstarten kontakter en af kunderne ham. Kunden påstår, at Jan har rådgivet forkert og anlægger derfor retssag.

Jan taber retssagen. Fordi Jan drev virksomheden som enkeltmandsvirksomheden er han nødt til at sælge sit privat hjem for at kunne betale efter tabet af retssagen.

Jan kunne have undgået at gå fra det private hus og hjem ved at have stiftet et ApS firma (anpartsselskab) frem for en enkeltmandsvirksomhed.

Måske er du nu blevet overbevise om, at det er en god idé med et selskab, hvor der er begrænset hæftelse. Men hvilke selskabstyper har dette? Læs med herunder for at få svaret.

 

FÅ TILUD PÅ HJÆLP TIL OPRETTELSE AF SELSKAB HER

 

Hvilke selskabsformer har begrænset hæftelse?

Alle kapitalselskaber har begrænset hæftelse – altså hæftelse, hvor du ikke løber samme risiko.

Men hvilke selskabsformer er så kapitalselskaber?

Der findes følgende selskabsformer, hvor hæftelsen er begrænset til selskabet:

Tidligere kunne man også stifte et såkaldt “iværksætterselskab“. Dette blev dog afskaffet d. 9 april 2019 og kan derfor ikke længere oprettes.

Udover den begrænsede hæftelse er der også en række andre fordele. For eksempel har du mulighed for at få investering – investorer rører nemlig aldrig ved virksomheder, hvor hæftelsen ikke er begrænset. Og så er der flere leverandører og kunder, der anser kapitalselskaber som for eksempel ApS’er for mere ‘professionelle’.

Alligevel er der mange, der vælger at starte en personlig virksomhed. Altså, at starte en enkeltmandsvirksomhed, personligt ejet mindre virksomhed eller interessentskab. Læs mere om, hvordan det kan være herunder.

Kapitalselskaber med begrænset hæftelse
Der findes lige nu 2 typer kapitalselskaber, som begge har begrænset hæftelse: 1) anpartsselskaber (ApS’er) og 2) aktieselskaber (A/S’er). De fleste vælger anpartsselskabet, da kapitalkravet ‘kun’ er 40.000 kr., mens aktieselskabet kræver 400.000 kr. i startkapital.

Hvorfor så overveje en virksomhedsform med personlig hæftelse?

Den store fordel ved at oprette en virksomhedsform med personlig hæftelse er, at det er let. Det tager ikke meget mere end 10 min. og nogle få klik på internettet, og så er du i gang. Og det er i princippet gratis og ikke noget kapitalkrav.

Hvis du ønsker at stifte et anpartsselskab skal du have 40.000 kr. eller værdier for 40.000 kr. Dette kaldes også startkapital. Dette er ikke noget krav, hvis du starter en enkeltmandsvirksomhed eller anden personlig virksomhed.

Du kan derfor overveje en virksomhed med personlig hæftelse til at starte med, hvis:

  • Du kommer til at have minimal gæld
  • Du kan ikke finde de 40.000 kr. der skal til for at oprette et ApS
  • Du er indstillet på alligevel at skulle bruge penge på revisor og/eller advokat, hvis virksomheden vokser og for eksempel skal haveansatte

Du bør dog vide, at flere og flere banker ikke vil have personlige virksomheder som for eksempel enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber som kunder.

Bankerne synes simpelthen, at det er en for stor risiko. Det kan derfor være en god idé at drøfte det med din bank og overveje, om du i stedet bør forsøge at finde de nødvendige penge til at stifte et anpartsselskab.

Hvis du tænker, det kan være en god idé med et kapitalselskab som for eksempel anpartsselskab, så læs med herunder, hvordan du stifter det – eller alternativt får en advokat til hjælpe med det.

 

FÅ TILUD PÅ HJÆLP TIL OPRETTELSE AF SELSKAB HER

 

Hvordan stifter jeg et selskab med begrænset hæftelse?

Efter iværksætterselskaberne er blevet afskaffet er den mest almindelige form for kapitalselskab anpartsselskabet. Dette forkortes også ApS.

Før du kan stifte det skal du dog have styr på lidt forskelligt.

Du skal for eksempel have:

  • Den nødvendige kapital (minimum 40.000 kr.)
  • Erklæring på, at kapitalen er tilstede (kan en advokat eller revisor normalt hjælpe med)
  • Stiftelsesdokumenter med juridisk korrekte vedtægter (skal overholde selskabsloven)
  • Juridisk korrekt ejerbog
  • Offentliggjort ejere, der ejer mere end 5% af selskabet i Det Offentlige Ejerregister
  • En forretningsorden eller forhandlingsprotokol, hvis der er bstyrelse
  • Penge til et gebyr på 670 kr. til Erhvervsstyrelsen
  • Indsende de nødvendige papirer til Erhvervsstyrelsen inden 14 dage efter du har underskrevet stiftelsesdokumenterne

Hvis du har styr på ovenstående kan du stifte anpartsselskabet. Hvis du dog skyder aktiver ind som kapital, skal du bruge en vurderingsberetning fra en revisor. Skyder du penge ind i selskabet kan advokaten hjælpe med at lave kapitalerklæring.

Vil du vide, hvad det koster at få en advokat eller lignede til at oprette selskabet? Så læs med herunder.

Hvad koster det at få en advokat eller lignende til at oprette selskabet?

Det behøves ikke at være så dyrt at få hjælp fra en advokat eller lignende specialist til at oprette et anpartsselskab. Pengene kan være godt givet ud i forhold til de fordele, som du får.

En advokat eller lignende vil normalt tage 1.300-4.000 kr. for oprettelse af et selskab. Derudover kommer et gebyr på 670 kr. til Erhvervsstyrelsen.

Den normale pris for oprettelse af selskab med hjælp fra advokat eller lignende vil derfor være ca.:

Du bør dog være opmærksom på, om prisen er inklusiv hjælp til vedtægter, ejeraftale og lignende. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det være, at prisen bliver lidt højere. Det er dog også nogle vigtige papirer at få styr på.

Du bør også spørge advokaten, om prisen er inklusiv kapitalerklæring – altså erklæring om, at de minimum 40.000 kr. er tilstede. Det vil det normalt være, men det er altid en god idé at sige sig, så du ikke får nogle ubehagelige overraskelser.

Du kan få et tilbud på hjælp fra en advokat eller lignende specialist til oprettelse af selskab herunder.

Få tilbud på hjælp fra advokat til oprettelse af selskab med begrænset hæftelse

Vil du have hjælp fra en advokat eller lignende til at oprette et selskab?

Har du brug for en advokat til at hjælpe dig/jer, så kan vi på eJura.dk hjælpe dig med at finde den rette advokat eller lignende med speciale i oprettelse af selskaber, som derefter kan give dig et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at hjælpe dig.

Udfyld formularen herunder. Derefter kontakter vi dig for at snakke om dine behov. Når det er gjort, kontakter vi vores netværk af advokater og finder den bedste advokat til dine behov. Advokaten kontakter dig derefter direkte og oplyser om pris og indhold af tilbuddet.

Få et uforpligtende tilbud på hjælp fra en jurist/advokat - lad eJura.dk hjælpe med at finde den rette. Det er 100% uforpligtende.
1Beskriv din sag
2Kontaktoplysninger

 

Begrænset hæftelse