Copyright og ophavsret regler

Copyright og ophavsret regler

I denne artikel kan du læse alt om copyright og ophavsret regler. For eksempel hvordan du beskytter tekster, film, billeder, musik og lignende, hvad du kan gøre hvis andre kopierer det og hvor længe ophavsret varer. 

Copyright og ophavsret regler kan være svære og komplicerede.

Hvad må man, og hvad må man ikke? Må andre kopiere mine tekster, må andre stjæle mine billeder? Hvornår er noget beskyttet, og hvor længe varer beskyttelsen?

I den tid som vi lever i i dag, flyder information mere og mere. Information bliver mere og mere tilgængeligt på grund af internettet, de sociale medier og lignende. Derfor er det blevet lettere og lettere at kopiere for eksempel tekster, billeder og lignende.

Men det er vel ikke retfærdigt, at andre må kopiere og stjæle dine tekster, billeder og andre værker, når du har brugt ressourcer i form af tid eller omkostninger på at for eksempel skrive teksterne, tage nogle billeder (måske endda brugt penge på en professionel fotograf), skrevet et musiknummer eller hvad end, det nu kunne være.

Derfor gælder der nogle regler, der skal beskytte imod at få kopieret tekster, billeder osv. Det er de regler, der også kaldes copyright regler eller ophavsret regler.

I denne artikel vil du få svar på dine spørgsmål om disse copyright- og ophavsretsregler. Hvis du besøger denne side, fordi du har brug for advokathjælp eller lignende, kan du klikke her for at finde en god advokat.

Copyright regler

Først lad os lige få de rette begreber på plads. Copyright = ophavsret. Det vil sige, det er i princippet det samme. Det ene er bare et engelsk ord, mens det andet, er det danske ord.internet-1013675_1280

Det mest korrekte ord er det danske, men mange kender nok copyright logoet, som består af et C med en cirkel rundt om: ©.

Det stammer fra amerikansk ret, hvor det kan være med til at give beskyttelse. I Danmark har copyright-logoet i princippet ikke nogen betydning – et copyrightlogo giver ikke nogen udvidet beskyttelse eller lignende.

Men da vi ser oftere og oftere copyrightlogoet – især på nettet – fordi vi tit søger rundt på amerikanske sider og lignende. Og dette har nok bidraget til, at vi den dag i dag bruger det engelsk copyright-ord og det danske ophavsret-ord lidt i flæng som synonymer.

Begge begreber dækker over beskyttelse af tekster, bøger, manuskripter, film, billeder, malerier, musik, møbler, brugskunstværker, databaser og lignende.

Reglerne gør, at andre ikke må stjæle eller kopiere dine tekster, bøger, musik og lignende, hvis de opfylder betingelserne, som står i ophavsretsloven.

Ophavsret regler
Er du træt af, at konkurrenten kopierer fra dig? Hvad end det er tekster, billeder eller lignende? Så lær reglerne om ophavsret og find ud af, om du har beskyttelse.

Sådan får du beskyttelse af dine tekster, billeder og lignende

For at du kan få beskyttelse af dine tekster, billeder, film osv., er der grundlæggende 2 betingelser i ophavsretsloven, som skal være opfyldt:

  1. Der skal være tale om et kunstnerisk eller et litterært værk
  2. Det kunstneriske/litterære værk skal være originalt

Lad os se lidt nærmere på det.

Tekster, billeder og lignende – kunsteriske og litterære værker

Den første betingelser i ophavsretsloven er, at der skal være tale om et kunstnerisk/litterært værk.

Det kan for eksempel være:

  • Tekster
  • Bøger
  • Manuskripter
  • Film
  • Musik
  • Billeder
  • Malerier
  • Databaser
  • Møbler

Og lignende.

Et kunstnerisk/litterært værk er ikke en opfindelse. Mange bytter rundt på patent og ophavsret. Patent beskytter opfindelser, og det er sværere og dyrere at få patent.

Hvad koster det at få ophavsret og beskyttelse?

Ophavsretlig beskyttelse er i princippet gratis, og du har beskyttelse idet værket (altså teksten/billedet/filmen/musikken etc.) er blevet frembragt/fremstillet.

Dette er i modsætning til patent, som er dyrt, og der skal ansøges for at opnå beskyttelse.

Kan man få patent på billeder eller tekster? Nej, du kan derfor ikke ikke få patent på billeder, tekster, film, musik eller andre værker.

Du kan dog derimod godt få ophavsretlig beskyttelse/copyright-beskyttelse.

Teksten, filmen, musikken, billedet osv. skal være originalt

Betingelse nummer 2 i ophavsretsloven: det kunstneriske/litterære værk skal være originalt.

Det er en konkret vurdering, hvornår noget er originalt. Drejer det sig om tekster, må du for eksempel ikke kopiere andres tekster og så kun bytte nogle få ord ud med andre ord.

Inden for juraen snakker man om, at for at et værk er originalt, skal det være skabt ved “ophavsmandens personlige, skabende indsats”.

Som sagt er det en konkret vurdering. Den altovervejende hovedregel er dog, at der ikke skal meget til for at noget er originalt.

Eksempel: tekster er ‘originale’ og har beskyttelse imod kopiering, medmindre det er korte tekster, eller hvis det ikke er “personligt skabende” – altså hvis det er kopieret.

Hvem har beskyttelsen – hvem har ophavsretten og lignende?

Medmindre andet er aftalt, eller andet er kutyme, så er det den, der frembringer/fremstiller værket, som er ophavsmanden, og det er ophavsmanden, der har beskyttelsen.

Eksempel: det betyder, at hvis du skriver en bog, som er original, så er det dig, der er ophavsmanden, og det er derfor dig, der har beskyttelse.

Andre må derfor ikke kopiere eller på lignende måde stjæle fra din bog, medmindre de har fået tilladelse af dig.

 

1498884166_Arrow_Download

FÅ HJÆLP TIL COPYRIGHT AF ADVOKAT/JURIST HER

 

Hvilken beskyttelse har du på tekster, billeder, musik og lignende?

Som ophavsmand af et kunstnerisk/litterært værk, der er originalt, har du beskyttelse. Beskyttelsen kan deles op i 2 rettigheder:

  1. Økonomiske rettigheder
  2. Ideelle rettigheder

Hvad er økonomiske rettigheder ved ophavsretlig beskyttelse?

De økonomiske rettigheder er dem, som i princippet har en økonomisk værdi.

Det kan være, at det kun er dig, der må sælge værket. Har du taget et billede, er det kun dig, der må sælge billedet videre til andre, medmindre rettighederne er blevet overdraget.

Det kan dog også være en ‘eksemplarret’, som man kalder det. Det betyder, at det kun er dig, der må lave eksemplarer af værket.

Hvis du har taget et billede til din virksomheds hjemmeside, som er originalt, er du nok interesseret i, at det kun er dig, der må videresælge billedet. Du er nok interesseret i, at andre – for eksempel konkurrenter eller lignende – ikke kopierer billedet til deres hjemmeside. Det må andre ikke, fordi du har en økonomisk rettighed i form af eksemplarret.

Eksemplarretten dækker over alle former for fremstilling af eksemplarer.

Eksempel: Andre må derfor heller ikke printe billedet fra din hjemmeside, som du selv har taget og bruge det som banner på deres messestand eller lignende uden tilladelse.

Sidst, men ikke mindst betyder de økonomiske rettigheder også, at andre ikke må fremføre eller vise værket for offentligheden.

Eksempel: Har du skrevet et musiknummer, må kiosken nede på hjørnet derfor heller ikke spille dit musiknummer, medmindre de har fået din tilladelse.
En sådan tilladelse/aftale gives dog oftest via licens igennem Koda, hvorefter musikeren får et aftalt vederlag for, at andre må bruge musiknummeret.

Hvad er de ideelle rettigheder ved den ophavsretlige beskyttelse?

Ideelle rettigheder kaldes også for droit moral. Har du frembragt et kunstnerisk/litterært værk, som er originalt, har du også ideelle rettigheder.

Det vil sige, at du har ret til:

  • At få dit navn anført, når det gøres tilgængeligt for almenheden i forhold til, når dette er ‘god skik’
  • At modsætte dig krænkende ændringer af værket

Med andre ord betyder det, at du har ret til at få dit navn på en forside af en bog, som du har skrevet. Du har ligeledes ret til at modsætte dig ændringer af værket.

Eksempel: har du skrevet en bog har du ret til 1) navn på bogen, 2) forbyde forlaget af ændre væsentligt på værket – for eksempel på slutningen af bogen

Ophavsret hvor længe?

Du har ophavsret på kunsteriske/litterære værker (tekster, billeder, film, musik osv.) i hele din levetid + 70 år.

Eksempel: afgår du ved døden i år 2050, vil du have ophavsret på en bog, en tekst, et billede på internettet eller lignende, som er originalt, og som du måske lavede i år 2017, vil du have beskyttelse indtil år 2120 (år 2050 + 70 år = år 2120).

Dette gælder kun for de økonomiske rettigheder. Altså retten til selv at kunne videresælge, udlåne og lignende, lave eksemplarer (uploade på nettet, printe, trykke osv.) og vise/fremføre for offentligheden (musikken i radioen hos blomsterhandleren).

For de ideelle rettigheder (dit navn på bogen, andre må ikke ændre værket væsentligt fx ændre bogens afslutning osv.) er beskyttelsen i princippet evigtvarende.

Når de 70 år efter ophavsmandens levetid er gået, vil der kun være en meget lille beskyttelse. Du vil kun få beskyttelse på værket, hvis andre udnytter det, og det betyder, at “kulturelle interesser” bliver krænket, ifølge ophavsretslovens § 75.

 

1498884166_Arrow_Download

FÅ HJÆLP TIL COPYRIGHT AF ADVOKAT/JURIST HER

 

Ophavsret og copyright ved privat brug og til undervisning

Til de regler, som lige er blevet gennemgået, er der nogle få undtagelser:

  1. Ophavsret og copyright gælder ikke ved privat brug
  2. Ophavsret/copyright gælder i princippet ikke ved undervisning
  3. Citatret: andre har ret til at citere fra beskyttede værker (tekster, bøger og lignende)
  4. Ophavsretsbeskyttelse/copyright-beskyttelse gælder ikke i forhold til videresalg, udlåning, og vise til almenheden, hvis en erhverver lovligt har skaffet det beskyttede værk

Eksempel: Det betyder, at du gerne må udlåne en bog til din venner og bekendte, fordi det er til privat brug. Du må dog ikke begynde at tage penge på at udlåne en bog til dine venner og bekendte, fordi det så bliver erhvervsmæssigt.

Der gælder som nævnt nogle undtagelser i forhold til undervisning samt ret til at citere fra andre tekster.

Derudover må du også gerne videresælge en bog, som du lovlig har købt. Selvom det er ‘erhvervsmæssigt’, fordi du tjener penge på det, må du gerne videresælge den.

Ophavsret billeder

Copyright billeder
Har du taget et foto, som er ‘originalt’, hvilket det ofte er, så har du ophavsretlig beskyttelse/copyright. Andre må derfor ikke kopiere det.

Hvornår har man ophavsret på billeder?

Som tidligere nævnt har du ophavsret, hvis du opnår beskyttelse efter ophavsretsloven.

Det vil sige, hvis betingelserne i ophavsretsloven er opfyldt, vil du have beskyttelse.

Beskyttelsen vil som nævnt give dig økonomiske rettigheder og ideelle rettigheder. Altså ret til fx:

  • Forbyde andre at kopiere dit billede – uanset former (på nettet, print, på banner, på flyer osv.)
  • Forbyde andre at videresælge og udlåne dit billede
  • Forbyde andre at vise dit billede til hele offentligheden

Beskyttelsen gælder i 70 år efter din død, hvis kravene som nævnt i ophavsretsloven er opfyldt.

Omvendt betyder det også, at du ikke må kopiere dine konkurrenters billeder. Har de lagt billeder på deres hjemmeside, som er beskyttet, må du ikke fx bruge dem på din egen hjemmeside.

Vær dog opmærksom på undtagelserne om privat brug, undervisning og lignende, som er tilladt.

Copyright billeder regler

Reglerne for copyright på billeder er de samme, som alle andre kunstneriske/litterære værker (tekster, bøger, film, musik osv.).

Der er to krav, som skal være opfyldt:

  1. Det skal være et kunstnerisk/litterært værk, hvilket billeder er
  2. Det skal være originalt

Billedet skal være taget ved din personligt skabende indsats.

Det er de fleste billeder, som du selv har taget eller fået en fotograf til at tage. Derfor vil du i de fleste tilfælde have copyright på billeder, hvilket betyder, at andre ikke må kopiere dem, bruge dem generelt,

Copyright billeder på nettet

Har du lagt et billede på nettet, som du er ophavsmand til (selv har taget), og som er originalt (det er de fleste billeder, du selv har taget), så må andre som nævnt ikke kopiere det mv.

Ligeledes må du heller ikke kopiere andres billeder på nettet til erhvervsmæssig brug, medmindre du har fået tilladelse fra ophavsmanden.

Der findes dog en række billeder, som er ‘fritlagt’. Det vil sige billeder, som du gerne må kopiere og anvende, fordi ophavsmanden har givet tilladelse til, at alle må det. Du kan hurtigt finde sådanne billeder ved at søge på “free stockphotos” eller lignende på Google.

Ophavsret musik

Har man ophavsret på musik?

Copyright regler for musik
Som musiker har du ophavsret/beskyttelse på din musik, hvis det er ‘originalt’ – altså frembragt af din personlige indsats, som man kalder det

Ja, igen, hvis musikken er originalt, altså skabt ved din personligt skabende indsats, vil du have ophavsretten på musikken.

Og igen, det vil betyde, at andre ikke må fremstille eksemplarer af din musik (lave CD’er osv.), må videresælge din musik (sælge CD’erne for eksempel) eller fremføre/vise musikken offentligt (andre må ikke bruge din musik på deres hjemmeside, i radioen eller lignende, medmindre de har din tilladelse).

Du kan lave forskellige aftaler om, at andre erhvervsdrivende gerne må bruge din musik, hvis du får et vederlag for det – altså hvis du får penge for at andre spiller din musik i for eksempel radioen, på deres hjemmeside, i butikker eller lignende.

Disse aftaler laves blandt andet via Koda.

Hvad betyder copyright?

Vil du gerne vide, hvad copyright betyder?

Copyright betyder, at andre har beskyttelse på deres kunstneriske værker (tekster, bøger, film, musik, billeder osv.).

Med andre ord må andre ikke kopiere det, de må ikke videresælge det eller på anden måde vise det til offentligheden. Det er det engelske ord for ophavsret – altså beskyttelse af kunstneriske/litterære værker.

Undtagelserne inden for copyright-beskyttelse er dog, at man for eksempel gerne må kopiere billeder, tekster, bøger (kunsteriske værker) til privat brug eller undervisning.

Se i øvrigt længere oppe for nærmere gennemgang af undtagelserne til beskyttelse.

Hvad er ophavsret?

Ophavsret er det samme som copyrighten. Beskyttelse af kunsteriske/litterære værker.

Havde vi ikke ophavsretten, vil mange blot kopiere fra hinanden og lignende, og der ville ikke være nogen grund til at være kunster, fordi alle blot ville kunne kopiere og tjene penge på bøger, musik og lignende.

Copyright hvor længe?

Som nævnt varer copyrightbeksyttelse (ligesom ophavsretlig beskyttelse) i 70 år efter ophavsmandens død for så vidt angår de økonomiske rettigheder.

Retten til at få dit navn anført, hvor det er god skik samt at andre ikke må ændre væsentligt i værket (de ideelle rettigheder), er i princippet evigtvarende.

Men andre må ikke kopiere, videresælge og lignende erhvervsmæssigt indtil 70 år efter din død, hvis det er dig, der er ophavsmanden til et originalt kunstnerisk/litterært værk.

Krænkelse af ophavsret

Hvad gør jeg, hvis der er andre, der har kopieret mit billede på nettet, min tekst, min musik eller lignende?

Det første du bør gøre, når du opdager at andre krænker din ophavsret (altså kopierer uden tilladelse til erhvervsmæssigt brug) er, at du bør tage kontakt krænkeren (den der kopierer uretmæssigt) og bede dem om at stoppe.

Hvis de fortsat ikke stopper for eksempel, fordi de ikke reagerer, eller hvis de ikke mener, at de krænker dig eller lignende, så kan det anbefales at få hjælp fra en advokat.

Advokaten vil nok først og fremmest forsøge at få kontakt med krænkeren og påtale krænkelsen. Det kan hjælpe, at få et brev fra advokaten, og du kan få kompensation for krænkelsen. I kan indgå et forlig, hvilket advokaten kan hjælpe dig med.

Det vil sige, at advokaten skriver, at de mener, at kopieringen (eller hvad det drejer sig om) krænker din ophavsret, men at de kan undgå en sag i retten ved at betale X antal kroner samt stoppe med fortsat at krænke din ophavsret.

Du kan få hjælp fra en advokat her:

 

1498884166_Arrow_Download

FÅ HJÆLP TIL COPYRIGHT AF ADVOKAT/JURIST HER

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂

7 kommentarer

  • Michael N

    Hvordan kan man kontrollere om et billede på google er copyright´t og hvordan finder man ud af hvem der har taget billedet, så man kan anmode om tilladelse ?

    • Alexander Bojsen, uddannet jurist og cand.jur.

      Hej Michael.

      Alle billeder på Google har som udgangspunkt copyright/ophavsret, og du må derfor ikke bruge dem uden tilladelse.

      Du kan dog i Google få vist billeder, som du normalt gerne må bruge uden tilladelse (det man også kalder royalty-frie billeder). Det gør du ved i Google at trykke “Værktøjer” -> “Brugsrettigheder” og vælge “Må anvendes med ændringer”. Så viser Google de billeder, som der normalt ikke er ophavsret på. Nogle af de billeder, som Google viser, kan dog alligevel have copyright, så husk at tjekke, at Google ikke har taget fejl.

      Derudover kan du finde flere gratis billeder på http://www.pixabay.com

      Altnernativt, hvis du har fundet et billede i Google, som er ophavsretligt beskyttet, kan du i Google klikke på billedet og trykke “Besøg”. Så kommer du til den hjemmeside, hvor du finder billedet. På den hjemmeside kan du måske finde en mail eller lignende, hvor du kan spørge om tilladelse til at bruge billedet.

      Jeg håber, det var svar nok.

      Mvh Alexander Bojsen

  • Simon Andersen

    Hvordan kan man finde ud af om der er ophavsret på et navn?
    Ville et navn som “KIF” have ophavsret?

  • Thomas Mikkelsen

    Ok, jeg har fundet et specielt billed som jeg gerne vil ha printet ud som en større plakat,altså igennem f.eks Pixum… må jeg det når det kun er til privat brug & i samme tråd, må Pixum printet det ud uden at overtræde copyright loven?

  • Susanne Madsen

    Hej. Har et spørgsmål. Min mand har haft en restaurant som han desværre gik konkurs med og han havde taget en del billeder og lagt op på Facebook på restaurantens fb side. Han fik så et tilbud om at starte den igen sammen med nogen andre det gik så ikke de tog røven på ham og han gik ud af det igen, de havde overtaget fra kurator, Facebook og andet socialde medier. Nu har har vi begge så selv startet en restaurant og han har brugt to af sine billeder fra den første restaurant, som han selv havde taget og selv lagt op via sin Instagram. De andre mener han ikke må bruge dem og at det er deres da de ligger på deres Facebook. Men kan min mand ikke forlange at de fjerner dem? og må han ikke selv bruge dem? Og kan han ikke kræve en form for godtgørelse hvis de ikke vil fjerne dem?

  • Anne-Mette Pedersen

    Hvordan søger man om copyright på tekst og hvem skal vurderer?

  • Alexander Bojsen, uddannet jurist og cand.jur.

    Hvis du har brug for juridisk rådgivning, kan du booke rådgivning her: https://ejura.dk/raadgivning/

  • Comments for this post are closed.