Ejeraftale

Ejeraftale – guide til, hvad du skal vide

Ejeraftale. Hvad er det? Hvad skal man være opmærksom på? Hvor finder jeg en skabelon? Og hvad skal ejeraftalen ellers indeholde? Hvad koster det at få en advokat til at hjælpe med at lave aftalen?

Det og meget mere kan du læse om i denne artikel.

Vil du have et tilbud på en pris på hjælp fra advokat? Få uforpligtende tilbud her.

Du kan læse hele artiklen herunder.

Hvad er en ejeraftale?

En ejeraftale bliver også af nogle kaldt for en anpartshaveroverenskomst eller en aktionæroverenskomst. Begge er betegnelsen for aftalen mellem ejerne.

Ejeraftalen bestemmer forholdene mellem ejerne i et selskab. Aftalen kan indeholde alt, der er relevant for ejerne. Det kan for eksempel være om:

  • hvem der kan bestemme hvad
  • hvad skal ejerne hver især skal bidrage med
  • hvornår og hvordan må ejerne sælge deres andele i selskabet

Og meget mere.

Læs mere om indholdet i ejeraftalen længere nede i artiklen.

Ejeraftaler er relevante for alle kapitalselskaber med 2 eller flere ejere. Det vil sige anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber. Får du/I investering, vil investorerne normalt altid stille krav om, at der kommer styr på ejeraftalen.

Har du brug for hjælp fra en advokat til ejeraftalen? Så få uforpligtende tilbud her.

Læs vores 3 gode råd til dig, der skal have lavet en ejeraftale herunder.

Hvad er en ejeraftale?
Ejeraftalen bestemmer forholdet mellem ejerne i et selskab (IVS, ApS eller A/S). Det vil for eksempel være, hvem der kan bestemme hvad, hvad I forventer hver især af hinanden, hvordan I hver især kan komme ud af selskabet og meget mere.

3 gode råd til ejeraftalen

Længere nede i denne artikel vil du kunne læse om, hvad ejeraftalen kan indeholde.

Dog får du her 3 korte råd:

  1. Undgå dead-lock situationer
  2. Sådan sikrer I aktive og loyale ejere
  3. Få aftalt forkøbsret

1. Undgå dead-lock situationer

Dead-lock situationer er en af de situationer, som iværksættere normalt ikke tænker over, idet de starter en virksomhed. Alt er godt, og ingen tænker over, at de kan blive uenige om selv simple beslutninger.

Situationen vil vise sig ved, at to ejere ikke kan blive enige. I værste fald kan det betyde, at de må lukke selskabet. Det kan være i forhold til noget så banalt som godkendelse af årsrapporten.

I kan for eksempel undgå sådanne situationer ved at lade én af jer have vetoret (afgørende stemme). Eller ved at den ene af jer kan købe den andens kapitalandele efter en nærmere aftalt procedure og metode. Det kunne for eksempel være ved den såkaldte “musefældeklausul”.

Læs mere om løsninger af dead-lock situationer i vores artikel: Ejeraftale dokument guide: Deadlock-situationer.

2. Sådan sikrer I aktive og loyale ejere

Vil du undgå, at en af de øvrige ejere stopper med at bidrage til selskabet? Lige når I starter et selskab, vil I måske alle have engagement og gå-på-mod. Men hvad hvis en af jer ikke længere bidrager lige så meget som de øvrige ejere efter et halvt år? Undgå, at en anden kapitalejer “snylter” på jeres hårde arbejde.

Skriv ind i ejeraftalen, at der er krav til arbejds- og resultatforpligtelser. Derudover kan du overveje tilbagekøbsret/vesting. Det betyder, at ejeren “optjener” ejerandele for hver måned eller år, han/hun bidrager tilstrækkeligt til selskabet. Det kan for eksempel være optjening 1% om måneden. Derudover kan I aftale, at ejeren kan opsiges inden for det første år.

Læs mere om løsningen på ejere, der ikke bidrager nok, i vores artikel: Ejeraftale dokument guide: Aktiv og loyal deltagelse

3. Få aftalt forkøbsret

Forkøbsret er en bestemmelse, der betyder, at en ejer ikke kan overdrage sine kapitalandele i virksomheden til andre, før kapitalendelene først har været tilbudt til de øvrige ejere i virksomheden.

Det er altid relevant at få aftalt forkøbsret i ejeraftalen.

Læs mere om forkøbsret i vores artikel: Ejeraftale dokument guide: Forkøbsret.

TIP: Sørg for forkøbsret
Sørg altid for, at I aftaler forkøbsret. På den måde har I alle mulighed for at købe den andens andel i virksomheden.

Hvornår er det relevant at lave en ejeraftale?

Ligeså snart I er 2 eller flere, der er sammen om at starte et selskab, skal I have ejeraftalen på plads.

Den kan være afgørende for, om selskabet må lukke eller ej i fremtiden. Selvom I har en god dialog nu og alle ejere er klar til at give den gas, kan der være mange forhold, I bør aftale nærmere. Ejeraftalen er dermed også en god anledning til at få taget de lidt mere “tunge” snakke.

I bør få styr på ejeraftalen hvis:

  • I er 2 eller flere, der sammen har/stifter et selskab (anpartsselskab eller aktieselskab)
  • Der foretages et generationsskifte
  • Delvist salg af selskabet (for eksempel ved investering el. lign.)

Hvis I i stedet har oprettet et interessentskab, skal I i stedet lave en interessentskabskontrakt til at starte med. Hvis I senere omregistrere til et selskab som for eksempel et ApS, skal I derefter have ejeraftalen på plads.

Er du overbevist om, at du skal have ejeraftalen på plads? Så få et link til en skabelon og læs også, hvad I bør aftale nærmere i aftalen herunder.

Ejeraftale skabelon

Ønsker du en skabelon til ejeraftale?

Der findes adskillige på internettet. Skabelonerne kan være gode at tage udgangspunkt i. Vær dog opmærksom på, at en skabelon ikke tager højde for jeres behov og ønsker.

Download ejeraftale skabelon her (fra Odense.dk).

Det kan derfor være en god investering at bruge nogle tusinde kroner på at få hjælp fra en advokat til at skræddersy ejeraftalen til jeres situation.

Få tilbud på, hvad det vil koste at få en advokat til at hjælpe med ejeraftalen her.

 

FÅ TILUD PÅ HJÆLP TIL EJERAFTALE HER

 

Hvad bør ejeraftalen indeholde?

Ejeraftalen bør indeholde en række punkter.

For eksempel bør I aftale følgende i aftalen:

  • Parterne: Hvem er en del af ejeraftalen?
  • Ledelse og ansvar: Hvem skal stå for den daglige ledelse? Hvem kan bestemme hvad? Og hvordan skal ledelsen (fx bestyrelsen) udvælges?
  • Bidrag: Hvad skal vi hver især bidrage med? Dette kaldes også for arbejds- og resultatforpligtelse, og det er vigtigt at aftale aktiv og loyal deltagelse
  • Salg af ejerandele: Hvad skal der ske, hvis en af anpartsejerne (ejerne af et del af et ApS) vil sælge sin andel af selskabet? Skal der for eksempel også aftales forkøbsret? Læs mere om forkøbsret i ejeraftaler i denne artikel. Af øvrige eksempler kan nævnes medsalgsret og medsalgspligt.
  • Uenighed: Hvad hvis ejerne af selskabet bliver uenige? Særligt relevant hvis I er 2 ejere, der ejer 50/50 – læs om det her
  • Immaterielle rettigheder: vær sikker på, at koder, apps, opfindelser/patent, tekster, billeder, hjemmeside osv. tilhører virksomheden
  • Konkurrence- og kundeklausul: Salgsforbud samt konkurrence- og kundeklausuler for at hindre ejere af ApS’et i at smutte og starte en kopi
  • Tavshedspligt og fortrolighed: Sørg for at ejerne ikke må fortælle fortolige oplysninger videre uden at kunne blive ansvarlige
  • Misligholdelse og tvister: Hvad skal der ske, hvis der er nogle, der ikke overholder ejeraftalen, skal man kunne opsige ejeraftalen, hvordan foregår tvistløsningen osv.

Ejeraftalen bør dog altid skræddersyes til jeres konkrete situation og behov. Få et tilbud på, hvad det vil koste at få hjælp fra en advokat her.

Hvad koster det af få lavet en ejeraftale?

Vil du gerne vide, hvad det koster at få hjælp fra en advokat til at lave ejeraftale?

Pris på dette kan svinge, da det afhænger af, hvor meget tid advokaten skal benytte på rådgivningen.

Prisen ligger dog ofte på 3.000-6.000 kr. 

Hvis der er særlige forhold, kan det dog koste lidt mere. Ovenstående pris inkluderer normalt 2-3 timers rådgivning. Det kan være en god idé at læse om på de forskellige muligheder i ejeraftaler for eksempel her på eJura.dk.

Hvis du gerne vil spare penge og få lavet ejeraftalen så billigt som muligt, kan du ligeledes lave en ejeraftale ud fra ovenstående skabelon, som advokaten kan tage udgangspunkt i.

Det er dog altid en god idé at få hjælp fra en advokat med speciale i ejeraftaler. Undgå fejl, få ejeraftalen ordentligt på plads og underskriv ikke noget, du ikke forstår 100%.

Du kan få et uforpligtende tilbud på hvad det vil koste at få hjælp fra en advokat her.

Læs mere om ejeraftaler

Vil du vide mere om det juridiske i ejeraftaler?

Så læs vores artikler om, hvad I bør være opmærksomme på i ejeraftaler:

Få tilbud på hjælp til ejeraftale fra advokat

Skal du bruge en advokat til at lave ejeraftale?

Så få et tilbud på, hvad det vil koste herunder

Vi på eJura.dk kan hjælpe dig med at finde den rette advokat eller lignende med speciale i ejeraftaler, som derefter kan give dig et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at hjælpe dig.

Udfyld formularen herunder. Derefter kontakter vi dig for at snakke om dine behov. Når det er gjort, kontakter vi vores netværk af advokater og finder den bedste advokat til dine behov. Advokaten kontakter dig derefter direkte og oplyser om pris og indhold af tilbuddet.

Få et uforpligtende tilbud på hjælp fra en jurist/advokat - lad eJura.dk hjælpe med at finde den rette. Det er 100% uforpligtende.
1 Beskriv din sag
2 Kontaktoplysninger

 

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier 🙂