Ejeraftale og advisory board

Ejeraftale dokument guide: Mentorer og advisory board

Driver du virksomhed med en eller flere andre? Så skal du have en ejeraftale. I ejeraftalen skal det bl.a. besluttes, hvordan forholdet til frivillige rådgivere og mentorer (som fx advisory board) skal være. 

Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på i ejeraftalen i forhold til advisory boardet mv. herunder.

Hvad er en ejeraftale?

En ejeraftale regulerer forholdet mellem ejerne i en virksomhed.

Hvis I er 2 eller flere ejere i en virksomhed, er det et must at have en ejeraftale. Det er vigtigt at have papir på hinanden.

Ejeraftalen vil for eksempel fastlægge:

  • Hvordan udbytte skal ske
  • Hvornår og hvordan andelene (kapitalandelene) må sælges til andre – fx er det meget vigtigt med forkøbsret
  • Hvor meget I hver især skal arbejde, hvad I hver især skal opnå af resultater mv. – fx meget vigtigt at lave bestemmelser om aktiv og loyal deltagelse for at undgå ‘free riding’/gratist-problemer
  • Hvilke immaterielle rettigheder (kildekoder, opfindelser mv.), der automatisk skal tilhøre virksomheden

Og meget mere.

1498884166_Arrow_Download

FÅ HJÆLP TIL EJERAFTALEN FRA ADVOKAT ELLER JURIST HER

Hvad sker der, hvis man ikke har en ejeraftale?

Uden en ejeraftale kan det kan få store konsekvenser. Det kan for eksempel ende med, at virksomhedens årsrapport ikke kan blive godkendt, og dermed kan det i værste fald betyde, at Erhvervsstyrelsen tvangsopløser selskabet.

Når I lige har stiftet et selskab og startet jeres start-up eventyr, er I alle sammen nok motiverede og villige til at arbejde derudaf.

Men hvad når det ikke går så godt? Hvad når der ikke er nogen af jer, der har fået løn i lang tid? Hvad når jeres virksomhed ikke har succes?

Så fristes nogle af ejerne til at vende blikket mod andre steder. Nogle ejere vil begynde at bruge mere tid andre steder, hvor der måske er penge at hente. Dermed vil de ejere ikke bidrage lige så meget til virksomheden som de andre.

Hvis – eller skal jeg sige ‘når’ – virksomheden får succes, vil de ejere, der ikke har bidraget, da det gik dårligt stadig kunne lukrere på de andres hårde arbejde, da de stadig har beholdt deres kapitalandele. Derfor bør I også sikre jer aktiv og loyal deltagelse.

Selvom I er gode venner ved stiftelsen af selskabet, bør I altid sikre jer at få papir på hinanden. Hvis nu…, ikke?

I ejeraftalen bør I blandt andet regulere forholdet til frivillige mentorer og såkaldte “advisory boards”.

Hvad er et advisory board?

Måske tænker du nu: “Hvad er et advisory board overhoved?”

Når I starter virksomhed og bliver selvstændige, iværksættere osv., kan det være en rigtig god idé med et advisory board eller lignende.

Et advisory board er en række forskellige frivillige mentorer, som er en form for rådgivende udvalg. Som iværksætter har I brug for hjælp og rådgivning. Det kan I få ved at spørge nogle bestemte personer, der ved noget, har noget erfaring eller lignende, om de vil hjælpe jer i et såkaldt advisory board.

Hvorfor få et advisory board?

Et advisory board er smart, fordi det kan rådgive virksomheden, men ikke har noget ansvar, kontrol eller tilsyn med virksomheden.

I modsætning til en bestyrelse som kan stå til ansvar for virksomheden og dets drift, er et advisory board mindre ansvarsfuldt, og derfor er der også flere, der er villige til at indgå i et advisory board.

Du bør dog for at få bedst mulige samarbejde være seriøst omkring advisory boardet. Vælge nogle personer, som du tænker kan hjælpe jeres virksomhed i den rigtige retning, afholde nogle seriøse møder med boardet, hvor du er velforberedt, har en dagsorden osv.

Du bør du også sikre dig at få reguleret advisory boardets forhold i ejeraftalen.

Læs med her.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Advisory board regler i ejeraftale
Det kan være en god idé med et advisory board i et start-up. Husk at beslutte jer for reglerne for boardet i ejeraftalen

Ejeraftale og mentorer og advisory board

Det er vigtigt at bestemme forholdet til frivillige mentorer og advisory board i ejeraftalen.

Det kan for eksempel anbefales, at du i ejeraftalen bestemmer:

  • Hvordan skal advisory boardet udpeges og udskiftes?
  • Hvilke oplysninger kan de få adgang til, uden det vil være brud på tavshedspligten?
  • Hvilke rettigheder skal de have i forhold til iværksætterne – hvis de overhoved skal have nogen?
  • Hvilke procedureregler skal gælde?

Hvis I ikke har nogen ejeraftale, der bestemmer noget om advisory boardet, kan du risikere, at en af dine med-iværksættere finder nogle i advisory boardet, som du ikke bryder dig om og som pludselig vil have virksomheden i en retning, som du ikke vil have.

Det kan være, at din med-iværksætter bliver overbevist og vil have virksomheden i den retning, uden du kan gøre noget. Derfor er det vigtigt, at du for eksempel har indflydelse på, hvordan advisory boardet skal udpeges, så du også selv kan vælge de rette medlemmer til advisory boardet.

Hvad koster en ejeraftale?

En ejeraftale behøves ikke koste 10.-20.000 kr., som mange tror.

Hvis du dog vil have en ordentlig ejeraftale, som virkelig beskytter dig i tilfælde af en række forskellige situationer, bør du få lavet en god ejeraftale.

Du kan i dag finde 2 typer ejeraftale:

  • ‘Robotbaseret’ ejeraftale
  • Personligt udarbejdet ejeraftale

Det, som man kan kalde for en ‘robotbaseret’ ejeraftale er den billigste, men til gengæld er det også blot en robot – et stykke software – som laver ejeraftalen ud fra nogle svar, som du har indtastet.

Ja, den kan være fin, fordi den er så billig. Typisk koster den ikke over 1.000 kr., og det er en klar fordel. Men hvis uheldet først er ude, og du måske ikke har indtastet det rigtige svar til softwaren, så står du med håret i postkassen, og det kan have meget alvorlige konsekvenser for dig OG virksomheden.

Derfor kan det i visse tilfælde bedre betale sig en personligt udarbejdet ejeraftale, så du er sikker på, at du og din virksomhed bliver ordentligt sikret.

En ordentlig personligt udarbejdet ejeraftale kan købes fra 5.000-10.000 kr., mens de dyreste koster 20.000 kr.

Det kan godt være at 5.000-10.000 kr. er meget her og nu, men tænk på, at det er en god investering – og det er jo ikke meget, hvis jeres virksomhed bliver flere milllioner værd.

Få hjælp til ejeraftale

Hvor kan man få hjælp til ejeraftale?

Det kan du lige herunder. Du kan få et godt tilbud på en ejeraftale.

Et godt råd er også at læse lidt rundt her på eJura.dk om ejeraftaler. Det giver dig en god grundviden, så du bedre kan forklare dine behov over for en jurist. Hvis du bedre kan forklare dine behov, bliver ejeraftalen også udarbejdet lettere og bedre.

Du kan få et tilbud på en god ejeraftale, som skræddersyet til dig og udarbejdet personligt af en jurist her:

1498884166_Arrow_Download

FÅ HJÆLP TIL EJERAFTALEN FRA ADVOKAT ELLER JURIST HER

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier :-)

1 kommentar

  • Alexander Bojsen, uddannet jurist og cand.jur.

    Hvis du har brug for juridisk rådgivning, kan du booke rådgivning her: https://ejura.dk/raadgivning/

  • Comments for this post are closed.