Ejeraftale dokument guide om immaterielle rettigheder

Ejeraftale dokument guide: opfindelser, koder, tekster og billeder mv.

Har du en virksomhed, hvor I er 2 eller flere ejere?

Så skal I have lavet en ejeraftale. Det er vigtigt, at ejeraftalen blandt andet tager stilling til, hvad der skal ske med det, der kaldes for de ‘immaterielle rettigheder’.

Det er fx opfindelserne, kildekoderne osv. Undgå at opfinderen, programmøren eller lignende pludselig påstår, at disse (opfindelser, kildekoder eller lignende) ikke tilhører virksomheden og derefter smutter med de vigtige immaterielle rettigheder.

For en sikkerheds skyld: få det skrevet ind i ejeraftalen.

Du kan læse mere om ejeraftalen og de immaterielle rettigheder herunder.

Hvad er en ejeraftale?

En ejeraftale er en aftale mellem dig og de øvrige ejere i virksomheden. En ejeraftale er relevant i alle former for virksomheder.

Ejeraftaler er dog særligt relevant for selskaber – det vil sige særligt iværksætterselskaber (IVS), anpartsselskaber (ApS) mv.

Ejeraftaler regulerer forholdet mellem dig og de øvrige ejere i selskabet. En ejeraftaler er derfor et ‘must at have, hvis I er 2 eller flere bag selskabet.

Hvis du for eksempel har fået en god idé med en ven og stifter et lille selskab som fx et iværksætterselskab, der kan stiftes for kun 1 kr. i kapital, skal I have lavet en ejeraftale.

Ejeraftale
Har I lavet en ejeraftale? Hvis I er 2 eller flere bag en virksomhed, skal I have en ejeraftale på plads.

Er det et krav at have en ejeraftale?

Nej.

Selskabsloven blander sig ikke i ejernes indbyrdes forhold som sådan.

Hvilke spilleregler I har for overdragelse af jeres andele i selskabet som fx om der er forkøbsret, hvor meget i hver især skal lave i virksomheden (det, man kalder for aktiv og loyal deltagelse) osv., bestemmer i selv.

Til gengæld stiller selskabsloven krav om det, der hedder vedtægter. Vedtægterne skal også indeholde nogle bestemte punkter.

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL EJERAFTALE HER

Ejeraftale og vedtægter – hvad er forskellen?

Nu tænker du så måske: “Jamen, hvad er forskellen på ejeraftale og vedtægter så?”

Faktisk er der umiddelbart heller ikke den helt store forskel. For begge dokumenter kan regulere forholdet mellem ejerne i selskabet.

Udover vedtægterne er obligatoriske efter loven og ejeraftalen mere eller mindre er frivillig (men kraftigt tilrådes, hvis I er 2 eller flere ejere), så er der også en anden forskel.

Vedtægterne er offentlige tilgængelige.

Vedtægter skal registreres hos Erhvervsstyrelsen og vil i princippet være bindende for ejerne i selskabet.

Ejeraftaler skal ikke registreres noget sted. Det er et almindeligt aftaledokument mellem de parter, som indgår aftalen og dermed i sig selv ikke bindende for selskabet, generalforsamlingen eller selskabets ejere.

Derfor er det samtidig vigtigt, at I får selskabets ejere til at ‘samtykke’ til ejeraftalen – altså underskrive den. Det kan I fx gøre ved en vedtægtsbestemmelse i form af en såkaldt ‘samtykkebestemmelse’. Herefter skal også fremtidige kapitalejere i selskabet (fx investorer) også samtykke til ejeraftalen.

Hvad skal ejeraftalen indeholde?

En ejeraftale bør indeholde en række forskellige emner.

Ejeraftalen skal tage højde for nogle tænkelige og selv utænkelige scenarier og situationer. Den skal indgås så tidligt som muligt for at forebygge tvister efterfølgende.

Nogle af de emner en sådan aftale bør indeholde kunne fx være:

Osv.

Men ejeraftalen bør også tage stilling til de immaterielle rettigheder, som skabes i virksomheden. Det kan du læse mere om herunder.

Hvad er immaterielle rettigheder?

Immaterielle rettigheder er noget (typisk) ikke-fysisk, men noget mere eller mindre svævende, som dog har en vis værdi.

Immaterielle rettigheder kan for eksempel være:

  • Idéer som fx opfindelser – især vigtigt at tage stilling til, hvis I også vil søge om patent mv.
  • Kildekoder og andre programmeringskoder
  • Designs
  • Kunstneriske og litterære værker (tekster, malerier, fotos osv. – også på fx jeres hjemmeside)
  • Varemærker, logoer, slogans, særligt kendetegnende udformninger (kaldes også for kendetegnsrettigheder)

Det er vigtigt, at I tager stilling til de immaterielle rettigheder, som virksomheden opnår ret til. De immaterielle rettigheder kan hurtigt blive mange penge værd, men der kan også hurtigt opstå tvivl rettighedshaveren til dem.

Eksempel: Jens har startet en virksomhed med Birgitte, som skal lave computerdele. De har ikke lavet nogen ejeraftale.

Jens er programmør. I fritiden programmerer han også en del – bl.a. computerdele.
Han programmerer en ny form for computer, der bliver mange penge værd.

Jens påstår at han programmerede den uden for virksomheden, og at det dermed er hans fortjeneste og ikke virksomheden. Da de ikke havde nogen ejeraftale, har Birgitte svært ved at bevise, at den nye form for computer tilhører virksomheden og er virksomhedens fortjeneste.

Immaterielle rettigheder i en ejeraftale

I ejeraftalen skal I derfor have skrevet ind, hvem der ejer de immaterielle rettigheder, som skabes i virksomheden.

Et typisk problem er netop, at der ikke er nogle ansættelseskontrakter eller lignende, fordi iværksætterne alligevel ikke får løn, ferie osv.

Det betyder, at det ikke er reguleret, om programmøren selv opnår rettigheder til det, som han koder, eller om virksomheden opnår rettigheder til det. Derudover er grænseovergangen fra, hvad der sker som ‘hobby/fritid’, og hvad der sker i virksomhedens regi uklar.

Programmøren vil ofte også programmere i fritiden. Designeren vil ofte ikke kunne lade vær med at komme med designidéer i fritiden. Fotografen kan også finde på at tage fotos i fritiden osv.

I ejeraftalen bør I derfor skrive ind, at alle de immaterielle rettigheder, som en iværksætter måtte skabe inden for virksomhedens forretningsområde, automatisk tilhører virksomheden.

Derudover bør i præcise ‘nøgle-immaterielrettigheder’. Det vil sige immaterielle rettigheder, som I anser for at være særligt vigtige i forbindelse til virksomheden.

Eksempel: Hvis jeres virksomheden skal sælge en pille, der måske er kuren mod kræft, skal pillen og dets ingredienser, fremstillingsmetode osv. skrives nøje ind i ejeraftalen.

Ejeraftale for immaterielle rettigheder herunder opfindelser, koder fra programmører mv.
Opfindelser, kildekoder, idéer, tekster og billeder mv., som hører under virksomhedens forretningsområde, skal skrives ind i ejeraftalen, så det automatisk tilhører virksomheden.

Øvrigt til ejeraftalen

I ejeraftalen kan I også tilføje emner som fx:

  • Tavshedspligt
  • Forbud mod bibeskæftigelse
  • Salgsforbud
  • Konkurrence- og kundeklausuler

Tavshedspligt i ejeraftalen

Tavshedspligten skal vedrøre erhvervshemmeligheder generelt og især de værdifulde immaterielle rettigheder, som fx kan lide skade, hvis de bliver offentliggjort eller lignende.

Der er i markedsføringslovens § 19 et forbud imod udbredelse af erhvervshemmeligheder, men den gælder kun i 3 år efter samarbejdets ophør. Derudover er “erhvervshemmeligheder” ikke særlig klart defineret.

I bør derfor i ejeraftalen definere en tavshedspligt samt hvad erhvervshemmeligheder mere klart vedrøre osv.

Forbud mod bibeskæftigelse

Det kan være en god idé at indsætte et forbud mod bibeskæftigelse.

Hvis jeres programmør både arbejder i jeres virksomheden samt i en anden virksomhed, kan der hurtigt opstå tvivl om, hvornår han har programmeret nogle afgørende koder.

En måde at løse det på er ved at lave et forbud mod bibeskæftigelse, så kapitalejerne i jeres selskab ikke må arbejde med andet. Det er også en måde at sikre, at de er 100% fokuseret på virksomheden.

Dog er der mange iværksættere, som starter op samtidig med, at de har et arbejde ved siden af deres start-up og iværksætteri, fordi økonomien ellers hurtigt kan blive trang.

Derfor er det en balancegang, hvorvidt man ønsker at begrænse muligheden for bibeskæftigelse, og noget som I bør overveje.

Salgsforbud

Det sker formentlig ikke, men tænk nu hvis jeres programmør i smug har lavet nogle fantastiske koder, der kan blive mange penge værd. Da programmøren opdager, at det er genialt, det som han har lavet, beslutter han sig for at sælge sin andel i selskabet og starte sit eget op.

Når I starter virksomhed op, er I sikkert gode venner og kunne aldrig forestille jer nogle af jeres med-iværksættere kunne finde på sådan noget. Men ejeraftalen bør tage stilling til det.

I kan derfor med fordel indsætte et salgsforbud i ejeraftalen.

Et salgsforbud betyder, at ejerne i virksomheden ikke må sælge deres andel i en nærmere bestemt årrække. Dermed kan I sikre jer, at jeres programmør i hvert ikke blot smutter. Derudover kan I også aftale aktiv og loyal deltagelse, så fx jeres programmør ikke blot stikker halen mellem benene, men er nødsaget til at levere arbejds- og resultatforpligtelser.

Konkurrence- og kundeklausuler

I tråd med ovenstående kan det også være en god idé at sørge for, at nogle af jeres med-iværksættere ikke starter deres eget op og fx bliver konkurrenter til jer og tager alle jeres kunder med.

En konkurrenceklausul betyder, at I som virksomhedsejere ikke må stifte noget, der kan være i konkurrence med virksomheden en årrække efter, at en af jer udtræder fra virksomheden.

En kundeklausul betyder, at hvis en af jer udtræder og stifter en ny virksomhed, må I ikke tage brug af viden om kunder fra den tidligere virksomhed. I må fx ikke henvende jer til kunderne osv. i en nærmere bestemt årrække efter udtræden fra virksomheden.

Undgå derfor fremtidig konkurrence, hvor jeres med-iværksættere har en stor know-how og fordel ved at have været en del af jeres virksomhed og pludselig starter deres eget og ‘stjæler’ jeres kunder.

Få hjælp til din ejeraftale

Vil du have sikret de immaterielle rettigheder i jeres virksomhed?

Undgå at programmøren smutter med de vigtige kildekoder – undgå at idémanden smutter med en vigtig opfindelse osv.

Få lavet en ejeraftale, der klargører de immaterielle rettigheder, og bestem at de tilhører virksomheden.

Du kan få hjælp til at få lavet en juridisk bindende og gyldig samt mest effektiv ejeraftale til jeres behov her:

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL EJERAFTALE HER

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier :-)