Hvilke faser gennemgår en iværksætter?

Det kan være rigtig nyttigt for en (kommende) iværksætter at kende de forskellige fast, som iværksætteren gennemgår. Ved at kende til de forskellige fast, kan man som iværksætter også bedre forstå juraen bag. Iværksætteren vil også bedre kunne forstå, hvad det kræver at drive en virksomhed, der får succes og får et generelt bedre billede af, hvad det vil sige at være iværksætter.

Artiklen vil tage baggrund i seks faser og gennemgå dem en efter en samt hvad iværksætteren ganske kort skal være opmærksom på i den pågældende fase. Der vil altså ikke blevet gennemgået så mange juridiske regler, men dog være en hjælp for iværksættere og til at identificere og afklare deres juridiske problemer, alt efter hvilken fase de befinder sig i. Desuden vil artiklen måske generelt hjælpe iværksætteren til at forstå, hvordan man kommer til næste fase, og hvad der skal til.

De seks faser er:

  1. Idéfasen
  2. Etableringsfasen
  3. Finansieringsfasen
  4. Driftsfasen
  5. Modningsfasen
  6. Exit

Idéfasen for iværksættere

Den første fase for en iværksætter er selve idéfasen. Måske er denne fase allerede startet for dig? Det er her idéen former sig og iværksætteren vurderer, hvorvidt det er værd at gå videre med idéen eller ej. Når iværksætteren har fundet en idé skal den testes, og man skal sørge for at være klar til at ‘iværksætte’ idéen.

Undersøgelser

For at ‘teste’ sin idé er det oplagt at foretage en række forskellige undersøgelser.

Først og fremmest skal iværksætteren undersøge markedet med en markedsundersøgelse: er der overhoved et marked for idéen? Hvis du sælger reservedele til VHS-afspillere, vil der højst sandsynlig være et meget lille marked, da markedet/kunderne er gået over til streaming eller DVD/Bluray. Der skal derfor være et marked for idéen, der skal være nogle potentielle kunder, der efterspørger din idé/produkt/tjenesteydelser el. lign.

Det er ligeledes vigtigt at undersøge konkurrenterne. Er der for mange konkurrenter? Hvad gør konkurrenterne godt/forkert? Hvordan kan du ‘kopiere’ det, som konkurrenterne gør og skille dig ud fra dem, så du kan ‘stjæle’ nogle kunder og få endnu flere kunder end dem?

En iværksætter burde gå ind i denne fase med en vilje af stål og et mål om at smadre alle konkurrenterne. Men iværksætteren skal ligeledes vurdere, om det er en kamp, der er værd at tage op.

Et marked, hvor der er rigtig mange konkurrenter, og hvor det måske ikke er værd at tage kampen op er iPhone-covers og lignende reservedele. Der er simpelthen så mange andre, der gør det, og det betyder, at det vil være meget svært at få deres kunder. Alt bliver meget besværligt for dig, og du vil få svært ved at skille dig ud eller gøre det bedre end de mange konkurrenter. Find derfor et marked, hvor der ikke er alt for stor konkurrence, men omvendt stadig en efterspørgsel.

Spørgeskema

Skal man lave spørgeskemaer som iværksættere? NEJ! Mange erfarne iværksættere, business angels med forstand på iværksætteri og lignende råder iværksættere i idéfasen til ikke at lave spørgeskemaer. Det skyldes, at hvis du laver et spørgeskema, om hvorvidt en potentiel kunde vil købe din idé (dit produkt/tjenesteydelse), så vil kunden have en større tendens til at svare ja, fordi det ligger så fjernt fra kunden rent faktisk at skulle betale for idéen. Der er altså med andre ord lang vej fra ‘kundens ord’ i et spørgeskema til, at kunden reelt hiver pengepungen op ad lommen.

Hvad skal jeg så gøre for at teste min idé? Frem for at lave spørgeskemaer, anbefales det i stedet at lave en betaversion eller et slags ‘proof of concept’. Det vil sige, hvis du overvejer at lave en webshop, hvor du sælger smykker, så lav en hjemmeside med en slags betaversion af webshoppen eller lignende. Det bedste vil være at lave en rigtig webshop og få sat nogle varer ind uden rent faktisk at have dem på lager. Så kan du se, om du kan få kunder til at købe produkterne. Hvis du skulle være heldig nok til at have en kunde, der klikker på købknappen kan du fortælle kunden, at du desværre ikke har varen på lager lige nu, men vil vende tilbage, når du har det. På den måde kan du få bekræftet, at kunden rent faktisk vil foretage en handling for at købe din idé.

Hvad hvis du så ikke vil bruge penge på at få opsat en webshop? Så kan du alternativt nøjes med at lave en simpel hjemmeside. Dette kan laves meget nemt i WordPress for kun omkring 270 kr. (du kan læse guide til WordPress her). Skriv så meget du kan om din idé og få de besøgende til at tilmelde sig dit nyhedsbrev, hvis de er interesseret i at høre nærmere om virksomheden og vide hvornår den åbner endeligt osv. På den måde kan du for 270 kr. få et klart billede af meget potentielle kunder.

Men hvorfor er det så bedre end spørgeskema? Ved spørgskemaundersøgelser skal deltageren blot besvare et ja/nej spørgsmål eller lignende, hvilket er meget nemt for deltageren uden deltageren reelt er helt interesseret i at købe idéen, når det kommer til stykket.
Hvis en besøgende skal give sin e-mailadresse ud og direkte tilmelde sig et nyhedsbrev, så betyder det, at kunden er meget interesseret, fordi det er en meget større handling end ved at besvare et ja/nej spørgsmål. Dermed vil den besøgende også med meget større sandsynlighed konvertere, altså ‘købe’ din idé.

Forretningsplan

Det er et must at skrive en forretningsplan. Først og fremmest for din egen skyld. Mens du skriver forretningsplanen bearbejder du nemlig hele din idé og kommer ind på emner, du måske ikke lige har tænkt over, som du så bliver tvunget til at tage stilling til for eksempel diverse budget og lignende.

En forretningsplan er ligeledes et værktøj for mange af dem, du kommer til at skulle i kontakt med. For eksempel kan banker godt finde på at forlange at se forretningsplan blot for oprettelse af en virksomhedskonto. Bankerne er kendt for at ville samle det ene og det andet sammen for derefter at lægge det ned i en skuffe, som de føler er en slags sikkerhed. Og det kan du lige så godt vænne dig til.

Derudover vil investorer også se på forretningsplanen. Investorer kigger dog først og fremmest på resuméet af forretningsplanen – så gør dig særligt umage med den, hvis du kommer til at skulle vise den til en potentiel investor. Dernæst kigger de på teamet og først derefter læser de nærmere i forretningsplanen.

Hav baglandet i orden

Du skal ligeledes i idéfasen have dit bagland i orden. Forstået på den måde at der er nogle forskellige ting, du skal have styr på, inden du kan iværksætte din idé.

Arbejdsgiveren/din arbejdsplads (eller tidligere)

Først og fremmest skal du have det klarlagt situation med din (tidligere) arbejdsgiver/arbejdsplads, hvis du har sådanne. Hvis du er lønmodtager på nuværende tidspunkt skal du derfor overveje, om du vil starte iværksætteriet ved siden af dit lønmodtagerarbejde, eller om du vil stoppe helt på arbejdet og gå fuldtid som iværksætter.

Hvis du vil drive iværksætteriet ved siden af din nuværende arbejdsplads, skal du være opmærksom på eventuelle bijobklausuler. Det står oftest i kontrakten, og det er ganske normalt med en klausul om, at du ikke må tage andet arbejde end det, du har hos arbejdsgiveren, medmindre du har arbejdsgiveren samtykke. Du skal ligeledes være opmærksom på, at du ikke bare må arbejde med dit iværksætteri på arbejdspladsen.

Derudover skal du også være opmærksom på erhvervshemmeligheder. Erhvervshemmeligheder er ikke blot opskriften på noget medicin, hvis du arbejder på Novo Nordisk, men også for eksempel telefonnumre til kunder eller samarbejdspartnere. Det kan ligeledes også være generelle oplysninger, som for eksempel aftaler og lignende, som du kender til.

Dernæst skal du ligeledes være opmærksom på konkurrenceklausuler. Har din arbejdsgiver, fx Novo Nordisk, lavet en konkurrenceklausul om at forbyde at starte erhverv inden for medicinalbranchen inden for 10 år efter din fratræden?

Familie

Du skal ligeledes have det afklaret med familien. De fleste iværksættere kommer til at arbejde rigtig, rigtig mange timer på deres projekt. Der kommer derfor (for de fleste iværksættere) til at være et afsavn til venner og familie, da de bliver nødt til at blive nedprioriteret.

Økonomi

Du skal også have afklaret økonomien. Hvis projektet kræver, at du bliver fuldtidsiværksætter, vil du løbe en stor risiko – ikke bare for dig selv, men også for hele din familie, da du risikerer at skulle gå fra hus og hjem. Iværksætteri vil uden tvivl være en risiko uanset hvad. Martin Thorborg fra www.Amino.dk anbefaler, at man først starter ud med iværksætteriet ved siden af jobbet (i det omfang, det kan lade sig gøre med konkurrenceklausuler, bierhverv osv.), og når iværksætteriet begynder at tjene cirka halvdelen af det, der skal til for at man kan leve, kan man gå fuldtid. Dog kræver mange iværksætterprojekter, at man går fuldtid langt før – også selvom det slet ikke giver afkast nok.

Økonomien er derfor et væsentligt punkt, du skal gøre op med dig selv.

Den anden fase: Etableringsfasen

Når idéen er ved at have udformet sig, du har fået lavet nogle gode undersøgelser og fået styr på dit bagland, så er du klar til at etablere selve virksomheden.

Hvornår er man et selskab? Man kan komme ud for at havne i nogle juridiske problemstillinger i denne fase. Den kan være, at der pludselig er mandefald i teamet eller lignende, som pludselig opsøger dig senere og forlanger andel i virksomheden.

Derfor er det relevant at vide, hvornår man er et selskab. Man behøves faktisk ikke være registreret for at være et selskab. Man er et selskab fra det tidspunkt, hvor man agerer herefter til omverden.

Hvis I for eksempel er fem mand på en bytur, der får en rigtig god idé og alle bliver enige om: “Det ville sgu være skidesmart med det her” uden reelt at tage det videre, så er der højst sandsynlig nok ikke snakke om et selskab – endnu.

Hvis I derimod sidder fem mand og snakker om en god idé og beslutter jer for, at det skal I tjene penge på og drive videre, så vil I agere som et selskab over for hinanden, og hvis en af herrerne pludselig derfor opsøger virksomheden senere hen og kræver andel i virksomhed eller en slags kompensation, fordi han da var med til at finde på idéen, så kan han muligvis få ret til dette.

Hvilken selskabsform?

Spørgsmålet om selskabsform for virksomheden er et meget relevant spørgsmål, da det kan spare virksomheden for mange penge – og måske endda også din egen formue!

Du skal tage stilling til, hvorvidt selskabet skal være et personligt selskab med personlig hæftelse eller kapitalselskab med begrænset hæftelse. Spørgsmålet er relevant alt efter, hvilken risiko du ønsker at tage. Begrænset hæftelse betyder nemlig, at du kan ‘beskytte’ din egen økonomi, så eventuelle kreditorer (dem virksomheden kommer til at skylde penge til) ikke kan indkassere pengene fra din private økonomi.

Du kan læse om forskellen mellem personselskaber og kapitalselskaber her.

Den tredje fase: Finansieringsfasen

Når du har undersøgt markedet, er klar til at blive iværksætter og har stiftet dit selskab med eget CVR-nr. enten som personlig virksomhed eller kapitalvirksomhed, så vil de fleste iværksættere søge finansiering. Lad os for eksempel antage, at du er et tech-startup, hvor du har lavet en drone. Måske har du kun haft dronens opbygning og lignende i tankerne samt skrevet en forretningsplan over, hvordan denne drone kan blive en succes.

Men det er essentielt at kunne bygge den første prototype, så du kan kvalitetssikre produktet samt vise det frem over for kunderne, så de bliver interesseret. Dette kan kræve en finansiering.

Det kan ligeledes være, at du måske allerede har produktet, hvis det for eksempel er en app eller lignende, men at du har behov for at få en masse trafik, så flere opdager app’en. Dermed skal du kunne have finansiering til at føre en markedsføringskampagne, hvilket oftest også kræver finansiering.

Hvordan får jeg finansiering som iværksætter? Der er flere muligheder som iværksætter, og der vil komme flere artikler om finansieringsmulighederne samt det relevante jura i den forbindelse. Men finansiering kan for eksempel være almindelig bankfinansiering eller crowdfunding, finansiering gennem en business angel eller en såkaldt venture kapitalist. De vil blive beskrevet hver for sig i separate artikler.

Den fjerde fase: Driftsfasen

Nu er alt det ‘bagvedliggende’ på plads, produktet er lanceret og der er finansiering bag, så produktet kan få markedsføring og lignende. Nu skal virksomhedens drives og formes, og det giver ofte nogle flere overvejelser for iværksætteren.

Først og fremmest skal iværksætteren måske have ansatte eller konsulenter. At få sin første ansatte anses som noget af det mest juridiske besværlige for en iværksætter. Der skal afholdes jobsamtale, hvor der er visse ting, man som arbejdsgiver ikke må sige, og der skal udfærdiges ansættelsesbevis, der skal tages hensyn til både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø osv. Og hvordan skal den ansatte betales? Normalt har iværksætteren næsten ingen penge, og de penge iværksætteren måske er så heldig at skaffe via finansiering bruges på mange andre poster. En løsning mange vælger er, at give den ansatte ejerandele og ansatte vedkommende med håb og drømme. Men også her er der nogle juridiske aspekter. Mark Zuckerberg har været sagsøgt utrolig mange gange af en masse, som mener at have været med til at stifte Facebook, og derfor er det vigtigt at have alt på skrift, så man er sikker på, hvad der aftales, og hvem der ejer hvor meget.

Iværksætteren skal derudover normalt også have nogle lokaler. Men hvor skal disse være, og hvordan er det bedst i forhold til lejekontrakt og lignende?

Den femte fase: Modningsfasen

Når virksomheden har fået ansatte og egne lokaler skal den ‘modnes’. Det er her virksomheden skal begynde at generere et overskud. Men det er også her, der stadig komme mange juridiske emner ind over: hvordan med markedsføring, eksport, bogføring, skatter og moms, forsikringer, produktansvar, konkurrence, leverandører og kunder?

Alle disse ting skal der tages højde for udover virksomheden skal skaffe en masse kunder og for alvor begynde at omsætte. Det er også i denne fase investoren begynder at stille højere og højere krav.

Den sjette og sidste fase: Exit

Når virksomheden har været igennem de fem førnævnte faser og er modnet tilstrækkeligt kan man vælge at lave et exit. Det er i denne fase iværksætteren indløser gevinsten.

Der er flere forskellige måder og muligheder at lave et exit. Strategien kan enten være M&A eller PIO, som begge er svære processer, der kræver juridisk ekspertise.

 

Afrunding

Ovenstående er altså de seks forskellige faser en iværksætter sædvanligvis gennemgår. Nogle varer kortere end andre alt afhængig af produktet/tjenesteydelsen og behovet i de forskellige faser.

Under alle omstændigheder er faserne med til at give iværksætteren et overblik over, hvor virksomheden gerne skulle hen og hvilke udfordringer iværksætteren kan møde undervejs og især de juridiske.

De juridiske udfordringer for iværksætteren vil blive behandlet i flere forskellige artikler her på FriJura.dk.

Du kan læse alle artiklerne om iværksætter jura her.

Hvis du har spørgsmål eller lignende er du altid velkommen til at skrive en kommentar herunder eller kontakte os via vores Kontakt-side.

Artiklerne her på FriJura.dk er skrevet af jurastuderende og lignende og kan ikke være ansvarpådragende. Søg altid advokat ved tvivl.

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier :-)