Hvordan beskytter man et design juridisk (designret)?

I denne artikel vil reglerne for at opnå beskyttelse af designs juridisk blive gennemgået. Artiklen vil derfor gennemgå en række IP-rettighederne for designs, hvilket også kaldes immaterialrettighederne.

Beskyttelsen af design gør, at rettighedshaveren (normalt skaberen) opnår en eneret og dermed ret til at ”fremstille, udbyde, markedsførelse, indføre, udføre eller bruge produktet med de nævnte formål”.

Reglerne bestemmes (og bliver derfor ”reguleret”) efter den danske designlov (DSL) et EU-direktiv og Designforordningen (DF).

Designs kan eventuelt suppleres med ophavsretlig beskyttelse. Denne artikel vil ikke fokusere på ophavsretten, men der kan være en fordel ved at opnå ophavsretlig beskyttelse, da man opnår beskyttelse i op til skaberens levealder + 70 år uden at skulle registreres ved ophavsret. Til sammenligning giver designs ”kun” en 3-årig beskyttelse uden registrering.

Hvad er et design?

Først og fremmest er det relevant at undersøge, hvad der er et design. Hvis det ikke er et design, kan det ikke opnå beskyttelse efter reglerne for designretten.

Et design er efter designlovens § 2, stk. 1, nr. 1 et produkts eller en del af et produkts udseende”. De mest almindelige designs, der opnår beskyttelse efter designretten er mobiltelefoner, lamper, byggeelementer, emballage. Derudover kan det nævnes, at webdesign også kan beskyttes. Natur kan ikke beskyttes. For eksempel kan frugt og blomster ikke beskyttes, men kunstige blomster vil som udgangspunkt godt kunne beskyttes.

Hvis du har et ”design” efter ovenstående opfattelse vil du muligvis kunne opnå beskyttelse af designet efter designretten. Det afhænger af, om det opfylder nogle betingelser, som bliver nævnt længere nede i denne artikel.

Skal man registrere et design for at opnå beskyttelse?

Det korte svar er: nej – det behøves du ikke nødvendigvis.

Hvis designet opfylder betingelserne for at opnå beskyttelse, bliver det beskyttet lige så snart, det bliver ”offentliggjort”.

Hvornår er det så offentliggjort? Vurderingen afhænger af, om det er bekendtgjort, udstillet, benyttet kommercielt eller på anden måde blevet kendt af den relevante fagkreds.

Uregistrerede designs er derfor nemme at have med at gøre, da det ikke koster noget, og de skal ikke ’anmeldes’ noget sted. Hvis de blot overholder betingelser for at opnå beskyttelse efter designretten, opnår de automatisk beskyttelse ved offentliggørelse.

Beskyttelsen varer kun 3 år og kan ikke forlænges efter udløbet. Dette er en klar ulempe i forhold til registrerede designs, da beskyttelsen af registrerede designs varer op til 25 år fra indlevering af ansøgning om registrering.

Hvad er betingelserne for at opnå designretlig beskyttelse?

For at opnå beskyttelse er der overordnet 3 betingelser:

  • Der skal være tale om et ”design”
  • Designet skal være ”nyt”
  • Designet skal have ”individuel karakter”

Det ligger ligeledes underforstået, at det ikke må være omfattet af en undtagelse.

Betingelserne vil blive uddybet lidt nærmere herunder.

Hvad er et ”design”?

For at opnå beskyttelse designretligt er det et krav, at der er tale om et design. Som nævnt tidligere indebærer det, at der er tale om ”et produkts eller en del af et produkts udseende”, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Hvad betyder det, at der skal være tale om en ”nyhed”

Dette krav står i designlovens § 3, stk. 2.

Der er tale om en vurdering af, om et identisk design er blevet offentligt tilgængeligt før dagen for registreringsansøgningens indgivelse (eller det, man kalder prioritetsdagen).

Hvordan vurderer man så, om et design er ”identisk”. Konkret betyder det, om deres særlige træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter.

Der må derfor ikke være et design, hvis særlige træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter. Hvis designet ikke adskiller sig fra et tidligere design, vil det dermed som udgangspunkt ikke kunne opnå beskyttelse efter designretten.

Hvornår har et design ”individuel karakter”?

I forlængelse af ovenstående nyhedskrav er der ligeledes et krav om individuel karakter efter designlovens § 3, stk. 3 og designforordningen artikel 6.

Et design har ”individuel karakter” efter loven, hvis ”det helhedsindtryk, designet giver en informeret bruger, adskiller sig fra det helhedsindtryk, en sådan får af andre design”. På samme måde som kravet om nyhed er der altså tale om et sammenligningskrav, der bliver vurderet på baggrund af en informeret bruger og hvorvidt brugeren kan se, helhedsindtrykket adskiller sig fra andre designs.

En ”informeret bruger” er efter loven er mellemting mellem en almindelig forbruger og en fagmand. Det er altså ifølge EU-Domstolen ikke en ”gennemsnitslig” opmærksom bruger, men mere en ”særlig” opmærksom bruger.

Hvordan får et design beskyttelse?

Hvis designet opfylder de tre betingelser om, at det er et design, det er nyt og har individuel karakter, vil det som udgangspunkt kunne opnå designretlig beskyttelse.

Som nævnt behøves det ikke engang at registreres. Det får automatisk beskyttelse, når det bliver offentliggjort. Ulempen ved dette er, at denne beskyttelse kun varer i 3 år og ikke kan forlænges derefter.

I løbet af de første 12 måneder efter offentliggørelsen, kan du dog vælge at få registreret designet, enten som registreret EU-design eller ved som registreret design ved Patent- og Varemærkestyrelsen efter designloven.

Når der er gået 12 måneder efter offentliggørelsen, kan du ikke få beskyttelse for et design efter de designretlige regler. Helt konkret betyder det, at hvis du offentliggør et design ved for eksempel at udstille det d. 1/7-2015, som vil du ikke kunne registrere designet 2/7-2016, og dermed vil designets beskyttelse ophøre d. 1/7-2018 uden mulighed for forlængelse af beskyttelsen designretligt.

De 12 måneder fra offentliggørelsen er også det, der kaldes ”nyhedsskånefristen”, og betyder, at selvom designet er blevet offentliggjort, så har du stadig 12 måneder fra offentliggørelsen til at få designet registreret.

Det betyder altså, at der er tre muligheder for at opnå beskyttelse designretligt:

  • Uregistreret design beskyttelse i 3 år, som opnås automatisk ved offentliggørelse, hvis betingelserne er opfyldt
  • EU-registreret designbeskyttelse i op til 25 år, som man skal ansøge om EU-retligt
  • Dansk registreret design i op til 25 år, som man skal ansøge om ved Patent- og Varemærkestyrelsen

Hvordan registrerer man et design i EU?

Først og fremmest skal ovennævnte betingelser om design, der er nyt og har individuel karakter være opfyldt.

Derefter skal en ansøgning indgives inden for 12 måneder fra offentliggørelsen.

Ansøgningen skal indgives til OHIM, der ligger i Spanien. Ansøgningen skal indgives på et af EU’s sprog, hvilket sagtens kan være dansk. Dog skal der vælges et sprog, som al korrespondance med OHIM foregår på, hvilket skal være et af EU’s formelle sprog for eksempel engelsk.

Hvad koster ansøgningen? Prisen for designbeskyttelse er vigtig for mange designskabere. OHIM tager et gebyr for ansøgningen af et design. Gebyret er 230 EUR, hvilket kun er lidt mere end prisen for en registrering efter designloven.

Designet må ikke stride imod offentlig orden eller sædelighed.

Ansøgningen skal fornys hvert 5. år., men kan højst fornys op til 25 år fra ansøgningsdagen.

Hvordan registrerer man et dansk design?

Registrering sker til Patent- og Varemærkestyrelsen. Det er ligeledes Patent- og Varemærkestyrelsen der sikrer, at ansøgningen opfylder ofrmalitetskravene.

Hvad koster det at få registreret et dansk design? Patent- gog Varemærkestyrelsen tager et gebyr på 1.200 kr. for selve registreringen. Derudover kan man få en supplerende forundersøgelse for 1.500 kr.

Indskrænkninger til designretten (undtagelser)

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er visse undtagelser til eneretten for rettighedshaveren.

Først og fremmest må et design bruges til private formål. Dette er vigtig undtagelse til eneretten, man kan opnå efter designretten.

Derudover må enhver bruge et design i forsøgsøjemed og undervisningsbrug.

Desuden gælder der en undtagelse til eneretten i form af konsumption. Konsumption vil sige, at det er ”forbrugt”. Det er på grund af konsumptionsreglerne, at man frit kan videresælge designs. Det samme med leje. Kravet er blot, at indehaveren selv eller med dennes samtykke (tilladelse) er markedsført inden for EØS-området.

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier :-)