Hvordan er reglerne for et varemærke?

I denne artikel gennemgår vi lidt overordnet reglerne for et varemærke.

Hvad er et varemærke?

Et varemærke bliver også kaldt et forretningskendetegn, da det er et tegn, som er forretningens ansigt udadtil – altså forretningens kendetegn. Det er det, som adskiller forretningens varer/tjenesteydelser fra andre forretningers, og de kan derfor have høj værdi for nogle virksomheder. Nogle meget kendte varemærker af høj værdi er for eksempel Coca Cola, Apple og Google.

Efter varemærkelovens opfattelse er et varemærke et “tegn”, der kan gengives “grafisk”. Det er i hvert fald en betingelse for at opnå beskyttelse/eneret.

Det behøves dog ikke være et generelt “tegn”. Det kan fx være et ordmærke, det vil sige et ord som fx bare ordet “Coca Cola”, men det kan også være figurmærke, såsom et logo fx Apples logo med et æble, der er taget en bid af.

Et varemærke skal kunne gengives grafisk. Derfor er kendingsmelodier også antaget i praksis at være et varemærke, da det kan gengives på noder.

Det er omdiskuteret, hvorvidt en duft også kan være et varemærke, altså et såkaldt duftmærke, da det kan være svært at gengive en duft grafisk.

Hvordan får man beskyttet et varemærke/varemærkebeskyttelse?

Varemærket skal være et varemærke efter varemærkelovens opfattelse:

  1. det skal være et tegn
  2. det skal kunne gengives grafisk

Derudover skal varemærket:

  1. have særpræg

At det skal have særpræg betyder ifølge varemærkeloven, at det ikke må tjene til at betegne varens/tjeneydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi eller geografiske oprindelse.

Det betyder, at Apple som udgangspunkt ikke kan få eneret efter varemærkeloven til at starte en æbleplantage.

Indskrænkninger/undtagelser til at få et varemærke

Du kan ikke få eneret på et varemærke, hvis det ikke opfylder betingelserne som nævnt ovenover, eller hvis det i overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig brug af:

  • eget navn og adresse
  • ikke har særpræg (angivelser, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografisk oprindelse mv.)
  • varemærket, når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedele

Dette står specifikt i varemærkelovens § 5.

Skal mit varemærke registreres?

Du kan vælge at registrere dit varemærke, men faktisk opnår dit varemærke beskyttelse idet, det bliver taget i brug, hvis det opfylder betingelserne til at være et varemærke og ikke ryger under nogle af indskrænkningerne.

Varemærket skal dog være i brug. Forberedelseshandlinger er derfor ikke nok til at få eneret til varemærket. Hvis du vil have et domænenavn som varemærke, skal du også have taget dette i brug. Det er altså ikke nok med blot en registrering hos for eksempel DK-Hostmaster. Brugen skal ligeledes vedvare for at oretholde retsbeskyttelsen. Hvis du stopper med at ‘bruge’ varemærket har du altså ikke længere eneret til varemærket.

Du kan også vælge at lave en dansk registrering, ved at sende en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen. Det koster 2.350 kr., og du får dermed varemærket registreret i “tre klasser”. Ved at få varemærket registreret får du en større bevissikkerhed, da du specifikt kan fremvise en registrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Du kan også lave en EU-registrering ved at indsende en ansøgning til OHIM eller bede Patent- og Varemærkestyrelsen af sende den videre mod et gebyr.

Det koster 900 EUR i ansøgningsgebyr for EU-registrering i tre klasser.

Ansøgningen skal være på et af EU’s officielle sprog, hvilket godt kan være dansk, men korrespondancen skal være et af hovedsprogene fx engelsk.

Hvor længe gælder en registrering hos OHIM/EU så? Den gælder 10 år ad gangen og skal derefter fornys.

Hvornår kan jeg forbyde andre at bruge mit varemærke?

Hvis dit varemærke lever op til kravene i varemærkeloven kan du forbyde andre at gøre erhvervsmæssig brug, hvis tegnet er identisk eller ligner varemærket, og de sælger samme vareart.

Det betyder to ting:

  1. Varemærket skal være identisk eller ligne dit
  2. Varerne/tjenesteydelserne skal være af samme art

Så hvis du opdager en konkurrent, der bruger en varemærke, der er identisk eller ligner dit, og konkurrenten sælger varer/tjenesteydelser af samme art, så foreligger der en varemærkekrænkelse.

Det er også dette, der kaldes forvekslingsprincippet. Det betyder, at man ikke skal kunne risikere, at forbrugerne forveksler to varemærker, fordi de sælger samme vareart.

Et eksempel hvor der ikke er risiko for forveksling er fx varemærket Codan. Dette er både et varemærke for forsikring, men faktisk også varemærke for et firma, der producerer industri gummislanger. Her er der ikke varelighed, og derfor bliver varemærket ikke krænket.

Velkendte varemærker

Til sidst skal det lige nævnes, at der er en undtagelse til ovenstående. Visse varemærker er så velkendte, at de ikke må benyttes – uanset om der er forveksling (identisk/ligneligt tegn og samme vareart).

For eksempel går det ikke at lave støvsugerposer ved navn Elektrolax, da det minder for meget mærket Electrolux, som producerer støvsuger, og dermed er der også tal om samme vareart.

 

 

Har du spørgsmål? Skriv en kommentar herunder, så besvarer vi den hurtigst muligt.

Artiklen er skrevet af jurastuderende, der ikke er ‘eksperter’ inden for området, og artiklen skal blot ses som en ‘guideline’, som ikke kan være ansvarspådragende.
Søg altid advokat, hvis du er i tvivl.

Sharing is caring. Del gerne denne artikel på de sociale medier :-)