Hvad man kan få patent på?

Patent – hvad, hvordan hvorfor? Få svarene her.

Vil du have beskyttet en opfindelse? Med patent kan du få beskyttelse, så du ikke risikerer, at dine konkurrenter fx stjæler den fra dig. 

Området inden for patent er et emne, der er mange iværksættere, der har spørgsmål til.

De har lavet en opfindelse og vil gerne beskyttelse den. Men hvad er patent? Og hvad kan man overhoved få patent på? Og er det måske relevant med brugsmodelretten og/eller reglerne erhvervshemmeligheder?

Få svarene i denne artikel.

Hvad er patent?

Patent giver en beskyttelse af opfindelser i form af en eneret. 

Det betyder, at du den tekniske idé (i form af en opfindelse) giver en beskyttelse til at kunne udnytte den erhvervsmæssigt. Det betyder, at en række handlinger (som står nærmere beskrevet i pantelovens § 3) fx fremstilling, anvendelse, import m.m., er forbeholdt patenthaveren.

Andre må derfor ikke fremstille, importere eller lignende uden særlig tilladelse eller ved lovbestemte indskrænkninger. Gør de det, har du ret til forbud og kompensation.

Patent er derfor en del af immaterielretten, der giver beskyttelse af immaterielle aktiver.

Man kalder også denne del for IPR (intellectual proportery rights). Immaterielretten beskytter  udover opfindelser fx forretningskendetegn/varemærker, værker (tekster, billeder, musik mv.) og produkters uformning/design.

Hvornår er patent så relevant? Patent er relevant, når du har en opfindelse, du vil beskytte. Patentering er dog en ‘dyrere’ fornøjelse, og koster gerne fra 30.000 kr. og opefter.

Man skal både have fat i patentagent, advokat og betale afgifter til ansøgningen. Overvej derfor om du overhoved kan betale sig at få patent på din opfindelse. Hvis du har den nye kur mod kræft eller lignende, så er der dog ikke så meget at overveje.

Rigtig mange i befolkningen blander patent, ophavsret og varemærkeret sammen. Det er dog hver sin disciplin, omend de godt kan overlappe hinanden og opnå beskyttelse på tværs af hinanden.

Da Jensens Bøfhus-sagen verserede med Jensens Fiskerestaurant og Jensens Bøfhus var der også mange, der udtalte, at de syntes det var synd, at Jensen’s Bøfhus kunne få patent på deres navn “Jensens”.

Dog er der ikke tale om patent i denne sag, da der ikke er tale om en opfindelse, men et varemærke. Man kan derfor ikke få patent på et navn eller lignende. Det kan beskyttes ophavsretligt eller varemærkeretligt istedet.

Det leder os også videre til næste spørgsmål.

1498884166_Arrow_Download

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL PATENT HER

Hvad kan man få patent på?

Der kan kun ske pantentering af opfindelser, som kan udnyttes industrielt og som er nye og har opfindelseshøjde.

Det betyder, at der er nogle krav til opfindelsen:

  • der skal være tale om en opfindelse
  • opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt og være reproducerbar
  • opfindelsen skal være ny
  • opfindelsen skal have opfindelseshøjde

Lad os uddybe betingelserne en for en.

Patent kun på idé og opfindelser

At der skal være tale om en opfindelse hænger sammen med kravet om kravet om, at det skal kunne udnyttes industrielt. Det betyder, at man ikke kan få patent på noget, der ikke er en opfindelse. Opfindelser kan for eksempel være kemiske forbindelser, lægemidler eller noget konkret hardware som for eksempel en ny teknologi, der giver robotter en særlig specifikation.

Opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder, kunstneriske frembringelser, planer, fremlæggelse af information og lignende vil som udgangspunkt ikke kunne patenteres ifølge patentlovens § 1, stk. 2, da disse ikke lever op til kravet om opfindelse.

Udnyttes industrielt

Opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt. Det betyder, at opfindelsen vedrører den tekniske emneverden og at opfindelsen kan reproduceres. Det vil sige kunne gengives på en eller anden form. Få at opfindelsen kan udnyttes industrielt skal den ligeledes være “beskrivelig”, så den kan beskrives. Dette skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet.

Mange iværksættere vil gerne pantentere computerprogrammer eller lignende for eksempel apps.

Udgangspunktet i lovgivningen er, at det ikke er muligt at patentere disse computerprogrammer mv. Dog er der den undtagelse til dette: hvis der er en henvisning fra selve softwaren til noget hardware for eksempel et computerprogram, der kan få en robot til at gøre noget specielt, så vil man kunne få patent (hvis opfindelsen vel og mærket også opfylder de andre betingelser om nyhed og opfindelseshøjde).

Det kan også blot være i tilfælde, hvor patentet indeholder en helt klar henvisning til brug af en computer eller en lagringsenhed som kan læses af en computer, som for eksempel kan være et memorystick.

Hovedreglen er derfor, at man ikke kan få patent på et computerprogram, en app eller lignende, men dette kan som nævnt fraviges ved en yderligere teknisk effekt eller henvisning.

Man burde dog også overveje om programmet istedet bør beskyttes ophavsretligt. Beskyttelsen ifølge ophavsretten er nemlig meget billigere (gratis eller lavt beløb) og varer længere (til kunstnerens død +70 år, mens patent kun varer op til 20 år).

Nyhedskravet

Det er som nævnt ligeledes et krav, at opfindelsen et ny. Om opfindelsen er ny afhænger ikke at opfindelsestidspunktet, MEN af ansøgningens indleveringsdag (prioritetstidspunktet). Det er også det, man kalder for first to file-princip (først til indlevering).

Derfor kan en ansøgning i et land være nyhedsskadelig, hvis man også vil ansøge patent i andre lande, men ansøgningen først sker senere. Dog er man i lovgivningen godt klar over, at det praktisk talt er umuligt at indlevere ansøgning til samtlige lande på samme tid. Derfor har man lavet en regel, man kalder “konventionsprioritet” i patentlovens § 6, hvilket giver en frist på 12 måneder fra den første ansøgning uden dette vil være nyhedsskadeligt.

Derudover indebærer nyhedskravet, at opfindelsen skal være en objektiv, global nyhed, ifølge patentlovens § 2, stk. 1.

At den er objektiv og global vil sige, at den er uafhængig af geografien. En artikel om opfindelsen i en avis i USA vil derfor være nyhedsskadelig, selvom man ansøger i Danmark – da kravet netop er global nyhed.

Opfindelsen må heller ikke være blevet gjort ‘almindeligt tilgængeligt’. Det betyder, at du som opfinder ikke må holde foredrag, åbent hus-arrangementer,

Skal jeg så sidde alene i et lille kælderrum i Indien for at det ikke er nyhedsskadeligt? Nej, bare rolig. Internt brug er ikke nyhedsskadeligt, så det betyder at virksomheden og virksomhedens medarbejder godt kan udvikle opfindelsen og så videre uden det afbryder betingelsen om nyhed. Men man skal være påpasselig med eksternt brug og udarbejde fortrolighedsklausuler. Og alligevel skal man være meget påpasselig med dette.

Hvis opfindelsen kræver test og lignende, skal man også vælge et så afdæmpet miljø som muligt. Gøre det et aflukket sted, hvor der ikke er så mange mennesker i stedet for at gøre det i midten af København.

Hvis opfindelsen kan aflures forholds nemt for eksempel via det, man kalder reverse engineering (hvor man aflurer opfindelsen ved at ‘afkode’ den bag fra), vil den heller ikke leve op til kravet om nyhed.

Derudover vil et patent heller ikke leve op til kravet om nyhed, hvis opfindelsen allerede er opfundet eller beskrevet. Hvis en fagmand på området mener, at det ‘minder’ for meget om andre opfindelser, eller der allerede er beskrevet om noget, der er for tæt på opfindelsen, vil det ikke leve op til kravet om nyhed. Dette hænger sammen med kravet om opfindelseshøjde.

Opfindelseshøjde

Opfindelsen skal ligeledes have opfindelseshøjde.

Det betyder, at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra hvad der er kendt af en fagmand. Fagmanden skal i dette tilfælde også anvende sin kombinationsevne mm. til at finde ud af, om dette krav er overholdt.

Hvad man kan få patent på?
Du kan få patent på opfindelser. Opfindelsen skal kunne ‘udnyttes industrielt’, være ‘ny’ samt have ‘opfindelseshøjde’

Patent ansøgning – hvordan får man patent?

Man kan søge patent på flere forskellige måder. Man kan gøre det via en dansk patentansøgning, en europæisk patentansøgning og en internationalpatentansøgning.

  • Dansk patentansøgning hos Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS)
  • Europæisk patentansøgning hos den Europæisk Patentorganisation (EPO)
  • International Patentansøgning efter PCT-systemet

Uanset hvilken mulighed man vælger, skal man altid bruge en fagmand – som minimum en patentagent og også gerne en advokat til yderligere rådgivning og lignende.

Et patent hviler på et territorialitetsprincip. Det vil sige, at et patent efter PVS kun giver beskyttelse i Danmark og ikke i andre lande.

Dansk patentansøgning

PVS ‘tester’ om alle de fornævnte betingelser er opfyldt (opfindelse, udnyttes industrielt, nyhed og opfindelseshøjde).

Det kan godt tage 3-5 år.

Ansøgningen kan ske skrifligt eller online. Ansøgningen skal indeholde nogle formalia såsom hvem opfinderen er, en beskrivelse af opfindelsen, en angivelse af, hvad der søges beskyttet ed patentet (patentkrav) og et sammendrag af beskrivelse og patentkrav. Det er vigtigt, at patentkravet er beskrevet korrekt. Det er også derfor, at man skal have en patentagent, da denne har en fagviden inden for beskrivelse af patentkrav, hvilket advokaten ikke nødvendigvis har.

Europæisk patentansøgning

Man kan vælge at få patent efter reglerne om europæisk patentansøgning, hvilket behandles af den Europæiske Patentorganisation (EPO). Det er EPO, der vurderer om opfindelsen opfylder den Europæiske Patentkoventions krav om patenterbarhed, nyhed og opfindelseshøjde.

På den måde kan der opnås beskyttelse i 38 forskellige lande. Det europæiske patent skal dog ‘valideres’ i de enkelte lande, man ønsker patent, hvilket kræver oversættelse af patentet og yderligere omkostninger.

Reglerne om EU-patent og en fælles EU-patentdomstol er ligeledes på trapperne. Det betyder, at man i fremtiden kommer til kun at betale årsafgift et sted: til EPO. Til denne nye mulighed er der dog visse europæiske lande, der har holdt sig uden for fx Italien og Spanien.

Internationalpatentansøgning efter PCT

Man kan også vælge en international patenansøgning efter PCT.

PCT står for Patent Cooporation Treaty og deres arbejde består i at indlevere og vejlede behandling af patentansøgninger.

Du kan ikke få udstedt patent fra PCT. Det betyder, at du først skal have udstedt et patent i Danmark eller en europæisk EP-ansøgning og på baggrund af dette laver man ansøgningen til PCT.

PCT-systemet omfatter ikke al verdens lande, men pt.omkring 150 lande.

Patent pris – hvad koster et patent?

Som nævnt er et patent meget omfattende og tidskrævende. Det er svært at vurdere en pris på at få et patent. Dette afhænger nemlig i meget høj grad af kompleksiteten af opfindelsen og lignende.

Dog skal man holde for øje, at der er nogle nogenlunde faste omkostninger i forbindelse med patentansøgningen.

Først og fremmest er der alene et ansøgningsgebyr i Danmark til Patent- og Varemærkestyrelsen på 3.000 kr.

Derudover er der årsgebyr, der skal betales for hvert år indtil det 20. år (hvor patentet udløber). Dette gebyr starter på 500 kr. om året de første fem år, men stiger og lyder til sidst på 5.100 kr. for det 20. gebyrår.

Nyhedsundersøgelser og lignende af international type koster ligeledes også – alt afhængig af, hvilket sted man får den foretaget.

Deruover skal man regne med nogle timer hos en advokat, der gerne har en timepris på 1.500 kr.-3.000 kr.

Dernæst skal man regne med en del timer hos en patentagent, som også koster 1.000-2.500 kr. i timen.

Eftersom det er patentagenten, der sikrer at ansøgningen lever op til alle krav og sikrer dig den rette beskyttelse (hvilket kan tage noget tid alt efter kompleksiteten) skal man påregne nogle omkostninger.

Patentagenten tager ofte næsten samme timepris som advokaten eller måske en lille smule under. Patentagenten kan bruge alt fra mellem tre timer og op til 30 timer på en patentansøgning. Det kræver grundighed at udarbejde en god patentansøgning, der bliver godkendt og sikrer dig den rette beskyttelse.

Det er således ikke en billig affære. Du skal i hvert fald regne med minimum 20.000 kr. 

Dog skal man huske på, at det giver opfinderen en eneret til erhvervsmæssig benyttelse af opfindelsen. Det kan derfor godt betale sig at få udarbejdet patent på opfindelsen i visse tilfælde.

I tvivlstilfælde kan det anbefales at kontakte en advokat for en indledende vurdering.

Patent pris
Et patent koster mange penge – nok minimum 20.000 kr. og oftest mere

Andre regler der er værd at kende til

Husk også, at der er andre muligheder for beskyttelse udover patentet.

Først og fremmest er der reglerne om god markedsføringsskik og erhvervshemmelighed. Det betyder, at fx medarbejdere og lignende ikke må fortælle om opfindelsen og selv opfinde noget tilsvarende før virksomheden.

Disse former for beskyttelse er ikke lige så stærke i loven. Du bør derfor sikre dig også at aftale det i de ansattes ansættelseskontrakt samt med de øvrige kapitalejere i ejeraftalen.

Du kan læse om ejeraftalen og beskyttelsen af opfindelser i artiklen:

Du kan også overveje brugsmodelbeskyttelse, hvor du kun får 10 års beskyttelse, men til gengæld er billigere og går hurtigere.

Få hjælp til at søge om patent eller brugsmodelbeskyttelse

Det anbefales at få juridisk hjælp fra advokat eller jurist, hvis du vil have patent. Reglerne er ret indviklede og komplekse.

Hvis du vurderer, at det er nødvendigt med at forsøge at få patent på din opfindelse, skal du derfor skynde dig at kontakte en advokat, inden der er nogle andre, der får patent før dig.

Du kan få et godt tilbud på en advokat her:

1498884166_Arrow_Download

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL PATENT HER

Hvad man kan få patent på?