Virksomhedsformer

Virksomhedsformer – personselskaber/personlig virksomhed

I denne artikel vil de relevante personselskaber for iværksættere blive gennemgået. Hvis du er i tvivl, om du skal stifte et personselskab eller kapitalselskab kan du læse vores anden artikel, som gennemgår dette emne: Virksomhedsformer – personselskab eller kapitalselskab?

I artiklen vil vi gennemgå de relevante personlige virksomheder for iværksættere, hvilket vil sige:

  • Hobbyvirksomhed
  • Enkeltmandsvirksomhed
  • Interessentskab (I/S)

 

Personlige virksomhederKapitalselskaber
 Personligt ejet mindre virksomhed (PMV) Iværksætterselskab (IVS)
 Enkeltmandsvirksomhed Anpartselskab (ApS)
 Interessentskab (I/S) Aktieselskab (A/S)

 

Der kan være mange tvivlsspørgsmål ved virksomhedsstart, men virksomhedsformen er et meget vigtigt et. Alt afhængig af virksomhedsformen kan der være penge at spare, arbejde der er lettere, regler der skal følges osv. Derfor skal du nøje afgøre, hvilken selskabsform der er er den rigtige ved virksomhedsstart.

De forskellige selskabsformer vil blive behandlet enkeltvis herunder.

Hobbyvirksomhed

Egentlig er en hobbyvirksomhed slet ikke en erhvervsmæssig virksomhed og dermed ikke rigtigt et personselskab. Alligevel er det relevant for rigtig mange iværksættere, der ønsker at starte virksomhed. Hvis du tror, du driver et personselskab, men det i virkeligheden bliver dømt som hobbyvirksomhed af SKAT kan du risikere, at det bliver en rigtig dyr fornøjelse for dig, da du dermed kan risikere at skulle betale SKAT tilbage.

Der kan sondres mellem:

  • Selvstændig erhvervsvirksomhed og
  • ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed)

 

Hvornår er der tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed/hobbyvirksomhed?

Ifølge SKAT er der flere kriterier, der er afgørende for, hvorvidt der er tale om en erhvervsvirksomhed eller en hobbyvirksomhed. Konsekvenserne heraf er også forskellige. Du kan læse hele SKATs afgrænsning her.

Private formål som det primære

Først og fremmest er hobbyvirksomheder kendetegnet ved, at det er private formål, som er det primære. Det kan for eksempel være boligformål eller sportsinteresser eller lignende fritidsinteresser.

Er virksomheden rentabel (rentabilitetskravet)?

Hvis virksomheden ‘bare’ bliver drevet for hobbyens skyld og ikke så meget om den vil give overskud eller ej, vil det pege i retning af, at det kan kategoriseres som hobbyvirksomhed.

Hvis virksomheden bliver drevet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, vil der være større sandsynlighed for, at det er en erhvervsmæssig virksomhed. Det afgørende formål med virksomheden er altså at opnå et overskud. Der skal kunne tjenes penge på det. Ellers vil det tale for hobbyvirksomhed.

Rentabilitetskravet er i praksis blevet afgjort ud fra, om virksomheden er drevet med udsigt, at opnå en rimelig fortjeneste i forhold til arbejdsindsatsen eller til den investerede kapital. Se blandt andet dommen SKM2013.745.ØLR, hvor et rejsebureau ikke var erhvervsmæssig, da virksomheden primært blev drevet af egne midler og ikke opnåede overskud.

Andre kriterier

I praksis ligger SKAT også vægt på nogle andre kriterier. For eksempel om virksomheden har en vis intensitet og seriøsitet og om omfanget/varigheden af virksomheden er af en vis størrelse.

Derudover kan indehaverens personlige aktivitet i virksomheden også tale for, at der er tale om en hobbyvirksomhed.

Hvorvidt virksomheden vil kunne sælges til en tredjemand eller ej, har også betydning for, om det er en erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyvirksomhed.

Om du er momsregistreret eller ej har sådan set ikke den store indflydelse. At du ikke forventer at omsætte for over kr. 50.000 gør ikke, at virksomheden automatisk bliver til en hobbyvirksomhed.

Der er altså flere kriterier, der spille ind ved afgørelsen af, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyvirksomhed. Det er en konkret vurdering, hvor alle virksomhedens relevante omstændigheder spiller ind.

Sommerhusudlejning er et eksempel, der ofte ikke bliver betegnet som erhvervsmæssig virksomhed, da det mere peger i retning af hobbyvirksomhed.

 

Udlejning af sommerhus er oftest ikke erhvervsmæssig (det er oftest hobbyvirksomhed)

 

Beskatning af hobbyvirksomhed

Det er vigtigt at skelne mellem hobbyvirksomhed og erhvervsmæssig virksomhed. Hvis der er tale om en hobbyvirksomhed ifølge SKAT, er der ikke mulighed for at afskrive på aktiver og trække underskud fra i sin personlige indkomst. Dette kan man i personlige selskaber, der drives erhvervsmæssigt.

Hvis du driver personlig selskab og trækker underskud fra i din personlige indkomst samt afskriver aktiver mv., og du efterfølgende bliver ‘dømt’ som hobbyvirksomhed af SKAT, så er uvidenhed ikke undskyldeligt. Det vil sige, at du kan risikere, at skulle tilbagebetale SKAT fra flere år tilbage – det kan blive en RIGTIG dyr affære! Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er en hobbyvirksomhed, vil det derfor være en rigtig god idé at kontakte SKAT og høre dem ad, så du er på den sikre side.

1498884166_Arrow_Download

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL SELSKABSFORMER HER

Enkeltmandsvirksomhed

Som nævnt i Virksomhedsformer – personselskab eller kapitalselskab? er personselskaber kendetegnet ved, at de deltagerne i personselskabet hæfter personligt – det vil sige med hele deres personlige formue.

Navnet enkeltmandsvirksomhed beskriver også meget godt, hvad der er tale om. En enkelt mands virksomhed. Der er altså kun tale om en enkelt person, der driver virksomheden.

Enkeltmandsvirksomheden kan knap nok siges at være et selskab. Der er nemlig ikke nogle særlige selskabsretlige krav til enkeltmandsvirksomheden. Dog kalder man det alligevel et selskab for overskuelighedens skyld og fordi, man kan vælge “virksomhedsskatteordningen”. Sidstnævnte gør, at enkeltmandsvirksomheden i vidt omfang stilles på samme måde skattemæssigt som et kapitalselskab. Det betyder for eksempel, at man kan ‘spare overskuddet op’ og lade det stå på kontoen, som var det et kapitalselskab.

Hvis du ønsker at lave et selskab med mere end en person, skal du oprette et interessantskab (I/S).

Fordele ved enkeltmandsvirksomhed

  • Nemt at oprette – gøres nemt online
  • Mulighed for at trække underskud fra i personlig indkomst
  • Mulighed for at skrive visse aktiver

Ulemper ved enkeltmandsvirksomhed

  • Du hæfter alene for hele virksomheden
  • Der kan være nogle problemer ved ophør af virksomheden med beskatning af opsparing og lignende

Opret enkeltmandsvirksomhed – sådan gør du

At oprette en enkeltmandsvirksomhed er utrolig let. Du går ind på Virk.dks hjemmeside, trykker på “Start”, logger ind med nem-ID, udfylder korrekte informationer om for eksempel virksomheden og den ønskede virksomhedsform, og så har du lavet en enkeltmandsvirksomhed. Du modtager hurtigst muligt dit registreringsbevis.

Interessentskab (I/S)

Først og fremmest: navnet. Det hedder et interessentskab og ikke et interessentselskab – det forkortes også som et I/S.

Et interessentskab er ligesom en enkeltmandsvirksomhed, men hvor der er mere end en deltager i selskabet. En deltager/ejer i et interessentskab kaldes en interessent.

Der skal derfor være mindst to, der ejer virksomheden. Er du kun en enkelt person, skal du oprette en enkeltmandsvirksomhed i stedet.

Ligesom enkeltmandsvirksomheden og de andre personselskaber, hæfter ejerne af virksomheden personligt. Det vil sige, de hæfter med hele deres personlige formue over for eventuelle kreditorer (dem, man skylder penge til) og andre medkontrahenter (andre du laver aftaler med).

Interessentskabskontrakt (I/S kontrakt)

Eftersom der er mere end en ejer af virksomheden i et interessentskab, er det en rigtig god idé at udforme en interessentskabskontrakt. Det er ikke lovpligtigt – der er ikke nogen lov, der siger, at man skal. Der er nemlig ikke en lovgivning inden for interessentskaber, og interessentskaber er derfor kun pålagt almindelige juridiske principper og lignende fra andre dele af lovgivningen og retspraksis. Lovgivningen fortæller derfor ikke så meget om interessentskabet, og det er derfor op til de enkelte deltagere i interessentskabet at regulere det interne forhold. Dette er derfor en rigtig god idé at gøre.

I kontrakten beskrives forskellige forhold fx den daglige drift, hvem der skal stå for hvilke opgaver og hvor stor en ejerandel man hver især skal have. Kontrakten tvinger jer derfor også til at tale om de lidt mere kedelige ting, som man som iværksætter måske glemmer lidt i farten, når man gerne vil starte virksomhed. Interessenskabskontrakten er derfor en helt basal kontrakt, der forpligter interessenterne og samtidig også er god for deres indbyrdes forhold.

Det kan godt betale sig at lave en grundig og god interessentskabskontrakt. Når man starter virksomhed kører iværksætteren ofte med 110 km/t, og uforudsigelige ting, som man aldrig regner med kommer til at ske, kan alligevel risikere at ske. Derfor er det en god idé at tage sig god tid til interessentskabskontrakten og eventuelt tage en advokat med ind over. Den kan have stor betydning for hele virksomheden senere hen.

Hvad indeholder en interessentskabskontrakt?

Man kan finde forskellige skabeloner for interessentskabskontrakter, der indeholder de mest gængse områder. Det er en god idé at få aftalt opgavefordelingerne og ejerandelen (hvor meget skal I hver især tjene i procenter). Hvis der er nogen, der laver mindre, kan man aftale at denne interessent skal have en lavere ejerandel.

Derudover er det en rigtig god idé at aftale mulighed for exit. Hvad skal der ske, hvis en interessent ønsker at udtræde af interessentskabet? Skal han kunne sælge sin andel? Og skal de andre interessenter have fortrinsret til at købe andelen?

Hvem skal kunne indgå aftaler med eventuelle investorer eller kreditorer?

Alle disse områder bør som minimum aftales i interessentskabskontrakten.

Den solidariske hæftelse

Inden du starter et interessentskab skal du lige være opmærksom på lidt mere omkring hæftelsen.

Interessentskabet er fælles om ansvaret og hæftelsen, hvilket også kaldes for den solidariske hæftelse. Det betyder, at alle interessenterne hæfter solidarisk.

I praksis betyder det, at hvis I kommer til at skylde penge til en kreditor (den, I skylder penge til), kan kreditoren rette kravet mod hver enkelt af jer/interessenterne.

Hvis Anders og Børge har stiftet et interessentskab og stifter gæld, lad os sige 100 kroner til en kreditor, for eksempel deres bank, så kan kreditor (banken) rette kravet mod både Anders OG Børge. Banken skal selvfølgelig først rette kravet mod selve interessentskabet (om der er nogle penge tilbage i pengekassen i firmaet, om der er nogle aktiver af værdi eller lignende), men herefter kan de rette kravet personligt mod hver enkelt interessent.

Banken kan selvfølgelig ikke få både 100 kr. af Anders og Børge (i alt 200 kr.), men de kan vælge kun at kræve de 100 kr. af Anders og for eksempel køre inkassosag mod Anders og dermed tage udlæg i hans private ejendele. Derefter må Anders selv rette krav mod resten af interessenterne (Børge). Derfor skylder Børge nu Anders 50 kr. (da det er halvdelen af det samlede krav). Dette kaldes også for det interne opgør (regres).

Interessentskabets kreditorer kan på grund af den solidariske hæftelse altså kræve det fulde krav fra hver enkelt interessent. Derefter er det interessenternes eget problem at få fordelt kravet ud. Hvis det ikke er beskrevet i interessentskabskontrakten, hvor meget interessenterne hæfter for, deles det lige, hvilket også kaldes pro rata.

Kapitalindskud i interessentskab

Som beskrevet er der ikke nogen lovgivning for interessentskaber, og de følger derfor almindelige retsgrundsætninger og lignende fra andre lovgivninger. Der er derfor som udgangspunkt ikke noget krav om kapitalindskud. Det vil sige, der er ikke noget krav, som der for eksempel er ved et anpartsselskab (ApS), om at deltagerne i selskabet skal indskyde et minimum i selskabet ved stiftelse.

Ofte er det dog alligevel nødvendigt at indskyde noget kapital i selskabet ved stiftelsen. Dette kapitalindskud tilhører derefter selskabet og kan ikke ‘bare’ trækkes ud af interessenten igen. Interessenten får en post i regnskabet, som viser interessentens nettoandel, altså ejerandelen af interessentskabets kapital. Egenkapitalkonten vil stige, hvis der er overskud – altså afhængig af den aftalte fordeling i interessentskabskontrakten. Det vil sige, at egenkapitalkontoen = indskud + andel af overskud – uddeling.

Indskuddet kan også bestå af formuegoder i form af aktiver for eksempel en bil til firmaet eller lignende. Værdiansættelsen af indskuddet skal gøres rigtigt, så man ikke snyder de andre interessenter.

Uddeling og årsregnskab

Som selskab skal der føres regnskab. Der skal derfor udfærdiges et årsregnskab. Ud fra dette årsregnskab kan I således også se overskuddet og uddele ud fra aftalen i interessentskabskontrakten.

Årsregnskabet drøftes normalt på et årligt møde, som man kalder en generalforsamling eller et partnermøde, hvor alle interessenterne og eventuelt bogholder eller revisor mødes.

Dog kan interessenterne normalt ikke vente et helt år med uddelingen. Man vil ofte gerne have ‘løn’ noget før. Derfor kan man som interessent udtage et beløb hver måned, som man så modregner i forhold til årsregnskabet, når året er omme.

Eksempel: Interessent Anders vil gerne have 10.000 kr. i løn/forskud hver måned, og det samme vil interessent Børge – de deler overskuddet lige, jf. deres interessentskabskontrakt. Ved partnermødet viser årsregnskabet, at de har haft et samlet overskud på 250.000 kr. Anders’ og Børges løn skal derfor modregnes det samlede overskud, og dermed kan de få 5.000 kr. ekstra hver:

10.000 x 2 (da de er to interessenter) = 20.000 x 12 (da de har fået det 12 måneder/et år) = 240.000.

250.000 (overskud ifølge årsregnskab) – 240.000 = 10.000 (overskud efter modregning).

10.000 / 2 = 5.000 kr. til hver interessent ved ligelig fordeling.

Det er naturligvis vigtigt, at dette forskud til interessenterne ikke overstiger overskuddet. Ellers kan det i værste fald betyde, at interessentskabet ikke kan betale regnerne, som de forfalder, og der dermed bliver stiftet gæld, som kan betyde, at interessentskabet må lukke og slukke.

Ledelsen i et I/S

Som beskrevet hæfter interessenterne personligt i et interessentskab. Dermed har hver enkelt interessent også som udgangspunkt ret til at lede selskabet. Derfor kan den enkelte interessent også indgå aftaler, der også er bindende for de andre interessenter.

Det følger af almindelige retsgrundsætninger, at en medkontrahent (den, interessenten indgår i en aftale med) ikke kan vide, hvad I har aftalt indbyrdes i interessenskabskontrakten, og hvilke aftaler de pågældende interessent kan indgå. Derfor binder interessentens indgåelse af aftaler også de andre interessenter. Dog kan de stadig rette deres krav internt mod den interessent, som indgik aftalen uden lov fra de andre (uden bemyndigelse).

Eksempel: Hvis interessenten Anders indgår en aftale om at købe varer for 10.000 kr. af en kreditor/leverandør uden at have ‘fået lov’ af den anden interessent Børge, binder det stadig også Børge. Hvis Børge mener, at Anders ikke var bemyndiget til at indgå aftale om køb af varer for 10.000 kr., skal han internt rette dette krav mod Anders. Hvis Anders mener, at han havde fået lov (bemyndigelse) til at købe varer, er det påstand mod påstand, hvis der ikke står noget om det i interessentskabskontrakten.

Tip: Vær grundig med interessentskabskontrakten og kom også ind på bemyndigelse for interessenterne, herunder hvem der kan indgå hvilke aftaler.

Ledelsen i et I/S har en loyalitetspligt. Det betyder, at hvis interessentskabet har en særlig forretningshemmelighed, må den enkelte interessent ikke fortælle den til konkurrenten – heller ikke selvom man udtræder af interessentskabet og indtræder ved konkurrenten. Loyalitetspligten gælder også selvom man ikke har skrevet noget om den i interessentskabsaftalen, da det følger af de almindelige retsgrundsætninger.

Loyalitetspligten er dog en konkret vurdering og afhænger af flere faktorer såsom interessentens rolle og lignende.

Lidt om kommanditselskab (K/S)

Til sidst skal det nævnes, at der også findes noget, der hedder et kommanditselskab (K/S). Det er en slags blanding mellem interessentskab med personlig hæftelse og kapitalselskab med begrænset hæftelse.

K/S stiftes ofte af skatteretlige grunde, da der er en fordel forbundet hermed.

Komplementaren er den juridiske person, der hæfter personligt (ligesom ved et interessentskab). Komplementaren behøves ikke være en privat person, men kan også være et selskab, fx et kapitalselskab.

Kommanditister er dem, der også er deltagere i selskabet, men som kun hæfter begrænset, det vil sige med det indskud, som de har foretaget.

Kommanditisterne får ret til afskrivninger ligesom et interessentskab, men har alligevel kun begrænset hæftelse. Komplementaren hæfter da også personligt, men en komplementar kan som beskrevet også godt være et kapitalselskab, der så kun hæfter begrænset – altså for kapitalselskabets formue.

Hvis komplementaren er et kapitalselskab skal kommanditselskabet anmeldes efter lov om erhvervsdrivende selskaber og registreres i CVR.

Et kommanditselskab er dog ikke særlig relevant for iværksættere, medmindre der er nogle virkelig særlige skatteretlige grunde for det, eller hvis den tiltrækker venture kapital.

Hvilken selskabsform skal jeg vælge?

Hvis du er i tvivl om, hvilken selskabsform du skal vælge efter at have læst denne artikel, kan du tage vores test, der kun tager 2-3 minutter og få svaret her:

Hvilken selskabsform skal jeg vælge? Find ud af det her.

1498884166_Arrow_Download

FÅ HJÆLP FRA ADVOKAT TIL SELSKABSFORMER HER

Virksomhedsformer