IVS hæftelse

IVS hæftelse – tør du tage risikoen? Lær om reglerne her

IVS hæftelse? Hvordan er det nu lige, at det er? Hvad vil det sige at hæfte begrænset frem for personligt? Vælger du forkert selskabsform, kan det have store økonomiske konsekvenser for dig. Læs mere om det i denne artikel.

Hvad betyder det at hæfte personligt og begrænset? Og hvorfor er det så vigtigt, at du stifter et kapitalselskab som for eksempel et iværksætterselskab?

I denne artikel kan du læse alt om IVS hæftelse samt om fordelene og ulemperne. Du kan også få hjælp til at finde et billigt sted at stifte et IVS, hvis du ønsker dette længere nede i artiklen.

Hvis du gerne vil stifte et IVS, kan du læse mere om vores pakke “Stiftelse af IVS” herunder:

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS MERE OM VORES “STIFTELSE AF IVS”-PAKKE HER

 

IVS hæftelse

I et IVS, som også kaldes for et iværksætterselskab, hæfter du begrænset.

Hæftelsen er vigtig at kende til for dig som iværksætter og selvstændig – eller hvis du overvejer at blive det. Hæftelsen går ud på, hvor stor en risiko du løber ved at drive virksomhed.

Når hæftelsen er begrænset, betyder det, at risikoen ikke er lige så stor, som hvis hæftelsen modsat var personlig.

Når der er begrænset hæftelse i iværksætterselskaber, betyder det, at hvis du kommer til at skylde nogle penge væk, kan de (dem der også kaldes for ‘kreditorerne’) kun få pengene fra selskabet og selskabets formue.
Din private økonomi vedrører ikke dem, du skylder penge til (kreditorerne). 

Ved begrænset hæftelse kan dem, du skylder penge væk til, altså i princippet ikke tage din bil, din bolig, din private sofa osv., hvis du ikke betaler som aftalt. Der er dog nogle få undtagelser, som du kan læse mere om længere nede.

Hvorfor er hæftelsen så vigtig?

Mange iværksættere, der gerne vil starte en virksomhed, forstår måske ikke vigtigheden af hæftelsen.

De spørger sig selv: “Hvad er det for noget med hæftelsen? Er det virkelig så vigtigt?

Og for mange vinder nemheden ved at stifte en personlig virksomhed såsom en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S), hvor hæftelsen er personlig og ikke begrænset. Og dermed tages en langt større risiko.

Mange siger: “Jamen, jeg kommer ikke til at skylde særlig mange penge væk“, men hvis du gerne vil drive virksomhed, er det næsten umuligt ikke at komme til at indgå aftaler og lignende, hvor du kommer til at skylde penge væk.

Selv dine kunder vil kunne forlange erstatning eller godtgørelse, hvis de ikke er tilfredse med det, som de har fået.

Det er nemmere at stifte en personlig virksomhed, fordi det ikke kræver nogle særlige dokumenter såsom vedtægter, ejerbog og lignende juridiske dokumenter. Til gengæld er de færreste klar over, hvad det rent faktisk kan betyde for dem i sidste ende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hæftelsen i et iværksætterselskab
Hæftelsen er vigtig at kende til, da du ellers kan få ubehagelige overraskelser senere hen.

Lavere risiko i kapitalselskaber: begrænset hæftelse

Derfor bør du sikre dig selv bedst muligt ved at undgå personlig hæftelse og i stedet begrænse hæftelsen til  kapitalselskabet. Alle kapitalselskaber har nemlig begrænset hæftelse.

Men hvilke kapitalselskaber findes der? Der findes disse mest almindelige kapitalselskaber:

  • Iværksætterselskab (IVS)
  • Anpartsselskab (ApS)
  • Aktieselskab (A/S)

Fælles for dem er, at du får begrænset hæftelse, hvilket er bedst for dig og sikrer økonomien bedst muligt.

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS MERE OM VORES “STIFTELSE AF IVS”-PAKKE HER

 

Højere risiko i personlige virksomhed: personlig hæftelse

Desværre er der alt for mange, der opretter en personlig virksomhed uden at være klar over konsekvenserne. Personlige virksomheder er typisk:

  • Enkeltmandsvirksomhed
  • Interessentskab (I/S)

Det er kun ved kapitalselskaber, at du får begrænset hæftelse, som anbefales.

Grunden til at mange vælger personlig virksomhed skyldes, at det ikke koster noget i stiftelsesomkostninger, og fordi der ikke kræves lige så mange dokumenter ved opstart af virksomheden og lignende.

Desværre kender mange heller ikke til konsekvensen ved personlig hæftelse. Derfor har jeg hørt om skræmmeeksempler på iværksættere, der har stiftet en personlig virksomhed, som flere år efter deres personlige virksomhed er lukket, pludselig får en faktura eller et krav fra en kunde, som de er nødsaget til at betale.

Eksempel: Jens er VVS’er og stifter en enkeltmandsvirksomhed. Han lukker enkeltmandsvirksomheden, fordi han hellere vil arbejde et andet sted.

To år efter lukningen starter en kunde en retssag imod ham, fordi kunden mener, at badeværelset ikke er lavet ordentligt.

Jens hæfter personligt for krav mod virksomheden. Selv efter lukningen. Derfor skal han betale af sin personlige formue, hvis han taber retssagen.

Hvis du ikke betaler i en personlig virksomhed, kan du risikere at få taget din bil, bolig eller lignende.

Fordelen ved et kapitalselskab (IVS, ApS og A/S) er, at princippet er, at når det først er lukket, så er det lukket. Derfor kan du ikke risikere at få krav fra kunder eller andre du måske skylder penge til, når det er lukket.

Vær dog også opmærksom på forsvarligt kapitalberedskab, og at du i visse lidt sjældnere tilfælde godt kan blive personligt ansvarlig og hæfte personligt. Det kan dog let løses ved fx at lave et budget og tænke sig lidt om. Det kan du bl.a. læse mere om lidt længere nede.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hæftelse i enkeltmandsvirksomhed
Stifter du en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S), tager du en større risiko – fx kan du miste din private bil

Kapitalselskab og IVS frem for personlig virksomhed

Nu tænker du så måske: “Hvorfor bør jeg vælge et kapitalselskab som for eksempel et iværksætterselskab frem for en personlig virksomhed som for eksempel en enkeltmandsvirksomhed?”

Udover hæftelsen med IVS hæftelse, som er begrænset, så er der også andre forhold, som du bør overveje. Der er nemlig flere fordele og ulemper ved de forskellige selskabsformer.

For eksempel kræver det lidt mere papirarbejde i et kapitalselskab.

Ved selve stiftelsen skal du bruge:

  • Stiftelsesdokument med vedtægter, der lever op til lovkravene
  • Ejerbog – som dog sagtens kan være fx et Word-dokument
  • Kapitalerklæring – som du eventuelt kan lave selv

Husk at alle disse dokumenter skal leve op til lovkravene.

Vedtægterne skal leve op til minimumskravene i selskabsloven og indeholde en række bestemmelser/regler. Det kan anbefales at få hjælp af en advokat eller jurist til at hjælpe med bl.a. vedtægterne.

Der skal laves årsregnskab hvert år, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Du kan blive ‘undtaget’ fra revision, hvis du opfylder kravene til det ved fx ikke at omsætte for flere millioner. Det betyder, at du ikke efter loven skal have en revisor til at revidere årsregnskabet.

Det er dog altid en god idé at få hjælp fra en revisor til årsregnskabet, hvis du ikke er 100% klar over, hvordan du laver årsregnskabet korrekt.

Det er lidt mere bøvlet med et iværksætterselskab, men hvad er så fordelen?

Selvom det er lidt sværere, vil du fx kunne tilbyde ejerskab i et kapitalselskab, hvilket du som oftest vil kunne i en personlig virksomhed. Du kan fx ikke tilbyde andre at være ejere i en enkeltmandsvirksomhed, fordi man kun kan være 1 founder/stifter.

Et interessentskab (I/S) kan godt have flere ejere, men det er meget usandsynligt, at du får andre til at gå med i et I/S på grund af den personlige hæftelse. Der er ingen, der tør løbe den risiko.

Derfor kan du heller ikke få investorer eller lignende, medmindre du har et kapitalselskab.

IVS fordele og ulemper

Du skal gøre dig nogle overvejelser om, hvad du har behov for.

Hvis du bare vil starte en lille hyggevirksomhed for sjov som ikke kommer til at skylde særlig mange penge væk, kan det være nok med en enkeltmandsvirksomhed.

Hvis du kommer til at have mere end et par tusinde kroner ‘ude og svømme’ og dermed tager en vis risiko, anbefales det med et kapitalselskab.

IVS fordele

Fordelene ved et kapitalselskab såsom et iværksætterselskab er:

  • Kapitalkrav på kun 1 kr. og derfor let at komme igang med
  • IVS hæftelse er begrænset – minimerer risikoen for den private økonomi
  • Ejerne hæfter ikke solidarisk
  • Minimerer risikoen for konflikter i ejerskaben
  • Mulighed for at få kapitalejere og dermed fx få investering
  • Mindre risiko vedr. ejerskabet af IP-rettigheder
  • Selskabsskat
  • Ideelt til nyopstartede virksomheder og iværksættere

IVS ulemper

Ulemperne for et iværksætterselskab er bl.a.:

  • Stiftelsesomkostningerne er højere end personlig virksomhed (du skal bl.a. betale gebyr på 670 kr. til Erhvervsstyrelsen)
  • Der skal udarbejdes flere dokumenter som for eksempel vedtægter og stiftelsesdokument ift. personlig virksomhed
  • Har pligt til at offentliggøre årsregnskab (som selv dine konkurrenter kan se)
  • Kan have pligt til revision og dermed skal bruge revisor (kan dog undtages)
  • Lovpligtig arbejdsskade forsikring
  • Må ikke foretage udlodning før grænsen på 50.000 kr. er opnået og 25% af overskuddet skal opspares
  • Kan virke risikabelt at handle med udadtil for samarbejdspartnere og lignende

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS MERE OM VORES “STIFTELSE AF IVS”-PAKKE HER

 

Hvad er et IVS?

Et IVS er en betegnelse for iværksætterselskab.

Det er en selskabsform som de seneste år har vundet meget frem. Alene fra år 2014 til år 2015 blev antallet af stiftede iværksætterselskaber fordoblet.

Iværksætterselskabets popularitet skyldes særligt, at du får begrænset hæftelse, og at det stadig i princippet ikke kræver særlig mange penge at starte.

Det kræver for eksempel kun 1 kr. i startkapital.

(Artiklen fortsætter under billedet)

IVS 1 kr. startkapital
Det kræver kun 1 kr. i “startkapital” at stifte et IVS

Husk ‘forsvarlig kapitalberedskab’

Vær dog opmærksom på, at der også gælder en regel om ‘forsvarlig kapitalberedskab‘.

Hvis du fx ved stiftelsen er klar over, at du får en regning på lad os sige 100.000 kr. inden for den første måned, skal du have tænkt over, hvordan du kan betale denne.

Enten skal du kunne bevise, at du har lagt et budget for, hvordan du opnår 100.000 kr. den første måned, eller også skal du have mere end 1 kr. i startkapital.

Hvis du ikke lever op til reglen om forsvarligt kapitalberedskab i fx dit IVS, kan du risikere alligevel at blive personligt ansvarlig.

Eksempel: Jens har stiftet et IVS, hvor han skal købe en ejendom og udleje den. Ejendommen koster 2 millioner. Jens har kun 1 kr. i startkapital uden at lave budgetter eller tænke nærmere over, hvordan ejendommen skal finansieres. Han kontakter en, der låner IVS’et pengene til ejendommen. Jens kan dog ikke betale lånet tilbage som aftalt.

I dette tilfælde kan Jens blive dømt for ikke at leve op til reglen om forsvarligt kapitalberedskab, hvilket kan betyde, at han kan risikere at være personligt ansvarlig og hæfte personligt.

Forsvarligt kapitalberedskab handler ikke om dårligt købmandskab. Alle kan have fiaskoer og fejl. Det handler om almindelig snusfornuft og være så godt beredt som muligt. Alle kan selvfølgelig risikere at konkurs med deres selskab.

Øvrige regler for iværksætterselskaber

Der gælder nogle bestemte regler for iværksætterselskabet. For eksempel gælder disse regler for IVS’er:

  • Du skal spare 25% af overskuddet op indtil du når en kapital på 50.000 kr.
  • Du må ikke foretage udbytte (udbetaling af overskud til ejerne i selskabet) før der er sparet 50.000 kr. op
  • Du kan ikke indskyde aktiver som kapital (din bil kan ikke skydes ind i selskabet som startkapital)

Efter du har sparet 50.000 kr. op, behøves du dog ikke længere spare noget op, og du må gerne foretage udbytte.

IVS’et fungerer derfor mere eller mindre som et anpartsselskab (ApS), når du har nået grænsen på de 50.000 kr. Du kan også vælge at omdanne selskabet, hvis det vedtages ved generalforsamlingen.

Hvorfor stifte et IVS?

Du skal vælge at stifte et iværksætterselskab, fordi:

  • IVS hæftelse er begrænset (lavere risiko end personlig virksomhed som fx enkeltmandsvirksomhed)
  • Du skal i princippet kun bruge 1 kr. til at stifte selskabet i startkapital
  • Du har mulighed for at tilbyde kapitalandele (andele af selskabet) og dermed fx få investorer

Du kan også læse mere om iværksætterselskaber i vores guide Iværksætterselskab (IVS) – guide.

Hvad koster det at få stiftet et IVS og få rådgivning om IVS hæftelse?

Du skal betale et gebyr på 670 kr. til Erhvervsstyrelsen.

Derudover kan det kraftigt anbefales at søge juridisk rådgivning til, om du har valgt den rette selskabsform samt få yderligere rådgivning om IVS hæftelse.

Desuden skal du bruge nogle juridiske dokumenter til stiftelsen. Du skal bruge stiftelsesdokumenter med vedtægter, ejerbog og kapitalerklæring.

Du kan få hjælp til de dokumenter, som skal bruges for at starte en virksomhed som fx et iværksætterselskab på 2 måder:

  • Spørgeskemabaserede dokumenter (hurtigst og billigst)
  • Personlig betjening (kan være grundigst og med bedst kvalitet)

Besvar et spørgeskema og få dokumenterne til stiftelse af fx IVS

Du kan enten få lavet dokumenterne, som skal bruges til at stifte dit start-up, ved at udfylde en række spørgsmål online. Efter du har betalt, får du de dokumenter, som du skal bruge med det samme – baseret på det, som du har svaret i spørgeskemaet.

Denne metode har fordelene, at det er hurtigt og billigt. Det koster normalt kun 700-1.500 kr. Ulempen er, at du ikke får personlig rådgivning. Der er en risiko for, at du ikke forstår spørgsmålene i spørgeskemaet eller af anden grund ikke får udfyldt spørgeskemaet tilstrækkeligt.

Dermed risikerer du med spøgeskemabaserede dokumenter, at der er fejl i, som kan have store konsekvenser for dig fx hvis vedtægterne indeholder nogle bestemmelser, som ikke var din hensigt.

Få hjælp fra jurist eller advokat til stifte IVS

Den anden metode er at få personlig betjening. Her kan en rådgiver hjælpe dig mere til at forstå dine spørgsmål og afklare din tvivl. Derudover kan det generelt give bedre kvalitet af dokumenterne, når det ikke er spørgeskemabaseret, fordi det bliver tjekket igennem af et menneske – en jurist eller advokat.

Ulempen er, at det koster en lille smule mere at få personlig betjening til stiftelsesdokumenterne.

At få udarbejdet stiftelsesdokumenter til fx et iværksætterselskab koster 900-3.000 kr.

Du kan få hjælp til stiftelsesdokumenterne af en advokat eller jurist her. 

Hvad skal du vælge?

Hvad du vælger, er op til dig selv og dine behov.

Hvis du i forvejen kender til konsekvenserne af dine svar i et spørgeskema og forstår spørgsmålene ordentligt, kan du spare nogle penge ved at vælge de autogenererede dokumenter til stiftelsen.

Hvis du gerne vil være sikker på kvaliteten af dokumenterne og godt kan lide at få mulighed for at stille så mange spørgsmål som muligt personligt, kan du vælge personlig rådgivning af en advokat eller jurist.

Her er der også en advokat eller jurist, som har juridisk viden om reglerne, der kigger dokumenterne igennem, så det ikke ‘kun’ er baseret på en robot.

Begge dele kan være lige gode. Det afhænger som sagt af, hvad du ved i forvejen, og hvad du vil have.

Skal jeg stifte et IVS?

Er du i tvivl om, hvorvidt det overhoved skal være et iværksætterselskab, som du skal stifte?

Du kan blive klogere ved:

  • Læse fx her på eJura.dk om IVS hæftelse, om forskellen på de forskellige selskabsformer og konsekvenserne
  • Få hjælp fra advokat, revisor, jurist eller lignende, som kan rådgive dig om selskabsformen
  • Eller tage en test

Her på eJura.dk kan du tage en test, som giver dig en indikation af, hvad du skal vælge for en selskabsform. Du kan tage testen i vores artikel:

Hvilken selskabsform skal jeg vælge? Find ud af det her.

Få hjælp til stiftelsen af IVS her

Brug for hjælp til at stifte et IVS?

Med vores pakke “Stiftelse af IVS” kan du få de skabeloner, som der efter loven skal bruges for juridisk at kunne stifte et iværksætterselskab.

Pakken indeholder stiftelsesdokument, vedtægter og kapitalerklæring for stiftelse af IVS med højst 25.000 kr. Med denne pakke kan du selv stifte et IVS til en god pris og dermed spare den dyre advokatregning.

Du kan læse mere om pakken herunder:

 

1498884166_Arrow_Download

LÆS MERE OM VORES “STIFTELSE AF IVS”-PAKKE HER

 

IVS hæftelse