Når du skal til møde med offentlige myndigheder, kan det være en god idé at have en bisidder med. Men hvad er en bisidder egentlig, og hvilke regler gælder på området? I denne artikel gennemgår vi alt, hvad du behøver at vide om bisidderregler i Danmark, så du er godt klædt på til dine møder med det offentlige.
Hvad er en bisidder?
En bisidder er en støtteperson, som du kan have med til møder med offentlige myndigheder, læger eller andre instanser. Bisidderens rolle er at støtte dig gennem sin tilstedeværelse og kan hjælpe med at stille relevante spørgsmål samt holde styr på, hvad der bliver sagt og besluttet under mødet
Det er vigtigt at forstå, at en bisidder ikke overtager din sag eller træffer beslutninger på dine vegne. Bisidderens primære funktion er at være en støtte for dig under mødet, så du føler dig mere tryg og sikker i situationen.
En bisidder kan være særligt nyttig, hvis du:
- Har svært ved at bevare overblikket
- Har udfordringer med at huske vigtige informationer
- Finder det vanskeligt at varetage dine egne interesser
- Er nervøs eller usikker omkring mødesituationen
Lovgivning om retten til en bisidder
Retten til at have en bisidder med til møder med offentlige myndigheder er faktisk lovfæstet i dansk lovgivning. Det er en grundlæggende rettighed, som alle borgere har.
Forvaltningsloven § 8
Den vigtigste lovbestemmelse om retten til en bisidder finder vi i forvaltningsloven § 8, som fastslår:
„Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.‟
Dette betyder, at du som borger har ret til at have en bisidder med til alle møder med offentlige myndigheder. Denne ret gælder uanset hvilken type sag, der er tale om, og uanset hvilket stadie sagen befinder sig på
Begrænsninger i retten til bisidder
Selvom retten til en bisidder er grundlæggende, findes der enkelte undtagelser. I forvaltningslovens § 8, stk. 2 står der:
„Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.‟
Det betyder, at der i særlige tilfælde kan være tungtvejende grunde til at nægte en bisidder adgang. Dette er dog en undtagelse og ikke reglen. Myndigheden skal have meget vægtige grunde for at afvise din ret til en bisidder.
Hvem kan være bisidder?
Du har ret til selv at vælge, hvem du ønsker som bisidder. Der er meget få begrænsninger for, hvem der kan fungere som bisidder.
Krav til en bisidder
Det eneste formelle krav er, at personen skal være over 18 år
. Derudover står det dig frit for at vælge, hvem du ønsker skal bistå dig. Det kan være:
- Et familiemedlem
- En ven
- En kollega
- En professionel bisidder (f.eks. en socialrådgiver)
- En repræsentant fra en interesseorganisation
Det vigtigste er, at du vælger en person, som du har tillid til, og som kan støtte dig under mødet.
Professionelle bisiddere
I nogle tilfælde kan det være en fordel at vælge en professionel bisidder. En professionel bisidder har ofte erfaring med lignende sager og kan derfor være særligt god til at stille de rigtige spørgsmål og sikre, at alle relevante oplysninger kommer frem under mødet.
Professionelle bisiddere har typisk en baggrund som socialrådgiver eller lignende og kan findes gennem forskellige organisationer og foreninger
Bisidderens rolle og beføjelser
Der hersker desværre nogle misforståelser om, hvad en bisidder må og ikke må. Lad os derfor se nærmere på bisidderens rolle og beføjelser.
Hvad må en bisidder?
En bisidder må gerne:
- Deltage aktivt i dialogen under mødet
- Stille spørgsmål på dine vegne
- Hjælpe med at få dine synspunkter frem
- Tage noter under mødet
- Hjælpe dig med at forstå, hvad der bliver sagt
- Føre ordet på dine vegne, hvis du ønsker det
Det er en udbredt misforståelse blandt nogle sagsbehandlere, at en bisidder ikke må sige noget under mødet. Dette er ikke korrekt. Tværtimod kan det netop være en forudsætning for, at du kan få dine synspunkter frem, at bisidderen deltager aktivt i dialogen
Hvad må en bisidder ikke?
En bisidder opnår ikke partsrettigheder. Det betyder, at myndigheden kun skal inddrage bisidderen i den øvrige sagsbehandling, hvis det er aftalt med dig.
En bisidder kan altså ikke:
- Træffe beslutninger på dine vegne
- Kræve aktindsigt uden din godkendelse
- Modtage post eller information om din sag uden dit samtykke
- Repræsentere dig, hvis du ikke selv er til stede (medmindre der er lavet en særskilt aftale om partsrepræsentation)
Forskellen mellem bisidder og partsrepræsentant
Det er vigtigt at skelne mellem en bisidder og en partsrepræsentant, da de to roller er forskellige både i funktion og juridisk status.
Bisidderens funktion
En bisidder støtter dig under møder og samtaler, men handler ikke på dine vegne. Bisidderen er primært til stede for at give dig tryghed og støtte i situationen.
Partsrepræsentantens funktion
En partsrepræsentant kan derimod handle på dine vegne. Det betyder, at en partsrepræsentant kan:
- Deltage i møder uden din tilstedeværelse
- Modtage post og information om din sag
- Træffe beslutninger på dine vegne (inden for rammerne af fuldmagten)
- Søge aktindsigt på dine vegne
Hvis du ønsker, at en person skal kunne handle på dine vegne, bør du derfor oprette en fuldmagt, så personen kan fungere som partsrepræsentant.
Hvornår kan en bisidder være nyttig?
Der er mange situationer, hvor det kan være en fordel at have en bisidder med. Her er nogle eksempler:
Møder med kommunen
Ved møder med kommunen, f.eks. om kontanthjælp, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension eller andre sociale ydelser, kan det være en god idé at have en bisidder med. Disse møder kan være komplekse, og der kan være mange informationer at holde styr på.
Lægesamtaler og sundhedsvæsenet
Hvis du skal til vigtige samtaler med læger eller andet sundhedspersonale, kan en bisidder hjælpe med at huske informationer og stille relevante spørgsmål. Dette kan være særligt nyttigt, hvis du er syg og har svært ved at overskue situationen.
Børnesamtaler
Børn og unge har også ret til en bisidder. Hvis et barn eksempelvis skal deltage i en børnesamtale med Familieretshuset i en sag om samvær, kan det være en god idé at have en bisidder med. Børn kan sjældent overskue love, processer og sagsbehandling, og en neutral bisidder kan derfor være en stor hjælp.
Ældre borgere
Ældre borgere kan også have gavn af en bisidder, f.eks. i forbindelse med flytning til plejehjem, samtaler om hjemmehjælp eller andre kommunale ydelser.
Hvornår kan en myndighed afvise en bisidder?
Som hovedregel kan en myndighed ikke blande sig i dit valg af bisidder. Der er dog enkelte undtagelser, hvor en myndighed kan afvise en bisidder.
Tungtvejende grunde til afvisning
En myndighed kan kun afvise en bisidder, hvis der er tungtvejende grunde til det. Det kan f.eks. være:
- Hvis bisidderen optræder truende eller voldeligt over for de øvrige parter
- Hvis bisidderen tilsidesætter dine ønsker
- Hvis bisidderen ikke er i stand til at varetage dine interesser
Hvis væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser taler imod bisidderens deltagelse
Det er dog vigtigt at understrege, at dette er undtagelser, og at hovedreglen er, at du har ret til at vælge din egen bisidder.
Konsekvenser ved uretmæssig afvisning
Hvis en myndighed uretmæssigt nægter dig adgang til at have en bisidder med, eller hvis bisidderens deltagelse i dialogen bliver begrænset i strid med reglerne, kan det have konsekvenser for sagens afgørelse.
Retten til at lade sig bistå er en såkaldt garantiforskrift, og det betyder, at hvis denne ret bliver krænket, kan det medføre, at afgørelsen bliver ugyldig, hvis den manglende bistand har haft væsentlig betydning for varetagelsen af dine interesser eller for oplysningen af sagen.
Særlige regler for bisiddere i forskellige sammenhænge
Der findes særlige regler for bisiddere i forskellige sammenhænge. Lad os se nærmere på nogle af disse:
Børn og unge
For børn og unge gælder der særlige regler. Ifølge servicelovens § 48 a har børn og unge ret til en bisidder i sager, der behandles efter serviceloven.
Der findes også særlige regler for juridiske bisiddere til børn og unge.
Ældre
I forbindelse med ansøgninger om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1, kan kommunen udpege frivillige bisiddere. Dette kan være et tilbud til borgere, som ikke har pårørende eller andre, der kan deltage i samtalen med kommunen.
Personer med nedsat funktionsevne
I forhold til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, er kommunen efter servicelovens § 82, stk. 1, forpligtet til at yde hjælp. Kommunen skal efter § 82, stk. 2, påse, om der er pårørende eller andre, herunder en værge, der kan varetage den pågældendes interesser.
Hvordan forbereder du dig til et møde med en bisidder?
For at få det optimale udbytte af at have en bisidder med til et møde, er det en god idé at forberede sig grundigt.
Før mødet
Før mødet bør du:
- Tale med din bisidder om, hvad mødet handler om
- Fortælle bisidderen, hvad du gerne vil have hjælp til
- Afklare, om bisidderen skal være aktiv under mødet eller primært tage noter
- Gennemgå relevante dokumenter sammen med bisidderen
- Forberede eventuelle spørgsmål, som I gerne vil have svar på under mødet
Under mødet
Under mødet kan du:
- Præsentere din bisidder for de øvrige deltagere
- Afklare bisidderens rolle, hvis der er tvivl om denne
- Bede om en pause, hvis du har behov for at tale med din bisidder alene
- Lade bisidderen tage noter, så du kan koncentrere dig om samtalen
Efter mødet
Efter mødet er det en god idé at:
- Gennemgå mødet med din bisidder
- Diskutere, hvad der blev sagt og besluttet
- Afklare eventuelle uklarheder
- Planlægge næste skridt i sagen
Praktiske tips til at finde en bisidder
Hvis du har brug for en bisidder, men ikke umiddelbart har en person i dit netværk, som kan påtage sig rollen, er der flere muligheder for at finde en bisidder.
Frivillige organisationer
Mange frivillige organisationer tilbyder bisidderordninger. Det kan f.eks. være:
- Ældresagen
- Danske Handicaporganisationer
- Frivilligcentre
- Patientforeninger
- Fagforeninger
Kommunale bisidderordninger
Nogle kommuner har etableret bisidderordninger, hvor frivillige bisiddere kan hjælpe borgere i kommunen. Kontakt din kommune for at høre, om de har en sådan ordning.
Professionelle bisiddere
Du kan også vælge at hyre en professionel bisidder. Det kan f.eks. være en socialrådgiver eller en person med erfaring inden for det område, din sag drejer sig om.
Fuldmagt til bisidder eller partsrepræsentant
Hvis du ønsker, at din bisidder skal have mulighed for at handle på dine vegne, er det nødvendigt at oprette en fuldmagt.
Hvornår er en fuldmagt nødvendig?
En fuldmagt er nødvendig, hvis du ønsker, at en person skal kunne:
- Repræsentere dig ved møder, hvor du ikke selv deltager
- Modtage post og information om din sag
- Træffe beslutninger på dine vegne
- Søge aktindsigt på dine vegne
Hvordan opretter du en fuldmagt?
En fuldmagt kan oprettes på forskellige måder:
- Du kan bruge standardformularer fra den relevante myndighed
- Du kan skrive en fuldmagt selv
- Du kan bruge online tjenester til at oprette en fuldmagt
Det vigtigste er, at fuldmagten klart beskriver, hvad fuldmagtshaveren har ret til at gøre på dine vegne.
Afsluttende bemærkninger om bisidderregler
Retten til en bisidder er en vigtig rettighed, som alle borgere har. En bisidder kan være en stor hjælp i mange forskellige situationer, hvor du skal mødes med offentlige myndigheder eller andre instanser.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på en bisidder og en partsrepræsentant. Hvis du ønsker, at en person skal kunne handle på dine vegne, er det nødvendigt at oprette en fuldmagt.
Husk også, at du som hovedregel selv kan vælge, hvem du ønsker som bisidder, og at myndigheden kun i særlige tilfælde kan afvise din bisidder.
Med den rette forberedelse og en god bisidder ved din side kan du føle dig mere tryg og sikker i mødet med offentlige myndigheder og andre instanser.